Klyngepolitik på et faktabaseret grundlag - Dansk Biotek

More documents

Recommendations

Info

FORA RAPPORT KLYNGEPOLITIK PÅ ET FAKTABASERET GRUNDLAG Figur 4.1 Innovative virksomheder har højere produktivitet (MFP) Incremental og Radikal Innovation Andel af virksomheder B Både inkremental og radikal 46% A Enten inkremental eller radikal 54% Kilde Beregninger på baggrund af Amadeus og eget survey Innovation og MFP 17 Enten inkremental eller radikal innovation 22 A +26% B Både inkremental og radikal innovation Analysen på virksomhedsdata underbygger således analysen på klyngedata i forrige kapitel, hvor det blev antaget at de mest innovative virksomheder også havde de bedste økonomiske resultater. Sammenhæng mellem præstationer og rammebetingelser Det er undersøgt, om de mest innovative virksomheder også har den bedste vurdering af de klyngespecifikke rammebetingelser. Det er undersøgt for de samlede rammebetingelser og særskilt for hver af de fem identificerede politikområder: menneskelige ressourcer, ny viden, iværksætteri, regulering og offentlig efterspørgsel samt samarbejde mellem virksomheder. Resultatet viser en positiv og statistisk signifikant sammenhæng, bortset fra sammenhængen mellem innovation og regulering, men selvom sammenhængen er statistisk signifikant er den meget svag, jf. tabel 4.1. Tabel 4.1 Estimation af sammenhæng mellem præstationer og rammebetingelser Model Retning Signifikans R 2 a) Innovationskraft = α Sammensat indikator for klyngespecifikke rammebetingelser +ε Positiv Ja 0.017 b) Innovationskraft = α Menneskelige ressourcer +ε Positiv Ja 0.019 c) Innovationskraft = α Iværksætteri + ε Positiv Ja 0.011 d) Innovationskraft = α Videnopbygning + ε Positiv Ja 0.011 e) Innovationskraft = α Regulering + ε Negativ Nej 0.001 f) Innovationskraft = α Menneskelige ressourcer + β Videnopbygning + Menneskelige ressourcer: Positiv Menneskelige ressourcer: Ja 0.037 δ Iværksætteri + θ Videnopbygning: Positiv Videnopbygning: Nej Regulering + ε Iværksætteri : Positiv Iværksætteri : Ja Regulering: Negativ Regulering: Nej S.58
FORA RAPPORT KLYNGEPOLITIK PÅ ET FAKTABASERET GRUNDLAG Undersøgelsen på virksomhedsdata kan derfor ikke bekræfte hypotesen om en afgørende sammenhæng mellem præstationer og klyngespecifikke rammebetingelser. Men hypotesen kan heller ikke afkræftes på grund af meget lille variation mellem virksomhedernes vurdering af de klyngespecifikke rammebetingelser. Ganske vist er der inden for hver klynge en pæn variation i virksomhedernes vurdering af rammebetingelserne, men mellem klyngerne er der en ret ens vurdering af rammebetingelserne, som også det forrige kapitel viste. Her var konklusionen netop, at på gennemsnitstal for rammebetingelser kunne der ikke konstateres en klar rangordning af de seks regioner, men kun en opdeling i 2 grupper og selv mellem de 2 grupper var forskellen i vurdering af rammebetingelserne beskeden. Det bør derfor ikke overraske, at det samme resultat genfindes på grundlag af virksomhedsdata. Om den begrænsede variation i besvarelserne er udtryk for, at de klyngespecifikke rammebetingelser rent faktisk er ret ens i de seks life science klynger i BSR, eller det er svagheder ved data fra survey undersøgelsen kan ikke afgøres. I bilag 9 diskuteres denne problemstilling yderligere. Som fremhævet i forrige kapitel, ville det have styrket undersøgelsen, hvis nogle af indikatorerne for klyngespecifikke rammebetingelser havde været baseret på registerdata. Det kunne også styrke undersøgelsen, hvis der havde været survey data fra lande, der er mere forskellige end tilfældet er med de nordiske lande og Nordtyskland. På det foreliggende grundlag må det blot konstateres, at tesen om en nær direkte sammenhæng mellem præstationer og klyngespecifikke rammebetingelser, hverken kan bekræftes eller afkræftes på grundlag af de indsamlede virksomhedsdata. Som anført, er der pæn variation i data inden for hver af de seks klynger, og det gælder både data for innovation og survey data for virksomhedernes vurdering af rammebetingelserne, hvilket giver mulighed for at teste interessante hypoteser om betydningen af klyngedannelse. Resultatet heraf præsenteres i det følgende. Sammenhæng mellem præstationer og samarbejde Det er undersøgt, om de mest innovative virksomheder har mest samarbejde. Og det har de. 16 pct. af virksomhederne svarer, at de i høj grad samarbejder om forskning og innovation og 25 pct. svarer at de i nogen grad samarbejder om forskning og innovation. I alt er det således 41 procent af virksomhederne, der kan siges at have et egentlig samarbejde om forskning og innovation. 63 pct. af de virksomheder, der samarbejder, er engageret i både inkrementel og radikal innovation, mens det kun gælder for 41 pct. af de virksomheder der ikke samarbejder, jf. figur 4.2. S.59
Page 1 and 2:
Klyngepolitik på et faktabaseret g
Page 3 and 4:
FORA RAPPORT KLYNGEPOLITIK PÅ ET F
Page 5 and 6:
Page 7 and 8: FORA RAPPORT KLYNGEPOLITIK PÅ ET F
Page 9 and 10: — Kapitel I Klynger er vigtige fo
Page 57: FORA RAPPORT KLYNGEPOLITIK PÅ ET F
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133:
show all

Klyngepolitik på et faktabaseret grundlag - Dansk Biotek

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?