malgruppeanalyse-museer-og-teknologi - Målgruppeanalyse ITU

Recommendations

Info

museumsbesøg 56 , så anså vi ikke demografiske fakta for interessante i denne sammenhæng. Ydermere var det vores hensigt at stille meget få spørgsmål, idet vi var bevidste om at vi brød ind i en (social) oplevelse og det er vores erfaring, at folk har en tendens til at undvige, hvis der er flere en tre-fire spørgsmål. Vores spørgeguide: 1) Hvor ofte går du på museum? 2) Hvad er dine forventninger til en god museumsoplevelse/ er godt museumsbesøg? 3) Ønsker du tilbud såsom rundvisninger, audiotours eller vil du gerne selv navigere rundt i udstillingen? (hvorfor?) 4) Evt. Hvad synes du om at museerne begynder at benytte forskellige teknologier i udstillingerne? Vi udførte 12 miniinterviews søndag 2. marts kl. 11-12.30 i forhallen i Prinsens Palæ, heraf var seks af interviewene med par enten ægtepar, venner eller deslige. Vi havde valgt at placere os i forhallen, idet vi her kunne møde museumsgængere som endnu ikke havde været inde i udstillingerne og museumsgængere som havde været inde i udstillingerne, i museumsbutikken eller i museumscaféen. Museumsforhallen kan betragtes som en transitionszone. Det er igennem denne, museumsgængerne bevæger sig fra hverdag til ’eventyr’ og oplevelser. Dernæst er forhallen rum for udforskning, bestemme og planlægge besøget 57 . Også af disse årsager valgte vi at udføre vores miniinterviews i det område, hvor museumsgængerne er ved at omstille sig fra den ene verden til den anden. Vi formodede, at det var sværere at få fat i respondenterne inde i udstillingerne, da vores tilstedeværelse her ville være mere påtrængende og at 56 Kvale 1994:104 57 Wallace 2006: 133 museumsgængene derfor ville være mindre villige til at svare på spørgsmål. Resultater fra miniinterviewundersøgelsen Vi talte med 7 mænd og 11 kvinder. Aldersspredningen på informanterne er fra 20erne til 70erne. Da vi ikke direkte spurgte til alder, er dette blot antagelser. Over halvdelen er turister både udenlandske turister og turister fra Danmark. Halvdelen går på museum ca.1-2 gange om året, mens de andre går på museum mellem 4-24 gange om året. Der er ingen umiddelbar forskel på mænd og kvinder eller hvorvidt respondenterne er i 20erne eller i 50-60erne. De fleste tager på museum for at lære, opleve nyt og for at være sammen med venner eller familie. Både de yngre og de lidt ældre anser museumsbesøg for en social aktivitet. En del tager også på museum alene. Dette gælder først og fremmest for de museumsgængere, som kommer på museerne mere end fire gange om året. De der går tit på museum siger at de gør det. De udenlandske turister siger i høj grad, at det er for at lære om Danmark og Danmarks historie. At det at gå på museum af mange anskues for at være en ’aktivitet for den finkulturelle elite’ er et synspunkt, som også er tilstedeværende i denne miniinterviewundersøgelse. En af respondenterne understreger, at hun tager på museum, oftest kunstudstillinger, af interesse og ikke pga. kultursnobberi (Kvinde, 40-50 år, bilag 3)). Ligeledes kan det ses i udtalelserne om hvor ofte respondenterne går på museum. En kvinde udtaler, at hun og manden går på museum ofte, hvilket viser sig at være hvert halve år, mens andre udtaler mere henkastet, at de går på museum et par gange om måneden. At museumsgængerne er en Side | 18
smallere gruppe end fx biografgængere, viser størstedelen af undersøgelser, som er lavet både indenlands og udenlands om museumspublikummets sammensætning. Disse viser, at især børn, unge, personer med handicaps, personer som kommer fra landdistrikterne, arbejdsløse, personer med kort eller ingen uddannelse og lavere socialklasser er underrepræsenterede på museerne 58 . I forhold til omvisninger vs. audioguides, så siger langt de fleste af respondenterne, at de foretrækker omvisninger. Det der er den afgørende faktor er den personlige kontakt og formidling. Oplevelsen bliver mere personlig, når det er muligt at stille spørgsmål til en ’levende’ person. Omvisere bliver betragtet som eksperter. Audioguides har mange af respondenterne benyttet. De fleste er ikke positive stemt overfor disse. Især de lidt ældre museumsgængere har den opfattelse at ”[…] audioguides er upersonlige og lukker en af for omgivelserne.” (To damer, 50-60 år, bilag 3). En enkelt respondent siger dog, at audioguides er gode i forhold til information og ekstra viden og at han har benyttet disse tidligere for at få mere ud af besøget. Hvorvidt respondenterne er tilfredse med museernes udstillinger i forhold til at implementere ny digital teknologi i udstillinger er der meget forskellige og modsatrettede holdninger til. Her er der forskel på de yngre (i 20erne) og de lidt ældre (i 50-60erne) respondenter 59 . De yngre er generelt mere positivt stemt overfor brug af ny teknologi i udstillingerne. Et par nævner selv en række museer de har besøgt, som indeholdte interaktive udstillinger (Et par i 20erne). Et par fra Tyskland mener, at trykskærme i udstillinger fungerer rigtigt godt fordi 58 Black 2005:53 59 Det skal medtages at kun seks interview indeholdte sidste spørgsmål. man her kan få mere viden. De har lidt svært ved at forestille sig hvordan mobiltelefoner og lyd ville kunne implementeres (Mænd, 20erne). De ældre museumsgængere siger næsten samstemmende, at ”Det er mere for de unge.” (Dame, 50-60erne), ”[…] kan godt lide de gammeldags udstillinger.” (Dame, 50-60erne) og ”Det har ingen interesse. Det er for de unge.” (Dame, 60erne) 60 . Spørgeskemaundersøgelse på Nationalmuseet Spørgeskemaundersøgelsen kørte både lørdag 1. marts og søndag 2. marts 2008. Lørdagen delte Nationalmuseets personale i informationen dem ud til interesserede, mens vi selv uddelte spørgeskemaerne søndag middag. Dette gav størst resultat. Fig. 8. Nationalmuseets forhal 60 Alle udsagn i dette afsnit kommer fra bilag 3 Side | 19
Page 1 and 2: Kan teknologi få teenagere til at
Page 3 and 4: IKKE TEKNOLOGIEN FOR TEKNOLOGIENS S
Page 5 and 6: ugerinddragelser er desuden ikke no
Page 7 and 8: Brede Værk I et tidligere kobberst
Page 9 and 10: og museerne er tilbageholdne med at
Page 11 and 12: Undersøgelsesdesign Vi har igennem
Page 13 and 14: Segmentering og målgruppeafgrænsn
Page 15 and 16: Nationalmuseet i Prinsens Palæ udg
Page 17: ilag 10). Dette er foregået ved at
Page 21 and 22: udstillingerne generelt, men i den
Page 23 and 24: Fig. 11. Frekvensen af museumsbesø
Page 25 and 26: sammenhæng ikke var vigtige. Ligel
Page 27 and 28: Spg. 6: Hvorfor går du sjældent p
Page 29 and 30: Fig. 15. Pigerne fra 10. klasse Is
Page 31 and 32: med den der mobil.” ”Jeg tror o
Page 33 and 34: For at sikre sig, at eleverne har f
Page 35 and 36: etingelser, kan dog netop resultere
Page 37 and 38: Pigerne havde imidlertid alle samme
Page 39 and 40: ikke opnået at holde fast i 107 .
Page 41 and 42: I citaterne ligger relative fordele
Page 43 and 44: ”Så kunne man lige så godt sidd
Page 45 and 46: evirker brugen af mobiltelefoner og
Page 47 and 48: Litteraturliste Andersen, V. & Gamd
Page 49: uden at snyde sig selv eller andre.

malgruppeanalyse-museer-og-teknologi - Målgruppeanalyse ITU

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?