Symmetrisk arkæologi - Jette Rostock

Symmetrisk arkæologi
ikke veletablerede grænser. Derimod er de sæt af relationer –
netværk.
3. Stumper og stykker af netværk er ikke givet i tingenes orden.
Deres form., deres indhold og deres egenskaber er ikke faste og
fikserede. Deres identitet opstår – og ændrer sig – i trit med interaktion.
Objekter – fx mennesker og tekster – er altså processer af
transformation, kompromis og forhandling.
4. Aktanter er både netværk og punkter – de er både individuelle og
kollektiver
(John Law and Callon 1997:2-5)
Symmetrisk arkæologi
ANT lægger vægt på både ting og materialitet – noget som burde
tiltale især arkæologien, tingenes disciplin per excellence. ANT kan
dog ikke umiddelbart og let overføres til arkæologi – først og
fremmest fordi tilgangen på flere måder bryder med den moderne
tænkning, som ellers, lige siden fagets opkomst, har været en grundlæggende
del af arkæologi. Men da dette moderne grundlag allerede
kritiseres indenfor arkæologien, kan diskussioner og udvikling af
ANT tilgangen indenfor den arkæologiske disciplin være spændende
(Gabriel og Rostock 2005:42 ).
Symmetrisk arkæologi og postprocessuel arkæologi
– ligheder og forskelle!
I postprocessuel arkæologi kan man se forskellige tiltag som må siges
at være tilløb til eller have en symmetrisk attitude. I hvilken forstand
postprocessuel arkæologi kan siges allerede at have en symmetrisk
attitude er noget man diskuterer (Shanks 2005).
I postprocessuel arkæologi kommer man rundt om adskillige
interessante problematikker der har at gøre med modernismens
dualisme – og dens oppositioner: natur-kultur; struktur-individ; tingmenneske;
videnskabelige-populære og past-present. Man har efterhånden
(når det kommer til alle disse oppositioner) afsløret at det ikke
er så ligetil – måske umuligt – at sætte skel. At det eksempelvis ikke
drejer sig om enten samfund/struktur eller individ. Således var man i
postprocessuel arkæologi allerede fra starten utilfredse med processuel
arkæologis fokusering på samfundets struktur, og man satte individet
på dagsordenen – og hentede bl.a. inspiration fra Giddens og Boudieu.
I den forstand kan man vel næsten sige at postprocessuel arkæologi
30