Her - Lollands Bank

SENIOR·TID
Vinter 2005 · 5. årgang
Indblik i
Europa-Parlamentet
Kranio-sakral terapi
Hvad er det?
Ny lov gør det muligt
at fl ytte opsparing
Vitta Lysgaard
Et liv i bølgegang
Når fotografering
bliver en lidenskab!
Senior Tid 1

Indhold Vinter 2005
Side 4
Et liv i bølgegang
Vitta Lysgaard lever et interessant
liv. Det fortæller vi om.
Side 6 Side 8
Side 11 Side 12 Side 15
Side 19
Senior Tid kalender
Igen arrangementer fra hele landet.
Europa-parlamentet og dets historie
Vi har fundet relevant informationer
frem.
Side 20
Lysende, snurrende jul i Tivoli
Julen er dejlig - også i Tivoli.
Når fotografering bliver en lidenskab
Vi har mødt en fotoklub der
brænder for billeder.
Kranio-sakral terapi Sven Wichmann - mesterlig Lønmodtagernes Dyrtidsfond
En alternativ behandlingsfom der er scenograf
Tal med os, om du skal flytte
værd at vide mere om. Vi har mødt en af Danmarks bedste
scenografer.
din opsparing.
Udgiver: BM Samarbejdet · Toldbodgade 33 · Postboks 9019 · 1022 København K.
Produktion, annoncesalg og layout: NDP/Kommunikation · Anker Heegaards Gade 2,4 · 1572 København V · Tlf. 33 33 73 70.
Forsidefoto: Morten Holtum · ISSN 1601-0558.
Senior Tid 3

4
Vitta Lysgaard har indtil nu haft et liv kun de færreste kommer til at opleve. Hun er i en alder
af 75 år en af landets rigeste kvinder, har blandt andet oplevet to samleveres død og en
ubarmhjertig barndom.
Kvinder har nogle klare fordele frem
for mænd. De er gode til at planlægge,
har empati og overblik og er ikke
bange for at træffe beslutninger. De
er gode til at lede mennesker, udtaler
Vitta Lysgaaard.
Det er ord som Vitta i praksis til
fulde selv lever op til. I en alder af
75 år står hun stadig ved roret i et af
Danmarks største tankskibsrederier
- Herning Shipping. En af hendes
meddirektører overtager dog for en
kort stund styringen, fordi hun netop
har fået indsat en ny hjerteklap.
”Et dårligt hjerte og skruer i ryggen
efter et brud på rygsøjlen for nogle år
siden betyder dog ikke, at de kommer
til at slippe for mig,” siger Vitta
Lysgaard.
Denne ukuelighed har hjulpet
hende igennem en barndom med
svigt og tæsk, til at være en af landets
mest succesfulde forretningskvinder.
Hun er selvlært i shipping, ledelse
og handel. I fritiden dyrker hun
sine interesser for fodbold, ishockey,
billedkunst og musik – især punkmusik.
Af Poul Høgsted · Fotos: Polfoto Et liv i bølgegang
INDREMISSIONSK BARNDOM MED TÆSK
Vitta Lysgaard voksede op som
plejebarn i en indremissionsk familie,
hvor begge plejeforældre mente at tæsk
var den bedste opdragelse. Nogle dage
måtte Vitta blive hjemme fra skole,
fordi sporene efter slag var for tydelige.
Moderen fortalte Vitta, at hun var
en modbydelig tøs - uden at forklare
hvorfor.
Vitta kom i den private realskole
til forældrenes fortrydelse - det var
unødvendigt med mere skolegang -
hun skulle bare se at blive gift. Selv om
skolen gav hende en halv friplads, blev
hun hurtigt træt af at gå i skole - ikke
mindst fordi hun samtidig var i huset
hos en familie med en stor børneflok,
hvor opgaverne tårnede sig op. Vitta
kom i stedet i lære hos Skjerns førende
mode- og herreekviperingshandler.
GRAVID SOM 17-ÅRIG
Mens Vitta stod i lære mødte hun en
lang, tynd, irriterende overlegen og
flot solbrændt knægt. Han hed Peder
Lysgaard, og kom fra et hjem, der var
meget modsat det, Vitta kendte. De
blev forlovet på Vittas 17 års fødselsdag
i juli 1947, og smidt ud med
fuld musik, da de gik hjem til Vittas
forældre for at fortælle nyheden. Peders
forældre var heller ikke begejstrede
- men det unge par holdt fast.
Da Vitta blev gravid i oktober
blev det naturligvis betragtet som en
katastrofe og en skændsel af Vittas
forældre. Faderen gik amok og fortalte
endnu engang Vitta i utvetydige vendinger,
at hun ikke var hans barn. Fire
dage efter jul blev de gift. Et voksenliv
begyndte for alvor.
HØJT SPIL
Peder Lysgaard var en spiller af natur
og brugte i disse år det meste af sin
tid på kortspil. Det bragte familien i
økonomisk uføre den ene gang efter
den anden, når han havde spillet alle
sparepengene op.
Peder Lysgaard var imidlertid også
velbegavet, charmerende og en spasmager.
Efter at restriktionerne på importen
af benzin og biler efterhånden
blev fjernet i 1950’erne, så Peder Lysgaard
en forretningsmulighed i at sælge
Senior Tid

dæk og smøreolie til vognmændene,
som han traf, når han spillede kort.
Gulf søgte en forpagter til en tankstation
i Herning. Herfra kunne Peder
køre ud at besøge kunder og sælge, og
Vitta kunne passe tanken. Gulf-tankstationen
fik Peders tanker ind på at
sælge benzin af egen import. Det var
gjort med succes i Tyskland.
Han fik sin ven, tæppefabrikant
Johannes Jensen, med på ideen. Og
så startede de importen og udvidede
med årene Uno-X til at blive et anerkendt
benzinmærke i Danmark med
en markedsandel på mellem 5 og 10
procent.
Uno-X benzin byggede på en helt
ny forretningsmodel med billigbenzin,
og det stødte naturligvis de store
benzinselskaber herhjemme. Af frygt
for at disse selskaber ville monopolisere
transporterne, etablerede Peder og Johannes
deres egen flåde af tankbiler og
senere tankanlæg i Århus, Masnedø og
København. De købte af samme grund
et tankskib, og det blev grundlaget for
det senere Herning Rederi.
ENKE MED 4 BØRN
Peder Lysgaard blev alvorligt syg. Kræften
åd ham op, og han havde svært ved
at håndtere, at han måtte forlade livet
på toppen af sin succes.
Han fortalte Vitta, at hun skulle
overtage hele virksomheden - og han
vidste, at hun kunne klare det. Den 20.
december 1967 døde han 40 år gammel.
Vitta Lysgaard stod tilbage - som 37årig
enke med fire børn og en blomstrende
virksomhed, der ville kræve al
hendes energi.
Hun kom igennem den første, svære
tid ved at ’snakke med sig selv’.
”Det er en slags selvmeditation, en
overlevelsesteknik, som jeg åbenbart
har udviklet,” forklarer hun i bogen.
”Jeg har altid haft en tro på, at gik
noget dårligt den ene dag, så kunne det
kun blive bedre den næste. Der er trods
alt så meget at glædes over, og det er
om at holde fast i lyspunkterne,” siger
hun om sin indstilling til livet.
TV-DIREKTØR OG NY MAND
Et stykke tid efter Peder Lysgaards død
var hun blevet kontaktet af Jørgen
Ørum, som også havde mistet sin ægtefælle
pga. kræft. De giftede sig aldrig,
men blev livsledsagere. Han tilførte Vitta
Lysgaards liv en masse fest og farver. Da
han blev syg, kunne lægerne i Herning
ikke finde årsagen - og først, da han kom
i behandling i København, opdagede de
kræften. Men da var det for sent. For
anden gang måtte Vitta Lysgaard tage
afsked med en samlever. Og ligesom
Peder Lysgaard døde også Jørgen Ørum
lige op til jul. Det var i 1990, umiddelbart
efter salget af Uno-X.
Men trods smerterne i ryggen og sorgen
over Jørgen Ørums død kom Vitta
Lysgaard videre i livet.
Det var sønnen Knud Lysgaards ide,
at hun skulle være direktør for den
lokale TV-station, der skrantede. Hun
blev hentet ind som problemknuser.
Han vidste, hun var en fantastisk
organisator. Og sådan blev det. Vitta
Lysgaard fik efterhånden sat skik på TV
Midtjylland.
SELVMORDET
I 2000 blev den lokale Midtbank
solgt til Svenska Handelsbanken. Alle
jublede - bankens aktier blev med et
trylleslag mangedoblet i værdi - egnen
var stolt over handlen.
Knud Lysgaard sad i bestyrelsen, og
det skulle vise sig skæbnesvangert.
For i april 2001 anklagede store avisoverskrifter
ledende kræfter i banken
for insiderhandel. Bagmandspolitiet
gik ind i sagen, og både Knud og Vitta
Lysgaard blev sigtet.
Knud Lysgaard tog beskyldningerne
meget personligt. Selv om han følte sig
helt uskyldig, var der kommet en grim
plet, der ikke kunne vaskes af. Han fik
en voldsom depression, der kulminerede
med selvmord i november 2001.
Vitta Lysgaard var på ferie på Gran
Canaria sammen med Knud Lysgaards
yngste datter, da det skete.
Hun gik ud på hotelværelsets toilet,
låste sig inde - og græd. Hun følte selv,
hun havde to muligheder: At springe ud
over altanen eller endnu engang mobilisere
sine store evner til at kontrollere
sig selv for at komme videre.Viljen til
livet var endnu en gang stærkest.
Selv om firmaets ansatte var i chok,
kom Vitta Lysgaard på kontoret allerede
to dage efter Knud Lysgaards død.
Der var beslutninger, der skulle tages.
For tredje gang måtte hun indtage
direktørstolen i rederiet - men denne
gang kun for en kortere periode. Der
skulle findes en ny direktør.
Vitta Lysgaard mener, at der er
brug for kvinder, hvis der skal skabes
en sund virksomhed. Hun mener, at
udover de faglige kvalifikationer er
kvinder bedre til at fornemme, hvordan
de ansatte har det.
“Men da jeg skulle ansætte en ny
direktør var der flere hundrede mænd,
der søgte, men ikke én eneste kvinde.
Det vil desværre nok aldrig ændre sig,”
mener den måske sejeste kvinde i dansk
erhvervsliv.
Bogen om Vitta Lysgaard udkom i august
2005. Titlen er “ Oliedronning – et
portræt af Vitta Lysgaard. Forfatteren er
journalist Gitte Dethlefsen.
”Jeg har altid haft en tro på, at
gik noget dårligt den ene dag, så
kunne det kun blive bedre den
næste.”
Senior Tid 5

Af Katja Grevsen
6
Et lille indblik i
Europa-Parlamentet
og dets historie
Europa-parlamentet er en central institution
i det europæiske samarbejde. Men på trods
heraf har mange af os svært ved at gennem-
skue, hvad der sker inden for parlamentets
fire vægge. Senior Tid har derfor sat fokus
på Europa-Parlamentet og dets historie.
44 Europa-Parlamentet er verdens største multinationale 44 Langt de fleste medlemmer af Europa-Parlamentet
parlament. Det har 732 medlemmer fra 25 forskellige lande tilhører en politisk gruppe, men der findes også et antal
og repræsenterer i alt 455 millioner indbyggere.
medlemmer uden for grupperne – det er løsgængerne,
som f.eks.: Jens-Peter Bonde fra JuniBevægelsen. På
44 Den Europæiske Kul- og Stålfællesskabs-traktat, der blev nuværende tidspunkt er der 7 politiske grupper i Europaoprettet
1951 for at sikre fri omsætning af kul og stål og fri Parlamentet, som er organiseret på europæisk plan. En
adgang til produktionskilder, ligger til grund for EU’s institu- lille pudsighed i forhold til den politiske og tværnationale
tioner, som de kendes i dag
strukturering er, at det liberale Venstre og det socialliberale
Radikale Venstre tilhører den samme politiske gruppe i
44 I Europa-Parlamentet er Danmark repræsenteret med 14
medlemmer ud af 732 medlemspladser. Parlamentsmedlem-
Europa-Parlamentet!
merne vælges hvert 5. år ved almindelige direkte valg. For at 44 Alle Europa-Parlamentets møder og forhandlinger er
et parti kan stille op til Europa-parlamentsvalg skal partiet offentlige, og derudover bliver Parlamentets beslutninger,
være repræsenteret i folketinget eller være repræsenteret i det udtalelser og forhandlinger offentliggjort i Den Europæiske
afgåede Europa-Parlament. Den lokale dansker er med sin
stemme med til at afgøre hvilke og hvor mange kandidater
Unions Tidende.
fra hvert enkelt parti, der skal repræsentere Danmark i den 44 I den kommende tid vil Europa-Parlamentet have fokus
pågældende periode.
på at udbrede kendskabet til den europæiske forfatningstraktat
(Nice-traktaten), som i vid udstrækning er udformet af
44 I denne valgperiode (2004-2009) er Danmarks 14
medlemmer sammensat af: 5 medlemmer fra Socialdemokra-
Parlamentet.
tiet, 1 medlem fra Det Konservative Folkeparti, 1 medlem 44
Europa-Parlamentet er en organisation, hvis formål
fra Socialistisk Folkeparti, 1 medlem fra JuniBevægelsen, 1 blandt andet er at styrke og bevare det indre marked. Det
medlem fra Folkebevægelsen mod EU, 1 medlem fra Dansk indre marked har til formål at fjerne hindringer for den frie
Folkeparti og 3 medlemmer fra Venstre. Poul Nyrup Ras- bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapimussen
fra Socialdemokratiet fik ved sidste valg flest stemmer tal mellem EU’s medlemslande, og derved oprette en slags
efterfulgt af Gitte Seeberg fra Det Konservative Folkeparti. “indre marked” i EU, hvor de traditionelle hindringer for
udveksling af ydelser og personer mellem EU-landene er
44 Europa-Parlamentet har hjemsted i Strasbourg men fjernet. Det vil sige, at de europæiske medlemslande dermed
arbejder 3 forskellige steder: Strasbourg, Bruxelles og Luxem- har en vis sikkerhed for at kunne sælge sine vare til andre
bourg. Medlemmerne rejser 1 uge hver måned til Strasbourg EU-lande. For eksempel kan Spanien uden problemer sælge
for at deltage i plenarmødet. Derudover deltager medlemmerne
2 uger hver måned i udvalgsmøder i Bruxelles. Og den
sidste uge er afsat til møder i de politiske grupper.
sine tomater til Danmark.
Senior Tid

Af Katja Grevsen
8
Når fotografering
bliver en lidenskab!
Klubaftener i Skjern Fotoklub er spækket med
fotosnak, socialt samvær og planlægning af
diverse fototure, konkurrencer og -udstillinger.
For medlemmerne er det en sport at fi nde nye
vinkler og se nye udtryk, og formå at lade det
allersmukkeste komme til syne i billedet –
engagementet er helt i top.
Senior Tid tog ud og talte med Tina Danielsen fra Skjern
Fotoklub en smuk efterårsdag i oktober. Fotoklubben har
eksisteret i efterhånden rigtig mange år. Der er p.t. cirka 25
medlemmer, som på trods af alder, køn og profession haster
til de ugentlige klubaftener for at kunne dyrke deres store
passion. De er så vilde med det, at deres familier til tider
godt kan fi nde det en smule belastende at skulle agere fotomodel
igen og igen. Torsdag aften er derfor aftenen, hvor
klubbens medlemmer samles for at lade alting handle om
fotografering og billeder.
VI KAN SLET IKKE LADE VÆRE...
... med at fortælle om, diskutere og høre om fotografering
– sproget er det samme, hvad enten man er 18 år, som vores
yngste medlem, eller man er over 60 år, som nogle af vores
ældste medlemmer. Og fælles for os alle er, at vi hele tiden
gerne vil blive bedre til at tage billeder – vi søger konstant
det perfekte billede, fortæller Tina Danielsen og rømmer sig,
inden hun fortsætter med smil i stemmen: Og det perfekte
billede er selvfølgelig relativt, men vi ’bruger’ hinanden for
hele tiden lige at blive det bedre. F.eks. har de yngre med-
Her ses Tina Danielsen med sin datter.
Senior Tid

lemmer meget bedre styr på computerteknik
end de ældre, og de ældre
har modsat stor erfaring inden for
fotograferingsteknik – så på den måde
lærer vi af hinanden.
OPBAKNING FRA LOKALSAMFUNDET
Skjern Fotoklub har indtil for nylig
ikke haft noget klubhus, så i den
periode var der et par af medlemmerne,
som selv lagde stue til. Men for ganske
nylig var der så en lokal murermester,
som viste sin gavmildhed ved at sponsorere
et helt hus til klubben. Så lige
nu bruger medlemmer en stor portion
tid på at gøre huset i stand og få det
indrettet til et super lækkert atelier
og derved skabe optimale rammer for
at kunne tage gode billeder – særligt
portrætbilleder.
VI HAR LAGT RIGTIG MEGET ENERGI I...
... arbejdet med klubhuset. F.eks. har vi
været ude og se på fotoatelierer i andre
klubber og hos andre fotografer. For
selvom vi selvfølgelig har en helt klar
ide om, hvordan vi gerne vil have det
til at se ud, kan det være meget godt at
få inspiration fra andre. Vi er en fattig
klub, så vi har haft rigtig meget glæde af
de gaver, vi har fået fra lokale butiksdrivende.
F.eks. har vi fået kaffemaskine og
ovn – og det er bare sådan nogle ting,
som er med til, at det hele bliver rigtigt
godt, siger Tina Danielsen muntert.
Senior Tid
AKTIVITETSKALENDEREN ER FYLDT OP
I løbet af året bliver der planlagt mange
forskellige arrangementer. Der er bl.a.
inspirationsture til spændende steder
– det kan være Skagen, Bornholm eller
London. Og turene varierer tidsmæssigt
lige fra heldagsudflugter, hvor
medlemmerne f.eks. slutter dagen med
grill og afslapning på stranden op til
flere dage i en inspirerende storby.
Derudover arrangerer klubben fotoudstillinger
på byens bibliotek og Skjern
Kulturcenter – udstillingerne har typisk
et bestemt tema, som medlemmernes
fotografier skal tage udgangspunkt i.
VI GØR MEGET UD AF...
... at motivere og inspirere os selv.
Derfor inviterer vi professionelle
fotografer ud for at fortælle om bl.a.
fototeknik, beskæring, belysning
osv. Vi afholder også jævnligt
konkurrencer, hvor vores billeder
bliver sendt til en anden fotoklub, som
skal vurdere dem – det er super godt
at få andres respons på sit arbejde,
forklarer Tina Danielsen og tager en
sluk af sin kaffe, før hun igen tager
ordet: Vi gør meget ud af hele tiden
at blive dygtigere. Vi synes alle, det er
rigtig sjovt at fotografere – vi er bidt af
det – og sådan skal det gerne blive ved
med at være.
HAR DU NOGET,
DU GÅR OG BRÆNDER FOR?
Det er superinspirerende og
spændende at kunne dele sin store
interesse med andre, som har det på
samme måde som en selv. Så hvis du
sidder alene med en stor lidenskab
for et eller andet emne, som du
godt kunne tænke dig at dele med
ligestillede, så er der stor sandsynlighed
for, at der sidder andre derude, som
har det på akkurat samme måde som
dig selv. Så vov springet og meld dig
ind i en eksisterende klub eller prøv
at samle nogle mennesker og lav jeres
egen klub. Der ligger masser af gode
oplevelser derude og venter!
9

Af Louise Christiansen - Fotos: Michael Ellehammer
10
Kranio-sakral terapi... Hvad er det?
Navnet lyder lidt voldsomt, men kranio-sakral
terapi er en kropsbehandlingsform med kun
5 grams tryk. Det svarer til vægten af et A4
papir! Senior Tid har mødt en kranio-sakral
terapeut, som fortæller, at behandlingen ret-
ter sig mod klientens både fysiske og psykiske
situation.
Kranio-sakral terapi er en alternativ behandlingsform, hvor
behandleren ganske blidt placerer sine hænder på klientens
krop på udvalgte steder for at løse op for de blokeringer,
der giver klienten problemer. De blide tryk skal hjælpe
kroppen til at aktivere sine egne selvhelbredende kræfter og
fjerne ubalancer, som eksempelvis kan være opstået efter et
fald eller slag. Rent teknisk går kranio-sakral terapi ud på,
at behandleren fokuserer på den kranio-sakrale rytme. Det
er den rytme, hvormed cerebrospinal-væsken, også kaldet
hjernevæsken, pumpes rundt omkring hjernen og rygmarven,
som er afgrænset af kraniet og korsbenet. Korsbenet
hedder på latin sacrum, og bevægelsen mellem kraniet
og korsbenet har derfor givet behandlingsformen navnet
kranio-sakral terapi.
FYSISK OG PSYKISK LINDRING
”Terapeuten sætter gang i den kranio-sakrale rytme, justerer
og harmoniserer den, og hjælper kroppen med at spænde af.
Man kan sige, at terapeuten trykker på en knap, og kroppen
gør resten af arbejdet selv. Efter behandlingen arbejder den
videre de næste 14 dage, og folk oplever i den tid forskellige
reaktioner som eksempelvis træthed, der fortæller, at
helbredelsen er i gang. Det er den ene del. Den anden del er,
at det ikke kun er behandling af kroppen. Under berøringerne
kommer klienten i en så afslappet tilstand, at REMsøvnen
kan indtræde. Det er den søvn, hvor vi drømmer,
og klienten kan derfor få viden om og opleve billeder af nuværende
som tidligere hændelser i sit liv og opleve dem i et
klarere perspektiv”, forklarer Mette Møller Jensen. Sammen
med sin mand har hun klinikken Livsharmoni i København,
hvor de både tilbyder kranio-sakral terapi, clairvoyance og
psykoterapi.
OP PÅ BRIKSEN
”En behandling foregår sådan, at jeg tager en snak med
klienten om, hvorfor vedkommende er kommet. De
fortæller om deres symptomer, og jeg spørger derefter ind til
nogle bestemte ting. Jeg behandler nemlig ikke højgravide,
folk med åbne sår eller folk der lige har haft en hjerneblødning.
Det er uhensigtsmæssigt, da behandlingen kan fremskynde
fødsler, da blodgennemstrømningen øges. Klienten
ligger sig på briksen på ryggen med alt sit tøj på og et tæppe
over kroppen. Jeg starter ved hovedet og forbinder mig med
den kranio-sakrale rytme. Så begynder folk hurtigt at slappe
af, og kroppen starter med at arbejde. Gennem clairvoyance
får jeg besked om, hvor på kroppen jeg skal holde, men det
er forskelligt, hvordan terapeuter går frem. De fleste bruger
deres fornemmelse. Vi følger kroppens reaktioner – pulsen
banker, maven rumler, nogle synker og trækker vejret dybt.
Nogle greb er gode til bestemte ting, og der findes derfor
en 10-trins protokol, der generelt giver en god virkning”,
forklarer Mette Møller Jensen og fortsætter, ”Bagefter ligger
klienten lige og slapper af, og vi taler lidt om oplevelserne
under behandlingen. Jeg anbefaler altid, at klienten drikker
ca. 11⁄2 liter vand dagligt de næste 3-4 dage for at rense ud.”
MERE OM KRANIO-SAKRAL TERAPI
Mette Møller Jensens klienter kommer hos hende af forskellige
grunde. Mange har ondt i ryggen, nakken eller hovedet.
”De fleste har gode resultater efter få behandlinger. Der kan
dog ikke gives garanti for virkningen, da behandlingsformen
er en hjælp til kroppens egne selvhelbredende kræfter. Det er
således kroppen selv, der bestemmer farten,” fortæller Mette
Møller Jensen. En behandling varer omkring 70-80 min.
og koster ca. 500,-. Hvis du er interesseret i at vide mere
om kranio-sakral terapi, kan du gå ind på www.kst.dk, hvor
der udover mere viden om behandlingsformen er en liste
over behandlere i Danmark og de symptomer, behandlingen
retter sig mod. Mette Møller Jensens hjemmeside er www.
livsharmoni.dk.
Senior Tid

Af Louise Christiansen · Fotos: Michael Ellehammer
12
Sven Wichmann
- mesterlig scenograf med hang til udfordringer!
ET UDPLUK AF
SVEN WICHMANNS FILMOGRAFI:
2005 Strings
1998 Olsen-bandens sidste stik
1996 Bryggeren
1992 En dag i oktober
1991 Søndagsbarn
1990 Onskas
1989 Tarzan Mama-Mia
1987 Babettes Gæstebud
Han debuterede som filmdekoratør på ’Mytteriet på
Bounty’ med Marlon Brando og har siden den gang
fortsat stilen med en lang række store scenografi-
produktioner. Blandt andet var han med til at vinde
en oscar for ’Babettes Gæstebud’. For Sven Wich-
mann trækker udfordringerne mest, og i en alder
af 73 år imponerer han stadig.
Senior Tid

Hver morgen hopper Sven Wichmann
en tur i bølgerne i Kattegat, og som
vinterbader er han ikke bange for
det kolde gys! En modig mand i
bogstaveligste forstand for heller ikke
arbejdsmæssigt er han bange for at
springe ud på det dybe vand. Tværtimod
er det de store udfordringer, der
holder ham i gang og gør arbejdslivet
interessant. ”Hvis jeg får tilbudt en
opgave, jeg synes lyder spændende, så
springer jeg på. Det er udfordringerne,
der holder én i gang. Jeg kan forklare
det med noget, Gabriel Axel en gang
sagde til mig. Han er i dag 86 år gammel
og stadig meget dynamisk. Den
gang vi lavede ’Babettes Gæstebud’,
og der på et tidspunkt gik noget galt,
sagde Axel: ’Det bedste er, hvis der
bliver problemer, så skærper man sin
kreative side’. Det er en god motivation
at blive udfordret,” smiler Sven
Wichmann. Det er han da også blevet
mange gange i sin lange karriere senest
i den imponerende danske dukkefilm
’Strings’, hvor han står for scenografien.
’STRINGS’ – EN INSPIRERENDE PROCES
Med håndlavede marionetdukker, store
dekorationer og spændende miljøer
og ingen animation ligger der flere års
arbejde og et kæmpe budget bag den
imponerende danske dukkefilm. Forarbejdet
havde allerede stået på et års tid,
da Sven Wichmann blev kontaktet.
Cirka halvandet år efter gik de i gang,
så Sven Wichmann nåede ind imellem
at lave tv-serien ’Edderkoppen’.
”På ’Strings’ måtte vi opfinde alting
fra bunden, men lidt efter lidt materialiserede
det sig og begyndte at ligne
noget. Dukkerne er eksempelvis en
tredjedel af vores størrelse, så for at de
skulle se normale ud og ligne voksne,
måtte dekorationerne være enormt
store. Vi byggede alle træerne, landskaberne,
møblerne og for at kameraerne
kunne være i øjenhøjde med dukkerne,
men alligevel i arbejdshøjde for kameraførerne,
måtte vi bygge 150 borde, de
kunne stå på!” fortæller Sven Wichmann
og fortsætter. ”Alle var utroligt
dygtige, alt måtte bygges fra bunden,
og ingen havde prøvet det før, så det
var en meget inspirerende proces.”
’Strings’ har fået rigtig god kritik
af både anmeldere og almindelige
biografgængere, så det store stykke
arbejde har mundet ud i en succes.
Det er dog langt fra Sven Wichmanns
første, for han kan se tilbage på mange
spændende filmproduktioner.
FRA NYBORG TIL USA
Sven Wichmann voksede op i Nyborg,
hvor han også startede som vinduesdekoratør.
Der arbejdede han i mange
år, men så valgte han at prøve lykken
i Norge og rejste derefter i 1956 til
USA. Hér havde han halvandet års
opholdstilladelse og var først i Chicago
og senere Los Angeles. ”Til et middagsselskab
mødte jeg et sødt ægtepar,
Manden arbejdede som dekoratør
hos filmstudiet MGM, og vi fik os en
god snak. Det blev dog ikke til mere,
og da opholdstilladelsen udløb, rejste
jeg tilbage til Norge, hvor jeg havde
forskellige dekoratørjobs. En dag fik
jeg så brev fra det amerikanske ægtepar,
som gerne ville mødes på deres ferie til
bl.a. Danmark. Vi havde nogle gode
dage sammen, og han tilbød at skaffe
mig ind hos MGM,” fortæller Sven
Wichmann. I 1959 rejste han til USA
for at starte på sit nye job. MGM var
dog præget af strejke, og han måtte
derfor i stedet arbejde hos et stormagasin.
Via en tjeneste for en kollega
endte han dog alligevel med at starte
i rekvisitafdelingen hos filmselskabet.
”Jeg startede med at flytte møbler, men
en dag blev vi alle spurgt, om der var
én, der kunne pynte vinduer, som de
så ud i 1700-tallet. Jeg sagde ja, selvom
jeg intet vidste om det. Og så var jeg i
gang med at dekorere vinduer på, hvad
der viste sig at være filmen ’Mytteriet
på Bounty’ med Marlon Brando!”
smiler Sven Wichmann.
Han arbejdede bl.a. på filmen ’Boys
Night Out’ og forskellige tv-serier
hos MGM, og efter en kort periode
uden arbejde, og et lille ophold hos et
jetfly-firma, startede Sven Wichmann
hos 20th Century Fox. Her fik han
en dekoratøreksamen og rykkede op i
graderne. Han fik ansvar for tv-serierne
og arbejdede bl.a. på ’Lost in Space’ og
’Abernes Planet II’. Efter 13 gode år i
USA vendte han tilbage til Danmark.
KONE OG BØRN OG FLERE SPÆNDENDE
FILMOPGAVER
”Jeg var heldig, at da jeg kom hjem,
hev Bent Christensen, som bl.a. lavede
filmen ’Harry og kammertjeneren’, fat i
mig. Vi traf hinanden i USA. Han satte
mig i arbejde, og et års tid lavede jeg
”På mange måder
kan man sige, at
mit liv har været
styret af tilfældigheder.”
forskellige ting blandt andet tegnefilm.
Pludselig blev der stille, men så ringede
min bror, bosat i Norge, og tilbød 14
dages arbejde på en udstilling. Jeg tog
op for de 14 dage - og blev i 12 år!”
griner Sven Wichmann.
Nogle af de folk, han havde arbejdet
sammen med på udstillingen, skaffede
ham ind hos Norsk Film, som han
derefter lavede forskellige opgaver for.
Han mødte en norsk kvinde, og de
blev gift og fik to børn. I 1984 flyttede
de sammen til Tisvildeleje i Danmark.
”Jeg havde de sidste fire års tid
pendlet mellem Danmark og Norge,
fordi jeg havde forskellige job i
Danmark. I børnenes sommerferie
lejede vi et hus i Tisvilde, og vi syntes,
det var så dejligt, at min daværende
kone foreslog, vi flyttede til Danmark.
Jeg havde fortsat opgaver begge
steder og pendlede mellem Oslo og
Tisvildeleje. Jeg lavede blandt andet en
masse for norsk fjernsyn,” siger Sven
Wichmann, som siden har haft travlt
og lavet scenografi til mange film lige
op til ’Strings’ i 2005.
AKTIVITET OG GLÆDEN VED AT DELE
Ellers er han engageret i Tisvildelejes
revy, der har lokaler i en togvogn,
som han har dekoreret en stor del af.
Sammen med sin kæreste lægger han
derudover et stort stykke arbejde i den
lokale biograf, som kører på frivillig
arbejdskraft.
Der er masser af aktivitet og lyst til
udfordringer også efter et langt arbejdsliv.
”På mange måder kan man sige,
at mit liv har været styret af tilfældigheder.
På den anden side kan man sige,
at når der har budt sig noget, jeg kunne
lide og synes lød spændende, er jeg
gået efter det, sådan er det stadig. Og
jeg beundrer glæden ved at give noget
videre, at dele sin viden og oplevelser.
Det der imponerede mig mest, den
gang jeg boede i USA, var, at folk gerne
delte deres erfaringer. Det vil jeg også
gerne,” slutter Sven Wichmann, som
netop har talt med Danmarks Designskole
om at fortælle de studerende om
sine erfaringer.
Senior Tid 13

Ny lov gør det muligt at flytte opsparing
fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond
En ny lov giver danskerne mulighed for at
flytte LD-opsparing og f.eks. lægge penge-
ne oveni andre pensionsordninger. Valget
er frit og dit. Her giver vi overblik over
muligheder, proces, fordele og ulemper.
Hvis du var lønmodtager i perioden 1. september 1977
til 31. august 1979, har du som tusindvis af danskere en
personlig konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD). Her
har staten indsat penge for at give dig kompensation for
prisstigninger. Gennem årene kan der være blevet tale om ret
mange penge, som nu har mulighed for at holde flyttedag.
Ny lov - nye muligheder
Den nye lov giver dig valgfrihed. Vil du fortsat have din
opsparing stående hos LD? Eller vil du flytte den? Du kan
flytte din opsparing til:
Rådgivning om økonomi
er altid individuel - ikke
mindst når det drejer sig om
de penge, du skal leve af i
pensionsalderen.
• Kapital- eller ratepension i et pengeinstitut
• Lignende opsparingsprodukter i et liv- eller
pensionsselskab
• SP-konto (Særlig Pensionsopsparing), hvis du har sådan
en hos enten ATP, pengeinstitut eller pensionsselskab
• Eksisterende engangsydelse i en pensionskasse. Eneste
krav er, at du flytter hele indestående på samme tid.
FOR OG IMOD
Der er nogle helt grundlæggende forhold, du indledningsvis
kan bruge som guide i din beslutningsproces.
Tre ting, der taler for at flytte:
1. Bedre investeringsmuligheder: Flytter du din LDopsparing
til et pengeinstitut, får du mulighed for
at investere pengene i både specifikke værdipapirer
og investeringsforeninger. Samtidig tilbyder de fleste
pengeinstitutter et personligt rådgivningsprogram, hvor du
kan få tilrettelagt din investeringsstrategi og planlagt hele dit
opsparings- og udbetalingsforløb, så alt passer til dit formål,
din risikovillighed og tidshorisont.
44
Af Vivian Skvobjerg
15

16
2. Bedre overblik og udbytte: Hvis du har pensionsordning
i et pengeinstitut eller andre steder, kan det være en fordel at
samle det hele. Det giver bedre overblik og en konto mindre
at holde styr på – plus mulighed for en samlet vurdering og
dermed bedre rådgivning.
3. Valg af begunstiget: Når du har din pensionsopsparing
i pengeinstitut eller pensionsselskab, kan du vælge konkrete
personer, som du ønsker at begunstige. Dvs. at de får
udbetalt hele eller en del af din opsparing, hvis du dør. Hvis
du dør, mens din opsparing står hos LD, bliver alle pengene
udbetalt til boet.
To ting, der taler imod at flytte:
1. Mindre fleksibilitet hvis du overfører til en kapitalpension:
Udbetaling af opsparing fra LD er uafhængig af,
hvorvidt du indbetaler på andre pensionsordninger. Så
længe din opsparing står hos LD, bevarer du muligheden
for at få den udbetalt samtidig med, at du indbetaler på
en anden pensionsordning. Men hvis din LD-opsparing er
blevet overført til en kapitalpension, kan du ikke længere få
udbetalt pengene parallelt med, at du stadig indbetaler på
kapitalpensionen.
2. Ikke mulighed for deloverførsel: Pensionsordninger fra
før 1982 - herunder din LD-opsparing - beskattes særlig
lempeligt og kan derfor ikke uden problemer blandes
med nyere ordninger. Hvis du flytter din LD-opsparing
sammen med en ordning, der er oprettet efter 1982, mister
du muligheden for på et senere tidspunkt at flytte en del
af din opsparing til en anden pensionsordning - f.eks. fra
kapitalpension til ratepension eller livrente for at optimere
udbetalingsforløbet.
PRAKTIK OG PRIS VED OVERFØRSEL
I forbindelse med den nye lov er der brug for nye
medlemsnumre, som ikke figurerer på noget af det
materiale, LD indtil nu har sendt til dig. Du kan få oplyst
dit medlemsnummer ved at ringe til Lønmodtagernes
Dyrtidsfond på 70 13 13 77. Med det i hånden går du ned
i din bank, som sender en overførselsanmodning til LD.
Herefter går der højst 3 måneder, før pengene er overført.
Flyttegebyret er et fast engangsbeløb på 60 kroner plus
0,40% af indestående på din personlige LD-konto.
GOD IDE FOR DIG?
Rådgivning om økonomi er altid individuel - ikke
mindst når det drejer sig om de penge, du skal leve af i
pensionsalderen. Derfor anbefaler vi, at du spørger os,
om det er en god ide at flytte din LD-opsparing. Især
i betragtning af, at du måske snart skal til at have din
pensionsopsparing udbetalt og derfor har ekstra behov for
samlet overblik.
NEMT OG GODT I GANG HER & NU
Som forberedelse til mødet med specialisten fra dit
lokale pengeinstitut kan du stille dig selv to spørgsmål,
som er fundamentale for rådgivningen:
• Hvornår vil du gerne have din pensionsopsparing
udbetalt? Ved 60 år? 65 år? Senere?
• Hvordan vil du have pengene udbetalt. I rater?
Eller et samlet beløb?
Senior Tid

SENIOR · TID kalender
JULEMARKED PÅ SØNDERSKOV
HOVEDGÅRD
Tæt ved Kongeåen ligger den smukke
herregård Sønderskov, som inviterer
til julemarked i den sidste weekend i
november og den første i december.
Julemarkedet er for hele familien med
arbejdende værksteder, børneaktiviteter,
julehygge og levende musik. Overalt
vil der være pyntet op, så man
rigtigt kan komme i julestemning. I
Herregårdskøkkenet bages vafl er, koges
klejner, ristes mandler og man kan få
de gamle opskrifter med hjem. Det vil
være muligt at købe juleudsmykning i
butikken og pyntegrønt, adventskranse
og træet til juleaften kan man også få
med hjem.
Julemarkedet foregår 26-27. november
plus 3-4. december. Adressen:
Sønderskovsvej, 6650 Brørup. Nærmere
kørselsvejledning kan ses på hjemmesiden:
www.sonderskov.dk
ASGER JORN OG PIERRE WEMAËRE
- ET KUNSTNERISK PARLØB
Silkeborg Kunstmuseum viser en
interessant udstilling om Asger Jorn
og Pierres Wemaëre og deres venskab
og gensidige inspiration. Asger Jorn
mødte Pierre Wemaëre på Leger’s
maler-skole i Paris i 1936. De to
unge kunstnere opbyggede et nært
venskab, og inspirerede tydeligt
hinanden, som det ses i deres malerier
fra slutningen af 1930’erne. Centrum
i udstillingen er det store vægmaleri
de udførte sammen i Wemaëres hjem
i Versailles i 1938. Desuden byder
Silkeborg Kunstmuseum på Asger
Jorns personlige kunstsamling, som
rummer omkring 5000 værker fra hele
Jorn og Wemaëre i Versailles, 1938.
Ved hjælp af et gratis program kommer du rundt
på hele Moder jord og ser det hele fra luften
verden. Af Jorn selv ses omkring 100
malerier, og ligeså mange keramiske
ar-bejder, grafi k og tegninger.
Yderligere oplysninger om Silkeborg
Kunstmuseum kan læses på: http://
www.silkeborgkunstmuseum.dk.
Udstillingen kan ses frem til den 4.
december.
GOOGLE EARTH - EN TUR PÅ ET
FLYVENDE TÆPPE
Hvem har ikke haft lyst til at sætte
sig på et fl yvende tæppe og fl yve
over Himalaya, kigge ned på New
Yorks pulserende liv eller bare fl yve
over et sted man ikke har været i
mange år? Det kan nu lade sig gøre
- næsten. Søgemaskinen Google har
på internettet lanceret programmet
Google Earth. Ved hjælp af et gratis
program kommer du rundt på hele
Moder jord og ser det hele fra luften.
Satellitter og fl yvemaskiner har
gennemfotograferet hele Jorden og
denne kæmpe mængde billeder gør at
hele verden ligger for brugerens fødder.
Nogle områder er bedre fotograferet
end andre. Men i eksempelvis Viborg
kan man se de gule postbiler stå
udenfor posthuset og se de enkelte
bygninger. Desuden kan programmet
fi nde vej for dig, fi nde restauranter,
hoteller o.s.v. Det skal opleves. Der er
til mange dages fascinerende oplevelser.
Du henter programmet på http://
earth.google.com.
ALLE VEJE FØRER TIL...
ROMULUS i Skallerup Klit
Feriecenter er Skandinaviens første
fuldskala romerske badeanlæg. I dette
byggeri til 38 mio. kr. er alt gjort
for at genskabe den ægte romerske
badekultur og den antikke stemning.
Bl.a. er belysningen designet af Det
Kongelige Teaters belysningsmester.
Når man iført toga slentrer rundt
imellem de varme og kolde bade
i ROMULUS, har man udsigt ud
over Vesterhavets bølger. En helt
speciel oplevelse. Oplevelsen bliver
ikke mindre, hvis man også nyder
en omgang massage, underkaster
sig Trajans Mineralkur, Augustus’
afslapningskur eller én af de mange
andre muligheder for selvforkælelse,
som personalet i ROMULUS tilbyder.
Romulus er åbent alle ugens dage
mellem 9 - 21. Adresse: Nordre Klitvej,
Sønderlev, 9800 Hjørring
ANNE LINNET PÅ ANDERLEDES
KONCERT-TURNÉ
Anne Linnets største successer har
været de plader hvor udtrykket har
været intimt og sim-pelt. Nu har
hun taget sine bedste numre og
bragt dem ind i kirkerummet. En
kombination, som virkelig klæder
hinanden. Ved koncerterne kan høres
musik medtekster af Johannes Møllehave,
Tove Ditlevsen og Anne Linnet
selv. Sange som ’Tusind stykker,
Barndommens gade, Forårsdag vil
være at fi nde i repertoiret. Anne Linnet
og hendes lille band spiller så uvante
steder som Bylderup Bov, Støvring og
Jegindø i det næste halve års tid. Hold
øje i dagspressen.
Romulus er Skandinaviens første fuldskala
romerske badeanlæg.
Senior Tid 19

Af Katja Grevsen
Lysende, snurrende
jul i Tivoli
Den 11. november åbnede Tivoli for det traditionsrige og imponerende Jul i Tivoli med
lyssætning og dekorationer, restauranter, boder og kørende forlystelser. Tivolis populære
julemarked så første gang dagens lys i 1994 og blev sidste år besøgt af næsten 1 mio.
gæster, og Tivoli ser frem til endnu en succesrig julesæson.
Det store juletræ foran Nimb er
dekoreret med 200 lyskæder med hver
120 lyspunkter. Det tager 2 mand tre
uger at pynte træet! De eventyrlige
Tivoli Lights, der blev opfundet af
Tiffany’s chefdesigner, John Loring,
er et kapitel for sig: Til piletræerne
omkring Tivoli Søen går der 1.800
lyskæder. Andre 5.000 m går til de
mange juletræer og endnu 1.000 m til
Tivolis bygninger.
I år byder Tivoli på 25 forlystelser,
hvoraf fire er helt særlige juleforlystelser:
Den kinesiske Lygte er det
nye ’mini-tårn’ fra sidste år, mens
Svingkarrusellen, Musikkarrusellen
og Nissetoget efterhånden er blevet
juleklassikere. Også underholdningssiden
kører for fulde omdrejninger
med Crazy Christmas Cabaret
i Glassalen om aftenen, mens
Eventyrteatret spiller på udvalgte dage
i dagtimerne. Fra 1. december er der
klassisk Nøddeknækker i nyrenoveret
Koncertsal. Tivolis og Det Kongelige
Teaters flotte produktion kan ses
eller genses indtil 18. december. Fra
26. december er der mulighed for
et gensyn med Aveny-Ts Hip Hopversion
af den gamle historie. Hip Hop
Nøddeknækkeren spiller til og med 8.
januar. Billetter hos BILLETnet eller
Tivolis Billetcenter, 3315 1012.
NYTÅRSÅBENT
I år skal ingen gå forgæves til Tivolis
port mellem jul og nytår. Tivoli
holder åbent fra 26. – 30. december
for første gang i julemarkedets
historie og efter utallige opfordringer.
Nytårsaften er der åbent for gæster,
der har bestilt bord på en af Tivolis
restauranter. Arrangementet omfatter
en udsøgt nytårsmenu i Tivolis smukke
omgivelser, mulighed for at nyde de
spektakulære Tivoli Illuminationer
på Søen og endelig et specielt
nytårsfyrværkeri. Reservation til Nytår i
Tivoli sker hos BILLETnet eller Tivolis
Billetcenter, 3315 1012.
• Jul i Tivoli 2005: 11. november
- 30. december. kl. 11-22,
fredag og lørdag åbent til kl. 23.
• Voksne: kr. 75,-. Børn: kr. 35,-
Alle årskort 2005 giver adgang.
• Forlystelserne: Turpas lørdag og
søndag kr. 180,- (kr. 140,- med
årskort). Turpas mandag-fredag
kr. 90,- (kr. 70,- med Årskort).
• Halvdelen af forlystelserne kører
fra kl. 11.30, alle forlystelser kører
fra kl. 14.00. Lørdag og søndag
kører alle forlystelser fra kl. 11.30.