Symmetrisk arkæologi - Jette Rostock

Symmetrisk arkæologi
analysen er gået i gang at opfatte noget som vigtigere eller
bestemmende. At have en symmetrisk attitude, eller position, betyder
med andre ord at man analytisk behandler mennesker og ting (ikkemennesker)
lige.
Symmetri skal ses som reaktion mod asymmetri – en reaktion mod
asymmetrien i den moderne måde at tænke på (i Latoursk forstand).
Symmetrisk arkæologi handler derfor heller ikke om en pæn og ordnet
verden. Symmetrisk arkæologi handler derimod om en verden langt
mere uordnet og kompleks end de måder man ellers almindeligvis
fremstiller den på.
Symmetrisk arkæologis opståen
Symmetrisk arkæologi har ikke været på tapetet i særlig mange år –
betegnelsen er i hvert fald vanskelig at spore i publikationer ældre end
2003 (Yarrow 2003, Olsen 2003, 2004 og 2006, Witmore 2004 og
2005, Hicks 2005). Hvilket dog ikke betyder at orienteringen, der her
gives navn, ikke kan være ældre.
Symmetrisk arkæologi er nemlig ikke blot opstået ud af ingenting –
således mener Michael Shanks at der i de postprocessuelle arkæologier
har være en symmetriske attitude (Shanks 2005). Så man kan sige at
symmetrisk arkæologi er en udløber af postprocessuel arkæologi, og
hvis vi stadig i dag operere med paraplyen postprocessuel arkæologi
må symmetrisk arkæologi placeres herunder.
Symmetrisk arkæologi er dog ikke kun et barn af postprocessuel
arkæologi, men har hentet inspirationen mange steder – ikke mindst i
Aktør Netværks Teorien (ANT) som blev udviklet i slutningen af
1970´erne (og stadig udvikles) indenfor feltet Social Studies of
Science. Denne introduktion til symmetrisk arkæologi vil derfor
nødvendigvis også gribe tilbage til ANT.
Nøglepersoner i symmetrisk arkæologi er: Bjørnar Olsen, Michael
Shanks, Christopher Witmore og Timothy Webmoor.
Slagord og mærkesager
Symmetrisk arkæologi har promoveret orienteringen under slagord
som: ”Re-membering Things”, ”There is more to understanding than
meaning”, ”We have never been modern” og ”Samfund ér ikke, men
holdes sammen i heterogene relationer eller hybride kollektiver”.
20