Læs rapporten - Forside - slbupl-fond.dk

More documents

Recommendations

Info

indelsesstruktur, fordi børnenes spor og betydninger blev umiddelbart synlige for dem selv og de andre børn/voksne. Især for børn med svage spor var sportavlerne en stor hjælp. For eksempel var der en svagtseende pige med næsten intet sprog, som havde en blå cykel og en baby på sin sportavle. Hun kunne ikke selv formidle sine spor, men de andre børn og voksne kunne se hendes spor og spørge ind til dem. Cyklen og babyen blev en del af den fælles historie og pigen jublede, når den fælles historie blev fortalt og hun kunne genkende sit bidrag. Vores erfaringer med sportavlerne Sportavlerne voksede sig langsomt store og betydningsfulde i projektet. De startede som en spæd ide om at synliggøre børnenes spor og blev efterhånden et redskab til udvikling af den fælles historie. I forbindelse med forældresamtaler blev de brugt som udgangspunkt for en dialog om barnet – og i hverdagen gav de ofte anledning til impulsive samtaler, både blandt børn og voksne. Som metodeudvikling har sportavlerne været en succes. Det er en relativ enkel og meget anvendelig måde at indsamle, synliggøre og formidle børnenes spor på. Sportavlerne er blevet en del af børne- Denne dreng byggede sig en pistol af plastikklodser hver dag, i flere måneder. Den fulgte ham tæt og symboliserede mange ting for ham, og derfor ville han have den med på sin sportavle. 27 nes børnehaveliv, lige- som de har deres egen skuffe og garder- obeplads. Ved modtagel- sen af nye børn er det en god måde at få sat særlig opmærksomhed på barnet. Vi skal lave en tavle, tage billeder af barnet og tale med forældrene om hvad der har betydning i dets liv.
Velkomstbrevene Allerede da vi sad og arbejdede med projektansøgningen fik vi, sammen med Daniela Cecchin, flere ideer til hvad vi ville prøve af, i vores arbejde med metodeudvikling. En af disse ideer, han- dlede om at modtage nye børn og skabe en god start, på en anderledes og mere bevidst måde. Dette var ikke mindst inspireret af Danielas eget arbejde og interesseområder, som hun gavmildt delte med os. Vi var meget enige om at det var, og er - noget meget væsentligt for såvel familien som for børnehavens fællesskab at blive taget godt imod. Vi ønskede fra starten at lave et brev der først og fremmest havde til formål at skabe masser af positive forventninger til det nye barn – gennem et uformelt og personligt brev, præget af en stemning af imødekommenhed og venlighed, rettet mod det nye barn og den nye familie. Vi var enige om at det kunne være godt og hensigtsmæssigt at starte velkomsten og integrationsprocessen, allerede inden vi fik en ny familie ind af døren.. skulle laves af børnene, til det nye barn. Helt i børnehøjde og i DIB ånden. Hvad gjorde vi så? Men vi vidste endnu ikke helt hvordan brevet skulle se ud. Vi vidste heller ikke hvad der skulle stå i det, eller hvordan processen med at udfærdige brevene, skulle være. Vi vidste blot at hvert eneste brev skulle være et orig- inalt brev, altså ikke bare en fotokopi med en hilsen fra stuens personale. Vi ville lave et brev med masser af gode børnecitater, flotte tegninger og fotos. Ideen var ligeledes at det primært Et par dage før vi gik i gang med at lave selve velkomstbrevet talte vi meget med børnene. Til samling og til frugt, fortalte de voksne at der snart skulle starte nogle nye børn i børnehaven. Børnene blev spurgt om de ville være med til at lave nogle breve til de nye børn, så de nye børn kunne få en hilsen og dermed lære deres kammerater i børnehaven lidt at kende, inden de skulle be- gynde. Det ville alle heldigvis gerne være med til. Vi spurgte børnene hvad de synes der skulle stå i brevet? Det kunne f.eks. være det som de selv bedst kunne lide, ved at gå i børnehave. Eller nogle af de ting de bedst kunne lide at lege med. Disse 28
Page 1 and 2: Fællesskab, Spor & Fortællinger I
Page 3 and 4: Forord Årsagen til min første kon
Page 5 and 6: Lidt baggrund Vi har i flere år sv
Page 7 and 8: Projektbeskrivelse Baggrunden for a
Page 9 and 10: Arbejdsmetoder På nogle af vores f
Page 11 and 12: Fig.1) Metodecyklus Reflektionsrum
Page 13 and 14: Pædagogiske spor Udviklingsprojekt
Page 15 and 16: Fotodokumentation En anden metode v
Page 17 and 18: hos ham. Vi kunne godt have valgt a
Page 19 and 20: vigtigt at lave fine tegninger. For
Page 21 and 22: Vores erfaringer med tegneforløbet
Page 23 and 24: iagttagelserne som en lang beskrive
Page 25 and 26: Sportavlerne Tanken om sportavlerne
Page 27: Det gode ved denne her metode er, a
Page 31 and 32: Hvad nogle af børnene sagde, da vi
Page 33 and 34: Selv nu hvor der er gået over et
Page 35 and 36: Hvorfor en kolonileg? I Hvepsebo ta
Page 37 and 38: legen fortsatte, som havde det vær
Page 39 and 40: At lege koloni var en givende proce
Page 41 and 42: lig høj. I Martins verden fylder d
Page 43 and 44: lesskabet, og dermed skabes der nog
Page 45 and 46: Slangefortællingen Under midtvejse
Page 47 and 48: Vi kastede os ganske enkelt ud på
Page 49 and 50: Helt konkret startede vi med at ryd
Page 51 and 52: inde og tegne og vi måtte i langt
Page 53 and 54: Dokumentation I hele projektforløb
Page 55 and 56: • Kræver det særlige narrative
Page 57 and 58: Den integrerende baggrund repræsen
Page 59 and 60: Vores værdigrundlag er i høj grad

Læs rapporten - Forside - slbupl-fond.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?