Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder i Aalborg Kommune ...

Kvalitetsbeskrivelse - Aalborg Kommune - 2008 

1

Indledning 

Denne kvalitetsbeskrivelse er udarbejdet, for at samarbejdet mellem Park & Natur (bestiller) og 

entreprenøren (udfører) kan være baseret på et så godt og klart grundlag som muligt. 

I kvalitetsbeskrivelsen fastlægges driften af de grønne områder, der administreres af Park & 

Natur i Aalborg Kommune. 

Kvalitetsbeskrivelsen bygger på, at alle grønne områder er opdelt i en række opmålte 

elementtyper, som findes i en samlet arealregistrering (kort med tilhørende beskrivelse af de 

enkelte områder). 

For at få et fuldstændigt billede af plejen af de grønne områder, udarbejdes der endvidere 

målsætninger og områdebeskrivelser, der beskriver, hvordan de enkelte elementtyper indgår i en 

større sammenhæng. 

Formålet med kvalitetsbeskrivelsen er følgende: 

• At give gartneren klarhed over hvilke opgaver, der skal udføres. 

• At give gartneren klarhed over, hvilken kvalitet opgaven skal løses til. 

• At forebygge misforståelser mellem gartner og tilsyn. 

• At forebygge og undgå at elementerne forringes, og opretninger derved medfører store og 

unødvendige omkostninger. 

De grønne områder er dynamiske og udvikler sig over tid. Derfor er det vigtigt, at der er en 

god dialog mellem gartner og tilsyn, så der bliver taget stilling til, hvad der skal gøres, hvis 

kvalitetsbeskrivelsen et givent sted ikke kan opfyldes på det foreliggende grundlag. Generelt 

gælder, at gartneren altid har mulighed for at meddele tilsynet, såfremt en driftsopgave ikke kan 

udføres. Velbegrundede afvigelser kan altid på forhånd søges aftalt med tilsynet, som så vurderer 

om gartnerens ønsker kan tilgodeses, uden at kvalitetsniveauet svækkes. 

Bemærkninger og kommentarer til kvalitetsbeskrivelsen er altid velkommen. 

God arbejdslyst! 

Marianne Jensen 

Afdelingsleder 

Park & Natur

Græs 

Blomster 

Buske 

Hække og hegn 

Træer 

Vand 

Belægninger 

Udstyr 

Renholdelse og service 

Gravsted 

Notater

GR21 - Brugsplæne A 

Beskrivelse: 

Brugsplæne A er en forholdsvis jævn plæne, hvor græsfladen er robust, tæt og sammenhængende. Der kan 

forekomme arealer med løgflader. Den fremstår som en klar afgrænset flade med stor brugsværdi og slidstyrke. Den 

benyttes intensivt til leg, færdsel, sport, diverse arrangementer m.v. Plejen skal sikre brugsegenskaberne. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 

Græsset må ikke være højere end 8 cm. 

Klippehøjde 3,5 – 4 cm. 

Ved kanter, sokler, træer, terrænudstyr o.lign. må 

græsset ikke være højere end 15 cm. 

Klippehøjde 4 cm. 

Kantskæring skal ligge indenfor 10 cm’s afvigelse over 

3 lbm. 

Afklip i klumper må ikke forekomme. Opsamling af 

afklip efter behov. 

Græsafklip må ikke skæmme eller genere færdslen på 

tilstødende belægninger. 

Løv må ikke genere græssets vækst. 

Græsset skal være tæt og sammenhængende. 

Eftersåning foretages i forhold til arbejdsbeskrivelsen. 

Udførelseskrav 

Opsamling af løv 4 gange. 


Kirkegårde 

Supplerende pleje 

Plejemål 

Gødskning, vertikalskæring, topdressing. 

GRÆS 

Brugsplæne A 

5

GRÆS 

Brugsplæne B 

6 

GR22 - Brugsplæne B 

Beskrivelse: 

Brugsplæne B er som Brugsplæne A en forholdsvis jævn plæne, hvor græsfladen er mindre robust, tæt og 

sammenhængende. Ukrudtsurter kan forekomme, men adskiller sig ikke synligt fra græsset. Der kan forekomme 

arealer med løgflader. Brugsplæne B benyttes til leg, færdsel, sport, diverse arrangementer m.v., men 

afgrænsningen er mere ’ulden’. Plejen skal sikre brugsegenskaberne. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 

Græsset må ikke være højere end 10 cm. 


Ved kanter, sokler, træer, terræninventar o.l. må 

græshøjden ikke overstige 20 cm. 


Afklip i klumper må ikke forekomme. Opsamling af 

afklip efter behov. 




Eftersåning foretages i forhold til arbejdsbeskrivelsen. 


Græsafklip må ikke genere græssets vækst. 


Opsamling af løv, 4 gange. 


Kirkegårde 


Plejemål 

Græsset skal være sammenhængende. 

Kanter skal ligge indenfor 10 cm’s afvigelse over 3 

lbm.

GR3 -Græsflade 

Beskrivelse: 

Græsflader fremstår med ensartet udseende, men hvor der kan forekomme indslag af urter. Der er tale om 

mellemhøjt græs, der kan anvendes til ekstensivt friluftsliv. Plejen retter sig mod regulering af væksten. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 

Græsset må overalt ikke være højere end 20 cm. 


Græsafklip i bunker må ikke forekomme. 

Spredning af græsafklip. 





Plejemål 


Græsafklip må ikke genere græssets vækst. 

Græsset skal være sammenhængende. 

GRÆS 

Græsflade 

7

GRÆS 

Fælledgræs 

8 

GR4 - Fælledgræs 

Beskrivelse: 

Fælledgræs fremstår som mellem højt til højt græs med begrænset indslag af anden flora. Arealer med fælledgræs 

tåler et aktivt friluftsliv men egner sig ikke til f.eks. boldspil. Plejen retter sig mod regulering af græshøjde samt 

bekæmpelse af uønskede urter. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 



Græsafklip og løv i bunker eller store klumper må ikke 

forekomme. Spredning af afklip. 



Kvalitetsbeskrivelse - Aalborg Kommune - 2008

GR51 - Sportsplæne – Opvisningsbane 

Beskrivelse: 

Opvisningsbaner er plane og jævne plæner, hvor græsfladen er robust, tæt og sammenhængende. 

Opvisningsbanernes brugsværdi som underlag for idrætsaktiviteter er deres væsentligste egenskab. Plænerne 

benyttes intensivt til forskellige former for idræt. Plejen skal sikre, at plænerne kan klare sliddet og samtidig bevare 

brugsegenskaberne. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 


Eftersåning i forhold til arbejdsbeskrivelse. 


Klippehøjde 3,5 cm. 

Kanter skal ligge indenfor 3 cm’s afvigelse over 3 lbm. 

Synligt græsafklip må ikke forefindes på overfladen. 



Løv må ikke genere sportsplænens brug eller skade 

græssets vækst. 


Strigling 1 gang i marts/april. 

Vertikalskæring 1 gang i maj/juni. 

Gødskning, ifølge gødningsplan. 


Plejemål 

Græsset skal være jævnt, tæt og sammenhængende. 

Topdressing, vertidræning. 


GRÆS 

Sportsplæne - Opvisningsbane 

9

GRÆS 

Sportsplæne - Kamp- og træningsbane A 

10 

GR52 - Sportsplæne – Kamp– og træningsbane A 

Beskrivelse: 

A-baner er forholdsvis jævne baner, hvor græsfladen er robust tæt og sammenhængende. Brugsværdien er Abanernes 

væsentligste egenskab. De benyttes intensivt til leg, sport, diverse arrangementer m.v. Plejen skal sikre 

brugsegenskaberne. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 


Eftersåning i forhold til arbejdsbeskrivelse. 

Græsset må ikke være højere end 8 cm. Klippehøjde 

3,5 cm. 

Ved kanter, mål, træer, terræninventar o.l. må 


Klippehøjde 3,5 cm. 

Kanter mod elementerne: faste belægninger, løse 

belægninger, sportsbelægninger og faldunderlag skal 

ligge indenfor 10 cm’s afvigelse over 3 lbm. 



Græsafklip må ikke genere græssets vækst og ikke 

være til gene for brugerne. 





Strigling 1 gang marts/april. 

Vertikalskæring 1 gang i maj/juni. 



Plejemål 

Græsset skal være jævnt, tæt, sammenhængende og 

uden ukrudt. Topdressing og vertidræning.

GR53 - Sportsplæne – Kamp– og træningsbane B 

Beskrivelse: 

B-baner fremstår med ensartet udseende. Urter kan forekomme, men adskiller sig ikke synligt fra græsset. B-baner 

anvendes primært til træningsbrug og friluftsaktiviteter. Plejen skal sikre brugsegenskaberne. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 

Græsset må ikke være højere end 10 cm. Klippe-højde 

3,5 – 4 cm. 

Ved kanter, mål, træer, terræninventar o.l. må 



Græsafklip må ikke genere græssets vækst og ikke 

være til gene for brugerne og må ikke skæmme eller 

genere færdslen på tilstødende belægninger. 







Plejemål 

Græsset skal være tæt, sammenhængende. Eftersåning, 

strigling, topdressing, vertikalskæring. 

Kanter skal ligge indenfor 10 cm’s afvigelse over 

3 lbm. 

GRÆS 

Sportsplæne - Kamp- og træningsbane B 

11

GRÆS 

Sportsplæne - Vintertræningsbane 

12 

GR54 - Sportsplæne – Vintertræningsbane 

Beskrivelse: 

Vintertræningsbaner kan fremstå med et noget uensartet udseende. Urter kan forekomme, men adskiller sig 

ikke synligt fra græsset. Vintertræningsbaner anvendes primært til træningsbrug i perioden oktober – april og til 

friluftsaktiviteter. Plejen skal sikre brugsegenskaberne. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 



Græsafklip og løv må ikke genere græssets vækst og 

ikke være til gene for brugerne. 




Slæbning af vinterbaner, 1 gang ugentligt i den 

specificerede periode. 



Plejemål 

Banen skal være jævn og der kan være varierende 

dække af græs eller urter. 

Kanter skal ligge indenfor 10 cm’s afvigelse over 3 

lbm.

GR6 - Rabatgræs 

Beskrivelse: 

Rabatgræs er græsarealer ved veje og stier. Rabatgræs har en varierende bestand af græsser og urter. Plejen 

retter sig mod at sikre oversigtsforhold, fremkommelighed og afdræning af vejvand med henblik på at sikre 

trafiksikkerheden. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 

Uønskede urter må ikke sætte frø. 




Forårsslåning i 10 – 15 cm højde 1.-24. juni. 

Efterårsslåning i 10 - 15cm højde 15. september – 15. 

november. 


GRÆS 

Rabatgræs 

13

GRÆS 

Naturgræs 

14 

GR7 - Naturgræs 

Beskrivelse: 

Naturgræs fremstår som langt græs med varierende indslag af anden flora, bestemt af jordbundsforhold, anvendelse 

m.v. Naturgræs anvendes til friluftsaktiviteter. Plejen retter sig mod bekæmpelse af uønsket træopvækst, samt 

uønskede urter. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 




Græs langs faste og løse belægninger må ikke være 

højere end 25 cm i en bredde på 50 cm, og græs må 

ikke forhindre brugen af borde og bænke. 



Plejemål 

For at sikre naturgræssets karakter skal det sikres at 

træopvækst bliver bekæmpet minimum hvert 3. år. 

Nogle naturgræsarealer skal slås for at fremme 

blomstring eller fjerne næringsstoffer fra jorden.

GR8 - Overdrev 

Beskrivelse: 

Overdrev er opstået ved kontinuerlig afgræsning og fremstår som arealer domineret af græs, med en varierende 

men karakteristisk forekomst af urter bestemt af de eksisterende jordbundsforhold og den historiske drift. Træer og 

buske - spredt og i mindre grupper kan forekomme. 

Plejen sigter mod at opretholde tilstanden. Overdrev kan være omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 




Plejemål 

Kanter mod arealer med færdsel skal holdes fri. 

På overdrev, hvor det er muligt, bibeholdes den 

oprindelige driftsform. 

GRÆS 

Overdrev 

15

GRÆS 

Hede 

16 

GR9 - Hede 

Beskrivelse: 

Hede er domineret af dværgbuske med varierende indblanding af græsser og urter. Heder er kulturbetingede og 

plejen retter sig mod opretholdelse af tilstanden. Heder kan være omfattet af Naturbeskyttelsesloven §3. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 




Plejemål 

Inden supplerende pleje iværksættes, skal konkret 

plejeplan foreligge. Plejeplanen skal beskrive den 

ønskede tilstand og hvordan denne tilstand opnås.

GR10 - Eng 

Beskrivelse: 

Eng fremstår som et areal med lave græsser og med varierende forekomst af urter. Brugsform og jordbundsforhold, 

herunder specielt jordens normalt store vandindhold, er bestemmende for artssammensætningen. Plejen retter sig 

mod opretholdelse af tilstanden. Enge kan være omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 

Standardpleje 

Tilstandskrav 




Plejemål 

Kanter mod arealer med færdsel skal holdes frie. 

For at sikre engens karakter skal det sikres, at træ- og 

buskopvækst bliver bekæmpet minimum hvert 3. år. 

Nogle engarealer skal slås for at fremme blomstring 

eller fjerne næringsstoffer fra jorden. 

Arealer kan ligeledes afgræsses som plejeform eller 

supplement til slåning. 

GRÆS 

Eng 

17

GRÆS 

Strandeng 

18 

GR11 - Strandeng 

Beskrivelse: 

Strandenge danner sammenhængende græsflade, hvor salttolerante arter dominerer vegetationen. Strandengen 

er kulturbetinget og plejen retter sig mod opretholdelse af tilstanden. Strandenge kan være omfattet af 

Naturbeskyttelseslovens §3. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 




Plejemål 

Kanter mod arealer med færdsel skal holdes frie. 

For at sikre strandengens karakter skal det sikres, at 

træ- og buskopvækst bliver bekæmpet minimum hvert 

3. år. 

Nogle strandengarealer skal slås for at fremme 

blomstring eller fjerne næringsstoffer fra jorden. 

Arealer kan ligeledes afgræsses som plejeform eller 

supplement til slåning.

Arbejdsbeskrivelse - Græs 

Afklipning efter afmodning af forårsløg i græs. 

Forårsløg i græs/rabatter skal være visnet helt ned 

inden græsset klippes. 

Bekæmpelse af uønskede urter i græs 

Ved uønskede urter forstås Kæmpebjørneklo og 

Flyvehavre. 

Alle forekomster skal registreres med angivelse af 

bestandsstørrelse i intervallerne 1-10, 10-100 og 

>100. Kortmateriale og signaturvejledning udleveres 

af Park & Natur. 

Som udgangspunkt skal alle forekomster bekæmpes 

så frøspredning ikke finder sted. 

Ved mindre forekomster, enkelte planter og grupper 

med op til 100 planter, foretages opgravning af 

planten med rod. 

Ved større forekomster, >100 aftales og afregnes 

bekæmpelse særskilt med tilsynet. 

Normalt vil bekæmpelsesmetode for 

Kæmpebjørneklo være fladeafslåning eller afklipning 

af frøstande. 

Afslåning kan f.eks. foretages med le, kratrydder 

eller slagleklipper før blomstring og så mange 

gange det er nødvendigt for at undgå blomstring 

– typisk 3-4 gange i vækstsæsonen. 

Afklipning foretages ved begyndende blomstring 

og afklippede frøstande bortskaffes så frøspredning 

ikke kan ske, f.eks. til forbrænding, også her 

bekæmpes af flere omgange. 

Flyvehavre bekæmpes jf. Landbrugsministeriets 

cirkulære nr. 542 af 28. juni 1995. 

Efterklipning 

Efterklipning udføres på steder, hvor det ikke er 

muligt at køre med græsklipper på f.eks. skråninger, 

omkring og under terrænudstyr, samt langs kanter 

ved såvel bevoksninger som ved belægninger, sokler 

m.v. 

Eftersåning af græs 

Eftersåning udføres på steder hvor vækst/genvækst 

ikke kan sikre sammenhængende græs, eller for at 

sikre en generel god bestand af slidstærke græsser. 

Der eftersås med en velegnet græsblanding, 1-1,5 

kg pr. 100 m², græsfrøblanding skal godkendes af 

tilsynet inden påbegyndelse af arbejdet. 

Entreprenørens eftersåningsmaskine skal forinden 

arbejdets udførelse godkendes af tilsynet. 

Efterårsslåning 

Græsset slåes med rotorklipper, slagleklipper, 

buskrydder eller lignende. Klippehøjden skal være 

10-15 cm. Slåning skal udføres i perioden 15. september 

– 15. november. 

Forårsslåning 

Græsset slåes med rotorklipper, slagleklipper, buskrydder 

eller lignende. Klippehøjden skal være 10-15 

cm. Slåning skal udføres i perioden 1. – 24. juni. 

Gødningsplan til græs 

Der gødskes 5 gange i vækstsæsonen. Gødningstype 

og mængde fastsættes efter gødningsanalyse. 


GRÆS 

Arbejdsbeskrivelse 

19

GRÆS 

Arbejsdsbeskrivelse 

20 

Kantskæring 

Kantskæringen udføres mod faste og løse belægninger, 

sportsbelægninger samt mod blomsterbede. 

Oprindelig bredde på det tilstødende element skal 

overholdes. 

Kantskæring indeholder bortskaffelse af det afskårne 

materiale. 

Klipning af græs 

Græsklipningen skal udføres med velegnet 

græsklipper. 

På elementerne 51, 52 og 53 foretages klipning 

primært med cylinderklipper, for at undgå frøstande 

tillades klipning med rotorklipper i en 4-5 ugers 

turnus. Anden afvigelse aftales med tilsynet. 

Klippehøjden skal følge de for hvert element 

angivne. Inden klipning skal let og større affald, der 

ligger på plænen, fjernes. 

Der skal klippes tæt til ting, der er placeret på 

fladen, hvad enten tingene er flytbare eller ikke flytbare. 

Der kan f.eks. være tale om træer, sportsudstyr 

eller terrænudstyr. 

Hvis vejrlig og bane/fladeforhold giver risiko for 

skade af græsset aftales nærmere med tilsynet. 

Slæbning af vinterbaner 

I perioden januar til april slæbes vinterbanerne en 

gang ugentligt med slæbenet. 

Opstart og afslutning aftales fra år til år med 

tilsynet. 


Hvis vejrlig og baneforhold giver risiko for skade af 

banerne aftales nærmere med tilsynet. 

Opsamling af afklip på græs 

Omfatter opsamling og bortskaffelse. 

Opsamling af græs 

For at sikre anvendelighed, for at fremme en 

bestemt flora eller for at producere grovfoder, kan 

der foretages opsamling af græs ved presning af hø, 

snitning eller lignende. 

Metodevalg afhænger af formålet og besluttes af 

tilsynet. 

Opsamling af løv på græs 

Opsamling foretages når løv forekommer i større 

mængder og dermed bliver skadeligt for græsset. 

Arbejdet omfatter opsamling og bortskaffelse, eller 

hvor det er muligt rives/blæses løvet ind i tilstødende 

beplantningers tættere dele.

Planering 

Planering foretages for at jævne ormeklatter og 

lignende. 

Planering foretages med strigle, slæbenet eller 

tilsvarende. 

Slåning af græs 

Græsset slåes med rotorklipper, slagleklipper eller 

lignende. 

Klippehøjden skal være ca. 10 – 15 cm. 

Bestemte tidspunkter for græsslåningen kan fastsættes 

af tilsynet. Dette sker i tilfælde, hvor en bestemt 

flora ønskes fremmet. 

Spredning af græsafklip 

Denne ydelse skal sikre en tilstrækkelig spredning 

af afklip, så græsset kan få luft og ikke tager skade 

af det tykke lag. 

Strigling 

Strigling udføres for at jævne og lufte overfladen. 

Topdressing 

Ved topdressing udlægges i et jævnt 0,5 cm tykt lag 

topdressingsmateriale fri for ukrudtsfrø. 

Efter udlægningen skal materialet udjævnes med 

strigle eller slæbenet, til banen fremstår grøn og 

græsset kan gro gennem det udlagte materiale over 

hele plænen. 

Entreprenørens maskine skal forinden arbejdets 

udførelse godkendes af tilsynet. 

Udluftning 

I april/maj måned udføres dybdeluftning. 

Entreprenørens dybdelufter skal forinden arbejdets 

udførelse godkendes af tilsynet. 

Ukrudtsbekæmpelse i græs 

Ukrudt, der har indflydelse på de sportsfunktionelle 

egenskaber eller fladens helhedsindtryk, bekæmpes. 

Dette kan ske ved strigling efterfulgt af klipning 

med rotorklipper, eller ved tilsvarende maskinel 

bekæmpelse efter nærmere aftale med tilsynet. 

Vanding af græs 

Der vandes med 30 mm pr. gang, vandingsmateriel 

indsamles efter brug. 

Vertikalskæring 

Vertikalskæring udføres for at sikre sportsplænens 

sundhed og optimere genvækst. 

Vertikalskæreren, der maksimalt må have 5 cm mellem 

knivene, skal godkendes af 

tilsynet forinden arbejdets udførelse. 

Vertikalskæringen omfatter også bortskaffelse af 

opskåret materiale. 

Græsafklip på tilstødende belægninger 

Græsafklip på faste og løse belægninger må ikke 

forekomme. Dog accepteres græsafklip, som pga. 

vindspredning eller andre forhold, som entreprenøren 

er uden indflydelse på. Minimalt spild fra græsklipperen 

under kørsel på belægninger accepteres. 


GRÆS 


21

BlomStER 

Rosenbed 

22 

BL1 - Rosenbed 

Beskrivelse: 

Rosenbede giver blomsterpragt og massive farvevirkninger. Roser udvikles bedst under beskyttende forhold, hvor 

roserne kan opleves samlet, i grupper eller enkeltvis. Rosenbede kræver intensiv opmærksomhed og individuel 

pleje for at opnå optimal vækst og blomstring. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 

Planterne skal fremtræde frodige og veludviklede. 

Årsskud skal bryde fra grene i lav højde. 

Visne blomster, gamle stængler og vildskud må ikke 

skæmme helheden. 

Afklip må ikke forekomme. 

Synligt ukrudt må ikke skæmme helheden og må max 

dække 10 % af den synlige jord. 

Intet ukrudt må blive over 5 cm højt. 

Jorden skal være porøs. 

Efterplantning med samme art og sort, op til 10 % af 

bedet. Forår eller sensommer, tidspunkt aftales med 

tilsynet. 



Gødskning, ifølge gødningsplan.

BL2 - Staudebed 

Beskrivelse: 

Staudebede giver blomsterpragt og massive farvevirkninger. Staudebede udvikles bedst under beskyttede forhold. 

Staudebede kræver intensiv opmærksomhed og individuel pleje for at opnå optimal vækst og blomstring. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 


Planterne må aldrig mangle vand. 

Visne blomster, gamle stængler og frøstande må ikke 



Nedfaldent løv må ikke forekomme i skadelig mængde. 




Synlig jord skal være porøs. 

Stauder, der ikke kan holde sig oppe ved egen hjælp, 

skal støttes. 

Efterplantning med samme art og sort, op til 10 % af 

bedet. Forår eller sensommer, tidspunkt aftales med 

tilsynet. 

Fritrumsbeskæring. 




BlomStER 

Staudebed 

23

BlomStER 

Sommerblomster 

24 

BL3 - Sommerblomster 

Beskrivelse: 

Sommerblomster giver blomsterpragt og massive farvevirkninger. Blomsterpragten opstår primært i kraft af, at 

planterne er samlede i grupper som eventuelt indgår i en større komposition. Sommerblomster kræver intensiv 

pleje, der sigter mod, at planterne er tætte og frodige samt jorddækkende. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 


Planterne må aldrig mangle vand. 

Manglende og døde planter må ikke forekomme. 

Efterplantning med samme art og sort. 







Synlig jord skal være porøs. 

Sommerblomster, der ikke kan holde sig oppe ved egen 

hjælp, skal støttes. 



Plantebedet etableres efter udleveret planteplan. 

Etablering af plantebede er inkl. forkultivering af 

jorden, 2 gange - tidspunktet aftales med tilsynet.

BL4 - Løgvækster 

Beskrivelse: 

Løgvækster giver blomsterpragt, massive farvevirkninger og opleves især i kraft af mængde. Plejen retter sig mod 

helhedsindtrykket samt en beskyttelse af løget, indtil planten visner. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 






Afklipning og opsamling efter afmodning, 1 gang. 



Plejemål 

Bedene og fladerne skal bære præg af sund vækst. 

BlomStER 

Løgvækster 

25

BlomStER 

Urtebed 

26 

BL5 - Urtebed 

Beskrivelse: 

Urtebede kan have jorddækkende funktion, (Dækafgrøder) og findes på arealer af varierende størrelse i f.eks. 

boligområder, vejrum og parker. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 


Urtebedene skal være tætte og sammenhængende. 

Såfremt klipning giver store bunker afklippet 

materiale, der skæmmer helheden eller hindrer næste 

års vækst, skal afklip fjernes. 


BL6 - Klatreplante 

Beskrivelse: 

Klatreplanter skal fremstå frodige og evt. med blomsterpragt. Klatreplanter kræver en for arten hensigtsmæssig 

vokseflade for at kunne få den ønskede vækst. Plejen rettes efter den individuelle plantes krav og behov. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 


Manglende og døde planter må ikke forekomme. 

Efterplantning med samme art og sort. 

Planterne holdes på afstand af vinduer, døre, udhæng 

mv., må ikke genere færdslen og holdes op ad 

voksefladerne. 






Plejemål 

Planterne skal bære præg af sund vækst. 

BlomStER 

Klatreplante 

27

BlomStER 


28 

Arbejdsbeskrivelse - Blomster 

Afklipning efter afmodning af forårsløg 

Når alle grønne plantedele er visnet, og det således 

må antages, at løgene er afmodnet afhugges/klippes 

planternes overjordiske dele af. 

I løgflader/rabatter klippes græsset så snart de 

grønne dele er visnet. 

Afpudsning – løgvækster 

Når hovedparten af blomsterne er visne afklippes 

eller afhugges blomsten, og de grønne plantedele 

står tilbage for afmodning. 

Afpudsning – sommerblomster 

I blomstringsperioden foretages afpudsning af 

blomsterne, hvor frugtstande, visne blomster og 

plantedele fjernes. Nedfaldne blomster og plantedele 

opsamles samtidig. 

Afpudsning - stauder 





Beskæring – klatreplanter 

Al beskæring udføres under hensyn til arternes/klonernes 

behov. 

Beskæring – roser 


behov. 

Normalt klippes over 3. udadvendte øje. 

Deling af stauder 

Stauderne opgraves og deles eller reduceres på 

stedet. Der skal drages omsorg for den enkelte 

arts/klons behov og krav. Der jordbehandles inden 

genplantning af delte stauder. Jorden efterkultiveres. 

Eksisterende planter genanvendes. Affald 

bortskaffes. 


Efterplantning – blomster 

Når en plante adskiller sig fra de øvrige planter på 

grund af dårlig vækst, størrelse eller mangel på frodighed, 

skal den udskiftes. 

Efterplantning foretages efter oprindelig plan eller 

efter nærmere aftale med tilsynet. 

Hærværk på sommerblomster er ikke omfattet, men 

skal straks meldes til tilsynet, som tager stilling til 

det videre forløb. 

Etablering af sommerblomstbede 

Plantebedet etableres efter udplantningsplan udarbejdet 

af tilsynet eller efter nærmere aftale. Jorden i 

plantebedet skal ved hvert planteskifte løsnes til 20 

cm dybde og efterfølgende planeres. 

Plantebedet skal være i niveau med det omgivne terræn 

eller kanter. I modsat fald skal der om efteråret 

efterfyldes med lige dele af kompost og sphagnum. 

Der er typisk tale om løglægning efterår og udplantning 

forår, eller løglægning og udplantning efterår, 

samt udplantning af sommerblomster i maj/juni. 

Eftersåning af urtebede 

Frø af samme type tilføres og nedfældes med rive. 

Gødningsplan til blomster 

Der gødskes 3 gange i vækstsæsonen. 

Der anvendes chlorfattig NPK-gødning 12-5-14, 

og der tilføres 1 kg gødning pr. 100 m2 pr. gang. 

Egenkontrol skal fremlægges tilsynet.

Fritrumsbeskæring af klatreplanter 

Klatreplanterne holdes på afstand af vinduer, døre, 

udhæng mv., må ikke genere færdslen og holdes 

op ad voksefladerne. Dette opnås ved opbyggende 

beskæring og opbinding så hovedgrene er min. 30 cm 

fra disse elementer og fritrumsprofil, sådan at skud 

aldrig eller kun i kortere perioder kommer ind over. 

Fritrumsbeskæring ved stauder 

Der kan forekomme fritrumsbeskæring af stauder, 

især på kirkegårde, hvor der er staudebede med 

karakter af bunddække. Fritrummet omfatter beskæring 

langs fx stier og indre hække. 

Klipning af urtebede 

Når størsteparten af blomsterne er afblomstrede 

foretages klipning af urtebede med rotorklipper, 

fingerklipper eller lignende. 

Manglende og døde planter 

Entreprenøren skal give meddelelse om evt. mangler. 

Efterplantningstidspunkt aftales med tilsynet. 

Opbinding af blomster 

Opbinding skal udformes således, at den ikke dominerer 

helhedsindtrykket. 

Opsamling af afklip i blomster 

Omfatter opsamling og bortskaffelse. 

Opsamling af løv i stauder 

Ved løv forstås alene synligt løv, der umiddelbart ses 

i f.eks. beplantningernes rand eller åbne dele. Løv 

opsamles eller kan, hvor det er muligt, blæses eller 

rives til beplantningernes tættere dele. 

Løv, der forekommer i større samlinger, eller som et 

overfladedækkende lag på gennemsnitlig 2 cm eller 

mere, vil være skadeligt for de fleste stauder. 

Opsamling af løv i staudebede skal ske med hensyntagen 

til de enkelte arter/sorter/kloners behov. I forbindelse 

med forårsklargøringen fjernes alt synligt løv. 

Planternerne skal fremtræde frodige og 

veludviklede 

Frodig er en fremtrædelsesform, som er typisk for 

arten og sorten. Veludviklet er et udviklingstrin, som 

er typisk for arten og sorten på et aktuelt tidspunkt. 

Ukrudtsbekæmpelse i blomster 

I forbindelse med ukrudtsbekæmpelse fjernes let og 

større affald i bedene. 

Ved ukrudtsbekæmpelse fjernes alene synligt 

ukrudt. Herved forstås ukrudt, der umiddelbart kan 

ses i randen eller i åbne partier i beplantningen. 

Ukrudt må aldrig blive over 5 cm højt og må aldrig 

dække mere end 10 % af den jord, som kulturplanternes 

løv ikke dækker. 

I forbindelse med ukrudtsbekæmpelsen afklippes 

døde eller nedknækkede plantedele. 

Hvor blomsterbede støder op til græs, skal det sikres, 

at græsset ikke vokser ind i bedet. 

Vanding af blomster 

I tørre perioder iværksættes vanding når jorden ikke 

virker fugtig ned til 5 cm dybde, eller hvis planterne 

mister saftspænding. Der vandes med 30 mm pr. 

gang. Vandingsmateriel indsamles efter brug. 

Visne blomster, gamle stængler og frøstande må 

ikke skæmme helheden 

Helheden skæmmes når visne blomster er synlige i 

bedets opvækst og hovedblomstringsfase. I sensommer 

og efterårsfasen kan frøstande være en naturlig 

tilstand i bedets fremtoning. 


BlomStER 


29

BuSkE 

Prydbusk 

30 

BU1 - Prydbusk 

Beskrivelse: 

Prydbuske bruges solitært eller i grupper. De forskellige prydbuskes karakteristiske vækst og udseende er en særlig 

kvalitet, der skal respekteres og plejes. Plejen rettes efter den individuelle plantes krav og behov. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 


Udgåede buske og uønsket træopvækst fjernes. 

Fritrum skal holdes. 

Synligt ukrudt må ikke skæmme helheden og må max. 


Synligt ukrudt må ikke blive over 10 cm højt. 



Plejemål 

Efterplantning og gødskning. 

På udvalgte steder kan arealer med prydbuske være 

flisdækkede.

BU2 - Bunddækkende buske 

Beskrivelse: 

Bunddækkende buske er en sammenhængende og fladedækkende buskbeplantning. Bunddækkende buske er næsten 

altid af samme art. Plejen sigter mod, at buskene med et tæt løvtag giver frodig jorddække. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 









Plejemål 

Væksten skal styres i højden, og nogle steder, hvor der 

ikke foregår fritrumsbeskæring, også/eller i bredden. 

Buskene skal dække jorden. 

På udvalgte steder kan arealer med bunddækkende 

buske være flisdækkede. 

BuSkE 

Bunddækkende buske 

31

BuSkE 

Busket 

32 

BU3 - Busket 

Beskrivelse: 

Et busket er en frodig og rigtblomstrende plantning af buske ofte af flere arter. Busketter kan dække store arealer 

men kan også skabe og adskille rum. Busketter findes f.eks. i parker, institutioner og langs veje. Plejen skal sikre 

frodighed, jorddække og blomstring. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 









Plejemål 

Væksten skal styres i højden, og nogle steder, hvor der 

ikke foregår fritrumsbeskæring, i bredden. 

På udvalgte steder kan arealer med busketter være 

flisdækkede. 


Blomstring og vækstform skal fremmes.

BU4 - Frugtbuske 

Beskrivelse: 

Frugtbuske anvendes til dyrkning af bær. Frugtbuske findes i institutioner og grønne områder. Plejen skal sikre et 

højt udbytte og sunde og frodige planter. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 









Plejemål 

På udvalgte steder kan arealer med frugtbuske være 

flisdækkede. 


BuSkE 

Frugtbuske 

33

BuSkE 

Krat 

34 

BU5 - Krat 

Beskrivelse: 

Krat er en frodig plantning af grovere buske og mindre træer med buske som den dominerende del af 

beplantningen. Krat findes f.eks. langs veje, i boligområder og naturområder. Plejen skal sikre frodighed og 

karakter. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 



Mod befæstede arealer skal eventuelt ukrudt/græs i 

krattet holdes nede. Synligt ukrudt må ikke blive over 

25 cm højt. 

Kun som supplement i etableringsfasen. 



Plejemål 

Udtynding. 


Supplerende pleje

Arbejdsbeskrivelser – Buske 

Bekæmpelse af uønskede urter i buske 


Flyvehavre. 






så frøspredning ikke finder sted. Ved mindre forekomster, 

enkelte planter og grupper med op til 100 

planter, foretages opgravning af planten med rod. 







eller slagleklipper før blomstring, og så mange 









Efterplantning af buske 



Fjernelse af udgåede buske 

Udgåede, synlige buske fjernes løbende. Hvor det 

vurderes, at det får betydning for beplantningens 

etablering, eller hvor det skæmmer helheden, skal 

tilsynet orienteres. Tilsynet vil så vurdere om, der 

skal efterplantes. 

Fjernelse af uønsket træopvækst i buske 

Ved uønsket træopvækst forstås selvsåede træer, 

skud fra stød o.l., der opgraves, hvor det er muligt. 

Alternativt foretages afklipning hvor opgravning 

ikke kan lade sig gøre. 

Opgravede eller afklippede plantedele, der skæmmer 

helhedsindtrykket, fjernes eller flises efter 

aftale med tilsynet. 

Foryngelsesbeskæring forekommer kun ved 

prydbuske og særlige busketter. 

Beskæringen skal udføres under hensyn til arternes 

individuelle behov og således, at buskene fremtræder 

veludviklede med mulighed for at dække arealet. 

Afskårne grene, der skæmmer helhedsindtrykket 

,fjernes eller flises efter aftale med tilsynet. 


BuSkE 


35

BuSkE 


36 

Fritrumsbeskæring ved buske 

Fritrumsbeskæring foretages for at sikre: Fri og 

uhindret færdsel, frit udsyn til trafikudstyr, gode 

oversigtsforhold, at bygninger og bygningsdeles 

funktioner ikke beskadiges eller forringes. 

Sommerbeskæringer forventes at være af beskedent 

omfang, tilbagevendende problemer meddeles tilsynet 

og løses ved beskæring eller rydning 

Følgende fritrum skal holdes for angivne elementer: 

Fortov, plæner, stier o. lign: 2,5 m over terræn. 

Ridestier: 3,0 m over terræn. 

Kørebaner: 4,5 m over kørebanen. 

Beplantningen holdes bag fortovskant/stikant og 

holdes bag private grundejeres hække, således der 

er fritrum til at klippe hæk. 


Bygninger, lysmaster, o.l. friholdes for berøring 

med beplantningen. 

Planterne holdes på afstand af vinduer, døre, 

udhæng, samt hække, pur og trådhegn m.v. For 

trådhegn gælder dette krav strækninger af trådhegn 

der ved overtagelsen er friholdt, samt trådhegn der 

gennem supplerende pleje bliver friskåret. 

Dette opnås ved opbyggende beskæring så hovedgrene 

er min. 30 cm fra disse elementer og fritrumsprofil, 

sådan at skud aldrig eller kun i kortere 

perioder kommer ind i fritrummet. 

Afskårne grene, der skæmmer helhedsindtrykket, 

fjernes eller flises efter aftale med tilsynet. 

Gødskning af buske 

Gødskning udføres efter gødningsplan. Egenkontrol 

skal fremlægges tilsynet 

Nedslåning af ukrudt/græs i kanten af krat 

I forbindelse med nedslåningen fjernes let og større 

affald. 

I etablerede krat langs befæstede arealer ind til 

første planterække i krattet skal der ske nedslåning 

af ukrudt/græs, som er til gene for færdslen eller 

skæmmer helhedsindtrykket. Ukrudt/græs i denne 

rand må max blive 25 cm højt. 

Planterne skal fremtræde frodige og 

veludviklede 


arten og sorten. Veludviklet er et udviklingstrin, 

som er typisk for arten og sorten på et aktuelt 

tidspunkt. 

Størrelsesbeskæring af buske 

Ved størrelsesbeskæring sikres at beplantningen holdes 

indenfor et af tilsynet angivet mål eller i forhold 

til angivne faste målepunkter. 


fjernes eller flises efter aftale med tilsynet.

Udlægning af flis i buske 

Hvor flis udlægges, udlægges et 10-15 cm tykt 

lag. Lagtykkelsen vedligeholdes ved 1 årlig 

efterfyldning. 

Udtynding af krat 

Udtynding af hensyn til helheden. 

Udtyndingen skal foretages så bestandsbuske og 

træers vækst og sundhed fremmes. 

Såfremt det er muligt skal arter som eg, ask, fuglekirsebær, 

tjørn og slåen fremmes, frem for pil, rødel, 

poppel og andre arter, der tydeligvis har været brugt 

eller fungeret som ammetræer i beplantningen. 

Grene og stammer neddeles med motorsav til stykker 

på under 1 meter, som efterlades i beplantningen. 

Stykkerne skal neddeles så de ikke rager mere 

end en halv meter over jorden, og placeres så de 

ikke er umiddelbart synlige i krattet. 

Alternativt kan tilsynet bestille, at afskårne stammer 

og grene sønderdeles til flis som efterlades i 

beplantningen. 

Ukrudtsbekæmpelse i buske 


større affald. 


ukrudt, samt alle selvsåede træer og buske over 

25 cm. i hele bedet. Døde og/eller knækkede grene 

fjernes. 

Ved synligt ukrudt forstås ukrudt, der umiddelbart 

kan ses i randen eller i åbne partier i beplantningen. 

Synligt ukrudt må max. blive 10 cm højt. Der må 

max være et ukrudtsdække på 15 %. 

som kulturplanternes løv ikke dækker. Ved bede, der 

støder op til græs skal det sikres, at græskanten ikke 

vokser ind i bedet. 

Ukrudtsbekæmpelse i etableringsfase 

Udover den almindelige standardpleje iværksættes 

ukrudtsbekæmpelse i etableringsfasen ved krat i 3 

vækstsæsoner. 


BuSkE 


37

hÆkkE 

klippet pur 

38 

HÆ2 - Klippet pur 

Beskrivelse: 

Klippet pur er en kombination af hæk og buskflade. Klippet pur er et fladedækkende element. Det kan dog også 

være rumskabende eller afgrænsende. Klippet pur findes f.eks. i parker, i institutioner og langs veje. Klippet pur 

skal have en fast regelmæssig form. Plejen med klipning af top og sider skal sikre dette. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 







Klipning 1 gang efter beskrivelse og opsamling af 

afklip. 



Plejemål 

På udvalgte steder kan arealer med pur være 

flisdækkede. 

Planterne skal være i god vækst. Efterplantning og 

gødskning.

HÆ3 - Hæk 

Beskrivelse: 

Hække skaber rum, deler, afgrænser, indrammer eller skaber læ. Hække har en fast regelmæssig form. En hæk 

består af en eller flere rækker af planter af samme art. Planterne er tæt plantede for at sikre tæthed og frodighed. 

Hække findes bl.a. langs veje, i parker og i institutioner. Plejen skal sikre, at formen opretholdes eller etableres som 

målsat. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 



Synligt ukrudt må blive over 10 cm højt. 



Klipning efter beskrivelse og opsamling af afklip, 1 

gang. 



Plejemål 

På udvalgte steder kan arealer med hække være 

flisdækkede. 

Planterne skal være i god vækst. Efterplantning og 

gødskning. 

hÆkkE 

Hæk 

39

hÆkkE 

Fritvoksende hæk 

40 

HÆ4 - Fritvoksende hæk 

Beskrivelse: 

Fritvoksende hække skaber rum, afgrænser eller skaber læ. En fritvoksende hæk består af en eller få rækker buske 

af samme art. Buskene er tæt plantede for at sikre tæthed og frodighed. Fritvoksende hække findes i f.eks. parker, 

institutioner og langs veje. Plejen skal sikre hækkens tæthed og styre væksten let. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 









Plejemål 

Udvalgte fritvoksende hække beskæres for at fremme 

blomstring. Beskæringen bør ske 1 gang om året. 

På udvalgte steder kan arealer med fritvoksende hække 

være flisdækkede. 

Planterne skal være i vækst.

HÆ5 - Levende hegn 

Beskrivelse: 

Hegn skal give læ og afgrænse rum. Hegn består af en eller flere rækker træer og buske, ofte en del forskellige 

arter. Hegn findes i det åbne land, i parker og boligbebyggelsers friarealer. Plejen skal sikre hegnets lægivende og 

afgrænsende egenskaber. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 



Hegn skal være sikre at færdes langs. 

Mod befæstede arealer skal eventuelt ukrudt i hegnet 

holdes nede. Synligt ukrudt/græs må ikke blive over 25 

cm højt. 


Synligt ukrudt må ikke skæmme helheden og må max. 




Plejemål 

Det skal sikres at de mest bevaringsværdige arter 

forbliver sunde og kan udvikle sig i det levende hegn. 

Udtynding af hegn bør ske hvert 5. år. 

hÆkkE 

Levende hegn 

41

hÆkkE 


42 

Arbejdsbeskrivelser – Hække og hegn 

Bekæmpelse af uønskede urter i hække og hegn 


Flyvehavre. 


























Efterplantning i hække og hegn 



Fjernelse af døde og døende grene i hække og 

hegn 

Hvis det af tilsynet vurderes, at døde eller døende 

grene udgør en sikkerhedsrisiko, skal grenene nedskæres. 



Nedfaldne grene fjernes løbende. 

Fjernelse af udgåede planter i hække og hegn 

Udgåede planter opgraves eller nedskæres og materiale, 

der skæmmer helhedsindtrykket fjernes eller 

flises efter aftale med tilsynet. 

Fjernelse af uønsket træopvækst i hække og 

hegn 

Ved uønsket træopvækst forstås selvsåede træer, 

skud fra stød o.l., der opgraves, hvor det er muligt. 

Alternativt foretages afklipning hvor opgravning 

ikke kan lade sig gøre. 

Opgravede eller afklippede plantedele, der skæmmer 

helhedsindtrykket fjernes eller flises efter aftale 

med tilsynet.

Fritrumsbeskæring ved hække og hegn 







og løses ved beskæring eller rydning. 






holdes bag private grundejeres hække, således der 

er fritrum til at klippe hæk. 




udhæng, samt hække, pur og trådhegn m.v. For 

trådhegn gælder dette krav strækninger af trådhegn, 

der ved overtagelsen er friholdt, samt trådhegn der 

gennem supplerende pleje bliver friskåret. 


er min. 30 cm fra disse elementer og fritrumsprofil, 





Fældning af hegn 

Det påhviler entreprenøren at orientere tilsynet, når 

det konstateres, at et træ er dødt eller dødende. 

Tilsynet vil umiddelbart derefter vurdere, om træet 

skal fældes og evt. udskiftes. 

Træet afskæres så tæt ved terræn som muligt med et 

lige snit. 

Det fældede træ opskæres, placeres og evt. transporteres 

efter aftale med tilsynet. Alternativt kan tilsynet 

bestille at afskårne stammer, eller dele heraf, 

flises og efterlades i beplantningen. 

Gødskning af hække og hegn 

Gødskning udføres efter gødningsplan. Egenkontrol 

skal fremlægges tilsynet. 

Klipning af hække og pur. 

Når hækklipning udføres en gang pr. år skal der 

klippes fra medio juni, og klipningen skal være 

afsluttet medio august. 

Når hækklipning udføres to gange pr. år skal der 

klippes ultimo juni og igen ultimo august. 

Hækkene klippes til det sædvanlige punkt for ældre 

hække, dog således, at hækken fremtræder jævn og 

i aftalt højde. For nye hække udføres klipning således, 

at den planlagte form kan fastholdes ved senere 

systematisk klipning. 

Synligt afklip fjernes. Ved synligt afklip forstås 

afklip, der umiddelbart ses i hækkens rand og på 

klippeflader. Hækkens form må efter klipning ikke 

afvige mere end +/- 3 cm på 3 lbm på flader og 

sider. 

Nedslåning af ukrudt i kanten af hegn 

I forbindelse med nedslåningen fjernes let og større 

affald. 

I etablerede hegn langs befæstede arealer ind til 

første planterække i hegnet skal der ske nedslåning 

af ukrudt/græs, som er til gene for færdslen eller 

skæmmer helhedsindtrykket. Ukrudt/græs i denne 

rand må max blive 25 cm højt. 


hÆkkE 


43

hÆkkE 


44 

Planterne skal fremtræde frodige og 

veludviklede. 


arten og sorten. Veludviklet er et udviklingstrin, 

som er typisk for arten og sorten på et aktuelt 

tidspunkt. 

Størrelsesbeskæring af hække og hegn 

Ved størrelsesbeskæring sikres, at beplantningen 

holdes inden for de af tilsynet angivne mål eller i 

forhold til angivne faste målepunkter. 



Udlægning af flis i hække og hegn 

Hvor flis udlægges, udlægges et 10-15 cm tykt 

lag. Lagtykkelsen vedligeholdes ved 1 årlig 


Udtynding af levende hegn 

Udtynding skal foretages under hensyntagen til 

helheden. 

Udtyndingen skal foretages så bestandsbuske og 

træers vækst og sundhed fremmes. 

Ammetræer og buske fjernes under hensyntagen til, 

at hegnet fortsat skal give læ og være tæt i alle lag. 

Grene og stammer neddeles med motorsav til 

stykker på under 1 meter, som efterlades i beplantningen. 

Stykkerne skal neddeles, så de ikke rager 


mere end en halv meter over jorden, og placeres så 

de ikke er umiddelbart synlige i hegnet. Alternativt 

kan tilsynet bestille at afskårne stammer og grene 

sønderdeles til flis som efterlades i beplantningen. 

Ukrudtsbekæmpelse i hække og pur 




ukrudt, samt alle selvsåede træer og buske over 

25 cm. i hele hækken. Døde og/eller knækkede 

grene fjernes. 

Synligt ukrudt må max. blive 10 cm højt. Der må 

max være et ukrudtsdække på 10 % 

som kulturplanternes løv ikke dækker. 

Hvor hække støder op til græs, skal det sikres, at 

græsset ikke vokser ind i hækken. 


Udover den almindelige standardpleje iværksættes 

ukrudtsbekæmpelse i etableringsfasen ved levende 

hegn i 3 vækstsæsoner.

TR1 - Fritvoksende træ 

Beskrivelse: 

Det fritvoksende træ har en krone der udvikler sig uden konkurrence fra andre træer. Fritvoksende træer findes i 

alle slags områder. Plejen, der er afhængig af art, voksested, målsætning mv., skal sikre det enkelte træ de bedste 

muligheder for en for arten naturlig udvikling. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 

Synligt ukrudt i eventuelt plantehul må ikke skæmme 

helheden og må max dække 10 % af den synlige jord. 


Træer må ikke mangle vand. 

Opbinding af træer. 


Døde eller døende grene, der indebærer en sikkerhedsrisiko, 

nedtages og fjernes. 


Beskæring af vanris på stammebasis, 3 gange. 



Plejemål 

Fritvoksende træer skal plejes i henhold til Dansk 

Træpleje Forenings vejledning ”Beskæring af træer”. 

Ved udvalgte træer udlægges flis. 

Døde eller døende træer fjernes/udskiftes efter aftale 

med tilsynet. 

tRÆER 

Fritvoksende træ 

45

tRÆER 

trægruppe 

46 

TR2 - Trægruppe 

Beskrivelse: 

En trægruppe er en helhed hvor flere træer danner en sammenhængende fælles krone eller et mindre løvtag. 

Træerne er ofte af samme art og størrelse. Plejen, også af det enkelte træ, retter sig mod helheden. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 












Plejemål 

Trægrupper skal plejes i henhold til Dansk Træpleje 

Forenings vejledning ”Beskæring af træer”. 


Vanding af udvalgte træer, hovedsagligt træer under 

etablering. 


med tilsynet.

TR3 - Allé 

Beskrivelse: 

Alléer består af mindst 2 parallelle trærækker, der fremstår som en helhed, da de ofte er af samme art og alder. 

Alléer anvendes bl.a. langs veje eller centrale stier i større parker. Det enkelte træ er underlagt helheden. Plejen, 

som er afhængig af art, alder og voksested retter sig mod helheden og tilstræber at bevare denne. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 












Plejemål 

Allétræer skal plejes i henhold til Dansk Træpleje 

Forenings vejledning ”Beskæring af træer” 



etablering. 


med tilsynet. 

tRÆER 

Allé 

47

tRÆER 

Trærække 

48 

TR4 - Trærække 

Beskrivelse: 

En trærække er en række træer, der fremstår som en helhed, da de ofte er af samme art og alder. Trærækker 

markerer ofte veje eller afgrænser rum. Det enkelte træ er underlagt helheden. Plejen, som er afhængig af art, alder 

og voksested, retter sig mod helheden og tilstræber at bevare denne. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 






Døde eller døende grene, der indebærer en 

sikkerhedsrisiko, nedtages og fjernes. 





Plejemål 

Trærækker skal plejes i henhold til Dansk Træpleje 




etablering. 


med tilsynet.

TR5 - Formet træ 

Beskrivelse: 

Formede træer kan stå frit, i rækker eller grupper. Det enkelte træ er underlagt helheden. Formede træer findes langs 

veje på pladser og i grønne områder. Plejen som afhænger af form og art retter sig mod at fastholde det enkelte træ 

som en del af helheden. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 




Døde eller døende grene, der indebærer en 

sikkerhedsrisiko, nedtages og fjernes. 

Opbinding af træer 


Formklipning for at opretholde/skabe form, 1 gang. 




Plejemål 

Formede træer skal plejes i henhold til Dansk Træpleje 




etablering. 


med tilsynet. 

tRÆER 

Formet træ 

49

tRÆER 

Frugttræ 

50 

TR6 - Frugttræ 

Beskrivelse: 

Frugttræet markerer sig ved såvel frugtsætning som blomstring. Frugttræer findes enkeltvis, i rækker og grupper i 

større parker og anlæg samt enkeltvis i institutioner. Plejen skal sikre blomstring og frugtsætning. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 










Beskæring af hensyn til blomstring og frugtsætning, 

beskæring af frugttræ 1 gang. 



Plejemål 



etablering. 


med tilsynet.

TR7 - Lund 

Beskrivelse: 

En lund er en lille skov eller en stor trægruppe, der giver rumlig oplevelse såvel udefra som indefra. Træer i 

varierende tæthed og i blanding med forskellige buske giver lunden et afvekslende udtryk, fra det egentlige 

skovagtige til det mere åbne med store lysninger og fritvoksende træer. Lunde findes i naturområder og større 

parker. Gennem plejen skal lundens karakter og rekreative funktion sikres. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 





Kun som supplement i etableringsfasen 





Plejemål 

Udrensningshugst for at holde udvalgte dele af 

underskoven farbar. 

Udrensningshugst af uønsket træopvækst. 

Udtynding skal sikre, at de blivende træer/buske 

udvikler krone/karakteristisk form og mulighed for 

opvækst af nye træer/buske. 

Døde eller døende træer fældes. 

tRÆER 

Lund 

51

tRÆER 

Skov 

52 

TR8 - Skov 

Beskrivelse: 

En skov giver rumlig oplevelse såvel udefra som indefra. Træer dominerer bevoksningen. Underskov og skovbund 

kan variere afhængig af lystilgang. I Strukturdirektoratet defineres en skov ud fra følgende mål: Areal større end 0,5 

ha og bredde større end 20 m. Aalborg kommunes skove er rekreative områder, og plejen skal sikre den rekreative 

funktion. Offentlig skov er fredskov. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 








Plejemål 

Udtynding skal sikre at de blivende træer/buske 

udvikler krone/karakteristisk form og mulighed for 

opvækst af nye træer/buske. 

Døde eller døende grene/træer, der indebærer en 

sikkerhedsrisiko, nedtages og fjernes.

Arbejdsbeskrivelse – Træer 

Bekæmpelse af uønskede urter ved træer 


Flyvehavre. 




af Park og Natur. 





















Beskæring af træer 

Beskæring af træer skal udføres i henhold til Dansk 

Træplejeforening´s vejledning ”Beskæring af 

træer”. 



Beskæring af frugttræer 

Beskæringen skal udføres under hensyn til arternes 

individuelle behov og således at blomstring og 

frugtsætning sikres. 



Beskæring af vanris 

Ved beskæring for vanris fjernes risene op til de 

nederste kronegrene. 

Som en del af beskæringen afklippes nedknækkede 

grene. 



Efterplantning af træer 

Ved efterplantning udgraves et plantehul, der modsvarer 

rodklumpens størrelse, og hvor det er muligt 

ikke under 1,5 x 1,5 x 0,8 m. 

Råjorden i bunden af plantehullet løsnes. 

Såfremt afdræningsforholdene skønnes utilstrækkelige, 

kontaktes tilsynet for vurdering af forholdet. 

I belægninger og hvor det i øvrigt er nødvendigt, 

anbringes vandingsrør. 

Træerne plantes med rodhalsen placeret i terrænoverfladen. 

Barrodstræers rødder fordeles i 

plantehullet. 

Der etableres en til træet passende opbinding som 

ikke skader træet eller hæmmer dets vækst. Der må 

ikke anvendes trykimprægnerede materialer. 

Formklipning/Knudebeskæring 

Klipning foretages med henblik på at opnå eller 


tRÆER 


53

tRÆER 


54 

fastholde en fastsat form og højde. Klipning udføres 

i vækstperioden. Beskæring af knudetræer foretages 

i vinterperioden og i øvrigt efter aftale med tilsynet. 

Skal overholde Dansk Træplejeforenings Vejledning 

– ”Beskæring af træer”. Kroneformning aftales med 

tilsynet. Knudetræer beskæres hvert andet år, og 

alm. formklippede træer beskæres hvert år. 



Fjernelse af døde/døende grene i træer 

Hvis det vurderes, at døde eller døende grene udgør 

en sikkerhedsrisiko, skal grenene nedskæres og 

tilsynet informeres. 



Fritrumsbeskæring af træer 







og løses ved beskæring eller rydning. 







bag grundejeres hække, således der er fritrum til at 

klippe hæk. 




udhæng mv. 


er min. 30 cm fra disse elementer og fritrumsprofil 





Afklipning af nedknækkede grene indenfor det 

angivne fritrum foretages som en del af fritrumsbeskæringen. 

Eventuelle nedknækkede grene, der 

umiddelbart kan nås fra terræn afklippes ved hver 

ukrudtsbekæmpelse. 

Fældning af træer 

Det påhviler entreprenøren at orientere tilsynet, når 

det konstateres, at et træ er dødt eller dødende. 

Tilsynet vil umiddelbart derefter vurdere om træet 

skal fældes og evt. udskiftes. 


lige snit. 

Det fældede træ opskæres, placeres og evt. transporteres 

efter aftale med tilsynet. Alternativt kan tilsynet 

bestille at afskårne stammer, eller dele heraf, 

flises og efterlades i beplantningen. 

Opbinding af træer 

Opbinding på træer skal efterses og justeres 

løbende, dog minimum 1 gang pr. år. Hvis det 

vurderes, at træet ikke længere behøver opbinding 

kontaktes tilsynet. Principper for opbinding aftales 

med tilsynet. 

Hele opbindingen inkl. eventuel stolpe skal fjernes 

efter så kort en periode som muligt.

Rodfræsning 

For alle rødder i græs gælder, at der skal rodfræses 

til 20 cm. under terræn, hvis ikke andet anvises. 

Rodmaterialet fjernes, og der planeres med muld og 

eftersås med græs. 

Udlægning af flis ved træer 

Hvor flis udlægges, udlægges et 10-15 cm tykt lag i 

plantehullet. Lagtykkelsen vedligeholdes ved 1 årlig 


Udrensning 

Ved udrensning fjernes den uønskede del af 

underskoven, enten på hele flader/i spor eller for 

at fremme udvalgte arter eller et bestemt billede/ 

artsfordeling hvor vækstbetingelserne for de tilbageværende 

er det væsentlige. 

Udtynding af træer 

Ved fældning af træer fældes de af tilsynet anviste 

træer. Udtynding sker for at fremme udvalgte arter 

eller et bestemt billede/artsfordeling, hvor vækstbetingelserne 

for de tilbageværende er det væsentlige. 


lige snit. 

Stammer og grene med diameter over 10 cm skæres 

i meterstykker og placeres på et aftalt sted. Øvrige 

grene fjernes. 

I elementet skov tillades det, at grene og stammer 

neddeles med motorsav til stykker på under 1 meter, 

som efterlades i beplantningen. Stykkerne skal 

neddeles, så de ikke rager mere end en halv meter 

over jorden, og placeres så de ikke er umiddelbart 

synlige i skoven. Alternativt kan tilsynet bestille at 

afskårne stammer og grene sønderdeles til flis som 

efterlades i beplantningen. 

Ukrudtsbekæmpelse ved træer 




ukrudt. Herved forstås ukrudt som umiddelbart ses 

og skæmmer omgivelserne i et eventuelt plantehul. 

Ukrudtsbekæmpelsen iværksættes når ukrudtet er 

max 10 cm højt, og der må max være et ukrudtsdække 

på 10 % af plantehullet. 

Ved træer i græs i etableringsfasen gælder samme 

krav til ukrudt i en radius af 50 cm fra stammen. 

Tilsynet vurderer, hvornår det ikke længere er nødvendigt 

at have ukrudtsfri zone omkring træet. 

Nedknækkede grene, der umiddelbart kan 

nås fra terræn, afklippes i forbindelse med 

ukrudtsbekæmpelsen. 


Udover den almindelige Standardpleje iværksættes 

ukrudtsbekæmpelse i etableringsfasen ved Lund og 

Skov i 3 vækstsæsoner. 

Vanding af træer 

Vanding af udvalgte træer. Hovedsageligt er der 

tale om træer under etablering. Der vandes til reservoir 

er fyldt/jorden er mættet. Efter kort ventetid 

eftervandes. 


tRÆER 


55

VAnd 

Bassin 

56 

VA1 - Bassin 

Beskrivelse: 

Et bassin er anlagt og har en kunstig vandstandsende bund. Det har faste kanter af stabile materialer. Vandindholdet 

er begrænset og afhængig af stadig tilførsel af vand. 

Bassiner kan være uden liv eller med små “kunstige” biotoper. Vedligeholdelse sigter mod at opretholde en ønsket 

tilstand. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 

Vandstand som målsat. 

Vandet skal være klart. 

Vandet skal være uden affald, blade o. lign. 


Forårsklargøring af bassin. 

Vinterklargøring af bassin. 



Plejemål 

Kanter og bunden af bassiner skal holdes frie for 

ukrudt. 

Bassiner skal holdes rene. 

Vandstand som målsat.

VA2 - Sø 

Beskrivelse: 

Søer har permanent vandspejl og kan være såvel naturlige som kunstige anlagt. Søbredderne kan være naturlige, 

mere eller mindre moseagtige, og de kan være stærkt regulerende eller sikrede. Søer har en balance, der normalt 

kun indirekte kan påvirkes af plejen. Søer, som er over 100 m2 i flade er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. 

Søer i skov er uanset størrelse omfattet af skovloven. 

Standardpleje 


Bekæmpelse af uønskede urter, 3 gange. 



Plejemål 



ønskede tilstand og hvordan denne tilstand opnås. 

Fjernelse af affald. 

VAnd 

Sø 

57

VAnd 

Vandhul 

58 

VA3 - Vandhul 

Beskrivelse: 

Vandhuller er som regel opstået ved gravning og kan om sommeren være delvist eller helt udtørrede med deraf 

følgende flora og fauna. Plejen sigter mod indirekte at påvirke balancen i vandhullet. Vandhullet kan visuelt adskille 

sig skarpt fra omgivelserne. Vandhuller over 100 m2 er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3. Vandhuller i skov 

er uanset størrelse omfattet af skovloven. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 

Uønskede urter må ikke sætte frø, bekæmpelse af 

uønskede urter 3 gange. 



Plejemål 

Affald må ikke skæmme vandhuller. 




VA4 - Mose 

Beskrivelse: 

Mosen kan være både højmose og lavmose. Jorden er organisk, grundvandstanden høj. Målet med plejen er at sikre 

mosen mod tilgroning eller mod andre væsentlige forandringer i vegetationen. 

Moser kan være omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3, moser i skov er uanset størrelse omfattet af skovloven. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 





Plejemål 




VAnd 

mose 

59

VAnd 

Rørsump 

60 

VA5 - Rørsump 

Beskrivelse: 

Rørsumpen domineres af tagrør eller rørgræs. Der skelnes mellem strandsump i saltvandsområder og 

ferskvandssump i kanter af søer, vandløb og vandhuller. Rørsumpe kan være omfattet af Naturbeskyttelseslovens 

§3. Rørsumpe kan på samme måde være omfattet af skovloven. 

Standardpleje 


Bekæmpelse af uønskede urter, 3 gange. 



Plejemål 




VA6 - Vandløb/grøft 

Beskrivelse: 

Vandløb eller en grøft afleder vand. Den består af et vandspejl og tilgroede kanter. Vandløb og grøfter findes i det 

åbne land, i parker ved idrætsanlæg langs veje og stier m.v. Vandløb er omfattet af vandløbslovens bestemmelser. 

Plejetiltag kan omfatte grødeskæring, oprensning, fældning og slåning af kanter. Vandløb kan være omfattet af 

Naturbeskyttelsesloven §3. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 





Plejemål 

Affald må ikke skæmme vandløbet. 




VAnd 

Vandløb/grøft 

61

VAnd 


62 

Arbejdsbeskrivelser – Vand 

Algebekæmpelse 

Hvor algebekæmpelse foretages benyttes et af 

Aalborg kommune godkendt middel. 

Bekæmpelse af uønskede urter ved vand 


Flyvehavre. 




af Park og Natur. 





















cirkulære nr. 891 af 26. august 2004. 

Efterfyldning med vand 

Vandstanden sikres ved hyppig efterfyldning af 

bassinet. I bassiner hvor vand påfyldes automatisk, 

igangsættes påfyldningssystemet når bassinet tages i 

brug om foråret. 

I bassiner hvor påfyldning sker manuelt fyldes bassinet 

med vand fra slange, beholder eller spand. 

Fjernelse af affald 

Affald fjernes 1 gang årligt. 

Ved affald forstås større synligt affald på bunden 

f.eks. cykler.

Forårsklargøring af bassiner 

Inden et bassin sættes i drift om foråret klargøres 

det ved, at det vand der måtte være i bassinet fjernes, 

hvorefter bassinet rengøres for slam, blade o.l. 

Herefter påfyldes vand. 

Oprensning 

Efter bassinet er tømt for vand, fjernes slam, affald 

o.lign. fra bassinets bund. Herefter fyldes bassinet 

atter med vand. 

Renholdelse for affald. 

I perioden 1. april til 31. oktober rengøres bassinet 

1 gang dagligt for urenheder som blade, grene, 

papiraffald o.lign. Den resterende del af året rengøres 

bassinet 1 gang om ugen. 

Udskiftning af vand 

For at sikre vandkvaliteten skal vandet i bassinet fra 

tid til anden udskiftes. 

Den frekvens vandet udskiftes med, bestemmes af 

blandt andet klima, utilsigtet brug m.v. 

I det enkelte bassin udskiftes vandet ved at det vand 

der umiddelbart kan aftømmes bassinet gennem 

afløb eller manuelt fjernes, hvorefter der foretages 


Bassiner kan efter tilsynets anvisninger tilføres 

chlor eller lignende. 

Ukrudtsbekæmpelse ved vand 



Ved ukrudtsbekæmpelse fjernes ukrudt med rodfæste 

i bassinets kant eller grøde i selve bassinet. 

Bekæmpelse af ukrudt i bassinkanter iværksættes, 

når ukrudtet er på kimbladsstadiet, hvor der er tale 

om bassiner med fast kant. For øvrige bassiner når 

ukrudtet er ca. 5 cm højt. 

Grøde bekæmpes når vandkvaliteten ikke er 

tilstrækkelig. 

Vinterklargøring af bassiner 

Alle bassiner skal være tømt senest 1. november. Det 

samme gælder dele af bassiner der er følsomme for frost. 


VAnd 


63

BElÆGninG 

Fast brlægning A 

64 

BE11 - Fast belægning A 

Beskrivelse: 

Faste belægninger A består typisk af natursten eller beton. Der er tale om fine og sårbare belægninger, som 

skal fremstå helt fri for ukrudt. Denne type belægning er ikke nødvendigvis til intensiv færdsel men ofte som 

arkitektonisk element ved staudehave, torve og pladser el. lign. Vedligeholdelsen skal sikre, at belægningen 

fremstår som beskrevet. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 

Stort set fri for ukrudt bortset fra mos og firling i 

fugerne. Max. 1 % ukrudt. 

Max. højde 3 cm. 

Belægningen skal fremstå ren. 



Belægningen skal være funktionsdygtig 

Fugning. 

Opretning. 

Afløbsinstallationer skal være funktionsdygtige.

BE12 - Fast belægning B 

Beskrivelse: 

Faste belægninger B kan bestå af asfalt, brolægning, fliser o.l. Befæstelse gør overfladen bæredygtig, fast og 

samtidig så tør, at den er velegnet til vedvarende intensiv færdsel. Der tåles en vis ukrudtsmængde. 

Tilstandskrav 

Max. 5 % ukrudtsdække. 

Max. ukrudtshøjde 5 cm. 

Standardpleje 

Standardpleje/kirkegårde 





Fugning. 

Opretning. 

Afløbsinstallationer skal være funktionsdygtige. 


BElÆGninG 

Fast belægning B 

65

BElÆGninG 

løs brlægning A 

66 

BE21 - Løs belægning A 

Beskrivelse: 

Løse belægninger er toplag i befæstelser, der stabiliserer et areal. Løse belægninger A er finere belægninger, der 

typisk består af stenmel, grus, småsten o.l. Befæstelsen gør overfladen bæredygtig fast og samtidig så tør, at den er 

velegnet til vedvarende færdsel. Vedligeholdelsen skal sikre brugsværdien. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 

Overfladeregulering af toplag. 

Max 1 % ukrudtsdække med max. ukrudtshøjde 

3 cm. 




Kirkegårde 



Opretning. 

Afløbsinstallationer skal være funktionsdygtige.

BE22 - Løs belægning B 

Beskrivelse: 

Løse belægninger er toplag i befæstelser, der stabiliserer et areal. Løse belægninger B er typisk grovere 

belægninger, der består af stabilt grus, grus, småsten o. l. Befæstelsen gør overfladen bæredygtig fast og samtidig 

så tør, at den er velegnet til vedvarende færdsel. Løse belægninger B skal vedligeholdes så deres brugsværdi ikke 

forringes. 


Overslæbning, 1 gang. 

Standardpleje 



Opretning. 



BElÆGninG 

løs belægning B 

67

BElÆGninG 

Sportsbelægning 

68 

BE3 - Sportsbelægning 

Beskrivelse: 

Sportsbelægninger er toplag i en befæstelse, der sikrer anvendelighed i forhold til formål. Belægningen kan f.eks. 

bestå af kunststof, asfalt, sand, tennisgrus, cinders eller stenmel. Sportsbelægninger anvendes, som navnet antyder, 

til sportsaktiviteter. Vedligeholdelsen skal sikre, at belægningen har en tilstand, så den fungerer efter formålet på 

sikkerhedsmæssig, forsvarlig vis. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 

Ukrudt må max dække 10 % af belægningen. 

Intet ukrudt må ikke blive over 5 cm højt. 

Sportsbelægninger skal være overvåget for skader. 



Plejemål 

Sportsbelægninger skal fremtræde rene. 

Sportsbelægninger skal svare til normer og forskrifter 

fra DIF eller specialforbund. 


Inden supplerende vedligeholdelse iværksættes, skal 

der foreligge en konkret vedligeholdelsesplan.

BE4 - Faldunderlag 

Beskrivelse: 

Faldunderlag skal forebygge faldulykker fra legeredskaber. Afhængigt af legeredskabet og det anvendte materiale 

udlægges materialet i henhold til Dansk Standard, D.S. information nr. 37. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 

Ukrudt må max dække 10 % af belægningen. 


Faldunderlag skal være funktionsdygtige og rene. 

Supplering af faldunderlag. 


Regulering af overfladen, 3 gange. 


BElÆGninG 

Faldunderlag 

69

BElÆGninG 


70 

Arbejdsbeskrivelse - Belægninger 

Fugning af belægninger 

Fugematerialet til efterfyldning af fuger, skal have 

en kvalitet som beskrevet i Normer og vejledninger 

for Anlægsgartnerarbejde2005. 

Lapning af løse belægninger 

Lapningen omfatter tilføring af den løse belægnings 

overflademateriale, regulering og komprimering. 

Opretning af faste belægninger 

Opretning omfatter mindre renoveringer af den 

enkelte belægning, som udføres efter nærmere aftale 

med tilsynet. 

Opretning af løse belægninger 

Opretning foretages ved, at den eksisterende belægning 

løsnes. 

Der tilføres og udlægges ekstra materiale, hvor det 

er nødvendigt (op til 25 m3 af det pågældende materiale 

pr 1000 m2 belægning). 


Belægningen afrettes således, at den er jævn og med 

fald mod eventuelle afløbsinstallationer eller mod 

kanterne. 

Herefter komprimeres belægningen. 

Opsamling af løv på belægninger 

Efter løvfald eller i tilfælde hvor løv forekommer 

i så store mængder, at det er forbundet med risiko 

at færdes på en belægning, opsamles det nedfaldne 

løv. 

Hvor det er muligt kan opsamling erstattes ved, at 

løvet blæses eller rives til beplantningernes tættere 

dele. 

Overfladeregulering af faldunderlag. 

Primo april, medio juli og medio oktober foretages 

regulering af faldunderlag. 

Ved regulering afrettes faldunderlag i forhold til 

omkringliggende terræn og på redskaber i forhold 

til nulpunktsmarkeringen. Herefter foretages løsning 

af faldunderlag i ca. 30 cm dybde. Der må ikke ske

opblanding med underliggende råjord. 

Hvor det er nødvendigt tilføres ekstra materiale af 

samme art som det bestående faldareal. 

Der tilføres op til 25m3 pr. 1000m2. 

Er yderligere tilførsel af materiale nødvendig for at 

sikre en tilstrækkelig lagtykkelse, kontakter entreprenøren 

tilsynet. 

Overfladeregulering af toplag. 

For at undgå lunker og huller i stier og øvrige 

belægninger skal overfladen løbende reguleres med 

slæbenet, miniharve, stenrive etc. 

Overvågning og rapportering af skader 

Det påhviler entreprenøren at tilkalde tilsynet for 

nærmere vurdering, hvis en sportsbelægning er i en 

sådan tilstand, at den ikke kan overholde tilstandskravet 

ved forholdsvis simple driftstiltag. 

Sportsbelægninger, der ikke benyttes til egentlige 

konkurrencer, kampe eller lignende, skal have en 

overflade, der gør, at de kan benyttes efter formålet. 

Det vil sige, at der f. eks. ikke må være større 

ujævnheder i belægningen, at faldforhold og fasthed 

i belægningen er tilstrækkeligt gode. 

Rensning af afløbsinstallationer 

Riste, gennemløbsbrønde og sandfang efterses og 

tømmes. 

Entreprenøren skal, som en del af standardvedligeholdelsen, 

orientere tilsynet når defekter i afløbssystemerne 

konstateres. 

Det samme er tilfældet, når afløbsinstallationer ikke 

fungerer efter hensigten. 

Supplering af faldunderlag 

Ved supplering af faldunderlag suppleres det bestående 

faldunderlag op til den oprindelige tykkelse. 

Udlægges i et jævnt og ensartet tykkelse. 

Toplag 

Toplag udlægges jævnt og med ensartet tykkelse. 

Herefter komprimeres toplaget. 

Ukrudtsbekæmpelse på belægninger 

Efter ukrudtsbekæmpelse fjernes løst ukrudt fra 

belægningen. Kravet til ukrudtsbekæmpelse omfatter 

også indvoksende græs fra tilstødende arealer 


BElÆGninG 


71

udStyR 

Trappe 

72 

UD1 - Trappe 

Beskrivelse: 

Trapper optager/ indeholder niveauforskelle i terrænet. 

Vedligeholdelsen søger at sikre, at trapperne fungerer efter formålet og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 


dække 10 % af den synlige belægning. 



Fejning, 1 gang. 



Plejemål 

Trapper skal så vidt muligt overholde anlægsstandard.

UD2 - Terrænudstyr 

Beskrivelse: 

Terrænudstyr er udstyr anbragt for at opfylde forskellige praktiske formål. Terrænudstyr kan f.eks. omfatte bomme, 

steler, skilte, informationstavler, lamper, plantestativer, jordfaste dele af vandingsanlæg. Vedligeholdelsen søger at 

sikre, at terrænudstyret fungerer og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. 

Affaldsstativer har fået et særskilt element – se UD5! 

Standardpleje 

Tilstandskrav 

Terrænudstyr skal være overvåget om funktionsdygtigheden 

og sikkerheden er i forsvarlig stand. 



Plejemål 

Terrænudstyr skal være funktionsdygtigt og i 

sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. 

udStyR 

Terrænudstyr 

73

udStyR 

Legeudstyr 

74 

UD3 - Legeudstyr 

Beskrivelse: 

Legeudstyr er alle former for udstyr beregnet til leg. Vedligeholdelsen søger at sikre, at legeudstyret fungerer og er 

i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Legeudstyr bør, i den udstrækning det er omfattet, være i overensstemmelse 

med DS/EN 1176 og DS/EN 1177. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 

Legeudstyr skal være overvåget om 

funktionsdygtigheden og sikkerheden er i forsvarlig 

stand. 



Plejemål 

Legeudstyr skal være funktionsdygtigt og i 

sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.

UD4 - Terrænmur 

Beskrivelse: 

Terrænmure optager/indeholder niveauforskelle i terrænet. 

Vedligeholdelsen søger at sikre at terrænmurerne fungerer efter formålet og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 


dække 10 % af den synlige belægning. 



Justering af skifter, 1 gang. 



Plejemål 

Terrænmure skal så vidt muligt overholde 

anlægsstandard. 

udStyR 

Terrænmur 

75

udStyR 

Affaldsstativ 

76 

UD5 - Affaldsstativ 

Beskrivelse: 

Affaldsstativer er trukket ud som særskilt terrænudstyr, idet vi har ønsket at kunne sikre, at der ved opsætning 

af et affaldsstativ med det samme bliver registreret, at der også skal ske en tømning – som normalt hører under 

serviceopgaver. 

Udover tømning sikrer vedligeholdelsen, at affaldsstativet fungerer og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 

Affaldsstativet skal være funktionsdygtigt og i 

forsvarlig stand. 



Plejemål 

Affaldsstativet skal være funktionsdygtigt og i 

sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.

Arbejdsbeskrivelse – Udstyr 

Fugning af udstyr 

Fugematerialet skal have en kvalitet som beskrevet i 

Normer og vejledninger for Anlægsgartnerarbejde 2005 

Justering af skifter 

På terrænmure hvor det øverste skifte ikke er fikseret 

ved bagstøbning, sammenlimning eller lignende 

foretages 1 gang årligt, i april, en justering af det 

øverste skifte i terrænmuren. Ved justeringen tilpasses 

skiftet horisontalt og vertikalt til den resterende 

del af terrænmuren, så godt det lader sig gøre uden 

at foretage justeringer i de øvrige skifter. 

Legeudstyr 

Legeudstyr omfatter traditionelle legeredskaber som 

gynger og rutschebaner m.v. Naturlegepladsernes 

enkelte bestanddele, stammer, sten o.l. er også 

omfattet. 

Opretning 

Opretning omfatter mindre renoveringer af den 

enkelte trappe eller terrænmur (0-5 %). 

I forbindelse med opretning skal det sikres, at 

forkanter på trapper og terrænmure er uden lodrette 

eller vandrette forskydninger, og at der i trappernes 

trinflader ikke findes huller eller kanter, der er 

dybere end 3,5 cm. 

Forvitrede og stærkt nedbrudte belægningsmaterialer 

udskiftes ligeledes i forbindelse med opretning. 

Opsamling af løv ved udstyr 

Efter løvfald eller i tilfælde hvor løv forekommer i 

så store mængder, at det er forbundet med risiko at 

benytte den enkelte trappe, opsamles det. 

Hvor det er muligt kan opsamling erstattes ved, at 

løvet blæses eller rives til beplantningernes tættere 

dele. 

Tilsyn med legeudstyr 

I perioden 1. maj til 1. september tilses legeudstyr 

dagligt. I perioden 2. september til 30. april tilses 


udStyR 


77

udStyR 


78 

legeudstyr én gang om måneden 

Ved tilsynet skal det sikres, at legeudstyret er i sikkerhedsmæssig 

forsvarlig stand, og at det fungerer 

efter hensigten. 

Legeudstyret skal have en tilstand svarende til 

anlægsstandard, men det må gerne fremstå med en 

vis patina. 

Udleveret checkskema skal benyttes. 

Konstateres det ved tilsyn, eller bliver entreprenøren 

på anden vis klar over, at udstyret er defekt, skal 

tilsynet kontaktes hurtigst muligt vedrørende bestilling 

af reparation. 


Er udstyret defekt og til fare, skal det med det 

samme afspærres til det igen er i forsvarlig stand. 

Tilsyn med terrænudstyr 

Terrænudstyret tilses løbende i forbindelse med 

andre driftsydelser, dog minimum 1 gang pr. år. Ved 

tilsynet skal det sikres, at terrænudstyret er i sikkerhedsmæssig 

forsvarlig stand, og at det fungerer efter 

hensigten. 

Konstateres det ved tilsyn, eller bliver entreprenøren 

på anden vis klar over, at udstyret er defekt, skal 

tilsynet kontaktes hurtigst muligt vedrørende bestilling 

af reparation. 

Er udstyret defekt og til fare, skal det med det 

samme afspærres til det igen er i forsvarlig stand. 

Ukrudtsbekæmpelse ved udstyr 

Ukrudtsbekæmpelse iværksættes, når det synlige 

frøukrudt, som må forekomme spredt, er ca. 10 cm 

højt. 


større affald omkring terrænudstyret. 

Ukrudtsbekæmpelse iværksættes, når ukrudtet er 

max 10 cm højt og dækker op til 10 % af den samlede 

belægning. Efter ukrudtsbekæmpelse fjernes 

løst ukrudt fra belægningen.

REN1 - REN2 - REN3 - Renholdelse 

Beskrivelse: 

Renholdelse af belægning, bevoksninger og græs er ikke et element som de øvrige, men en driftsopgave, som 

udføres på alle elementer. Kvaliteten af renholdelsen kan variere, alt efter det grønne områdes funktion. For at 

præcisere renholdelsesopgaven underdeles den i forskellige typer af affald og den tilladte udbredelse. På hvert 

arbejdssted er det bestemt, hvilken udbredelse af hvilken type affald, man vil tillade. Renholdelsen foregår på 3 

niveauer. På skove og naturområder regnes der kun med renhold efter naturpræg på 10 % af arealet – det dækker 

de dele, der ligger i umiddelbar forbindelse med veje, stier og opholdspladser, renhold herudover udføres som 

supplerende arbejde. 

Affaldstyper 

Mindre affald Papirstumper, cigar- og cigaretskod, flaskekapsler, kviste, småsten og lign. På 

belægninger også mindre samlinger af visne blade. 

Let affald Aviser/blade, pap - og plastemballage, grene, sten og lign. På belægninger også store 

samlinger af visne blade og andet organisk affald. 

Større affald Byggeaffald, papkasser, store grene, plastikposer, flasker og lign. 

Niveau 

Renholdelse 

Tilstandskrav og vejledende renholdelse 

Tilstandskrav 

– udbredelse af affaldstyper 

REN 1 Mindre affald: 2 stk /m2 

Let affald: 1 stk /1000 m2 

Større affald: 1 stk / 10.000 m2 

REN 2 Mindre affald: 2 stk /m2 

Let affald: 2 stk / 1000 m2 


REN 3 Mindre affald: 

Let affald: 5 stk / 1000 m2 


Vejledende 

besøgsfrekvens 

sommerhalvår 

48 gange 

(2 x/uge) 

24 gange 

(ca. 1 x/uge) 

6 gange 

(1 x/måned) 


Vejledende 


vinterhalvår 

12 gange 

(2 x/måned) 

6 gange 

(1 x/måned) 

6 gange 

(1 x/måned) 

REnhold 

Renholdelse 

79

REnhold 

Serviceopgaver 

80 

SE1 - SE2 - Serviceopgaver 

Beskrivelse: 

Serviceopgaver kan udføres på alle elementer. Kvaliteten af serviceopgaven afhænger af den lokale standard. 

Tilstandskrav 

Affaldsstativer må ikke 

være overfyldte. Spildt 

affald ved affaldskurven 

skal opsamles og fjernes. 


Udskiftning af sand i sandkasser. 

Standardpleje/kirkegårde 

Tilstandskrav 

Hundeposestativ må ikke mangle poser. 

Standardpleje 

Vejledende pleje Vejledende 

Vejledende 



Niveau 

sommerhalvår 

vinterhalvår 

REN 1 48 gange (2 x/uge) 12 gange (2 x/måned) 

REN 2 24 gange (ca. 1 x/uge) 6 gange (1 x/måned 

REN 3 6 gange (1 x/måned) 6 gange (1 x/måned) 


SNE - Snerydning og glatførebekæmpelse 

Beskrivelse: 

Snerydning og glatførebekæmpelse udføres på arealer med fast belægning. Indsatsen søger at sikre, at færdsel kan 

foregå sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Sne- og glatførebekæmpelse udføres hovedsageligt på skoler, børne-, og 

ældreinstitutioner, og udføres inden for normal arbejdstid. 


Plejemål 

Snerydning iværksættes, når der falder mere end 5 cm 

sne, og saltning/grusning udføres, når der er isglat. 


REnhold 

Snerydning og glatførebekæmpelse 

81

REnhold 

Aktivitetsområde 

82 

AK1 - Aktivitetsområde 

Beskrivelse: 

Aktivitetsområder er arealer, som er meget hårdt belastet af leg, færdsel o.l. Den intensive brug af området betyder, 

at det ikke er muligt at opstille generelle kvalitetskrav eller beskrive en løbende plejeindsats. Aktivitetsområdet kan 

bestå af flere forskellige elementer. Plejen af området skal sikre, at de forskellige legeredskaber kan bruges. 

Standardpleje 

Plejemål 

Græs. 

Græs på skråninger og bakker. 

Faldunderlag og løse belægninger. 

Faste belægninger. 

Busketter. 


Tilstandskrav 

Som brugsplæne B - GR3. 

Som fælledgræs - GR4. 

Som BE12 

Fritrumsbeskæring som BU3. Tidsler og brændenælder 

må ikke blive over 20 cm i højden. Alt andet ukrudt må 

ikke blive over 40 cm i højden. Fjernelse af uønsket 

træopvækst som BU3.

Afvigelser 

Beskrivelse: 

Ved skoler og institutioner accepteres afvigelser fra tilstandskravene vedrørende ukrudtsbekæmpelse i op til 

halvdelen (aktuel procentdel oplyses af Aalborg Kommune) af et områdes areal af bunddækkende buske, busketter, 

hæk, fritvoksende hæk og pur. De arealer, hvor afvigelserne gælder, vil fortrinsvis være mere afsidesliggende 

beplantninger samt områder med et kraftigt slid, der f.eks. anvendes til leg mv. (Anvisning af konkrete arealer sker 

ved overdragelse af opgaverne). De gængse tilstandskrav er stadig gældende omkring indgangspartierne, langs 

facader og på øvrige arealer. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 

Synligt ukrudt slås i kanterne af beplantningen. 

Intet ukrudt må blive højere end beplantningen. 


REnhold 

Afvigelser 

83

REnhold 

Grundejerforpligtelser 

84 

BE1X - Grundejerforpligtelser 

Beskrivelse: 

Grundejerforpligtelser udføres typisk på fortove, der grænser op til skoler, børne- og ældreinstitutioner, samt 

arealer, hvor Park og Natur er grundejere. 

Tilstandskrav 

Max. 5 % ukrudtsdække. 

Max. ukrudtshøjde 10 cm. 

Standardpleje 


Arbejdsbeskrivelse – Renhold 

Affaldsstativer må ikke være overfyldte 

Mængden af affald kan variere mellem arealer, 

indenfor det enkelte areal eller med årstiden. Derfor 

skal entreprenøren være opmærksom på behovet for 

affaldsindsamling. 

Såfremt entreprenøren skønner, at det er nødvendigt 

med en anden frekvens i tømningen, skal tilsynet 

kontaktes for en nærmere vurdering. 

Indsamling af affald 

Forekomsten af affald kan variere mellem elementerne 

eller med årstiden indenfor det enkelte areal. 

Derfor skal entreprenøren være opmærksom på at 

frekvensen i affaldssamlingen kan variere. 

Udførelse af snerydning og glatførebekæmpelse 

Snerydning og glatførebekæmpelse udføres på 

arealer, som ikke er omfattet af en vinterbered- 

skabsordning. 

Det er entreprenørens eget ansvar at iværksætte sne- 

og glatførebekæmpelse. 

Snerydning og glatførebekæmpelse iværksættes ved 

arbejdstids begyndelse og udføres hurtigst muligt. 

Snerydning og glatførebekæmpelse udføres kun 

undtagelsesvis udenfor almindelig arbejdstid. 

Der anvendes som regel salt til glatførebekæmpelse, 

men på enkelte arealer angivet af tilsynet kan/skal 

glatførebekæmpelse udføres med sand. 

Glatførebekæmpelse skal ved ekstreme vejrsituationer 

med islag udføres med sand. 

Kirkegårde 

Fjernelse af kranse og blomster fra bisættelser, lagt 

ud på kransepladserne ved kapellerne, fjernes efter 

behov, så de ikke skæmmer pladsen. Belægninger 

rengøres for blomsteraffald m.m. 

Udskiftning af sand 

Hvert 2. år udskiftes sandet i sandkasser. Gammelt 

sand fjernes efter behov og nyt sand tilføres. 

Der tilføres maksimalt en sandmængde svarende til 

0,3 m x sandkassens areal (m2). 

Der anvendes vasket sand. 


REnhold 

Arbejdsbeskrivelser 

85

GRAVStEdER 

Kiste - Urnegravsteder 

86 

GV1 - Kiste - Urnegravsteder 

Beskrivelse: 

Kiste/urnegravsteder er en begravelsesform, hvor gravstederne er anlagt individuelt. Gravstederne er en mosaik af 

elementer og hvor plejen kun udføres på de gravsteder hvor gravstedsejeren har lavet aftale derom. Plejen sigter 

mod det individuelle gravsteds krav og behov, for at sikre det ønskede udtryk. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 

Græs på gravsteder med hæk plejes som GR2.1. 


dække 10 % af den synlige jord/grus. 

Intet ukrudt må blive over 10 cm. højt. 

Gravene skal fremstå jævne og evt. grus skal være 

ligeligt fordelt på området belagt med grus. 

Fladerne på mindesten, indgangspartier og fliser, skal 

være uden tilsmudsning af jord, grus, bladaffald m.m. 

Visne blomster, gamle stængler, vildskud og frøstande 

må ikke skæmme helheden. 

Udhængende grene må ikke dække inskriptionen på 

mindestenen. 

Skilte skal være læselige og skal kunne ses fra 

gravstedets indgang. 



Ugentligt renholdelse på gravsteder efter særskilte 

lister. I alt 31 gange. 

Indsamling af visne/grimme buketter m.m. samt udefra 

kommende affald. 1 gang ugentligt. 

Klipning af hække efter beskrivelse og omfang. 

Stedsegrønne hække klippes 1 gang og løvhække 

klippes 2 gange. 


Forårsbeskæring af roser. 

Bunddække på gravsteder skal holdes ca. 10 cm 

fra hække og må ikke gro op i træer/buske eller på 

mindestene. Beskæring foretages 2 gange i juni og 

august. 

Udsætning og fjernelse af skilte, der henviser til 

gravstedets tilstand. Foretages løbende.

GV2 - Græsgrave Kiste/urne 

Beskrivelse: 

Græsgravsteder er en begravelsesform hvor gravstederne er placeret helt eller delvis i græs. På gravsteder der 

er i brug kan der være mindestene og blomstervaser lagt ned i græsset eller placeret i bunddække. Kvarteret er 

en mosaik af elementer, som kan være omkranset af en randbeplantning og hvor plejen retter sig til det enkelte 

element, for at sikre det ønskede udtryk. 

Standardpleje 

Tilstandskrav 

Græs plejes som GR2.1. 

Søndre Skovkirkegård; Klippehøjde på gravstederne er 

8 cm og græsset må ikke være højere end 12 cm. 

Græsset må ikke dække mere end 4 cm ind over 

plænestenene. Klippes langs kanterne. 



Intet ukrudt må blive over 10 cm. højt. 

Fladerne på mindestene og stenkanter skal være uden 

tilsmudsning af jord, grus, bladaffald m.m. 

Udhængende grene må ikke dække inskriptionen på 

mindestenen. 

Krav til andre elementer er beskrevet under de enkelte 

elementer. 

Skilte skal være læselige. 



Klipning af hække efter beskrivelse og omfang. 

Stedsegrønne hække klippes 1 gang og løvhække 

klippes 2 gange. 

Bunddække på gravsteder skal holdes ca. 10 cm 

fra hække og må ikke gro op i træer/buske eller på 

mindestene. Beskæring 2 gange i juni og august. 

Indsamling af visne / grimme buketter m.m. samt 

udefra kommende affald. 1 gang ugentligt. 



Plejemål 

Gravstederne fremstår renholdte og velplejede. 

GRAVStEdER 

Græsgrave Kiste/urne 

87

GRAVStEdER 


88 

Arbejdsbeskrivelser - gravsteder 

Arbejdslister. 

Arbejdet udføres på gravsteder som angivet på udleverede 

lister. 

Ugentlig renholdelse udføres efter særskilte lister. 

Afpudsning – løgvækster 

Når hovedparten af blomsterne er visne afklippes 

blomsten, og de grønne plantedele står tilbage for 

afmodning. Afklip skal fjernes. 

Afpudsning – sommerblomster - stauder 





Beskæring – roser 


behov. 

Visne blomster og vildskud fjernes. 

Tilbageklippes om foråret til ca. 10-15 cm over 

jorden. 


Bunddække på gravsteder. 

På gravsteder, der er helt eller delvis tilplantet med 

bunddække, skal der friholdes ca. 10 cm langs 

hække – stenkanter, ligeledes må de heller ikke gro 

op i træer/buske eller mindestene. 

Efterklipning ved plænesten 

Klipning langs kanterne så mindestenen er fri for 

græs. 

Fejning af stenflader. 

Fladerne på mindestenen, fliser, stenkanter skal 

rengøres for tilsmudsning af jord, grus, græsafklip, 

bladaffald m.m. 

Græsklipning 

Inden græsklipning fjernes visne/grimme buketter/ 

dekorationer m.m. 

Vaser med blomster samt løse buketter, dekorationer 

m.m. sættes til side og efter klipningen sættes det 

tilbage på samme gravsted. 

Hækklipning 

Klipningen fortages fra ultimo februar og skal være 

afsluttet inden første september. 

Afklip skal fjernes. Hvor klipningen påbegyndes 

inden granaftagning, må afklip der ligger på granpyntning, 

ikke skæmme gravstedet. Mindesten og 

fliser skal altid fejes rene. 

Hækkene klippes indvendigt og på toppen, hvor der 

er lavet aftale. Mod gange, friarealerne og græsgrave, 

skal toppen og siderne altid klippes. 

Hækkenes højde og bredde varierer meget, men ved 

nye hække tilstræbes det, at få ensartede mål. 

Side- og forhække: højde ca. 40 cm, bredde ca. 20 

cm. 

Baghække: højde ca. 80 cm, bredde ca. 20 cm. 

I græsgravekvartererne er der lokal standard på 

højde/bredde.

Opsamling af løv. 

Løvopsamling påbegyndes ultimo oktober og skal 

være afsluttet senest 15. december. 

Ugentlig renholdelse. 

På gravsteder, der er omfattet af en ugentlig aftale, 

skal gennemgangen af gravstedet ske på ugens 

sidste arbejdsdag. Gravstedet rengøres for ukrudt og 

andet affald, rives og fliser fejes. 

Ukrudtbekæmpelse. 

Ukrudtsbekæmpelsen er fra medio marts og til 31 

oktober afhængig af vinterens afslutning. 

Ukrudt må aldrig blive over 10 cm. højt og må 

aldrig dække mere end 10 % af gravstedet. 

Selvsåede træer/buske betragtes som ukrudt. 

Gennemgang af gravstederne kan ske med forskelligt 

interval, afhængigt af bl.a. ukrudtets vækst hastighed 

eller vejret. Ved rivning af grus, skal det tilstræbes, at 

der bortrives et minimum af gruset. Rivning udføres, 

så gravstederne fremstår jævne og evt. grus er ligeligt 

fordelt på området belagt med grus. 

Granpyntning m.m. aftages i forbindelse med første 

gennemgang af ukrudtbekæmpelsen og skal, hvis 

det er muligt vejr og datomæssigt, være udført inden 

påske. 

Udsætning/fjernelse af skilte på gravsteder. 

Skiltene udsættes efter udleverede lister, der angiver 

hvilken tilstand det enkelte gravsted er i. 

RH = renholdelse. 

VH = vedligeholdelse. 

B = bevaringsværdig. 

Derudover bruges der andre oplysende skilte, som 

skal udsættes. 

Skiltene udleveres af tilsynet. 

Visne og grimme buketter m.m. 

Fjernes 1 gang ugentlig, det tilstræbes at arbejdet 

udføres på ugens sidste arbejdsdag. 

Blomstervaser tømmes for vand og lægges bag 

mindestenen. Ved stål/granitvaser vendes indervasen. 

Ved tildækning med sne, fjernes kun synlige 

buketter m.m. 


GRAVStEdER 


89

GRAVStEdER 

Arbejdsbeskrivelse - Granpyntning 

90 


Arbejdslister. 

Arbejdet udføres på gravsteder som angivet på 

udleverede lister. Pyntningen foretages efter hvilken 

kategori og takst, der skal udføres på det enkelte 

gravsted. 

Pynteperioden 

Aftales med tilsynet. 

Vejledende periode ultimo oktober til 23-12. 

Pyntning til en bestemt dato 

Granpyntningen skal være foretaget inden den 

opgivne dato på arbejdslisten. 

Pyntemateriale generelt 

Pyntematerialet skal være frisk afskåret og uden 

angreb af sygdom og skadedyr, samt egnet til 

formålet. 

Gran der har været ”brændt sammen” må ikke 

anvendes og viser det sig senere at være tilfældet, 

skal det udskiftes af entreprenøren for egen regning. 


Nordmannsgran: Grenene skal være brede, flade og 

tætte. Farven frisk og ensfarvet mørkegrøn. 

Nobilis til dekoration: Grenene skal være tætte og 

fyldige, samt have en frisk blå farve. 

Nobilis til dækning: Grene skal være flade, tætte og 

kan variere i farverne grøn/blålig. 

Fyrtoppe/grene: Toppe og grene skal være ensfarvet 

grønne. Toppe op til 3 grenkranse (fransk type).

Kategori 

Gran urnegrav: Grandækkes over det hele, hvis 

ikke andet er beskrevet og med en fyldig dekoration 

foran mindestenen sammensat af dekorationsnobilis 

og fyrgrene. 

Gran guirlande: Grandækkes på den bagerste del, 

dog skal al synlig jord dækkes. Guirlander langs 

sider / forhæk eller på tværs i buede linjer på 20- 

30 cm bredde. Planter i gruset understikkes med 

enkelte spidser. Pyntningen kan varieres med nordmannsgran 

vendt med bagsiden opad, i guirlander 

eller cirkler. Ved hovedstenen laves en fyldig dekoration, 

sammensat af dekorationsnobilis og fyrgrene 

der harmonerer med gravstenens størrelse. 

Gran hele: Udføres som ved guirlande, men skal 

grandækkes over det hele, bortset fra fliser. Varieres 

med nordmannsgran vendt med bagsiden opad i 

guirlander eller cirkler. 

Grandekoration stor eller lille: Ved hovedstenen 

sammensættes fyrtoppe, nobilis og nordmannsgran 

til en fyldig og farverig dekoration, ved og omkring 

stenen. Foran stenen laves dekoration af nobilis 

og fyrgrene og med et granbånd der forbinder 

dekorationerne. 

Ekstra dekoration: Mindre dekoration af nobilis 

og fyrgrene laves, hvor der er flere mindesten på 

gravstedet. 

Prøvepyntning 

Der skal udføres pyntninger i de forskellige kategorier 

og takster efter arbejdsbeskrivelsen ved 

igangsætningen af granpyntningen og som skal 

godkendes af tilsynet. 

Snefald i pynteperioden 

Efter et snefald, der vil forøge arbejdstiden væsentligt 

(hvor sneen skal skovles ud af gravstedet), 

aftales det med tilsynet, i hvert tilfælde, at indstille 

granpyntningen midlertidigt. 

Roser på gravstedet 

Er der roser på gravstedet klippes de ned til 20-30 

cm og dækkes med grantoppe der stikkes i jorden. 

Mindesten 

Granpyntningen eller dekorationerne må ikke 

dække for inskriptionen på mindestenene. 


GRAVStEdER 


91

GRAVStEdER 

Arbejdsbeskrivelse – Kiste-begravelse 

92 

Arbejdsbeskrivelse – Kistebegravelse 

Arbejdslister 


lister, med oplysning om gravens placering. 

Begravelse kan finde sted mandag – lørdag. 

Tidspunkt for begravelsen oplyses normalt senest 2 

hverdage før begravelsen. 

Rydning og klargøring af gravstedet 

Planter og hæk ryddes i nødvendigt omfang. 

Brugbare planter, kantstene, fliser sættes til side. 

På nye traditionelle gravsteder, som er udlagt i græs, 

fjernes al græsset i gravstedets størrelse. 

Vedrørende mindestene, der skal flyttes inden gravningen 

kan begynde, kontaktes kirkegårdskontoret. 

Græsgrave 

Græstørv skæres af på et areal svarende til gravens 

mål og placeres i et lag i nærheden. Kan evt. dækkes 

over med et græstæppe. 

Gravens mål 

Graven skal være så dyb, at der er min. 100 cm jord 

over kistens låg. Ved grave i ekstra dybde skal der 

være160 cm over kistens låg. 

Normal størrelse på graven er 90 x 240 cm og barnegrave 

er 80 x 120 cm. 


Ved overstørrelse på kister, vil målene være oplyst 

på arbejdslisten, gravens mål skal så være de oplyste 

mål + 10 cm. 

Gravning og klargøring af grav 

Gældende sikkerhedsforskrifter skal overholdes 

(APV). 

Entreprenøren er ansvarlig for at graven ikke skrider 

sammen inden eller under begravelsen. 

Afstivning: Uanset gravens størrelse skal den altid 

opbygges sikkerhedsmæssigt forsvarligt. 

Der skal sættes mindst 3 afstivninger ved en grav 

med normal dybde. Ved barnegrave vurderes afstivning 

i hvert tilfælde. I tilfælde, hvor jorden ikke er 

stabil, kan der anvendes plader bag afstivningerne. 

Opgravet jord m.m.: Opstillet jordkasse på eller 

ved graven bruges til den opgravede jord. Ikke 

formuldet rester af kiste eller lig, nedgraves samme 

sted i ekstra dybde. Det kan være nødvendigt at 

bortkøre jord, for at graven, efter at den er dækket/ 

stampet, er i samme niveau igen. 

Gravramme: Efter gravning placeres gravrammen 

og trin. Hvor der skal tages hensyn til nyere hække, 

kan der bruges en forhøjning på 20 cm, som hæver 

gangrammen over hækkens højde. 

Pyntning: Siderne i graven dækkes med tæppe, 

som fastgøres i gravrammen. Jordkasse eller dynge 

tildækkes med gravtæppe. 

Strøer, tove, jordbakke og jordpåkastningsskovl: 

Strøer placeres således at de er nemme at fjerne, når 

kisten skal sænkes. Nedfiringstove lægges med krogen 

på gangristen hvor kistehåndtagene vil være og 

resten af tovet bagved. Jordbakke og skovl placeres 

umiddelbart nær ved graven. 

Dækning og slutrengøring af grav 

Graven skal tildækkes, når følget har forladt stedet. 

Jorden skal stampes langs kistesiderne og derefter 

for hver 25 cm til jordhøjden er i niveau med områ-

det. I tilfælde, hvor det ikke er muligt at stampe 

jorden ved dækningen, skal der, når forholdene er til 

det, foretages en stampning af graven. 

Sker der en sætning af graven indenfor et halv år 

efter begravelsen, skal entreprenøren genoprette 

gravstedet for egen regning. 

Brugbare planter, sten eller fliser sættes tilbage på 

gravstedet igen. Planter skal dækkes med jord om 

roden. 

Græsgrave: Græstørvene placeres på graven igen 

og tilrettes så de er i samme niveau som området. 

Rengøring: Området omkring graven og på nabogravsteder 

der er blevet tilsmudset, rengøres for 

jord/kridt/sten m.m. ved rivning og fejning. 

Blomster: Er højtideligheden foregået i kirkegårdens 

kapel, afhentes blomsterne der, ellers leverer 

bedemandsforretningen dem, og entreprenøren lægger 

dem ud på graven. 

Gravmaterial 

Park & Natur stiller grave- og afstivningsmateriel til 

brug ved gravning af grave. 

Det omfatter følgende: Jordkasse, afstivningsplanker, 

spindler, plader til afdækning, komplet 

grav-rammesæt, græstæppe, strøer, nedfiringstove, 

jordbakke og påkastningsskovl. 

Entreprenøren skal holde ovenstående rene og 

reparere småskader. Ved større skader aftales med 

tilsynet om udbedring af skaden. 

Ekstrabetaling 

I tilfælde, hvor der ved gravning stødes på 

betonsokler, store sten eller zinkkiste, orienteres 

tilsynet, hvis ikke andet er aftalt. 

Ved mere end 10 cm frost i jorden, betales for ekstra 

tidsforbrug til enten at benytte varmekasse eller 

hvor jorden skal bankes op. 


GRAVStEdER 

Arbejdsbeskrivelse – Kiste-begravelse 

93

GRAVStEdER 

Arbejdsbeskrivelse – Urnenedsættelse 

94 


Arbejdslister 


lister, med oplysning om gravens nummer og 

urnens placering i gravstedet. I kistegrave måles der 

fra 2 sider, hvor urnehullet graves og indberettes til 

kirkegårdskontoret. 

Urnenedsættelse kan finde sted mandag – lørdag. 

Tidspunkt for urnenedsættelsen oplyses normalt 

senest 1 dag før nedsættelsen. 

Fællesgrave: Urnenedsættelse finder kun sted på 

hverdage og uden følge. 

Klargøring til nedsættelse 

Er der blomster/kranse fra højtideligheden, flyttes 

de til side. Visne eller grimme blomster/kranse fjernes. 

Planter og fliser fjernes i nødvendigt omfang, 

for at urnen kan nedsættes. 

Urnegræsgrave: Græstørv skæres op i hullets mål. 

Er der mindeplade på graven, flyttes den for senere 

at lægges ned igen. Er der en ny mindesten, skal 

græs og jord fjernes, så mindestenen kan ligge i 

niveau med området og med et 5 cm lag sand under. 

Mindestenens placering på gravstedet efter udleveret 

tegning og kort. 

Blomstervase nedgraves så den er placeret bag stenen 

midtfor, er der 2, skal de placeres til hver side. 


Urnehullets mål: Hullet skal være så dyb, at der er 

min. 50 cm jord over urnens låg. 

Normal størrelse på urnehullet er 25 x25 cm. 

Gravning: Den opgravede jord lægges på gravstedet 

eller på gangen i nærheden og tildækkes med 

græstæppe eller kan lægges i trillebør der kan placeres 

diskret i nærheden. Urnehullet dækkes med en 

plade til kort tid før nedsættelsen. 

Rester fra gamle urner nedgraves samme sted i ekstra 

dybde, hvis ikke andet er aftalt. 

Redskaber til nedsættelse og dækning klargøres 

inden nedsættelsen. 

Nedsættelse og slutrengøring 

Med følge: Urnen afhentes i anvist lokale. 

Entreprenøren kontrollerer at urnen med navn og 

brændingsnummer er i overensstemmelse med 

arbejdslisten. Hvis de pårørende selv vil bære urnen 

til graven oplyses mødested, ellers er det ved graven 

De pårørende kan selv nedsætte og evt. tildække 

urnen, hvis de ønsker det, ellers udfører medarbejderen 

det. Jorden trykkes sammen ved tildækningen 

eller efter. Sker der en sætning indenfor 6 måneder 

efter, skal entreprenøren genoprette gravstedet for 

egen regning.Efter tildækning af urnen, rives og 

fejes området og blomster/kranse lægges ind igen.

Planter og fliser, der har været sat til side placeres 

igen på gravstedet, efter at de pårørende har forladt 

stedet. 

Uden følge: Som beskrevet ovenfor, men i en 

arbejdsgang og udføres først på dagen. 

Græsgrave: Er der mindesten, lægges den ned 

umiddelbart efter at urnen er tildækket. Stenen skal 

ligge i niveau med området og må ikke vippe. 

Materiel 

Park og Natur stiller urnetang og skabelon til mindestenens 

udskæring, til rådighed. 

Entreprenøren skal holde ovenstående rene og reparere 

for småskader. Ved større skader aftales med 

tilsynet for udbedring. 

Ekstrabetaling 

I tilfælde, hvor der ved gravning stødes på genstande 

der forøger tidsforbruget ud over det normale, 

kontaktes tilsynet, hvis ikke andet er aftalt. 

Ved mere end 10 cm frost i jorden betales for ekstra 

tidsforbrug. 

Påklædning 

Medarbejderen, der udfører urnenedsættelsen, skal 

optræde respektfuld, være velsoigneret og have en 

diskret påklædning på. Det kan være arbejdsbeklædning. 

Tøjet skal være rent og pænt. 


GRAVStEdER 


95

GRAVStEdER 

Arbejdsbeskrivelse – Udplantning-udsætning 

96 

Arbejdsbeskrivelse – Udplantning/udsætning. 

Blomster/buketter/dekorationer/juletulipaner 

Arbejdslister 

Arbejdet udføres på gravsteder som angivet på udleveret 

liste/ordre. 


Forberedelse – Udplantning 

Er der blomsterkumme, skal plantningen udføres 

der, ellers foran mindestenen hvis ikke andet er 

angivet på listen/ordren. Tidligere blomster eller løg 

fjernes eller plantes andet sted. Jorden skal løsnes i 

min. 15 cm dybde og vandes, hvis den er tør. Jorden 

reguleres med egnet medie, så den efter plantningen 

ca. er 2 cm fra kummens overkant. Ved plantning 

uden kumme, skal gruset skrabes væk fra området 

inden plantningen. Det oplyste antal fordeles i kummen/området 

så det giver et harmonisk indtryk. Der 

gennemvandes efter udplantningen. 

Gødskning: Foretages kun ved udplantning af 

frøbegonia inden plantningen. Der gødes med 7-10 

g/m2 klorfattig NPK 12-5-14. 

Efterplantning 

Planter, der indenfor 2 uger efter udplantningen er 

syge eller døde, skal udskiftes uden beregning for 

Park og Natur. 

Udsætning 

Buketter: Skal være udsat inden kl. 12,00. Med 

dato på fridage, udsættes de på sidste arbejdsdag 

inden. Placeres som anvist på listen/ordren og ellers 

ved hovedstenen. 

Hvor der er blomstervase, skal disse anvendes og 

skal sættes i frisk vand. I vinterhalvåret kan buketten 

lægges ved mindestenen. 

Dekorationer: Placeres som anvist på listen/ordren 

og ellers ved hovedstenen. 

Må ikke placeres ovenpå mindestenen, hvis der er 

frit metaltråd på undersiden. 

Juletulipaner: Placeres som anvist på listen/ordren 

og ellers ved hovedstenen. 

Er der lavet grandekoration foran stenen fordeles 

de heri. Hvis gravstedet er dækket af sne, kan de 

udsættes i skåle med små granspidser imellem.

Notater 


notAtER 

97

98 

notAtER 

Notater 


Notater 


notAtER 

99

notAtER 

100 

Notater

Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder i Aalborg Kommune ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?