Merethe Stagetorn - Lollands Bank

lollandsbank.dk

Merethe Stagetorn - Lollands Bank

SENIOR·TID

Sommer 2007 · 8. årgang

Merethe

Stagetorn

Fællesskabet længe leve

Berlin

- I historiens midte

Klik dig til overblik

over pensionen


Vi har brug for voksne.

Bliv indsamler.

60 % af Angolas befolkning er under 18 år.

Børnene har brug for uddannelse for at blive rigtige voksne.

Støt landsindsamlingen 9. september 2007.

Læs mere på www.redbarnet.dk

eller ring 80 24 25 26.

Indhold Sommer 2007

Side 4

Sagen ’Merethe Stagetorn

Interview med Merethe Stagetorn

Side 11

Klik dig til overblik over pensionen

Oplysninger om pension

Side 19

SeniorTid kalender

Nye spændende oplevelser

Side 6

SeniorTid får nyt navn

Vinderen er fundet

Side 12

Berlin - I historiens midte

Oplevelser i Berlin

Side 20

Senior- og sejlerliv i Strib

Et besøg på lystbådehavnen

Side 8

Fællesskabet længe leve

Livet i bofællesskab

Udgiver og produktion: BM Samarbejdet · Toldbodgade 33, 3. sal · Postboks 9019 · 1022 København K

Layout, annoncesalg og journalistik: Ennovator · Sønder Allé 5, 1.sal · 8000 Århus C

Forsidefoto: Morten Søby Andersen

Side 15

Musikfestival - også for seniorer

På søndagstur til Roskilde

SeniorTid 3


Sagen

Merethe Stagetorn

Af Jacob Egevang. Foto: Morten Søby Andersen.

københavn k er ved at vågne. Skraldevognene tromler gennem de smalle stræder. metroen

har for længst sendt byens a-mennesker gennem sine tunnelrør. de sidste branderter er ved at

vende portvinstuden hjemad efter en lang nat på værtshuset hong kong i nyhavn. og hen over

kongens nytorv går en pæn dame midt i tresserne målrettet mod Store Strandstræde nummer

21. klokken er 7.20. en time forinden stod hun, merethe Stagetorn, ved et busstoppested på en

landevej i Slangerup. kørekort er det aldrig blevet til, så det offentlige har i 25 år transporteret

forsvarsadvokaten fra gården i nordsjælland til kontoret i indre by.

“Ja, jeg mødte tidligt i dag. Jeg vidste

jo, du ville komme klokken ni, og jeg

havde lige nogle ting at ordne først. Jeg

kan godt lide, at få ting af vejen”, siger

forsvarsadvokaten, der er kendt som

rappenskralden med nogle af landets

mest spektakulære strafferetssager.

Merethe Stagetorn byder inden for

på sit store lyse kontor. Hun har sorte

bukser på, høje hæle, en lysebrun bluse,

en spraglet ulden jakke, diskret guldkæde

om halsen, og knap så diskrete

guldøreringe på de ører, der gennem

karrieren har stillet sig til rådighed

for så forskellige klienter som Mogens

Glistrup, Bo Hamburger, Klaus

Riskær Petersen, svømmeren Peter

Rohde, Peter Brixtofte, Søren Espersen

fra Dansk Folkeparti, Tvind-folk, og så

et hobetal af rockere, voldtægtsforbrydere,

drabsmænd, pushere og andre,

som var tiltalt for at bryde samfundets

spilleregler.

Jeg er en form for livredder

Når Merethe Stagetorn er på arbejde,

lader hun følelserne blive derhjemme,

og det er en af årsagerne til, at hun er så

god til sit job. Uden følelser involveret

i de dramatiske historier og tragedier,

hun dagligt er i berøring med, kan hun

fokusere på én ting; jura, og det er hun

forbandet god til.

“Billedligt talt betragter jeg mig selv

som en form for livredder, som er betroet

opgaven at hjælpe mennesker, der

er ved at drukne”, forsøger Stagetorn at

forklare.

“Jeg er god til at overskue og huske

indholdet i meget store mængder af

materiale, og det er der god brug for,

når man eksempelvis er forsvarsadvokat

i Tvind-sagen, hvor akterne består

af flere meter ringbind. I den sammenhæng

vil følelser kun forstyrre”.

Uanset om der er tale om en rocker

tiltalt for mord, en finansmand tiltalt

for mandatsvig, eller en bykonge tiltalt

for at misbruge borgernes skattekroner,

har Merethe Stagetorn således kun

fokus på én ting nemlig at præstere sit

yderste for at stille klienten i den bedst

tænkelige situation i mødet med dommer

og nævningeting.

“Jeg forholder mig ikke personligt

til klientens tiltale og dermed ikke til

det, han eventuelt måtte have begået af

modbydeligheder og bedrag. Jeg bliver

derimod følelsesmæssigt berørt, hvis

nogle af mine nære venner har været

udsat for et indbrud og er meget bange

og påvirkede af situationen. Pludselig

kan et sådant indbrud, som jeg betragter

som en sag i kategorien af bagateller,

når jeg er på arbejde, synes meget

større end de drabs- og voldtægtssager,

jeg jævnligt fører i retten”, fortæller

Merethe Stagetorn.

fra huSmor Til STJerneadvokaT

Merethe Stagetorn er kendt som stjerneadvokaten,

der ofte toner frem på tvskærmen,

når afgørelserne er ved at falde

i landets helt store strafferetssager.

Hun var hjemmegående indtil hendes

to børn var 10-12 år, men da de

ikke længere havde så meget brug for

mors hjemmebagte boller, etablerede

Merethe Stagetorn sin egen advokatvirksomhed,

og siden da er klienterne

væltet ind.

“Jeg har ikke opstillet egentlige kriterier

for, hvilke sager, jeg tager. Jeg er

i den utrolig heldige situation, at jeg,

for at sige det meget groft, kan vælge

og vrage. Det er vigtigt for mig at have

et meget bredt spektrum af strafferetssager,

men det er min sekretær og min

kalender, der vælger sagerne. Jeg har

dog det princip, at der altid skal være

4 SeniorTid

PoeSibogen

Født: 26.10.1942

Favoritfilm: Casablanca

Yndlingsbog: ’Den Fremmede’

af Albert Camus

Bedste tv-program: Nyheder

Yndlingsmusik: Mozarts

klarinetkoncerter

Mit forbillede: Advokat Jørgen

Jacobsen

Profession i mit næste liv:

Læge

Hvis du kunne ændre verden:

Afskaffe nøden i Afrika

Hvis du kunne ændre mennesket:

Afskaffe misundelse

plads til tidligere klienter, som kommer

igen”, fortæller Merethe Stagetorn.

Hun smiler meget. Uanset om hun

taler om morbide detaljer fra en af sine

drabssager, eller om sine børnebørn,

foregår det med et venligt smil på læben.

Man føler sig godt tilpas i hendes

selskab. Komfortabel, men måske også

en smule andægtig. Hun kan uden tvivl

være en hård nyser, tænker man, når

ordene vælter ud af munden på hende

med en præcision, der er en skarpskytte

værdig. Umiddelbart ligner hun en pæn,

moden dame med et stænk af aristokrat

eller overklasseløg over sig. Hun sidder

dér i en af kontorets Wegner-stole på en

af de bedste adresser i København K,

men alle fordomme om overklassefruen

bliver gjort til skamme, fordi Merethe

Stagetorn både besidder varme, social

intelligens, begavelse og oprigtig interesse

i og for andre mennesker. Hun

kunne være blevet en fantastisk politiker;

troværdig og kærlig, men samtidig

benhamrende målrettet og kontant i

sin retorik. Skulle hun leve livet igen,

var hun ifølge eget udsagn ikke endt

som politiker, men derimod som læge.

En metier fantasien nemt kan placere

Merethe Stagetorn i; en metier som

livredder.

eT familiemenneSke

Merethe Stagetorn kom til verden i

1942. Hun voksede op i Store Heddinge

på Stevns. Faren var byretsassessor

(Meddommer red.) og moren hjemmegående.

Stagetorn blev student i

1960. Hun blev gift med Ove Stagetorn

i 1964. Blev jurist i 1965. Var ekstern

lektor på Københavns Universitet fra

1966-93. Etablerede egen advokatvirksomhed

i 1977. Blev beskikket forsvarer

i 1980. Og derfra gik det som sagt hurtigt.

Hun har skrevet bøgerne ’Naboret’

i 1978 og ’Forsvarsadvokaten’ 20 år

efter, og så har hun været formand for

foreningen af beskikkede advokater.

Parallelt med sin imponerende karriere

har Merethe Stagetorn formået at

holde godt sammen på familien. Når

man ser på navneskiltene i det stagetornske

domicil i Store Strandstræde

21, går det specielle efternavn igen flere

gange. Advokatkontoret på anden sal

består af tre Stagetorner; Merethe selv,

hendes mand, Ove, og sønnen, Henrik.

Lidt længere oppe i den herskabelige

ejendom bor Henrik privat med sin

familie, og Merethe Stagetorns datter,

Marianne, har også adresse i samme

ejendom, ligesom svigersønnens virksomhed

residerer i Store Strandstræde

nummer 21.

Merethe Stagetorns datter, Marianne

Stagetorn Kolos, er kendt som indehaver

af det legendariske konditori, La Glace

i hjertet af København. Konditoriet

kom på familiens hænder ved lidt af

et tilfælde. Da Merethe i 1977 skulle

finde lokaler til sin nystiftede advokatvirksomhed,

faldt hun for Skoubogade

nummer 3. For at få lokalerne, var hun

nødt til at købe hele ejendommen, og

det gjorde hun så, inklusive konditoriet

i stueetagen. I 1989 indtog Marianne

rollen som indehaver af La Glace, og

det passer stadig Merethe Stagetorns

søde tand ganske godt.

“Selvom jeg ser mine to børn og

mine børnebørn næsten dagligt, sidder

vi ikke lårene af hinanden. Vi spiser

sammen et par gange om måneden, og

på kontoret har Henrik og jeg et professionelt

forhold til hinanden. Vi taler

måske sammen 20 minutter hver dag,

men så er det om de retssager, vi hver

især arbejder med”, fortæller Merethe

Stagetorn.

drømmer om krigSforbrydere

Merethe Stagetorn er i dag nået bedstemoderalderen,

men det afholder hende

ikke fra at fortsætte i mange år endnu.

“Jeg kom lidt sent i gang med min

karriere, fordi jeg valgte at være hjemmegående

landbomor, mens børnene

var små. Så jeg har minimum 10 aktive

år til gode endnu”, fortæller Merethe

Stagetorn med et af de vanlige smil om

læberne.

I dag er hun 64 år, og omfanget af

store sager fylder i øjeblikket hendes

kalender til bristepunktet helt frem til

nytår, blandt andet Riskær-sagen, en

meget stor hash-sag, en mordsag og

flere andre dramatiske opgør.

Merethe Stagetorn arbejder alle

ugens syv dage, og trods sine krævende

opgaver, er hun stadig ambitiøs. Mens

jævnaldrende kvinder kaster sig over

golfspil og børnebørn på fuld tid,

drømmer Stagetorn om at få lejlighed

til at komme til krigsforbryderdomstolen

i Haag.

“Bo Hamburgers dopingsag

førte mig bl.a. til den Internationale

Sportsdomstol i Lausanne. Det var en

meget spændende udfordring at procedere

på engelsk og i et felt, jeg ikke

havde så stor erfaring i. Det var til tider

meget frustrerende, men det giver mig

en form for kick, når udfordringerne

er store. På samme måde ville det være

spændende at forsvare krigsforbrydere

i Haag. Jeg har ikke sendt en officiel

ansøgning endnu, men det kunne være

jeg skulle få gjort noget ved det nu”.

SeniorTids samtale med Merethe

Stagetorn skal til at slutte. Om ti minutter

kaster hun sig ned på sin cykel

for at begive sig gennem Københavns

tætte trafik til et retsmøde i byretten på

Nytorv.

SeniorTid 5


Af Ennovator. Foto: Ennovator. SeniorTid

får nyt navn

Interessen for at give sit besyv med og komme med forslag

til SeniorTids nye navn har været intet mindre end overvældende.

Med hundrede vis af mails og breve har redaktionen

i den grad været på overarbejde. Og forslagene har

ikke blot været mange, men de har så sandelig også været

gode og kreative.

Tilmed har mange af vores læsere benyttet sig af lejligheden

til at komme med ris og ikke mindst ros til vores

magasin. Det vil vi gerne takke for, og vi tager både risen

og rosen til os i bestræbelserne på at lave et magasin, der

bliver ved med at være vedkommende og spændende for

vores mange læsere.

Selvom forslagene var mange, var der ét navn, som vi

ikke kunne lade ligge. Et navn som i den grad levede op

til de forventninger, vi har til magasinet og dets indhold.

Navnet signalerer på en gang, at magasinet både handler

om penge og tiden til at bruge dem. Vinderforslaget blev

overSkud

Vinderforslaget kom fra Birgit Wied i Nordsjælland,

nærmere betegnet Jægerspris. Da Kim Carlsen, direktør

i Bankernes Markedsføringssamarbejde, formidlede det

glade budskab om et weekendophold på Ruths Hotel i Gl.

Skagen, var hendes første kommentar:

"Hold da helt op. Det lyder godt! Hvilket et af navnene

valgte I?" spurgte Birgit Wied straks. For Birgit havde -

som så mange andre deltagere - flere forskellige forslag til

SeniorTids nye navn. ”Overskud”, svarede vi. ”Nå, ja. Det

var det jeg fremsendte med lay-out”, fortsatte Birgit.

På spørgsmålet om hvem der skal med på opholdet

på Ruths Hotel i Gl. Skagen, svarede Birgit, at hun rent

faktisk har tænkt sig at forære gavekortet til sin datter og

svigersøn. ”Så kan de holde ægteskabet ved lige, og jeg

kunne måske blive mormor igen” siger Birgit med et smil

i øjet. Birgit selv skal holde ferie i både Sydfrankrig og

Schweiz, så hun får med garanti også rigeligt med oplevelser

ind under huden denne sommer. Og med Birgits

interesser for både at fotografere og male in mente, kan

vi her på SeniorTid kun være glade for, at hun har brugt

nogle af sine kreative evner på at give vores magasin et nyt

navn.

Nu håber vi så bare på, at I som læsere vil tage ligeså

godt imod navnet, som vi på redaktionen. Det tror vi.

Fra og med næste nummer skal du altså holde øje med

magasinet Overskud. Endnu en gang tak for de mange

forslag og mange bemærkninger.

6 SeniorTid

Sensommergolf i Gl. Skagen

Med et golfophold på Ruths Hotel og Strandhotellet Gl. Skagen kan du nyde sensommeren i fulde drag.

Tilbring et par dage i luksuriøse omgivelser, og spil golf på toppen af Danmark, hvor sensommeren og det

karakteristiske skagenslys vil give dig en helt unik golfoplevelse.

Valget mellem fire naturskønne nordjyske golfbaner giver rig mulighed for udfordringer – uanset dit niveau.

Nyd et veltilrettelagt, aktivt ophold i stilfulde omgivelser med storslåede udendørsoplevelser, og kulinariske

indtryk i særklasse. Det eneste, du skal tænke på er, hvilke golfkøller du skal tage med.

Læs mere om vores golfophold på www.ruths-hotel.dk og www.strandhotellet.glskagen.dk.


Ruths Hotel Hans Ruths Vej 1 9990 Skagen Tlf. 9844 1124 www.ruths-hotel.dk


Strandhotellet Gl. Skagen Jeckelsvej 2 9990 Skagen Tlf. 9844 3499 www.strandhotellet.glskagen.dk


Fællesskabet

længe leve

Af Rikke Sanggaard Foto: Morten Søby Andersen.

dagene hvor begreber som bofællesskab, nærvær og det at komme hinanden ved, er ikke blot

minder fra en svunden tid fyrre år tilbage. dengang fandt mange unge frigjorte mennesker på

at flytte på landet sammen, for at dele både brusebad, bukser og børn. i dag dukker der flere

og flere bofællesskaber op rundt om i landet, hvor seniorer også dyrker værdierne fra den gang

før verden gik af lave – omend i en helt anden tidssvarende livsstil der passer til livsformerne i

danmark i dag.

Lemmen bliver åbnet til dueslaget, og

en storm af duer flakser ud af deres bur.

Det er fredag formiddag - lige inden

middagstid i Seniorbofællesskabet

Mårhøj, der ligger i åbne og landlige

omgivelser i udkanten af den lille by

Gedved i Østjylland.

De kridhvide duer lyser op på den

østjyske blå himmel. Due-entusiast

Elgaard Nielsen, 74 år, styrer sit

luftshow med flag og foder, når flaget

bliver fastgjort på burets tag, flyver

duerne trygt tilbage til deres bur. Indtil

da flakser de sikkert rundt over bofællesskabets

tage.

For Elgaard var det en betingelse for

at flytte ind i bofællesskabet, at duerne

også måtte flytte med. Så nu har ikke

kun han, men også de andre beboere

i bofællesskabet fornøjelsen af at følge

med i Elgaards bevingede hobby. - Ja,

man får helt lyst til at synge den her

’Tre hvide duer’ griner Lissa Jørgensen,

64 år, en af beboerne, der er mødt op

for at følge dagens opvisning.

du er aldrig alene

Der er ingen tvivl om, at både duer

og beboere trives her i bofællesskabet

Mårhøj, fortæller Lissa og Elgaard. Her

bor de side om side med de 16 øvrige

beboere. ”Jeg var på vej ned for at vaske

tøj, og så mødte jeg lige Elgaard, og så

står vi her på græsplænen og sludrer.

Det er bare enormt hyggeligt”, smiler

Lissa på en måde der ikke levner den

mindste tvivl om, at de er meget glade

for at bo her. De er begge helt enige

om, at trygheden og nærværet i deres

boform er guld værd.

Beboerne bor tæt sammen, og derfor

er det alt afgørende, at man er indstillet

på at være social, selv om man ikke sidder

lårene af hinanden.

Når nye beboere skal optages, er

det derfor vigtigt, at der bliver holdt et

møde, så der lige kan hilses på eventuelt

nye beboere, inden de bliver optaget

i fællesskabet. Der er næsten lige flyttet

et nyt par ind, som ikke blev godkendt

på forhånd, da der var for travlt med

andre ting på det tidspunkt, men

som Lissa understreger ”så er det bare

enormt heldigt, at vi er faldet i hak”.

dagen i bofælleSSkabeT

Vi går en tur rundt omkring bofællesskabet,

mens vi kigger på boligerne

og haverne. Mange er i gang med at

ordne deres have denne formiddag.

En beboer kommer gående imod os og

siger: ”Hvad så skal I ikke med ind og

gøre byen usikker i aften?” Men ingen

af de to har tid, for kalenderen er denne

aften booket.

”Man keder sig aldrig. Der er mange

her, der har en hobby, men jeg går mest

og irriterer de andre”, griner Lissa højt.

Beboerne spiser sammen en gang

om ugen. Og så er der det ugentlige

onsdagsmøde, som har holdt ved, siden

beboerne for fem år siden flyttede ind

i bofællesskabet. Efter møderne bliver

der spillet kort og drukket kaffe.

Duerne har snart fået deres daglige

motion i luftrummet over Mårhøj.

Elgaard fastgør flaget til taget igen.

Tumlingerne, som han kalder sine

8 SeniorTid

fakTabokS

· I den tidligere Gedved kommune er der opstået fire

bofællesskaber på fem år.

· Bofællesskabskonsulent Ole Bang er med fra den allerførste

planlægning, til beboerne flytter ind i deres

færdige bofællesskab, efter indflytningen følger han

med på sidelinien det første år. Læs mere om bofællesskaber

på hans hjemmeside: www.bof-raadgivning.dk

· Kommunens tidligere borgmester har støttet meget

op omkring seniorbofællesskaber, fordi den tryghed

og omsorg beboerne ofte giver hinanden medfører at

beboerne kan klare sig længere tid selv, hvilket er en

god forretning for kommunen.

· Man kan flytte ind i et bofællesskab fra man er 50 år,

man må bare ikke have hjemmeboende børn.

fugle, ved at det hermed er tid til at

vende næbet hjemad mod Elgaards

dueslag.

med fra førSTe SPadeSTik

I Hovedgård ikke langt fra Mårhøj

ligger det nystartede bofællesskab

Trekanten.

Her er Elvie Hansen og Sine Petersen

i gang med formiddagssyslerne i deres

små hyggelige haver foran de 10 nybyggede

rødstens rækkehuse. Husene

ligger tæt op ad hinanden i en hestesko,

i midten er fælleshuset placeret.

”Vi har været med fra det første

spadestik”, fortæller Sine 73 år. I forlovelsestiden,

som opstartsfasen af bofællesskabsprojektet

populært kaldes, var

der møder hver 14. dag. Beboerne havde

derfor lært hinanden lidt at kende, allerede

inden de flyttede ind.

”Det var meget trygt at lære hinanden

at kende på den måde, siger Elvie. Hun

er 84 og den ældste i bofællesskabet.

Hun skulle derfor have været den der

tog det første spadestik til byggeriet,

men det var hun desværre forhindret

i, så det blev den næstældste der fik

tjansen.

Selvom de to beboere ikke har boet

så længe i bofællesskabet, er der ingen

tvivl om, at de også er meget glade for

det.

”Men det er meget anderledes at bo

sammen på denne måde. Man skal lige

vænne sig til det, at man skal kunne tolerere

alle slags menneske”, smiler Sine.

De er enige om, at livet i et seniorbofællesskab

er en rigtig god måde at

leve tilværelsen på, når haven og villaen

bliver for stor.

ogSå for de unge På 50

Lige nu er gennemsnitsalderen, i de to

bofællesskaber vi har besøgt, omkring

de 74 år – den yngste er 62 og den

ældste er 84. Men man kan også flytte

i seniorbofællesskab i en tidligere alder.

Beboerne i både Mårhøj og i Trekanten

er enige om, at det ville være dejligt,

hvis der kom flere yngre beboere til.

Man kan nemlig allerede flytte ind i

bofællesskaberne, når man er fyldt 50

år, bare man ikke har hjemmeboende

børn. Man kan derimod godt stadig

være på arbejdsmarkedet, når man

flytter ind. Og det fungerer i følge de

bofællesskaber vi har besøgt meget

godt.

Et par af Trekantens beboere rasler

lidt med river og andre haveredskaber

der stilles tilbage på plads i værktøjsskuret.

Det er efterhånden blevet den

tid på dagen, hvor der tages pålæg ud af

køleskabene, til en velfortjent mellemmad.

Det er blevet frokost tid i bofællesskaberne

rundt omkring i Danmark

anno 2007.

SeniorTid 9


Arv er vores stærkeste

våben i kampen mod kræft

Kræftens Bekæmpelse

I Kræftens Bekæmpelse arbejder vi for et liv uden kræft. Derfor er vi først tilfredse, når

der ikke er brug for os mere. Det bliver ikke i morgen, men hver dag sker der små

fremskridt, som gør en stor forskel for mennesker, der har kræft tæt inde på livet.

Hvert år bruger vi ca. 260 millioner kroner på at forske, forebygge og på patientstøtte.

Kun 5% af vores udgifter bliver nansieret af staten. Resten kommer fra private og

erhvervslivet. Navnlig den støtte vi får som arvebidrag, er helt afgørende for vores indsats.

Faktisk udgør testamentariske gaver mere end en tredjedel af de midler, som vi

bruger på kampen mod kræft.

Din sidste vilje er vigtig

Først når du får skrevet et testamente, er det dig selv, der bestemmer, hvordan din arv

skal fordeles. Ellers er det arveloven. Hvis du overvejer at støtte kampen mod kræft,

så gør du det bedst ved at betænke Kræftens Bekæmpelse. Og du skal vide, at både

store og små bidrag modtages med tak. Måske er du slet ikke afklaret med hensyn til

arveforhold. Men du er altid velkommen til at kontakte os, og få råd og vejledning.

Ring eller skriv som det passer dig bedst.

Ring til os på 35 25 75 40 alle hverdage 9-16

Strandboulevarden 49, 2100 København Ø telefon 35 25 75 00 telefax 35 25 77 01 info@cancer.dk www.cancer.dk

Klik dig til overblik

over pensionen

hvad får du udbetalt, når du fylder 60? hvor meget har du stående på forskellige

pensionsopsparinger? er efterlønsordningen rentabel for dig? ny pensionshjemmeside giver

et fantastisk overblik over oplysninger, der tidligere var forbundet med en del besvær at hente

frem.

Én ting, der altid har været efterspurgt i forbindelse

med pension, er overblik. Nu er det takket være den

teknologiske udvikling blevet let at få. På hjemmesiden

www.pensionsinfo.dk er alle oplysninger om din pensionsformue

og dine pensionsforsikringer samlet. Det giver dig

et fuldstændigt klart billede af, hvor meget du til sin tid

vil få udbetalt og hvordan du og din familie er forsikret i

forbindelse med tab af arbejdsevne og dødsfald. Alle banker

vil gerne tilkobles hjemmesiden, men det er ikke alle der er

med endnu.

alle er med

Pensionsinfo har dog allerede eksisteret i noget tid. Det nye

Sådan kommer du i gang:

De banker der på nuværende tidspunkt er tilkoblet

www.pensionsinfo.dk, kan du finde på din NetBank.

På NetBank finder du ikonet for pensionsinfo og

klikker på det. Derefter bliver du guidet hen til

siden med alle dine oplysninger. Hvis du ikke kan

se alle dine pensionsoplysninger, kan det skyldes at

en eller flere af dine pensionsudbydere endnu ikke

er tilsluttet ordningen. Senest marts 2008 forventes

det at alle er tilkoblet. Eneste undtagelse er lønmodtagerens

Dyrtidsfond, som har valgt at stå uden for

ordningen.

Hvis du ikke har internetadgang, kan din bankrådgiver

også hjælpe dig.

er, at alle pensionsselskaber og banker nu har tilsluttet sig

ordningen (på nær Lønmodtagernes Dyrtidsfond). Derfor

kan du skabe et fuldstændigt overblik over, hvor stor din opsparing

er, selvom den er fordelt på forskellige konti. Tidligere

krævede det, at du gik ned i banken med alle dine papirer og

lod pensionsrådgiveren taste de mange oplysninger ind i et

program, som derefter regnede tallene sammen.

leg med Tallene

Den nye hjemmeside minder i det hele taget om det værktøj

pensionsrådgivere i landets banker benytter sig af. Det betyder,

at du kan ”lege med tallene”. Du kan for eksempel se

hvad det betyder for din pensionsformue, hvis du indsætter

1000 kr. mere om måneden, eller hvad der sker, hvis du udskyder

din pensionsalder i 2 år. Pensionsinfo indeholder også

oplysninger om folkepension, efterløn og førtidspension. Du

ser derfor dine opsparinger mod- og medregnet offentlige

ydelser. Det giver et rigtigt godt grundlag for at vurdere om

fx. efterlønsordningen er attraktiv for dig.

Se Skævheder i Tide

Pensionsrådgivere i landet har store forventninger til den nye

hjemmeside. Pension har traditionelt lav interesse hos folk –

blandt andet fordi det er forbundet med en del besvær at skaffe

sig overblik. Når oplysningerne bliver mere nærværende, kan

man forestille sig at interessen for pensionsformuen og dens

anbringelse bliver større. Det klare overblik giver også en Carlsen.

større chance for at skævheder og ubalancer opdages i tide, så

du får den levestandard du forventer, når tiden kommer. Her

er det selvfølgelig en god idé at tage din pensionsrådgiver Zacher

med på råd. I stedet for at udskrive din pensionsoversigt, kan

du sende den pr. mail til din bankrådgiver, så I sammen kan Signe

vurdere, om du bør ændre på sine pensionsforhold. Af

SeniorTid 11

Foto: Ennovator.


Af Johannes Henriksen Foto: Ennovator.

BERLIN

- I historiens midte

Selvom de fleste herhjemme efterhånden er kommet sig over nederlaget i 1864 og

besættelsestiden 1940-45, så har danskernes forhold til den store nabo i syd af forståelige

grunde været anspændt gennem generationer. Tyskland er landet vi elsker at hade, men som

heller ikke er til at komme udenom. og det nye Tyskland har andet og mere at byde på end

bratwurst og Sauerkraut… Willkommen in berlin!

I 1920’erne var Berlin en af verdens

største byer – Berlin var stedet, hvor

alle der var noget ved musikken absolut

måtte hen. For 20 år siden kunne man

ikke rejse til Berlin. I hvert fald måtte

man frem til 1989 vælge mellem Vest-

Berlin, en driftig, men lidet charme-

rende provinsby i Forbundsrepublikken

Tyskland eller Øst-Berlin, det Sovjetstyrede

DDR’s betongrå hovedstad. Det

er bestemt forståeligt, hvorfor det delte

Berlin ikke hørte til blandt Europas

mest yndede rejsemål. Men sådan er

det som bekendt ikke længere.

Siden Murens fald har Berlin i forrygende

fart genvundet sin position, ikke

blot som det genforenede Tysklands hovedstad,

og fra 1999 også regeringsby,

men tillige som en af Europas mest interessante

og dynamiske storbyer. Som

en af verdens største byggepladser de

seneste årtier er Berlin en by i konstant

forandring, men med sine mange mindesmærker

og monumentale historiske

bygningsværker er byen på samme tid

et fascinerende vidnesbyrd om 250 års

verdenshistorie. Berlin er forandringernes

by, men også en by, hvor fortiden

overalt er mærkbart tilstede – på godt

og ondt.

mellem byggekraner og mindeSmærker

Som Hohenzollernes residensby blev

Berlin i 1701 under Frederik 1. det

naturlige centrum i det preussiske rige.

Der er dog ikke meget tilbage fra den

tid, men den imposante Siegessäule står

fortsat midt i den frodige Tiergarten

og minder om Preussens store militære

sejre over Danmark, Østrig og Frankrig

i anden halvdel af det 19. århundrede.

Og den smukke byport Brandenburger

Tor, hvor de sejrende tropper marcherede

igennem, er netop blevet renoveret

efter alle kunstens regler. Det var også

foran Brandenburger Tor, at Reagan

i 1987 udtalte de berømte ord: ”Mr.

Gorbatjov, tear down this wall.”, der

hurtigt efter skulle gå i opfyldelse.

I den anden ende af berlinernes

smukke hovedstrøg Under den Linden

har man revet DDRs kobberfarvede

rædsel af en parlamentsbygning Palast

der Republik ned for at påbegynde

genopførelsen af Kaiser Wilhelm II.s

imponerende Berliner Stadtschloss

i eksakt kopi. Berlin vil have den

gamle historie tilbage – historien om

en levende, kreativ og kultiveret storby,

der er andet og mere end Øst-Berlins

trøstesløse betonghettoer og centrum

for Det Tredje Riges uhyrligheder.

Uhyrligheder som berlinerne selvsagt

ikke er stolte af, men som heller ikke

glemmes. Noget af det første man som

turist støder på er derfor også de mange

mindesmærker, der fortæller historien

om de talløse ofre for verdenskrigenes

hærgen. Denkmale eller Gedänkstätte,

som berlinerne kalder dem – steder

til eftertanke og ihukommelse af det

20. århundredes rædsler. Senest er

der på en 13.000 kvadratmeter stor

12 SeniorTid

grund mellem Brandenburger Tor og

Potsdamer Platz opført et kolossalt og

meget omdiskuteret Denkmal für die

ermordeten Juden Europas, der består

af 2711 kvadersten mellem en halv og

fem meters højde i parallelle rækker.

I 2001 åbnede desuden et nyt, stort

Jødisk Museum i en kontroversiel,

men også betagende bygning, tegnet

af den jødiske stjernearkitekt Daniel

Libeskind.

muSeer i maSSeviS

Museer er i det hele taget et af Berlins

stærke varemærker. Faktisk er en hel ø

viet til formålet. Museumsinsel, beliggende

midt i floden Spree, der skærer

gennem byen, rummer således et af

verdens vigtigste museumskomplekser:

Altes og Neues Museum (hvoraf dele

først genåbner i 2009) med gigantiske

samlinger af ægyptiske kunstgenstande.

Pergamonmuseet, der blandt andet er

kendt for sine imponerende rekonstruktioner

af antik byggekunst og Bode-

Museum, der rummer en afdeling for

byzantinsk kunst samt en udsøgt samling

af tyske og italienske skulpturer.

Endelig er der Alte Nationalgalerie

med skulpturer og malerier fra det 19.

århundrede, herunder en fin samling

af den store tyske maler Caspar David

Friedrich.

Af øvrige museer i byen skal også

nævnes Mies van der Rohes arkitektoniske

mesterværk Neue Nationalgalerie

med en eksklusiv samling af blandt

andre Picasso, Max Ernst, Joan Miró

og Salvador Dali, hvortil kommer en

række særudstillinger med andre moderne

mestre. Ikke langt derfra ligger

Gemälde-Galerie, der rummer en af

verdens fineste samlinger af europæisk

malerkunst fra det 13. til det 18. århundrede.

Og sådan kunne man blive

ved. For folk med hang til museumsoplevelser

er Berlin gefundenes Fressen!

berlin – beværTningerneS by

Selvom Tyskland ikke ligefrem er kendt

for sit udsøgte køkken, så udmærker

Berlin sig ved et uhørt stort antal restauranter,

og som i andre metropoler er

alle tænkelige køkkener repræsenteret.

Her er alt fra trendy sushi-restauranter

og eksklusive franske spisesteder over

indiske, tyrkiske, italienske, danske,

spanske og russiske restauranter til

de mange, små Imbiss, hvor mange

berlinere ynder at snuppe en hurtig

karrypølse på vejen. Og har man mod

på at prøve kræfter med tyskernes

egen kogekunst, byder den autentiske

Restaurant Knese på Kurfürstendamm

på Eisbein mit Erbspüree, Rieslingkraut

und gesalzenen Kartoffeln. Men det er

ikke for sarte sjæle! Den 3,5 km lange

pragtboulevard Kurfürstendamm (eller

bare Ku’damm) fungerer desuden som

byens shoppingstrøg, hvor man blandt

andet kan besøge Europas største

stormagasin KaDeWe (Kaufhaus des

Westens).

Berlin rummer i alt mere end

10.000 barer, caféer og restauranter,

så overalt i byen er der rig lejlighed til

at få hvilet benene mellem shoppingturene

eller efter besøgene på et af

byens 180 museer, 150 teatre eller

300 gallerier! Som hovedstad for

en af verdens største økonomier har

Berlin tilbud i alle prisklasser og

kan således også være med, når det

skal være dyrt og eksklusivt. Men

ellers er det slående, hvor billig

Berlin faktisk er på næsten alle

områder, sammenlignet med

andre europæiske metropoler

som Rom, Paris eller London.

Og selvom priserne er på vej

opad, så sker det slet ikke i samme

tempo som eksempelvis herhjemme.

Overnatninger, restaurantbesøg,

transport, shopping, dagligvarer –

alt sammen findes til priser langt

under niveauet for andre storbyer.

væk fra vrimlen

Når man har fyldt maven og sindet

med indtryk og oplevelser fra

Berlins overflod af gastronomiske

og kulturelle tilbud, er der få

steder, der tilbyder ligeså gode

muligheder for at fordøje indtrykkene

i smukke, grønne omgivelser.

Faktisk udgør Berlin et areal

på størrelse med New York (892

km2), men med ’kun’ 3,4 mio.

indbyggere består en langt større del af

dette areal af søer, skove og parker.

Her skal nævnes Tiergarten, der

med sine 210 hektar i midten af byen, er

Berlins største og væsentligste åndehul.

Ikke langt derfra ligger Zoologischer

Garten, der ganske vist er blevet noget

mere overfyldt efter at isbjørneungen

Knut er kommet til. Tager man lidt

udenfor byen, kan man i den sydlige del

af byen besøge den nydelige Treptower

Park, og mod nordvest den berømte

Grunewald, der er den største af

skovene i og omkring Berlin. I vest ligger

også søen Wannsee, hvor mange

berlinere ynder at tage en dukkert i

sommerhalvåret.

Et andet oplagt udflugtsmål

er Potsdam, der med tog kan nås

på en halv time. Her ligger

Hohenzollernes imponerende

rokokoslot Sanssouci med et

ikke mindre imponerende

parkanlæg, og ikke langt

derfra slottet Cecilienhof,

hvor Potsdam-konferencen

med Stalin, Churchill (senere

Clement Attlee) og Truman afholdtes

i sensommeren 1945.

mærkeT af berlin

Og så er vi tilbage hvor vi begyndte.

Ved Berlin i historiens

midte. Ved en by som for altid

er mærket af historien – af 2.

Verdenskrig, af byens deling,

af Murens fald. Men også en

by som ikke kun vil lade sig

mærke af det, som også vil videre,

fremad i evig forandring

og udvikling. Og først og sidst

er Berlin en by, som ingen der

gæster den undgår at blive

mærket af. Willkommen in

Berlin!

SeniorTid 13


Franske fristelser

På markedspladserne i Provence blev vi

inspireret til at købe disse varer. Husk køb

kun hvad du har brug for.

Lys 193x22 mm kr. 1,28 Viskestykke kr. 9,90 Kurve fra kr. 18,00 Opvaskebørste kr. 7,70 Bloklys fra kr. 7,48

Økologisk fuldkornspasta eller spagetti kr. 10,98 Løst opvaskebørstehoved kr. 4,88

København: Field’s · Amagertorv 29 · Fisketorvet · Frederiksberg Centret · Lyngby: Lyngby Storcenter · Hillerød: Slotsarkaderne

Næstved: Ringstedgade 22 · Roskilde: Skomagergade 36 · Odense: Vestergade 25 · Odense Banegård Center · Kolding: Kolding Storcenter

Viborg: Vestergade 13 · Herning: Søndergade 16 · Holstebro: Østergade 5 · Aalborg: Nytorv 1 · Århus: Søndergade 11 · Bruun's Galleri

www.grenes.dk

gratis rockkoncerter! Jo, det er noget der hver sommer kan få seniorer til at trække i

festivaltøjet, og tage på søndagstur til roskilde.

Udover den nærliggende grusgrav som

langsomt truer med at spise sig ind

på det idylliske naturområde, hersker

der det meste af året fred og idyl over

græsgangene på Darup Mark udenfor

Roskilde. Dette sted er siden 1971

blevet kendt for én gang om året at

genlyde af musikalske toner i alverdens

genrer og afskygninger. Det er 37 år

siden at en flok idealistiske gymnasieelever

for første gang skruede en interimistisk

scene sammen, og afholdte

den første Roskilde Festival for øjnene

Musikfestival

- også for seniorer

af 10.000 tilskuere. I dag tiltrækker

Roskilde Festivalen hver sommer, mere

end 100.000 gæster, campister, bandmedlemmer,

medarbejdere, frivillige,

mediefolk og andet godtfolk.

I starten af juli måned hvert år

valfarter musikelskende - primært

unge -mennesker fra ind- og udland

til Roskilde, som var de pilgrimme

mod Mekka. For små 1500 kr. har de

indløst billet til 4 dage tætpakket med

musikoplevelser fra torsdag til søndag,

samt muligheden for et par dages før-

festivalen-starter-opvarming til de mest

hårdhudede som kan klare en hel uge i

sovepose.

graTiS for dem over 60 år

For en by af Roskildes størrelse har det

ikke altid været problemfrit for borgerne

at leve med den årlige juli invasion

af tusindvis af musikentusiaster. Erik

Larsen er 73 år og har tidligere været

medlem af Roskilde Festivalens ledelse

gennem mange år. Han fortæller at

man i starten af 80´erne begyndte at

SeniorTid 15

Af Lars Knudsen. Foto: Rune Johansen og Alan Kearvell.


invitere seniorer gratis ind på festivalen

om søndagen, for på denne måde at

imødekomme borgerne i Roskilde og

skabe en positiv holdning til festivalen.

”Dengang når vi lukkede festivalen

ned søndag aften, så stod byens

nysgerrige borgere og ventede ude ved

hovedindgangen, og så fløj de ind på

festivalpladsen for at kigge. Så derfor

besluttede vi at alle lokale Roskilde

borgere over 50 år måtte komme gratis

ind om søndagen”. Dette er siden hen

lavet om, således at alle over 60 år i dag

kvit og frit kan nyde de mange tilbud

om søndagen.

ikke kun muSik

Selv om det hovedsageligt er musikken

der er omdrejningspunktet, så er festivalen

i løbet af årene ikke bare vokset

i omfang, men også i form af en lang

række interessante tilbud om andre og

spændende oplevelser og events.

Som festival gænger er der derfor et

varieret udbud af ting man kan tage sig

til, hvis man lige trænger til en pause

fra musikken. Alt fra en biograftur i

Roskilde Festival Cinema, til Put ‘n’

take fiskeri samt en lang perlerække

af kultur og kunstarrangementer og

events, man som regel både kan deltage

aktivt i, eller bare nyde som tilskuer.

Festivalen driver også egen radio og

avis redaktion, som hver dag i løbet af

festivalen udkommer og orienterer om

stort og småt. Man kan sige at foretagendet

hen over årene er vokset fra byfest

størrelse, til at være en midlertidig

halvstor provinsby.

en Senior der kender alT Til feSTivalen

Erik Larsen har selv aktivt været en del

af Roskilde Festivalen siden 1972. Han

har en baggrund som pædagog og stifter

af byens første ungdomsklub, og har i

en årrække siddet i festival ledelsen og i

Roskildefonden. Selv om det er nogle år

siden at han var ansvarlig for afvikling

af festivalens indgange - en tjans han

nu har overdraget til sin søn, så besøger

han og konen Hanne stadig Roskilde

Festivalen hvert år. Tidligere blev det

ikke til meget andet end arbejde med

at afvikle festivalen, men nu nyder han

at gå rundt og opleve festivalen og de

mange forandringer og nye tilbud der

er hvert år.

Erik fortæller at senior interessen om

søndagen er så stor at der bliver sat ekstra

mandskab på, til at håndtere gæsterne.

Apropos sikkerheden, så vurderer han

blandt andet at der ikke drikkes nær så

meget som i gamle dage, og at festivalen

generelt er fredeligere og meget sikrere

med de store sikkerhedskrav der gælder

i dag.

”Der kommer mange pensionister

som går målrettet efter de bestemte koncerter.

Men mange syntes også det bare

er herligt at opleve markedsstemningen

med livet omkring de mange boder -

lidt ligesom at komme til udlandet”.

En række af musikhistoriens helt store

navne har gæstet Roskilde Festivalen.

Erik nævner koncertoplevelser med

Bob Dylan og Leonard Cohen, der

begge har gæstet Roskilde flere gange,

som nogle af de helt store oplevelser for

ham og konen.

eT muSikalSk genSyn

Else Petersen, 65 år, fra København har

de seneste to somre gæstet festivalen om

søndagen. Hun synes stemningen er

god, og at der er en afslappet atmosfære

på Roskilde Festivalen. ”Jeg kender

ikke så meget af den musik der spiller

på festivalen. Noget er absolut for den

yngre generation, men andet er helt sikkert

værd at lytte til”. Koncerten med

Roger Waters i 2006 var en uforglemmelig

smuk oplevelse. Else Petersen kan

huske ham helt tilbage fra sine unge

dage, da han var en del af gruppen Pink

Floyd.

Selvom man har nået en moden

alder, er der absolut noget at komme

efter på Roskilde Festivalen, hvis man

er frisk på nye kulturelle oplevelser og

indtryk. Og så er det som sagt gratis for

dem over 60 om søndagen....

16 SeniorTid


Kulturelle Perler & Eksotiske Badeferier

Det bedste af Vietnam

Ta’ med os på rundrejse i et af Asiens

mest spændende lande.

3. november

Vietnams højdepunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . .kr. 15.900

15 dages rundrejse med dansk rejseleder – Lars Bomgaard. 3

nt. Ho Chi Minh – 2 nt. Nh Thrang – 2 nt. Hoi An – 2 nt. Hue – 1

nt Hanoi – 1 nt. Halong Bay – 1 nt. Hanoi. Alt er inkluderet: Alle

måltider, drikkepenge samt skatter og afgifter, mad og drikkevarer

på flyet.

Eksklusive,Eksotiske

BADEFERIER

Eksklusive, eksotiske Badeferier

Fjerne Østen for livsnydere

PHUKET

Lækkert 4 stjernet

fra kr. . . .. . . . . . . . . .9.775

KRABI Lækkert 4 stjernet

Suveræn eksotisk oase

fra kr. ...............9.775

fra kr. . . . . . . . . . . . .8.990

KHAO LAK

Paradis Suveræn Resort, eksotisk rent paradis oase

fra kr. . . . . . .. . . . . . .9.190

KOH SAMUI

Helt KHAO nyt resort, LAKChaweng Paradise beach

fra Resort, kr. .. rent . . . . paradis . . . . . .12.850

BALI

4 stjernet luksus på stranden

fra kr. . . . . . . . . . . . 10.100

LOMBOK Flot resort

LOMBOK på Senggigi Beach

Flot resort på Senggigi Beach

fra kr. . . . . . . . . . . . . 9.750

Fjerne Østen for livsnydere

PHUKET

KRABI

fra kr. ...............8.990

fra kr. ...............9.190

fra kr. ...............9.750

LANGKAWI Fantastisk

Fantastisk resort på resort stranden på stranden

fra kr. . . . . . . . . . . . 10.250

fra kr. .............10.250

Priser ved 12 dage inkl. skatter og

afgifter.

Vi har hoteller for enhver smag, og

i alle prisklasser.

Kulturelle rundrejser i

særklasse Ægypten

Ta’ med på Danmarks eneste kulturelle

rundrejser med dansk guide og Egyptolog.

Ingen andre tilbyder så stort indblik i

Ægyptens fantastiske historie.

11 dages rundrejse – ”Nilens Juvel”

Pris pr. person. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .fra kr. 10.875*

Dinnercruise i Cairo, Pyramiderne & Sfinxen, Khan El Khalili

Basaren, Det ægyptisk museum, Citadellet og Alabaster

Moske’en, Koptisk Cairo, Den hængende kirke, 5 dg. krydstogt

på Nilen, sejltur med Felukka, Aswan dæmningen, Kongernes

Dal, Memnon kolosserne, Luxor- og Karnak templerne.

Afrejsedatoer: 11. okt., 9. nov., 21. dec., 11.jan., 8. feb., 7.

mar., 21. mar. & 18. apr.

15 dages rundrejse – ”Nilens Dronning”

Pris pr. person . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . fra kr. 14.575*

Den ultimativ kulturelle rundrejse i Ægypten inkluderer samtlige

seværdigheder, 5 dg. krydstogt på Nilen samt 4 dg. krydstogt

på Lake Nasser. Her ser vi ligeledes Abu Simpel, Nefertaris

Tempel, Lys- & lydshow i Abu Simpel, Ibrim Palace fortet,

Amada templet, El Derr Templet og Benuts grav. Wadi el

Saboaa templet og El Dekka Templet og meget meget mere.

Afrejsedatoer: 22. okt., 19. nov., 21. jan., 18. feb. &

31. mar.

*Eksklusiv skatter og afgifter

Indigo Rejser

7023 0733 • indigorejser.dk

man., ons., fre. 9-16.30 • tirs., tors. 9-20 - søn. 10-16

SENIOR·TID kalender

nikoline Werdelin På TeaTreT

Til september vil Aalborg Teater endnu engang byde publikum

på et Nikoline Werdelin stykke. Denne gang er det

med komedien ”Natmandens Datter”. Nikoline Werdelin er

især kendt for sine striber, som med sin bidende og karakteristiske

humor rammer den danske folkesjæl lige på kornet.

I stykket ”Natmandens Datter” befinder vi os i København

i 1770rne. Her følger vi en ung tjenestepige, der forsøger at

bryde med sin sociale arv ved at lære at læse. Og selvom det

kan lyde banalt og trivielt, bliver stykket det stik modsatte.

Med intriger, fatale fejl, kærlighed og udnyttelse er forestillingen

intet mindre end ”en forførende teateroplevelse” som

Børsens teateranmelder skrev da stykket blev vist på Grønnegårds

Teatret i København. Stykket har premiere den 15.

september og man kan læse meget mere om både forestilling

og Aalborg Teater på hjemmesiden www.aalborg-teater.dk

naTionalmuSeeT fylder 200 år

I år fylder Nationalmuseet 200 år og hvad ville så

være mere nærliggende end at besøge det gamle

museum. Både de permanente udstillinger og

særudstillingerne byder altid på interessante

oplevelser og det kan blandt andet anbefales at tage til hovedstaden

og se de permanente udstillinger. Den historiske

udstilling Danmarkshistorier 1660-2000 er meget anbefa-

lelsesværdig. Her får man en sammenhængende fortælling

om de seneste 340 års historie med mere end 5000 forskellige

genstande. Museet ligger i smukke omgivelser lige op

ad Christiansborg og Christiansborgs Slotskirke, som man

ved samme lejlighed kan aflægge et besøg. Se mere på hjemmesiden

www.natmus.dk.

ørkenenS Sønner

Gennem hele sommeren og her i efteråret drager Ørkenens

Sønner på Danmarksturne. I de største byer landet

over får publikum mulighed for at se og opleve nogle af

vores ypperste kunstnere og komikere i en yderst og meget

anmelderrost forestilling. Med en humor der på en gang er

usandsynlig plat men også knivskarp er det i den grad en

god ide at få indløst billet hurtigst muligt. For der er nok

ingen tvivl om at billetterne bliver revet væk. Skulle det

være gået nogens næse forbi, er det den sædvanlige besætning

bestående af Niels Olsen, Asger Reher, Søren Pilmark

og Henrik Kofoed der iklæder sig ørkenkostume og underholder

publikum.

muSik

Og selvom november kan forekomme trist og grå er det ikke

ensbetydende med at man behøver at holde sig indenfor

husets fire vægge. I Odense løber Odense Folk Festival af

stablen fra den 15. til den 18. november. Det er 17. gang der

holdes festival i Odense og efterhånden har festivalen fået

opbygget et ry som en af Danmarks bedste og mest hyggelige

folkfestivaler. Programmet er i skrivende stund ikke

helt fastlagt, men man kan læse meget mere på

www.odensefolkfestival.dk

SeniorTid 19

Af Ennovator. Foto: Ennovator.


Af Christian Henriksen. Foto: Christian Henriksen.

Senior- og sejlerliv i Strib

Som gammelt trafikknudepunkt mellem Jylland og fyn, ligger den lille nordvestfynske by Strib

ud til det smukke lillebælt. Selvom lillebæltsbroen, med sin evige og ubrydelige trafik ikke

ligger meget mere end fem kilometer væk, føles Strib alligevel som en fredfyldt og stille oase,

væk fra stress og jag.

SeniorTid er taget på besøg på lystbådehavnen i Strib for at

indsnuse og beskrive livet blandt sejlere og brugere i den lille

havneby. For lille er byen. Med sine godt 4000 indbyggere

syner den ikke af meget på det store Danmarkskort. Men

ikke så snart man er kommet indenfor bygrænsen og ned til

havnen, mærker og føler man en stemning, som næppe findes

ret mange andre steder i Danmark.

Denne solbeskinnede og smukke majdag på lystbådehavnen

i Strib har vi sat en række af havnens brugere i stævne.

Vi vil høre lidt om havnen, dens historie og ikke mindst livet

på og omkring den lille Lystbådehavn i Strib.

lySTbådehavnenS hiSTorie

Havnefoged Knud Larsen tager imod da vi ankommer denne

formiddag i maj.

”Nu skal jeg straks finde nogle der gider at snakke med

dig”, siger han, da han tager imod. Og ganske rigtig. Efter en

hurtig runde blandt skibene i havnen, har Knud fået samlet

fem-seks personer, der velvilligt og hjertens gerne sætter sig til

rette i det lille klublokale på lystbådehavnen. Helge Nielsen,

Hans Sørensen, Ib Jensen, Torben Jakobsen og Karl Hansen

og så selvfølgelig havnefoged Knud Larsen, er alle brugere af

lystbådehavnen og har været med i et utal af år.

Og der skal ikke mange stikord til før snakken går lystigt

derudad. I løbet af ganske få minutter har vi allerede berørt

havnens historie og oprindelse, og været inde på både Gunnar

Olie-Madsen og Osten, som begge på hver deres måde havde

tilknytning til Strib havn. Og sådan bliver ordene ved at

komme fra de seks, og jeg har for længst opgivet at holde styr

på, hvem der siger hvad. I stedet vælger jeg at lytte og suge

til mig, for de seks mennesker i Strib har i sandhed noget på

hjerte.

”Lystbådehavnen kom op at stå i begyndelsen af 70´erne.

Indtil da var det en driftig oliehavn med ESSO som den store

aktør og ejer. Og Strib havn var også en gammel færgehavn,

der fragtede togene over bæltet mellem Jylland og Fyn”, fortælles

der. Men i 1972 købte en lang række Stribborgere den

gamle havn med henblik på at gøre den til en lystbådehavn.

”250.000 kroner gav vi. Mange penge, men jo ikke en

formue – heller ikke dengang. Og i og med vi delte beløbet

op i anparter, var det ikke så svært at betale”.

Og på den måde kom en af Danmarks smukkest beliggende

lystbådehavne op at stå. Lystbådehavnen ligger i det

område man blandt sejlere kalder ”Tragten”. Tragten fordi

det er her Lillebælt og det sydlige Kattegat mødes. Og som

de siger:

”Her kan du sejle i al slags vejr. Lige ud for havnen er

vandet blikstille, men vil du mærke suset, tager det ikke mere

end en halv time at komme ud på åbent hav. Og det benytter

mange sig af”.

uvurderligT kammeraTSkab

Mens vi sidder der og snakker om livet i almindelighed og

sejlerliv i særdeleshed, kommer der hele tiden nye mennesker

ind og ud af klubhuset. Og man mærker lynhurtigt, at der

et helt specielt forhold mændene imellem. Et forhold der

bunder i mere end bare sejlbåde, og et forhold der har mange

år på bagen.

”Den lokale præst kalder os ”et mindre Christiansborg”.

Fordi vi om morgenen mødes og får ordnet hele verdenssituationen

– både i Strib og i Danmark”.

Og det er tydeligt at sammenholdet og kammeratskabet

for de mænd vi mødes med i dag er af kolossal betydning.

Og man kunne fristes til at spørge dem, om det, at komme

så meget på havnen, ikke bare er et pusterum fra livet derhjemme.

Men det er det ikke!

”Vores koner og familier er også med, når det kan lade sig

gøre. Men det er klart, det at gå og sysle med bådene og gøre

dem i stand, det deltager de ikke så meget i. Det ordner vi

selv, og med hjælp fra hinanden”.

Selvom det kan være svært at få en bådplads ikke alene i

Strib havn, men i hele landet, er der ikke noget der forhindrer

én i at bevæge sig ud i sejlerlivet. Det behøver ikke at være så

dyrt at få en båd. - Det er ikke nødvendigvis dyrere end så

mange andre hobbyer. Og har man lysten og gejsten betyder

penge ikke så meget.

Og SeniorTids udsendte får da i hvert fald lyst til få sig

en sejlbåd med dertilhørende bådplads. Ikke mindst i Strib,

hvor der denne dag i maj er forbilledligt smukt og fredfyldt.

20 SeniorTid

More magazines by this user
Similar magazines