I fødes for jeres egen skyld - Sai Baba på Dansk

Dato : 16. december 1964
Sted
Anledning
: Nayudupet. (Nayudupet er en landsby i delstaten Andhra Pradesh).
: Møde i Prasanthi Vidhwan Mahasabha (Det Indiske Akademi af Vedisk Lærde).
Oversætterens supplerende forklaringer er anført med kursiv i parentes.
I fødes for jeres egen skyld
af
Bhagavan Sri Sathya Sai Baba
Prasanthi Vidhwan Mahasabha (Det Indiske Akademi af Vedisk Lærde) mødes her for anden
gang, og Jeg er glad for, at Jeg er her for at være vidne til, at ananda (lyksaligheden) bryder
frem og oplyser alles ansigter. Jeg er også kommet for at skænke jer lyksalighed. Sandt at
sige er al denne lidelse og elendighed fremkaldt af menneskeheden selv og ikke af fremmedes
mellemkomst. Hvis mennesket føler sig ulykkelig og elendig til mode, når han nu har alle
glædens og tilfredshedens redskaber til sin disposition, så skyldes det udelukkende hans
forstokkethed, hans tåbelighed og dumhed. Gennem århundreder er han blevet advaret på alle
mulige sprog af de hellige skrifter. Han er blevet advaret om, at han skal opgive grådighed og
begær samt vanen med at tilfredsstille sanserne. Han skal opgive troen på, at han blot er
kroppen og intet andet. Men alligevel kender han ikke den sygdom, der piner og plager ham.
Sygdommen skyldes ’vitaminmangel’. Vitaminerne er: Sathya (Sandhed), dharma (’rigtig
handling’), santhi (fred) og prema (guddommelig kærlighed). Tag dem, og I vil blive helbredt.
Optag dem i jeres karakter og adfærd, og I vil fremstå med et godt mentalt og fysisk helbred.
Jo mere materiel rigdom I samler jer sammen, des større besvær får I, og des større er
sorgen, når døden kalder. I vil ikke finde fred, hvis I kæmper for at få den ved at akkumulere
rigdomme. I er kommet hertil fra jeres landsbyer, så mange tusinde af jer, for at se Sai Baba
og høre Ham tale, er det ikke sandt? Godt! Over og hinsides disse to mål, skal I også have et
tredje. I skal også se jer selv og høre jeres indre stemme, der tilråder jer at opdage og
erkende jeres egen sandhed. Jeg opfordrer og tilskynder jer til at opdage jeres Virkelighed.
Det er Min mission.
I bør ikke lade jer påvirke af tvivlens dæmon. Tvivl stammer udelukkende fra uvidenhed. Den
forsvinder, når viden gryer. Når en mand rider på en hest, og en anden går bagved bærende
på en seng, så konkluderer forbipasserende, at rytteren er herre, og at manden bag ham er
hans tjener. Når de begge når herberget, og når rytteren fodrer hesten, og manden med
sengen sover på den på verandaen, så tænker folk, at den førstnævnte er tjener, og den
sidstnævnte er herre! Konklusioner, der træffes på spinkle grundlag, bliver altid udsat for
revision. I fødes for jeres egen skyld, ikke for andres skyld. I må helbrede jer selv for
uvidenhedens sygdom, præcis på samme måde, som I selv må helbrede jer for sultens
sygdom. Ingen anden kan frelse jer fra disse to sygdomme. ’Uddhareth Atma-na
Atmanam’ (du skal selv frelse dig selv).
1

Gud er i jer. Men som kvinden, der frygtede, at hendes halskæde var blevet stjålet eller var
forsvundet, og så finder ud at, at hun har den rundt om halsen, da hun går forbi et spejl, vil
mennesket opdage, at Gud er i ham, når en guru minder ham om det. Den glæde, I da vil
opleve, er uforlignelig. Enhver inder skal erkende, at videnskaben om erkendelsen af ens eget
Selv er ens egen arv. Han skal værdsætte den og gøre sig fortjent til den. I dag findes der
mange skriftkloge, der er i stand til at forklare og udlægge denne arv, men få der praktiserer
den og gør sig fortjent til belønningen. Denne videnskab blev udforsket af vismænd og udlagt i
klare og enkle termer. Ikke at kende dem og ikke at praktisere dem er det største tab, som
dette land lider af. Forkærligheden for det moderne frem for at foretrække det tidløse og det
evige er årsagen til al denne elendighed. Sukkerrør bør ikke blive sidestillet med et hvilket som
helst rør! Det er udelukkende mennesker, der ikke kender smagen af sukker, der vil gøre det.
Søg jnanam (åndelig visdom), der er sødmens sæde. Skil jer af med ønsket om sansemæssige
glæder, der, som den glæde I får, mens I kradser noget udslæt, der kløer, kun gør lidelsen
værre. I kan ikke fjerne den ved at give efter for fristelsen til at kradse. Jo mere I kradser, des
mere er i fristet til at fortsætte med at kradse, indtil det begynder at bløde. Så afhold jer fra
den frugtesløse og forgæves jagen og koncentrer jer i stedet om åndelige anliggender. Eller
bevæg jer i det mindste omkring i verden med en konstant bevidsthed om, at den er et
morads, et net, en fælde, som tilknytning og ønsker vil styrte jer ud i. Vær en sand bhaktha
(hengiven) og bliv så lille, at I kan sno jer ud af sansernes snærende bånd. Eller vær en sand
jnani (det befriede menneske, en vis person) og bliv så stor og mægtig, at I kan undslippe ved
at bryde de snærende bånd.
Oversat af www.saibabapaadansk.dk
2