malgruppeanalyse-museer-og-teknologi - Målgruppeanalyse ITU

Brede Værk
I et tidligere kobberstøberi etablerede I.C. Modeweg i 1831 en
klædefabrik i Brede nær ved Mølleåen 10 .
Brede var et lille lukket patriarkalsk samfund bestående af de
ansatte på fabrikken, lige fra fabriksdirektøren til mestre og
arbejdere. ’Brederne’ levede der som oftest hele livet, og
samfundet kunne nærmest anses for at være ét stort hushold,
hvor der var sørget for næsten alt fra morgen til aften. Der var
blandt andet en skole, spisehus, foreninger, en købmand,
sparekasse, læge, en stiftelse for ældre, og endelig plads på
Lundtofte kirkegård.
Fig. 1. Akvarel af Brede
10 Lafarque Pedersen 1994
Pga. nedgangen i klædeproduktionen i 1950’erne i Danmark,
måtte fabrikken i 1956 lukke. Herefter overgik ejendommene i
1959 til Nationalmuseet 11 . Kulturarvsstyrelsen udpegede i 2007
Mølleåen, hvor blandt andet Brede Værk ligger, til at være et
nationalt industriminde. Fra 1979 til 2004 fungerede Brede Værk
som et museum på linje med Frilandsmuseet i forhold til
udendørsarealerne og bygningerne, der tilsammen udgør et
kulturlandskab. Dog var der i de gamle fabriksbygninger
udstillingslokaler med varierende udstillinger.
Brede Værk i dag
Der er ikke lavet nogen publikumsundersøgelser eller besøgstal
separat på Brede Værk, men ifølge Danmarks Statistik, var de
samlede besøgstal på Frilandsmuseet og Brede Værk i 2007 ca.
275.000 12 . Dette betyder, at Frilandsmuseet og Brede Værk
tilsammen udgør Danmarks sjette mest besøgte museum, dette
til trods for at både Brede Værk og Frilandsmuseet har kun åbent
i forår- og sommerperioderne.
11
ibid.
12
Danmarks Statistik 2008
Side | 7