Hele bladet - Foreningen Norden

opfordringen til sidst i artiKlen
gælder iKKe mindst foreningen
nordens medlemmer – men send
dem til nordens nu’s redaKtion, sÅ
taler vi med politiKens bagside om
sagen…
måske gælder det specielt når
man er født i byer med navne
som Ærøskøbing…
Jeg nærer en grundlæggende kærlighed
til bogstaverne æ og ø – og lad os
bare tage å med. På Ærø er der flere
frydefulde stednavne med dem i sig:
Grønnæs, Græsvænge, Vrå, Dunkær.
Jeg fatter ikke at den danske turistbranche
ikke gør noget mere ud af de tre
eksotiske tegn. Hvad sjovt er der for
turister i at få askebægre og figurer
med globaliserede navneformer som
Copenhagen, Faaborg, Aeroekoes-
koebing eller Grenaa på? Det er da
langt mere sigende og karakteristisk
med de dér specielle bogstaver. Og æ,
ø og å er internationalt anerkendte
bogstaver, så det er i verdenssprogsamfundets
interesse at vi bevarer dem som
produktive og levende tegn.
Alle de tre nordiske sprog har jo disse
tre ekstra vokaler, om end svensk
skriver to af dem lidt anderledes: ä, ö.
Sproggeniet Rasmus Rask foreslog
en Del af
vores gener
Med venlig tilladelse bringer vi denne
lille sag fra Politiken, 2. maj 2008.
faktisk i 1825 – samme år som han
foreslog bolle-å’et – at dansk skulle
have et ø mere, ö, så vi kunne skelne
mellem de forskellige udtaler og
betydninger i ord som bør (= hat) og
bör (= skal), dør (= udånder) og dør
(= port). Ö’et levede i nogle årtier
i bl.a. Höjskolesangbogen, men er
forsvundet helt igen.
Men vi har altså de tre særvokaler
at gøre godt med. Og det er jo i det
særlige at ens kendetegn ligger. Måske
er det bare ligesom de fire årstider:
De fleste nordboere betragter ikke
livet som komplet uden de to lange
overgangssæsoner, forår og efterår, og
kan ikke nyde sommeren rigtigt uden
at have gjort vinteren med.
Og hvordan ville man kunne beskrive
den nordisk-danske sjæl uden ord
som: ømt, dvælende, kåd; dåre, sødme,
kræs; kælke, tøve, dåne.
Man får helt lyst til at skrive et længere
digt:
Ø-riget
Nænsomt sænker sjælen særken,
træder kærligt næsten nær,
tænder sælsomt læbers værken,
flænser længslens snære klæ’r.
Øboer søger sørejsens føn,
følger drømmens søde kløe.
Bølgernes tøjlesløse løn
løsner kødets bøse nød.
Når året låner vårens kåbe,
sår stråler i hårets strå,
så vågner kådhedens tåbe,
flår låsthedens låg på skrå.
Nænsomt låner drømmen glæden,
træder længslen sælsomt nær.
Lægger bånd på kådhedsskøgen,
sænker mørkets søde slør.
Det kan andre sikkert gøre meget
bedre. Hvem kan skrive det bedste, æ,
ø eller å-vers? KR
bagsiden@pol.dk
NORDEN NU // NR. 3 juNi 2008