Hele bladet - Foreningen Norden

Thorbjørn EgnEr
og vElfærdsdrømmEn
terje nordberg mindes sin barndoms Kardemomme-lov, der Kalder
det bedste frem i selv de dovne og de asociale
Thorbjørn Egner blev født i Oslo
i 1912. Han blev uddannet på
kunsthåndværkerskolen i Oslo
og arbejdede både som tegner og
grafiker. Kun 18 år gammel blev han
leder af en teatergruppe og stod selv
for både tekst, scenografi og kulisser.
Under Anden Verdenskrig begyndte
han at udgive billedbøger, bl.a. illustrationer
til de norske folkeeventyr.
Fra 1946 havde han faste børneprogrammer
i radio, og alle norske
børn lyttede med, når han læste op
af sine berømte børnebøger, først og
fremmest Karius og Baktus (1949),
Klatremus og de andre dyrene i
Hakkebakkeskogen (1953) og Folk
og røvere i Kardemomme by (1955).
Bøgerne er oversat til over 20 sprog og
udkommer stadig i nye oplag. I Norge
taler man i dag ligefrem om Egner som
filosof a la A.A. Milne (1882-1956),
Peter Plys’ engelske forfatter med de
zen-inspirerede refleksioner. Typisk er
det da også, at Thorbjørn Egner blev
den norske oversætter af netop Peter
Plys (”Winnie-the-Pooh”)..
Næst efter Henrik Ibsen er
Thorbjørn Egner den norske dramatiker,
som er hyppigst opført i udlandet,
og over 100 teatre rundt om i verden
har opført hans skuespil, og til næste
år opfører Bellevue Teatret ”Folk og
Røvere i Kardemomme By” for 25.
gang.
32
Af Terje nordberg
NORDEN NU // NR. 3 juNi 2008
Fra 1950 til 72 udgav Thorbjørn
Egner et omfattende læsebogsystem
i 16 bind til norskundervisningen i
norsk fra 1. til 6. klasse. Selv regnede
han disse bøger som sit hovedværk.
Thorbjørn Egner nåede lige akkurat at
lægge grundstenen til ”Kardemomme
By”, en forlystelses- og legepark i
Kristiansand med 33 rigtige huse,
sporvogne, røvere og alt tilbehør i
naturlig størrelse. Men han så den
aldrig færdig. Thorbjørn Egner døde
juleaften 1990.
onkel thorbjørn med fløjlsstemmen
I 1955 var jeg en lille, norsk gut. Jeg
gik i første klasse, og hver morgen stod
den på ”Barnetimen for de minste”.
Lidt i syv sad jeg derfor i min stribede
pyjamas og pillede utålmodigt i radiokabinettets
ternede højttalerbetræk.
Især når det var Thorbjørn Egner. Han
var noget særligt. Min skolevej gik
forbi hans hus i kunstnerkolonien ved
Ekely, næstnabo til Edvard Munchs
atelier, og en af hans døtre gik i
min parallelklasse. Hun lignede lille
Kamomilla fra Kardemomme By, og
hendes navn var som stjernestøv.
Desuden kendte jeg hans tekster og
tegninger ud og ind fra mine skolebøger,
hvor Onkel Thorbjørn fortalte
spændende, men trygge historier om
Ola-Ola og livet på en norsk bondegård.
Der var noget magisk ved hans
bløde stemme. Det var som om han
talte kun til mig, og når min mor kom
med levertran på en ske, så gled den
ligesom lidt lettere ned.
men hvor ligger Kardemomme by?
Historien om Kardemomme By var
noget særligt. Den handlede jo om
rigtige mennesker. Ikke mus, ræve og