malgruppeanalyse-museer-og-teknologi - Målgruppeanalyse ITU

evirker brugen af mobiltelefoner og GPS, dog ikke altid en
opsplitning i ’singles’. Tværtimod er rollespillet meget socialt og
for at løse opgaverne er man nødt til at tale sammen, både med
den gruppe man tilhører, og andre fra spillet, man møder på sin
vej. Deltagerobservationen viste at digitale devices ikke
nødvendigvis skaber en kløft mellem gruppemedlemmerne.
Både pigerne og drengene vi fulgte delte opgaverne således, at
den ene gik med mobiltelefonen, mens den anden bar GPS’en.
Hvilket betød at de hele tiden var nødt til at følges ad.
Til de udfordringer som museerne står overfor i forhold til at
implementere digitale og interaktive tiltag i udstillinger, der er
målrettet teenagere er der ikke noget entydigt svar på, hvordan
dette bedst skal gøres. Teenagerne udtaler selv, at det er vigtigt
ikke bare at bruge digitale løsninger for at nå dem. Det handler i
lige så høj grad om hvordan løsningerne udføres, det skal være
en helhedsoplevelse, hvor teknologien fungerer optimalt.
Ydermere må teknologien ikke være påtrængende og forstyrre
det sociale samvær. Museumsinspektør på Nationalmuseet Lars
Jørgensen, siger:
”[museerne] bliver jo nød til at følge med udviklingen. Det nytter
ikke noget at museet bliver en statisk størrelse, alt imens verden
går videre udenfor vinduerne.” 143 .
Konklusion
På baggrund af vores undersøgelser af teenagere, deres
forforståelser af museer og museumsbesøg samt hvad der kan få
dem til at tage på museum, er vi blevet bevidste om, at der
eksisterer tre undergrupper indenfor målgruppen teenagere 13-
19 år:
143 Bilag 15
• De, der selv tager på museum. Enten alene eller sammen
med venner
• De, der gerne tager på museum sammen med familien
• De, der tvinges til at tage på museum sammen med
familien eller skolen
I løbet af denne rapport er alle tre typer teenagere blevet
repræsenteret qua 7. klassen i ”Mulighedernes Land” på
Frilandsmuseet, spørgeskemaet og fokusgruppeinterviewet på
TiendeklasseCenterRoskilde samt kunstpiloterne fra u.l.k. på
Statens Museum for Kunst. Der er mange forskelle imellem de
tre undergrupper i forhold til ønsker, behov og forventninger til
museer, men de har også en del ting tilfældes.
Bl.a. at museerne skal tilbyde usædvanlige oplevelser, som
aktiverer følelser og taler til unge i alderen 13-19 år. At
teenagerne på den ene side godt kan lide tilbud, som er direkte
målrettet deres aldersgruppe, men på den anden side ønsker
tilbud, der heller ikke taler ned til dem og som udfordrer dem.
Det vil således være tilrådeligt, for museerne at overveje og være
beviste om følgende i udviklingen af digitale og interaktive
formidlingstilbud til teenagere på museer:
• Der hersker en konservativ forestilling og forventning
om, hvad et museum er og bør være
Skal forestillingen forandres, må museerne gøre sig klart,
hvordan de ønsker at de unge skal opfatte dem. Skal det
være et fritidstilbud, som biografen og ungdomsgruppen,
eller et sted, der udviser autoritet og faglighed?
• Teenagere er teknologivante, men stiller krav til
teknologiens funktionalitet og kontekstuelle relevans.
Mange teenagere er kritiske, men mangler viden og
Side | 45