Voksne-ældre - Center for Autisme

7. Helbredsforhold
Kontakt med læger og sygehus
Hos ældre med ASF vil der komme fysiske skavanker og egentlige sygdomme,
som skal behandles. Det er vigtigt, at sygeplejersker og læger forstår, at den ældre
med autisme har brug for særlig information i forbindelse med behandling og
eventuel indlæggelse. Informationen skal gives på en tydelig og enkel måde, og
der skal afsættes tid til at give denne under rolige former. Den ældre med autisme
bør altid ledsages af plejepersonale, og plejepersonalet bør sikre sig, at informationer
er forstået og om nødvendigt gentage disse, eventuelt visuelt.
Medicinering af ældre med ASF
Udover den medicinering, som er betinget af eventuelle fysiske sygdomme, vil
ældre med ASF have særlige behov på det psykofarmakologiske område. Depressionsrisikoen
øges med alderen, så der må forventes øget brug af antidepressiv
medicin, f.eks. SSRI-præparater.
Aldring i sig selv medfører ændrede principper for dosering. Følsomhed for psykofarmaka
kan ændres med alderen på en uforudsigelig måde, og derfor er tæt
kontrol særlig påkrævet. F.eks. er bivirkninger som svimmelhed særlig udtalt hos
ældre.
Plejepersonalet må også kontrollere væske- og kostindtag og være opmærksomme
på, at mennesker med autisme sjældent umiddelbart meddeler omgivelserne, hvis
de har generende symptomer på sygdom. Et eksempel kan være personer, der
uanfægtet går videre trods alvorligt benbrud. Det er vigtigt, at sundhedspersonalet
er bevidst om, at det er dem, som skal registrere eventuelle tegn på sygdom.
Det er således et argument for, at bofællesskaber for ældre med ASF skal have
døgnfunktion.
76 National Autisme Plan