Klyngepolitik på et faktabaseret grundlag - Dansk Biotek

FORA RAPPORT KLYNGEPOLITIK PÅ ET FAKTABASERET GRUNDLAG
Klyngers innovationskraft, beskæftigelse og realløn
19 I sammenligninger mellem lande
korrigeres der ofte for forskelle i lan-
denes prisniveauer ved at omregne til
købekraftspariteter. Ideelt skulle denne
omregning basere sig på forskelle i
klyngernes produktpriser, men sådanne
opgørelser findes ikke. I stedet anvendes
forbrugerprisindeks.
20 København havde eksempelvis godt
22.000 beskæftigede inden for life
science i 2004. En forøgelse på 5500
siden 2000. 22.000 beskæftigede er 3,6
gange flere end man kunne forvente ud
fra regionens størrelse. Det betyder at
København i 2004 havde en lokalise-
ringskvotient på 3,6. I 2000 var den 2,5.
21 Den sammensatte indikator beregnes
ved at tage et simpelt gennemsnit af
hver af de tre beskæftigelsesindikato-
rer, der er blevet normaliseret ved at
omregne til indeksværdier, hvor maksi-
mumsværdien sætte lig 100, jf. bilag 5.
I den globale videnøkonomi vil innovationskraften være helt afgørende for virksomheders
dynamik og position på markedet. Gennem Innovation øges virksomhedernes
produktivitet, jf. næste kapitel. Og med en styrket position på de globale markeder
skaber innovation samtidig grobund for øget beskæftigelse og højere produktivitet.
Det må ventes, at de life science klynger, der i dag har den højeste innovationskraft, vil
være de klynger, der oplever den største fremgang i beskæftigelse og produktivitet i
fremtiden. Om det også gælder for fortiden kan testes. Der er imidlertid både strukturelle
og datamæssige udfordringer ved at sammenligne innovationskraft med beskæftigelse
og produktivitet.
Beskæftigelse er ikke et entydigt præstationsmål. Umiddelbart er mange beskæftigede
bedre end færre og beskæftigelsesfremgang bedre end tilbagegang. Men den
globale konkurrence stiller store krav til virksomhedernes tilpasning. En stor klynge
kan være domineret af gårsdagens vindere, der ikke i tide formår at omstille sig til nye
vilkår på markedet. Og tilbagegang i beskæftigelsen kan være udtryk for succes, hvis
den skyldes outsourcing, som led i en strategisk indsats for at styrke virksomhedernes
position på markedet.
Produktivitet kan opfattes som et godt præstationsmål, da højere produktivitet
normalt vil være bedre end lavere produktivitet, men der er betydelige datamæssige
problemer med at opgøre og sammenligne produktivitet på klyngeniveau. Der er ikke
umiddelbart tilgængelige data, og det er endog meget kompliceret og ressourcekrævende
at konstruere gode mål for produktiviteten på klyngeniveau. Reallønnen kan
imidlertid anvendes som indikator for produktivitet, og det er væsentligt lettere at
indhente data for reallønnen.
Sammenligninger af realløn på tværs af lande er dog ikke uden vanskeligheder. Korrektion
for forskelle i valutakurs kan ikke gøres entydigt og det samme gælder korrektion for
forskelle i prisniveau. 19 Hertil kommer at kortsigtede ændringer i reallønnen kan afspejle
konjunkturudsving snarere end reelle ændringer i virksomhedernes produktivitet.
I denne undersøgelse er innovation valgt som mål for klyngernes præstationer. Men
det er, som det er fremgået foran, ikke helt nemt at lave en sikker opgørelse af innovationskraften.
Det kan derfor være af interesse at sammenligne rangeringen efter
innovationskraft, med rangeringen efter beskæftigelse og produktivitet/realløn.
Beskæftigelsen kan måles både på niveau og ændring, samt ved klyngeanalyser på
lokaliseringskvotient, der er et mål for hvor mange beskæftigede der er i en regional
klynge i forhold til, hvad man kunne forvente ud fra regionens størrelse. Det vil sige i
alt tre indikatorer. 20
De tre indikatorer for beskæftigelse sammensættes til én beskæftigelsesindikator 21 .
Der er testet for robusthed og rangordningen af klynger er den samme uanset, hvordan
den sammensatte indikator konstrueres, så resultatet er ret robust, jf. bilag 6.
S.34