Livløs materie og Den Højeste Bevidsthed - Sai Baba på Dansk

Dato : 10. juli 1959
Sted : Bangalore. (Bangalore er hovedstad i den indiske delstat Karnataka i det sydlige
Indien. Byen er Indiens femte største, og der er over 6 millioner indbyggere her
i 2007)
Anledning : Akhanda Bhajan (uafbrudt lovsang; ofte 24 timer i træk).
Oversætterens supplerende forklaringer er anført med kursiv i parentes.
Livløs materie og Den Højeste Bevidsthed
af
Bhagavan Sri Sathya Sai Baba
Ved at synge akhanda bhajan (uafbrudt lovsang) har I alle smagt Herrens navns sødme.
Akhanda betyder ’uafbrudt’, uden noget ophold. Jeg er glad for, at I sang uden at gøre ophold
mellem sangene. Jeg er også glad for, at I udvalgte et uddrag af Guds mangfoldige navne i
stedet for at synge om et bestemt navn gennem hele lovsangen, som om Gud kun havde et
personlighedsaspekt. Den samme mand er fader til sine børn, onkel til sine nevøer, broder til
nogle, fætter til mange andre og sine forældres søn. Tilsvarende har Gud mange fremtoninger,
og når I organiserer bhajan (lovsang), skal I forsøge at gøre alle dem, der deltager, tilfredse.
Det kan I gøre ved at minde dem om Herrens mangfoldige manifestationer og ikke blot synge
om Rama, Krishna og Sai.
Desuden ligger der i betegnelsen akhanda bhajan, at det ikke blot bør være et 24 timers
anliggende eller endog en 7 dags affære. Lovsangen skal foregå fra fødsel til død; denne
kontemplation på altings kilde og mål skal blive ved livet igennem. Processionen mod
ligbrændingsstedet begynder umiddelbart ved fødslen, og hjertets slag er trommeslagene, der
leder marchen mod dette sted. Nogle tager en længere rute, andre når hurtigt frem, men alle
er på vej. Derfor må lovsang nødvendigvis begynde i barndommen, og den må fortsætte livet
igennem. Den skal være menneskets konstante ledsager, dets trøst og styrke. Lad være med
at udsætte lovsangen til I bliver gamle, for den er en uundværlig føde for sindet.
I blev alle begejstret over den netop afholdte lovsang, og I er glade for, at I fik mulighed for at
deltage. Men det er blot en midlertidig følelse. I, der deltog i lovprisningen af Herren, vil i
morgen med lige så stor begejstring deltage i en anden forsamling, hvor falskhed og
uretfærdighed bliver æret! Der findes ingen logisk sammenhæng eller ensartethed i jeres
adfærd. Det I føler, er korrekt, og det I gør, er milevidt fra hinanden. Det er ikke kendetegnet
for en bhaktha (hengiven). Hvis I ikke besidder shraddha (tro), hvordan kan I så have santhi
(fred) og santhosha (lykke)?
Folk søger som afsindige efter fred og lykke. Det gør de på tusindvis af måder, idet de begiver
sig ud ad tusindvis af forskellige veje. Lige før Jeg kom hertil, fortalte Dr. Bhagavantham fra
Tata Videnskabelige Institut Mig, at der findes noget hinsides hele denne objektive verden;
noget mystisk, der bliver dybere og mere mystisk ved hvert fremskridt, videnskaben gør.
(Tata Videnskabelige Institut er et institut i Bangalore for videregående studier efter kandidateksamenerne;
der er 48 retninger på instituttet. Dr. Bhagavantham var instituttets leder fra
1

1957 - 1962). Når én dør bliver åbnet, åbenbarer ti døre, der ellers var låst, sig for den
undrende og forbløffede videnskabsmand. Så ægte fred kan man udelukkende finde i åndens
dyb, i disciplinering af sindet, i troen på al denne tilsyneladende mangfoldigheds Ene Grundlag.
Når I har sikret jer denne fred, er det som at besidde guld. Af dette guld kan I få fremstillet et
hvilket som helst smykke.
Det er alt sammen et spørgsmål om ens egen oplevelse. Og glæden fra denne oplevelse, den
dybe opløftende sindstilstand der ledsager den, kan ikke kommunikeres videre til andre ved
hjælp af ord. Shravanam og keerthanam (at høre og synge Guds navn) praktiseres for at
bringe jer nærmere denne oplevelse. At høre Guds navn er den medicin, I tager til indvortes
brug, og at synge Guds navn er den balsam, I påfører det udvortes. Der er behov for dem
begge. På samme måde er dharma (’rigtig handling’; retskaffenhed) såvel som karma
(helliggjorte handlinger) også nødvendige. Karma er selve grundlaget for bhakthi
(hengivenhed over for Gud). Det er det grundfjeld, hvorpå hengivenheden er bygget. ’Rigtig
handling’ er den holdning, der er udgangspunktet for handlingen; ’rigtig handling’ er
sandheden, kærligheden og sindsligevægten, som sindet bliver aktiveret af, når det søger at
foretage sig noget.
Karma skal udføres i og gennem ’rigtig handling’. De mennesker, der domineres af thama guna
(sløvhedens og uvidenhedens kvaliteter), udfører ene og alene karma for at høste frugterne af
deres handlinger. For at profitere af deres handling griber de til alle mulige påskud. For den
slags mennesker helliger målet midlet. De mennesker, der domineres af raja guna
(lidenskabens og hvileløshedens kvaliteter), er stolte og opblæste. De praler af, at det er dem,
der handler, at det er dem, der er velgørere, at det er dem, der oplever og erfarer. De
mennesker, der domineres af sathwa guna (rene og gode kvaliteter) vil udføre karma uden
hensyn til handlingens frugter. De overlader resultatet til Herren, og de bekymrer sig ikke om,
hvorvidt handlingen fører til succes eller nederlag. De er bevidst om deres pligter og aldrig om
deres rettigheder.
I virkeligheden er der mere glæde i den faktiske handling, end der er i det resultat, der bliver
tilskrevet handlingen. Det skal blive jeres oplevelse. Alle de detaljerede forberedelser som
herren i huset foretager før et bryllup i familien: Receptionen, maden, belysningen, musikken,
de er alle spændende, mens de står på og bliver gennemført. Men de giver ikke megen glæde,
når de først er tilendebragt. Til sidst, når regningen kommer, forårsager alle disse
forberedelser måske endog væmmelse og sorg! Så det burde være let at opgive handlingens
frugter, forudsat I skænker selve handlingen nogle tanker, og at I ligeledes tænker på frugtens
værdi.
Jivi’en (den individualiserede sjæl) har antaget denne fødsel for at åbenbare glansen af Den
Guddommelige Gnist, som den virkelig er. Kroppen er lampens væge; længslen efter Gud er
den olie, der nærer flammen. Rotten bliver tiltrukket af det stærkt lugtende billige stads, der
er inde i fælden. Den tilsidesætter alle andre madvarer i kornkammeret og bliver et offer for
sin egen tåbelighed. Som rotten tilsidesætter mennesket også sin virkelige næring og spilder
sit liv i jagten på jordiske rigdomme.
I bør se og undre jer over nithyam (det evige) i alt dette anithyam (midlertidige). Der er blot
to aktører i dette drama. Disse aktører er jada (den livløse materie) og Chaithanya (Den
Højeste Bevidsthed), og de spiller millioner af roller. På samme måde som violinisten Chowdiah
(indisk violinvirtuos der levede fra 1895 – 1967) lige før spillede ti raga’er (melodier), og på
sine fire strenge kan spille 400 forskellige melodier, spiller den livløse materie og Den Højeste
Bevidsthed sammen alle disse roller. Ud af alfabetets blot 26 bogstaver bliver alle ordbogens
ord dannet, og millioner af bøger bliver skrevet, læst og forstået. Men I bør gennemskue dette
drama og opdage Instruktøren, der er ingen ringere end Gud.
2

Dette kan ske gennem hengivenhed, der er baseret på nishkama karma (forsagelse af
handlingens frugter). Der findes forskellige slags hengivenhed. Hengivenheden afhænger af
den hengivnes samskara (mentale indtryk fra handlinger udført i tidligere liv) samt af
vedkommendes sindstilstand og udviklingstrin. Der er Bhishma’s santha bhakthi (den
fredfyldte hengivenhed; Bhishma var kaurava’ernes og pandava’ernes formynder, beskytter og
patriark), Yashodha’s vaathsalya bhakthi (den moderlige hengivenhed; Yashodha var Krishna’s
fostermoder), Gouranga’s og Meera’s madhura bhakthi (den søde og elskelige hengivenhed;
Gouranga var tiggermunk og en stor Krishna-hengiven, og Meera var prinsesse, dronning og
en berømt Krishna-hengiven) og gopi’ernes anuraga bhakthi (den dybe tilknytning; gopi’erne
var Krishna-hengivne rygterpiger fra Brindavan). For hovedparten af nutidens åndelige
aspiranter er det holdningen af at være dhasya (en hengiven tjener), der er den letteste og
bedste form for hengivenhed. En sådan holdning indebærer fuldstændig overgivelse. En sådan
holdning og indstilling kommer naturligt som en følge af den fredfyldte hengivenhed.
Bhakthi (hengivenhed over for Gud) bør fremelskes gennem anvendelse af mange midler; eller
sandt at sige gennem anvendelse af alle midler. Sindet og intellektet bør trænes og
kontrolleres, det er målet. Sindet og intellektet kan føre jer så langt som til visishtadhwaitha
(kvalificeret ikke-dualisme; doktrinet om at menneskets ånd har en kvalificeret eller delvis
identitet med Gud). Senere vil en oplevelse af adhwaitha (ikke-dualisme; den vedantiske
læresætning at alt er Gud) afhænge af Hans nåde. Sayujyam (det at smelte sammen i Det
Absolutte) er i Hans hænder. De vigtigste metoder er sravanam (at høre Herrens navn),
keerthanam (at synge Herrens navn), smaranam (ihukommelse af Herrens navn), padha
sevenam (at kaste sig i støvet for Herren), vandhanam (at hilse Herren), dhasyam (at tjene
Herren), sneham (at nære venskab med Herren) og Atma nivedhanam (at ofre Selvet til
Herren). Venskab med Herren nævnes lige før det at ofre Selvet til Herren, fordi der mellem
venner ikke er nogen frygt, ingen tvivl og ingen tøven.
Det er for at rydde den vej, der leder mennesket mod åndeligt fremskridt, at Avataren (Den
Guddommelige Inkarnation) er kommet. Den asanthi (uro, rastløshed) som mennesket er
gennemtrængt af, skal tøjles. Det er det, der menes med parithranaya sadhonam (det at
frelse sadhu’er), og det at frelse alle gode jivi’er (individualiserede sjæle) fra fangarmene fra
den sorg, der er forårsaget af mangel på viden om verdslige tings relative ubetydelighed.
(Sadhu’er er retskafne og lærde åndelige aspiranter; ofte kendetegnet ved at de har vendt det
almindelige liv ryggen og nu lever et meget spartansk liv). Alle individualiserede sjæle skal
opnå santhi (fred) og santhosha (lykke). Det er denne mission, som Herren igen og igen
kommer til Jorden for at udføre. Han udvælger et sted fuld af pavithrathwam (hellighed) og
dhivyathwam (guddommelighed) og antager en menneskelig skikkelse, så I kan møde Ham,
tale med Ham, forstå, værdsætte, lytte og følge Ham; så I kan opleve, erfare og drage nytte
heraf.
Tragedien er følgende. Når guddommen er usynlig, uden form, så konkretiserer I den, som I
synes. Så beder I til den og bliver trøstet og styrket af den. Men når guddommen er foran jer,
konkretiseret i menneskelig form, så tvivler, diskuterer og fornægter I! Folk kaster sig i støvet
foran naga (slangen) af sten, hælder mælk over dens hoved og vasker den kærligt med helligt
vand. Men når den materialiserer sig til en virkelig kobraslange, så flygter de i frygt! Men en
sand bhaktha (hengiven) har ingen frygt eller tvivl.
Prahladha (en stor Gudhengiven; dæmonkongen Hiranyakasipu’s hellige søn) skælvede ved
synet af Narasimha, da Den dukkede frem af søjlen. (Ordet Narasimha betyder
’menneskeløve’; Narasimha var en af Herren Vishnu’s Avatarskikkelser). Da Herren spurgte
ham, hvorfor han skælvede, svarede drengen, at det ikke var på grund af frygt for Guds form.
For som han sagde, alle Guds former er lige så indtagende, som de er guddommelige. Hans
skælven skyldtes hans frygt for, at Formen måske snart ville forsvinde, og at han så ville gå
glip at det strålende syn af Herren. Faderen var så fuld af raja guna’er (kvaliteter som for
eksempel: Lidenskab, hvileløshed, stor aktivitet, had og vrede), at han så Narasimha’s form
3

som værende frygtelig. Men sådan så Prahladha den ikke. For ham forekom Herren at være
smuk og fuld af ynde, for han var gennemtrængt af hengivenhed.
For at finde perler er I nødt til at dykke dybt i havet. Hvad gavner det at plaske rundt blandt
bølgerne tæt ved bredden og sværge på, at havet ikke indeholder perler, og at alle historierne
om perlernes eksistens er falske. Det samme gælder, hvis I skal have det fulde udbytte af
denne Avatar. Dyk dybt og bliv gennemtrængt af Sai Baba. Halvhjertethed, tøven, tvivl,
kynisme, at lytte til løgnehistorier, det er alt sammen til ingen nytte. Koncentreret,
fuldkommen tro, alene det kan føre til sejr. Det samme gør sig også gældende for enhver
verdslig aktivitet, gør det ikke? Hvor meget mere sandt må det så nødvendigvis ikke være
inden for det åndelige område? Men hvis I allerede har knyttet jer til et navn og en form, så
lad være med at ændre det. Lad også være med at vælge et andet navn og en anden form i
stedet for denne Prema Swarupa (Legemliggørelse af Kærlighed; Sai Baba).
Måske kommer der 100 mennesker til jeres hus, og måske behandler de jer endog med
hengivenhed og ømhed. Men I tiltaler dem ikke som fader. I skal have jeres sind fæstnet på én
Gud. I skal ikke fra tid til anden tillade tvivlens skyer at sløre jeres tro. Det kan være skyer
som for eksempel: ”Er Han mægtig?”, ”er Han Gud?”. Vær modige. Anerkend den herlighed,
som I har været vidne til; kundgør den glæde, som I har oplevet. Bekend jer til den Gud, som
I har fundet. Når folk for eksempel spørger jer, om I også er på vej til Puttaparthi, og om I
også synger lovsang, så svar stolt: ”Ja”. For der er ingen skam i at betræde den rigtige vej!
Der findes nogle guruer, der insisterer på blind lydighed. De råder endog deres disciple til at
slå enhver, der kommer med smålig kritik af deres herre! Jeg føler foragt over for alle disse
guruer, og Jeg er kommet for at give dem gode råd. Guruen kan aldrig tilrane sig Herren
Siva’s position. Frem for at have disse magtsyge og egoistiske lærere, der svælger i had og
selvforherligelse, er det bedre, at I har Siva selv som jeres guru. Lad alle dem, der
fremkommer med smålig kritik, være helt alene med deres karma og deres thamasiske ananda
(lyksalighed, der stammer fra uvidenhedens og sløvhedens kvaliteter). Det gælder ikke blot
dem, der er uvidende om Mig, men også dem der ler hånligt af alle Guds former og af selve
Guds-begrebet.
I skal udvikle tro på jer selv, så I kan stå som en klippe, der trodser benægtelsens brusende
vandmasser. Denne tro vil få jer til at glemme den ydre verdens skiftende omstændigheder.
Da Ramadhas blev sat i fængsel, takkede han Rama for denne store velsignelse. Årsagen var,
at Ramadhas ikke følte, at han uforstyrret af verden kunne fortsætte sin namasmarana
(ihukommelse af Guds navn). Denne verden blev barmhjertigt lukket ude af fængslets høje
mure! (Ramadhas var en berømt indisk digter. Han blev sat i fængsel, idet han blev anklaget
for at have omdirigeret offentlige midler til opførelse af et Rama-tempel).
Om I er lykkelige eller ulykkelige afhænger fuldstændig af jeres egen indstilling, der farver alle
holdninger og meninger. Ramadhas sang om Aanjaneya’s bedrifter på Sri Lanka, og mens han
gjorde det, nævnte han øens hvide liljer. (Aanjaneya var en kolossalt stærk abe, der var en
inkarnation af Hanuman, Rama’s mest hengivne tjener). Aanjaneya hørte ham synge, og han
tog straks afstand fra beskrivelsen af liljerne. Han fortalte, at han aldrig havde set så meget
som én eneste hvid blomst på Lanka. Lankas liljer er røde, erklærede han. Ramadhas
insisterede imidlertid på, at de var hvide. Aanjaneya blev irriteret over digternes
uforskammethed. Disse digtere forsøgte at stille deres fantasi op imod en førstehåndsekspert,
der rent faktisk havde set blomsterne. Han bad indtrængende til Rama, om Denne ikke ville
mægle i striden. Rama var enig med Ramadhas! Han sagde, at Aanjaneya så blomsterne røde,
fordi hans øjne var påvirket af lidenskabelig vrede mod alle dæmonernes afkom. (Hanuman
kæmpede indædt mod dæmonerne på Rama’s tid).
Så hvis I har fred i sindet, så vil verden fremstå som et fuldkomment fredfyldt sted. Hvis I har
uro i sindet, vil verden være fuld af uro. Fred vindes gennem sadhana (åndelige øvelser), ikke
4

gennem studier af bøger. Én dommer læser kæmpestore bind med jura og afsiger en dom i et
søgsmål. En anden dommer læser de samme kæmpestore bind og når frem til en helt modsat
dom i det samme søgsmål! Bøger er blot vejvisere, der kan hjælpe jer et stykke af vejen.
Senere må I selv finde vej, og det bliver lettere, efterhånden som I går ud ad vejen. En naya
paisa plus en bliver to. Fire mere bliver til en anna, og hundrede af disse naya paisas bliver til
en rupee. (Her i 2007 har en rupee en værdi af ca. 16 øre. Naya paisa var en mønt, der blev
præget fra 1957–1964. Den kom i omløb, på grund af at Indien gik over til decimalsystemet. I
en periode var både de gamle paisa-mønter og de nye (naya) paisa-mønter i omløb). Det
første skridt er det sværeste. Pilgrimsrejsen til Kasi må nødvendigvis begynde med det første
skridt. (Kasi er et navn for byen Benares, nu Varanasi. En af de ældste og mest ærværdige,
hellige byer i Indien).
Hold vairagya’s (ikke-tilknytningens) flamme ved lige med bittesmå pinde, indtil den vokser til
et stort bål. I skal byde alle chancer for at udvikle viveka (skelneevnen) velkommen. Hvis I er
gode for verden, så vil verdnernes Herre øse kærlighed over jer. Bliv en blomst; udsend den
uselviske tjenestes og kærlighedens duft. Så vil Jeg med glæde bære den blomsterkrans, der
er sammensat af jer alle. (Begrebet ’ikke-tilknytning’ omhandler ønsket om og evnen til at
kunne give afkald på alle flygtige glæder. Begrebet ’skelneevne’ betegner evnen til at skelne
mellem det varige og det flygtige; at erkende at verden er flygtig, mens Gud er varig.
Ligeledes betegner skelneevnen evnen til at kunne skelne mellem, hvad der er godt eller
dårlig; hvad der er rigtigt eller forkert).
Tag Herrens navn og gentag det altid. Jeg lyttede til de lovsange, I sang i går og i dag. Jeres
stemmer var lave, de kunne næsten ikke høres uden for denne sal. Jeg er bekendt med, at
lederne af en bestemt institution, hvor de havde besluttet at synge akhanda bhajan, var nødt
til at leje nogle få personer til en given timeløn, for at deres plan kunne blive gennemført!
Syng lovsang med tro og entusiasme. Lad hele byen ryste af den hengivenhed, som I tillægger
hvert Navn, I synger. Guds navn fremmer kammeratskab og skaber sammenhold. Guds navn
stilner alle storme og skænker fred.
Oversat af www.saibabapaadansk.dk
5