Holger Juul Hansen - Lollands Bank

SENIOR·TID
Efterår 2006 · 6. årgang
Din pension, min pension
Elektroniske stævnemøder
En mand med tre talenter
Bøger i øregangen
Holger
Juul Hansen
“Jeg er jo bare
skuespiller”
SeniorTid 1

www.volkswagen.dk
Med California
har rejselysten ingen grænser.
ANNONCE
California Trendline og Comfortline er en komplet rullende
hotellejlighed.
Alle faciliteter til en vellykket ferie er indbygget, og
California har kørekomfort som en personbil i luksusklassen.
. Elektrisk vippetag
. To sovepladser i stuen og to på 1. salen
. Manuelt klimaanlæg (Comfortline)
. Isolerende dobbeltglas (Comfortline)
. Masser af skabsplads
. 180 grader drejelige forstole
. Multibord til indendørs og udendørs
brug
Der er et stort program med moderne benzin- eller TDI
motorer, og 12 års garanti mod gennemtæring.
Priser fra kr. 444.764 med 104 hk TDI motor, ex. lev.
. Klapstole til udendørs brug
. Køleboks 42 liter
. To gaskogeblus
. Stålvask med vandhane
. Ferskvands- og spildevandstank,
hver 30 ltr.
Volkswagen Tour forhandlere:
Svend Christensens Autohus A/S Valby, tlf. 3619 0200
SMC-Biler Odense A/S Odense tlf. 6311 8500
SMC-Biler Århus Nord A/S Århus tlf. 8741 8500
2 SeniorTid

Indhold Efterår 2006
Side 4
En ung mand i en ældre krop
Interview med Holger Juul Hansen
Side 9
Jul i den gamle by
Andesteg, brun sovs og juletræ
Side 15
En mand med tre talenter
Interview med Finn Ulf Grabowski
Side 6
Din pension, min pension
Særeje i stedet for fælleseje
Side 11
Acus Punctura
Kinesisk behandlingsform
Side 19
SeniorTid kalender
Lidt inspiration for alle
Udgiver og produktion: BM Samarbejdet · Toldbodgade 33, 3. sal · Postboks 9019 · 1022 København K
Layout, annoncesalg og journalistik: Ennovator · Skolegade 5, 5. · 8000 Århus C
Forsidefoto: Morten Søby Andersen
Side 8
Elektroniske stævnemøder
Dating for de 40+
Side 12
Når religion og kunst mødes
Museet for Religiøs Kunst
Side 20
Bøger i øregangen
Danskerne er blevet glade for lydbøger
SeniorTid 3

Af Jacob Egevang. Foto: Morten Søby Andersen
Vi går ind ad den store port til Nordisk
Film, mens et par hundrede medarbejdere
holder frokostpause uden for
i septembersolen. Holger Juul Hansen
går hjemmevant over gården, og på
vej mod det gamle Studie 2 hilser fl ere
En ung mand i en ældre kr
Nordisk Film folk ærbødigt på den
mand, der i selskab med alle de andre
kendte ansigter fra ”Matador” bibragte
fi lmselskabet en af de allerstørste kassesucceser
gennem tiderne.
”Det er herligt at være herude igen,
men det er også vemodigt. Der er sket
meget siden dengang. Her virker stadig
meget hyggeligt, men det var jo noget
helt særligt, dengang da Erik Balling
var chef herude. Han gjorde Nordisk
Film til en familie”.
”Matador” bliver i øjeblikket sendt
på dansk tv for sjette gang, og ses hver
lørdag af næsten halvanden million seere.
Serien er uden sidestykke den mest
populære tv-produktion nogensinde.
Den har samlet danskerne omkring tvskærmene
i tre årtier og er uden tvivl
på linje med både Kongehuset, fodboldlandsholdet
og H.C. Andersen,
når man forsøger at indkredse dansk
kultur som begreb.
Synes du, at vores kultur i dag mangler
et nyt ”Matador”. Noget, der samler
os danskere?
”Hmm, det er svært at svare på. Jeg
synes for så vidt, at kulturen har blomstret
ganske kolossalt og forgrenet sig
på en masse områder. Jeg synes ikke,
at Danmark mangler kultur, men det
samlende moment, det er svært at lave.
Og så må vi ikke glemme, at der med
”Matador” også kom noget nostalgi
ind i billedet. Vi kan jo alle sammen
godt lide at få et gammelt fotoalbum
mellem hænderne, og Lises (Nørgaard,
red.) tekst vækker lidt de samme følelser”,
fortæller Holger Juul Hansen.
LARS VON TRIER ER GAL – OG GENIAL
Holger Juul Hansen har gennem sin 60årige
karriere som folkekær skuespiller
spillet på alle talentets mange strenge.
”Matador” er i publikums øjne nok den
største bedrift, men Juul Hansen har
også tilbragt 25 år som fast mand på
Det Kongelige Teater, medvirket i et
hav af danske fi lm- og tv-produktioner,
og spillet folkekomedier på Amagerscenen
og Nørrebros Teater. Rollerne
har spændt fra bankdirektør Varnæs
i ”Matador”, over transvestit i en Leif
Panduros ”I Adams Verden”, til Doktor
Moesgaard i Lars von Triers ”Riget”.
”Lars von Trier, han er jo gal”, siger
Juul Hansen med et smil på læben.
”Men han er også genial. Jeg holder forfærdelig
meget af Lars, og jeg elskede at
spille rollen som Moesgaard. Jeg er ked
af, at han ikke fi k gjort sit epos på Riget
færdigt, men undervejs mistede vi jo
både Kirsten Rolfes og Ernst-Hugo Järegård,
og Lars fi k travlt med en masse
andre, spændende projekter”.
Skal man selv være lidt gal for at arbejde
sammen med Lars von Trier?
”Det ved jeg nu ikke. Der var nogen,
som ikke kunne klare hans facon og
hans måde at instruere på. Når en skuespiller
spurgte, om han skulle gå den
ene eller den anden vej i en scene, svarede
von Trier: ’Det må du da selv om,
det er ikke mig, der er skuespiller’”.
JEG ER JO BARE SKUESPILLER
Interviewet bliver afbrudt af en ung
Nordisk Film mand, der træder inden
for i det gamle studie 2, hvor vi befi
nder os. ”Goddav Holger”, siger den
unge mand.
Det viser sig, at han er fi lminstruktør,
og at Holger medvirkede i den unge
mands afgangsfi lm ”Bare Holger” fra
Filmskolen i 2005. Holger Juul Hansen
er tydeligvis begejstret for at gense
en ung kollega, og de har en ordveksling
på et par minutter, hvor man som
udenforstående får fornemmelsen af, at
man er vidne til en samtale mellem to
jævnaldrende, unge mænd.
Holger Juul Hansen er ikke blevet
skånet af livet, og både alder og sygdom
har sat sine fysiske spor, men indeni er
Holger Juul Hansen i bund og grund
en ung mand, der har masser af mod
på og glæde ved livet.
Bliver man klogere på livet, når man
kommer op i årene?
”Nej, det synes jeg ikke. Jeg er da
stadig søgende og i tvivl om mange
ting, men der kommer et stærkere erfaringsgrundlag
med alderen. Jeg ved
lidt mere nu, hvor jeg er 82, hvis jeg
skal være lidt storsnudet, men jeg ved
også, at jeg har glemt mere end den-
gang, hvor jeg var fyrretyve år”, siger
Juul Hansen og slår en lun latter op.
Hvad er så det vigtigste at vide, når
man skal leve et godt liv?
”Det var et ondt spørgsmål. Det tror
jeg ikke, at jeg har talent til at svare på.
Men jeg tror, man skal forsøge at leve
sit liv, så man kan være sig selv bekendt,
men jeg giver mig nødig af med gode
råd. Jeg er jo bare skuespiller”.
JEG ER IKKE SPECIELT UDADVENDT
I tiden efter den første udsendelse
af ”Riget”, var Holger Juul Hansen
selv indlagt på Rigshospitalet med en
kræftsygdom. Personalet på hospitalet
tiltalte konsekvent Juul Hansen som
Doktor Moesgaard, og fl ere medpatienter
kom til ham for at få lægelige
råd om deres sygdom.
Men Holger Juul Hansen glæder sig
altid over at møde mennesker, der har
set ham på fi lm eller på teatret.
”Da bankdirektør Varnæs havde en
affære med bankassistenten Ulla Jacobsen
(spillet af Karen Lise Mynster, red.),
blev jeg antastet af mange kvinder, som
synes, at det dog var for galt. De spurgte
mig, hvordan jeg dog kunne fi nde på
det? De første par gange forsøgte jeg at
forklare Varnæs’ bevæggrunde for affæren,
men forargelsen var så stor, at jeg
til sidst bare gav dem ret i, at det dog
var for galt med ham Varnæs”, fortæller
Juul Hansen og ler.
Anerkendelsen betyder meget for
Holger Juul Hansen, og han blev da
også glad, dengang Dronningen udnævnte
ham til ridder af Dannebrog.
”Når nogen siger noget kvalifi ceret
om mit arbejde, bliver jeg meget glad.
Jeg tror dermed ikke, at den hellige
grav er velforvaret, fordi anerkendelse
også forpligter. Og så har jeg det sådan,
at man ikke skal blive mere glad for
anerkendelsen, end at man kan tage et
ordentligt hak i tuden ugen efter”.
4 SeniorTid

Holger Juul Hansen betragter skuespillet
som det bedste arbejde, han
kunne have, men han har aldrig gjort
det til en livsstil. Han har passet sine
forpligtelser i forhold til premierer,
pressen osv., men har også altid haft
op
behov for at færdes blandt andre mennesker
end skuespillere.
”Jeg tror ikke, jeg er særlig udadvendt.
Jeg har altid passet meget mig
selv, og jeg har lagt vægt på ikke at
sidde på lårene af faget. Min omgangskreds
består af mange andre mennesker
end skuespillere.
MELLEM LIV OG DØD
For et års tid siden blev Juul Hansen
ramt af to blodpropper, som i en periode
gjorde ham blind på det ene øje.
Denne voldsomme omgang sendte ham
igen ud i gråzonen mellem liv og død.
”Jeg fi k jo to blodpropper i hovedet.
Når sådan noget sker, falder hele verden
jo sammen omkring én. Jeg tænkte
meget over, om jeg nu aldrig kom tilbage.
Om jeg endte som en grøntsag, der
skulle sidde et eller andet sted og kigge
ud i luften. Men det lykkedes at komme
tilbage med hjælp fra fremragende
læger og mit meget trofaste bagland”.
Blodpropperne gjorde ikke skade på
Juul Hansens talecenter, men evnen til
at tale blev sløvet lidt, og fysikken fi k
generelt et skub bagud.
”Dengang jeg havde kræft i halsen,
fortalte lægerne mig, at jeg nok ikke
kom til at tale normalt igen. Men min
indstilling var, at jeg nok skulle komme
tilbage, og jeg tænkte på min gamle talelærer
på teaterskolen. Det samme gjorde
jeg sidste år efter blodpropperne. Jeg er
langt fra tilbage på fodballerne endnu,
men jeg gør alt for at holde mig selv i
gang. Jeg har købt en motionscykel, går
lange ture og forsøger at holde hovedet
og tankevirksomheden i gang”.
Holger Juul Hansen er så småt begyndt
at lægge planer for at tage på
landevejen igen med foredrag om sin
60-årige karriere. Om vi får ham at se
på fi lm og teater igen, vil han ikke love
noget om endnu, men lysten til det fejler
ikke noget.
På en nådig sensommerdag i september fi k Nordisk Film besøg af en
af de allerstørste stjerner gennem fi lmselskabets 100-årige historie.
Med sine 82 år på bagen har han stået næsten lige så længe som de
ældste af de røde fi lmstudier i Valby. Som vi går ind ad porten, bliver
de grå hår taget af en vind, og pludselig ligner han en vellagret version
af Harrison Ford. Nordisk Film har fået besøg af Hans Christian
Varnæs fra Korsbæk Bank, af Doktor Moesgaard fra ”Riget”, men
mest af alt af Holger Juul Hansen, som ud over de meget kendte tvroller
har optrådt på de skrå brædder i 60 år.
SeniorTid 5

Af Signe Zacher Carlsen. Foto: Ennovator.
Din pension, min pension
Fra 1. januar 2007 træder en ny pensionslov i kraft, så visse rate- og kapitalpensioner i fremtiden
ikke bliver anset som fælleseje. Det kan få stor betydning ved en eventuel skilsmisse.
Hvis du og din ægtefælle tjener ca. det samme og har hver
jeres nogenlunde lige store arbejdspension, behøver du ikke
foretage dig så meget i kølvandet på den nye pensionslov.
Hvis ikke, er det oplagt at bruge den nye lovgivning som
anledning til et nærmere ”pensions-eftersyn”.
IKKE LÆNGERE FÆLLES FORMUE
Især ægtefæller med stor forskel i pensionsbidraget skal være
opmærksomme på den nye lov. Ved en skilsmisse vil den
part, som har den mindste pension, nemlig i princippet ikke
have noget retsligt krav på den andens pensionsopsparing.
Mange ægtefæller har under den nuværende lovgivning regnet
pensionen som en del af den fælles formue. Måske har
man lavet en “ekstra” pensionsopsparing ved at tage et lån
i den fælles friværdi og sat det ind på den enes pension,
for på den måde at spare penge i skat. Ved
en evt. skilsmisse vil de penge nu ikke automatisk
blive delt mellem ægtefællerne.
Det kommer an på, om pensionsordningen
er rimelig eller ej. Sådanne
tilfælde kan selvfølgelig prøves
ved domstolene, men da loven
er ny, er der endnu ikke præcedens
på området. Og der
er ikke noget i lovteksten,
som garanterer en ligelig
fordeling af pengene.
SØRG FOR DIG SELV
Man kan sige, at med den
nye lov er det op til dig selv
at sørge for, at du er sikret ved en eventuel skilsmisse. Loven
opererer godt nok med et begreb om, at hver ægtefælle efter
en skilsmisse skal være ”rimeligt stillet”, men det er de færreste
som har samme begreber om rimelighed som lovgivningen.
Hvis du har en årlig pension på 135.000 kr., vil du efter
de nye regler altid være rimeligt stillet, selvom din eksmand/
kone f.eks. har en pension på 600.000 kr. om året. En sådan
skævhed skal man derfor aftale sig ud af på forhånd.
ÆGTEPAGT ER LØSNINGEN
Hvis man har “ekstra” opsparing på en kapital- eller ratepension,
vil en ægtepagt ofte være en god løsning. Det er let og
enkelt at få lavet en ægtepagt, så den største forhindring kan
for nogle ægtepar være at tage hul på samtalen i tide. Når alt
er fryd og gammen, er det hverken nærliggende eller særligt
rart at forholde sig til en evt. skilsmisse. Men statistikken
viser desværre, at skilsmisse er en af livets realiteter, og hvis
pensionsformuen er meget skævt fordelt, er det en god idé at
forholde sig til det i tide. Er du i tvivl om, hvordan du er stillet
ved en evt. skilsmisse, kan du altid søge rådgivning i din
bank, så du er helt klar over, hvad der i fremtiden regnes for
”dit”, og hvad der er ”mit”.
ÆGTEPAGT
En ægtepagt er et juridisk dokument, som begge
ægte fæller underskriver, og som tinglyses. I en ægtepagt
kan man præcisere, at visse pensioner ved en
evt. skilsmisse skal være helt eller delvist fælleseje.
6 SeniorTid

ANNONCE
fjerde gang.
Da der er vide rammer for, hvad der
er normalt, kan en lille huskeliste
være nyttig for at vurdere, om man
lider af forstoppelse. En engelsk fysiolog
sagde allerede i 1909, at en hyppighed
fra tre gange om dagen til en
gang hver tredje dag ikke er unormalt
– og den tommelfingerregel er stadig
anvendelig.
Forstoppelse optræder hyppigere
hos ældre og gravide end hos andre
befolkningsgrupper, men alle kan
komme ud for forstoppelse, enten i
kortere perioder eller mere kronisk.
Visse sygdomme og anvendelsen af
en række lægemidler (læs indlægssedlerne
for de produkter, der anvendes)
kan øge risikoen for forstoppelse.
Hvad er Dix?
Dix er et mildt og naturligt plante-
baseret produkt, der stimulerer tarmfunktionen
og dermed afhjælper forstoppelse.
Virkningen er baseret på to
planter: Sennes og kamille med hvert
deres virkeområde:
• Sennes indeholder stoffer, som virker
stimulerende på tarmfunktionen
og fremmer transporten af tarmindholdet
og dermed hyppigheden af toiletbesøg.
• Kamille virker beroligende og kan
dæmpe nogle af de gener, der kan
optræde i forbindelse med forstoppelse
og afhjælpningen af denne tilstand.
Hvornår kan man anvende Dix?
Dix er et naturlægemiddel, som fås
uden recept hos Matas, på apoteket og
i helsekostbutikker.
Produktet er beregnet til at afhjælpe
mindre gener, som man normalt ikke
Hvis man har haft 2 eller flere af
følgende symptomer samtidig, inden
for en tre-måneders periode i det
seneste år, kan der være grund til at
søge behandling:
• At man ved toiletbesøg må
”presse” mere end hver fjerde gang.
• Afføringen er hård eller knoldet
mere end hver fjerde gang.
• Man føler, at man ikke er ”blevet
færdig” mere end hver fjerde gang.
• Man føler, at endetarmen er
”blokeret” mere end hver fjerde
gang.
• Det er nødvendigt at hjælpe
afføringen manuelt mere end hver
• Mindre end tre toiletbesøg om
ugen.
ville søge læge for. Forstoppelse kan
ramme alle og er oftest ufarlig og forbigående,
men kan også være tegn på
andre sygdomme, som bør behandles
i samråd med lægen.
Andre tiltag
Der findes mange ”husråd”, som kan
supplere anvendelsen af Dix. Det kan
være en god idé at spise grove, fiberrige
fødevarer, drikke rigeligt med vand
og få tilstrækkelig med motion.
Dobbelt effekt
Dix virker allerede i løbet af 8-10 timer
og er dobblet effektiv idet præparatet
både virker afførende og beroligende
på maven på samme tid.
Spørg efter Dix hos Matas, på apoteket
eller i helsekostbutikker.
Anvendelse: Naturlægemiddel til kortvarig anvendelse ved forstoppelse. Dosering: 1 kapsel ved sengetid. I særlige tilfælde op til 3 kapsler daglig. Må ikke anvendes til børn under 12 år
uden lægens anvisning. Kontraindikationer: Bør ikke anvendes ved forsnævringer i mave-tarm kanalen eller andre tilstande, der kan forhindre en normal passage gennem denne. Bør
ikke anvendes ved mavesmerter af ukendt årsag. Forsigtighed bør udvises ved betændelsestilstande i tarmen. Interaktioner: Ingen kendte. Graviditet og amning: Generel forsigtighed,
specielt i 1. trimester bør udvises. Bør generelt ikke anvendes uden samråd med læge. Bivirkninger: Kan bevirke mavekolik samt elektrolytforstyrrelser. Dix kan farve urinen gul-brun
ved sur pH og rød ved basisk pH. Overdosering: Ved indtagelse af doser, som giver tynd afføring, eller ved for langvarig anvendelse er der risiko for forstyrrelser i vand- og saltbalancen.
Ved længerevarende overdosering kan udvikles leverbetændelse (toksisk). Ved langvarig brug kan udvikles en atonisk ikke-funktionel tyktarm.
SeniorTid 7

Af Lars Knudsen. Foto: Morten Søby Andersen.
Elektroniske stævnemøder
Hjemmesiden www.40plus.dk gik i
luften den 24. juli 2006. I dag er den
et rart mødested for folk omkring de
40 og op efter. Efter de første to måneder
er der allerede mere end 2.000
faste brugere.
Lene Jensen har startet en
hjemmeside på internettet,
hvor seniorer har mulighed
for at fi nde nye venner og
bekendtskaber, hygge sig
med at udveksle ideer og
erfaringer, eller måske fi nde
sig en ny kæreste.
Kvinden bag www.40plus.dk er selv
en moden kvinde. Hun hedder Lene
Jensen, er 52 år, og bor i Skive. Hun
trådte sine barnesko på Amager, men
valgte for ca. 20 år siden at fl ytte fra
Københavnsområdet til Skive i det jyske.
Drømmen om det lykkelige liv i et
bofællesskab i landlige omgivelser delte
hun med 4 andre aktive unge
mennesker. Men 2
år efter fór de
skrigende ud over markerne i hver sin
retning. ”Det var mere udfordrende
end et ægteskab”, husker Lene Jensen.
Lene Jensen blev skilt fra sin mand
for et års tid siden. Hun har en baggrund
som pædagog, og ved siden af
arbejdet med hjemmesiden underviser
hun både børn og voksne i musik på
aftenskole. Hun nyder sin nyfundne
travlhed med at passe dating-aktiviteterne
på hjemmesiden. Et arbejde som
beskæftiger hende op imod 40 timer
om ugen.
For Lene Jensen startede interessen
for net-dating med, at hun begyndte
at besøge forskellige dating- og forumsider
på internettet, for at fi nde nogle
mennesker at dele interesser med. Hun
blev irriteret over de mange reklamer,
der hele tiden poppede op – og så var
det mange steder for dyrt at anvende
dating-siderne. Hun tænkte: ”Det kan
ikke være rigtigt, at der ikke fi ndes
bedre muligheder for dating på internettet”.
DER SKAL VÆRE DEJLIGT AT VÆRE
Hun fortæller om sine egne erfaringer
med net-dating: ”Jeg syntes, at de
fl este dating-hjemmesider bærer præg
af at være én stor reklameskov. Inden
jeg startede www.40plus.dk, sad jeg
ofte ved computeren og chattede med
folk, og ville egentlig bare fi nde nogle
søde mennesker at snakke med. Men
kombinationen af at man mange steder
krævede en for høj pris af brugerne,
og samtidigt nærmest forlanger at få at
vide hvilket skonummer man bruger,
gjorde, at jeg fi k ideen til en hjemmeside,
hvor det drejer sig om, at der skal
være dejligt at være”.
Lene Jensen besluttede sig for, at
www.40plus.dk skulle være gratis at
bruge. På hjemmesiden er det muligt
at oprette sin egen profi l, og skrive til
andre profi ler. Man kan samtidig deltage
i en række forskellige fora, for eksempel
”Politik”, ”Job”, ”Dyr”, ”Værktøjskassen”,
”Den holistiske verden” og
”Hyggesnak”.
Og responsen fra brugerne har været
overvældende. Som en bruger skrev:
”Jeg så denne side i starten af august og
fandt allerede 2 uger efter manden for
mig. Det er fantastisk, at det kan lade
sig gøre at fi nde HAM på internettet,
efter så få dage”.
Et par gode råd om net-dating fra
Lene Jensen: ”Er man en garvet netdater,
er det nemmere at navigere rundt
i det efterhånden store antal tilbud af
dating-hjemmesider.
Men hvis man er ny på internettet, er
det vigtigt at fi nde et dating-sted, hvor
man selv passer ind aldersmæssigt, og i
forhold til hvad det er, man vil. Og så
behøver det altså ikke at koste penge.
Man kan fi nde hjemmesider der er gratis.
Kort sagt: Det skal være hyggeligt,
det skal være overskueligt, og man skal
føle sig velkommen”.
8 SeniorTid

Jul i Den Gamle By
For mange østjyder hører et besøg i Den Gamle By
i Århus ligeså meget julen til, som andesteg, brun
sovs og gaver under juletræet. Det er en tradition
i traditionen og handler om genkendelsens glæde,
som man også kender den fra Disney juleshow på
DR juleaftensdag. Julen er ikke helt rigtig uden. Her
er man ligeså spændt på årets nye tiltag og udstillinger,
som den med barnesind er det med årets tegnefi
lmsoverraskelse, præsenteret af Klokkeblomst.
For de fl este betyder adventsdagene at tænde et lys i kransen, et
hyggevisit hos familie eller venner eller blot en kærkommen lejlighed
til lidt afslappende hjemlig hygge, men for museumsinspektør
Allan Leth Frandsen og hans kolleger i Den Gamle By, er det den
tid på året, hvor der er allermest drøn på geschæften. ”Sidste år
havde vi 106.000 besøgende fra midten af november til 1. januar,”
lyder det stolt fra museumsinspektøren, der håber på endnu fl ere
gæster i år, hvor man planlægger endnu fl ere tiltag end normalt.
I julemåneden kan publikum i alle aldre vælge og vrage i det imponerende
udbud af mangeartede udstillinger og stemningsfyldte
tiltag. Et lille udsnit af de mange oplevelser, man kan få med i
bagagen, omfatter blandt andet et husfl idsmarked, hvor man kan
købe unikke, håndværksmæssige julegaver, opleve gammeldags
ølbrygning, Holbergkomedie på original dialekt, børneskattejagt,
samt udstillingen dansk jul i 300 år, der vil brede sig over hele
byens område.
ÅRETS NYE TILTAG
Traditionen tro lancerer Den Gamle By også i år fl ere særudstillinger
i anledning af julen. Foruden en udstilling af de 4 udgaver
af Peters Jul og udgavernes skiftende illustrationer, præsenteres en
imponerende samling af julekalendere fra de tidligste afskygninger
i 1932 op til i dag. ”Sidste år lavede vi en efterlysning af julekalendere
i aviserne, og det er væltet ind. Vi har simpelthen en kæmpe
samling”, udtaler museumsinspektøren. Her vil der blandt andet
blive lejlighed til at nærstudere fl otte 3-dimensionelle modeller, eksempelvis
afbilledet som Rundetårn eller et sørøverskib.
Derudover vil der i år for første gang
i Den Gamle Bys historie indgå gammeldags
elektrisk gadebelysning i det
samlede stemningsudtryk. Det vil blive
en del af det gadebillede, som skal illustrere
julen i år 1927. Eller som Allan
Leth Frandsen udtrykker det: “Det
vil se ud som da Mads Skjern kom til
Korsbæk”, og henviser til den folkekære
tv-serie Matador. Her stiftede man
også for første gang bekendtskab med
granguirlander i gaderne og et juletræ
på torvet, og derfor vil disse elementer
også indgå i oppyntningen af Den
Gamle Bys juleunivers.
DEN GAMLE BY ER INDBEGREBET AF
DANSK JUL
På trods af detailhandlens stadig mere
intense kamp for at overbevise befolkningen
om, at det først er rigtig jul,
når dankortet er rødglødende, og kassekreditten
i bund, er der, ifølge Allan
Leth Frandsen, imidlertid et andet billede
på julen, som de fl este danskere i
overvejende grad bekender sig til: ”Jul
hører meget sammen med tradition og
nostalgi. Der er ikke noget, vi hellere
vil, end at køre rundt i kane i snevejr,
når det er jul – selv moderne mennesker
drømmer om det. Det er jo Peters
Jul og Højt fra træets grønne top, der tilsammen
konstituerer den danske jul”.
Museumsinspektøren og hans medarbejdere
har mange års ekspertise i at
hensætte publikum i en tidslomme,
hvor netop det univers kommer til live
gennem salmesang og duft af brændte
mandler, fl akkende stearinlys i vinduerne
og hjemmelavet glögg til den indre
varme. Alt taler for, at et besøg i Den
Gamle By igen i år vil være den korteste
vej til ægte julestemning.
SeniorTid 9
Af Kristian Holten. Foto: Arkiv – Den Gamle By.

DU FÅR:
Kør-selv tilbud til SeniorTids læsere
3 dage på hotel i Sverige
2 overnatninger • 2 morgenbuffeter
2 enkle svenske aftenbuffeter
På Clarion Collection Hotel Fregatten i Varberg kan I forkæle jer selv med nogle
afslappende dage. Hotellet ligger ved Varbergs havn og lige i nærheden af strandpromenaden.
Her kan I lade jer forkæle med skønne behandlinger i hotellets wellnessafdeling,
Kurortstaden. Velgørende luksus og velsmagende måltider er ikke det
eneste, I kan nyde på Fregatten. Når I bevæger jer ud i Varberg, vil I hurtigt opdage,
at det er en hyggelig lille by og en perfekt ramme om dage med fokus på fred, ro og
afslapning. God rejse!
Ankomstdatoer: Fredage i perioden frem til 15.12.06 & 05.01.07 - 15.06.07.
Gode børnerabatter: 1 barn op til 6 år gratis i forældres seng.
1 barn op til 15 år halv pris i forældres værelse.
SPAR KR. 121,-
3 DAGE – KR.
799,pr.
person i dobbeltværelse
MALERISK OG ROMANTISK
ANNONCE
1199,-
4 DAGE – KR.
pr. person i dobbeltværelse
4 dages ophold på 3-stjernet hotel
DU FÅR: DU FÅR:
3 overnatninger • 3 morgenbuffeter
3 to-retters middage/buffet
Ramada Hotel Stade
Tag til Nordtyskland - til det smukke område ved Elben, vest for Hamborg, som kaldes
Altes Land. Dette lille paradis nås på blot 2 timer fra den dansk/tyske grænse. Og
ved en biflod møder I den gamle, smukke hansestad, Stade, med maleriske bindingsværkshuse
og romantiske gader. Fra det flotte 3-stjernede Ramada Hotel Stade,
som ligger lige ned til floden, er der kun få minutters gang til den gamle bydel. Hotellet
er forbundet med et spændende underholdningskompleks med blandt andet biograf,
bowlingbane og diverse restauranter, så her er masser af aktivitetsmuligheder.
Ankomstdatoer: Valgfri ankomst i perioden frem til 18.12.2006
& 01.01. - 31.05.2007.
Gode børnerabatter: 1 barn op til 6 år kr. 25,- pr. nat i forældres seng inkl. børnemenu.
1 barn op til 14 år halv pris i forældres værelse.
Ribe Byferie
SPAR OP TIL KR. 200,-
3 DAGE – KR.
fra 599,-
pr. person i lejlighed
Clarion Collection Hotel Fregatten
Vikinger i Ribe Foto: Ribe Turistbureau
3 dage i Ribe Byferies 4-stjernede lejligheder
2 overnatninger • 2 morgenmadspakker
1 to-retters middag • El, vand, varme, slutrengøring
Fri entré i Ribe Svømmebad
RibePas - 20% rabat på byens attraktioner
Ribe appellerer til alle. Og det har måske noget at gøre med den romantiske stemning,
der altid hviler over byen med de skæve huse og brostensbelagte stræder. I bor
i Ribe Byferies rummelige lejligheder med eget køkken. Der er masser af aktiviteter
for børn - både udendørs og indendørs. Lige udenfor Ribe venter Vadehavet, digerne
og resten af den forunderlige flade natur.
Ankomst: Tilbudet gælder med valgfri ankomst i perioden 05.01. - 09.07.
og 11.08. - 26.12.2007. Ankomst 11.02. - 27.10.2007 - pristillæg kr. 100,- pr. person.
Gode børnerabatter: 2 børn op til 2 år gratis i forældres seng.
5 børn op til 15 år halv pris i egen seng.
Gælder også ved kun én betalende voksen + enkeltværelsestillæg.
DTF travel fylder 15 år! Det fejrer vi med masser af jubilæumstilbud – se mere på www.dtf-travel.dk
Bestil rejsen tlf.:70 23 14 10 eller på www.dtf-travel.dk
Indtast annoncekoden SENIORTID i tekstfeltet til venstre og få rejsen til specialpris!
10
Kun slutrengøring. Ekspeditionsgebyr kr 59,-. Afbestillingsforsikring kan købes. Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl.
Sparbeløbet er i forhold til hotellets vejledende normalpris – med forbehold for specialtilbud. Ekskl. miljøafgift.
SeniorTid

Akupunktur har i mange år været anset for at være en alternativ
behandlingsform, men fl ere og fl ere danskere tyr til nålene
for hjælp til at lindre smerter eller helbrede alvorligere sygdomme.
Men hvad går akupunktur egentlig ud på? Virker det
på alle? Og gør det ondt?
Navnet akupunktur kommer af de latinske
termer ”acus”, som betyder nål,
og ”punctura”, der betyder at stikke.
Grundideen er, at patienten får sat nåle
i bestemte punkter på kroppen for at
behandle en bestemt sygdom eller lidelse.
Der er mange gode grunde til at udsætte
sin krop for prikken og stikken.
Akupunktur har vist sig effektivt mod
blandt andet gigt, rygsmerter, maveproblemer,
for højt blodtryk, kredsløbsproblemer,
eksem og hovedpine/migræne.
1,3 MILLIARD KINESERE KAN UMULIGT
TAGE FEJL
Hvad kineserne har brugt som behandlingsform
i mere end 4.000 år, er i den
vestlige verden først blevet anerkendt af
WHO som helbredelsesmetode i 1979.
Og det til trods for, at der i mange år
har forelagt gode resultater for en lang
række sygdomme og lidelser.
Den kinesiske tradition bygger på
fi lo s ofi en om et vekselspil mellem to
modsatte principper – Yin og Yang. Så
længe de to kræfter er i balance i kroppen,
er mennesket sundt. I akupunktur
påvirker man bestemte akupunkturpunkter,
som er slutpunkterne på det,
man kalder meridianbaner i kroppen.
Punkterne er forbundet parvis, og til
bestemte organer. Når man påvirker
et akupunkturpunkt, påvirker man
livsenergien (Qi), som fl yder i meridianerne.
Har man et dårligt helbred, er
cirkulationen blokeret, og akupunktøren
påvirker da energistrømmen med
en nål for at genoprette balance i energiforløbet,
og dermed afhjælpe problemet.
Man aktiverer med andre ord Qi,
og prøver at få kroppen til selv at gøre
sig rask.
FØR, UNDER OG EFTER
Men hvordan foregår det helt konkret?
Akupunktør Käte Weber fortæller:
”Ved den første behandling ser
akupunktøren på hele mennesket, og
ikke kun på f.eks. den arm, klienten
har ondt i. Derfor er det utroligt vigtigt
at oplyse om, hvordan man i øvrigt
fungerer. Akupunktøren stiller en
lang række spørgsmål om patientens
helbredsmæssige tilstand, og derudover
anvender akupunktøren f.eks. en pulsdiagnose
eller en tungediagnose. Ud
fra den samlede diagnose lægges der
så en behandlingsplan, og så går man
i gang med nålene”.
Det er meget forskelligt, hvor mange
nåle man bruger, men det er ikke ualmindeligt
med 10-15 nåle, fortæller
Käte Weber. Nålene stikkes 3-5 mm.
ind i huden, og man ligger derefter en
halv times tid med nålene i. ”For de
fl este føles det afslappende, og mange
falder i søvn. Nogle kan mærke en kløe
eller summen, hvor nålene sidder.”
MED SMERTE SKAL SMERTE FORDRIVES
– ELLER?
Mange tøver med at gå til akupunktur
af frygt for, at det gør ondt. Käte Weber
beroliger: ”Nogle punkter mærker man
slet ikke. Andre mærker man kortvarigt,
når nålen sættes i, men det er faktisk
relativt smertefrit. De fl este siger:
’Hold da op – er det ikke værre? Så var
jeg kommet noget før’”. For børn og de,
der er bange for nåle, er laser en anden
mulighed. Her bruger man laseren på
punkterne i stedet for nålene.
GODE RESULTATER
På spørgsmålet, om det virker på alle,
svarer Käte Weber: ”Det virker på rigtig
mange. Der er ganske få, som ikke
får en reaktion, men det er yderst sjældent”.
Käte Weber har selv mærket effekten
af akupunktur helt tæt på,
da hun startede med at uddanne
sig til akupunktør.
”Jeg fi k et barn, der var
allergiker fra starten.
Han var allergisk overfor
alt, lige fra dyrehår
til fødevarer. Han
trivedes dårligt, og
jeg havde fast klippekort
til lægen.
Jeg tænkte, det går
ikke. Jeg er nødt til
at fi nde noget alternativ
behandling,
og valget faldt så
Acus Punctura
på akupunkturen.
Jeg tænkte: ’Dén
har været brugt i så
mange år – den må da
have noget i sig!’”
Käte Weber tog sin
uddannelse og begyndte
undervejs at behandle sin
søn. ”Han kom sig langsomt,
og har i dag ingen former for
allergi. Nu er han topidrætsdreng”,
siger hun stolt. ”Det
er simpelthen akupunkturen,
der har gjort ham
stærk”.
SeniorTid 11
Af Stine Schou. Foto: Ennovator.

Af Kristian Holten. Foto: Morten Søby Andersen.
I fredfyldte, smukke omgivelser ud til Lem Vig ligger Museet for Religiøs Kunst – Lemvigs nye vartegn,
ifølge både borgere og politikere. Engang var det fi skeriet, der var byens stolthed, men samfundsudviklingen
og en lille kerne af kunstinteresserede ildsjæle ville det anderledes. I takt med
at dele af lokalsamfundets faste institutioner langsomt er under afvikling, har museet formået at
blomstre op, som et tidstypisk tegn på en identitetssøgen og spejling i andre kulturer og religioner.
Når religion og kunst mødes
Den kæmpemæssige, elegante glasfacade
refl ekterer det rolige vand i indsejlingen
til Lemvig fi skerihavn, og
den friske havgus indbyder nærmest til
klarsyn og indre ro. Museum for Religiøs
Kunsts fysiske fremtoning vidner
om et moderne kunstmuseum fast forankret
i et stolt og traditionsrigt lokalsamfund,
der bugner af historie.
At et museum for religiøs kunst har
fået succes i det vindomsuste Vestjylland,
højborg for den indremissionske
menighed, er for mange nok ikke den
store overraskelse, men ikke desto mindre
var museets opstart præget af stor
modstand, blandt andet fra det lokale
byråd. Man mente, at et så nichepræget
initiativ ville være en dødssejler, men
takket være en kombination af god timing,
dygtig ledelse, frivillig arbejdskraft
og en passioneret fællesskabsånd,
er det, der startede som skepsis, for
længst blevet afl øst af entydig opbakning
fra alle sider.
FRA IDEAL TIL REALITET
Museumsdirektør Dagmar Warming
udtaler, at museet egentlig allerede startede
tilbage i slutningen af 80’erne som
en forening, hvis primære formål var at
skaffe udstillingsplads til billedkunstneren
Bodil Kaalunds originale bibelillustrationer,
som endeligt udkom i
1992. Kunstnerens mangeårige arbejde
med en totaludsmykning af Lemvig
kirke havde på egnen bidraget til en
naturlig debat, ikke blot omkring kunstens
rolle i forhold til kirke og religion,
men også om ”de store eksistentielle
spørgsmål om liv og død og tilværelsens
mening og sammenhæng”, som Dagmar
Warming udtrykker det. Set i lyset
af de moderne kunstneres tendens til at
skrælle de dybereliggende betydningslag
væk, så man behovet for et museum,
der kunne skabe grobund for universel
tankevirksomhed og refl eksion – et behov
der absolut ikke har været faldende
på grund af den stigende globalisering
og nødvendigheden af større kulturel
accept og forståelse samfundene imellem.
Det oprindelige mål blev offi cielt
nået i 1994, hvor Bodil Kaalunds 159
bibelillustrationer udgjorde museets
første udstilling. I takt med at museet
fl ere gange er blevet udvidet, senest ved
åbningen af en ny fl øj i juli 2006, er
den faste Kaalund-samling i tidens løb
blevet suppleret af knap 40 særudstillinger,
hvoraf de mest celebre har været
af nordmanden Edvard Munch og
franske Marc Chagall.
IKKE KUN BIBELSKE VÆRKER
For Dagmar Warming, er det væsentligt
at pointere, at museet på ingen
måde er afgrænset til at udstille kunst
inspireret af den kristne religion. ”For
eksempel har vi udstillet den færøske
maler William Heinesen, som bestemt
ikke ville betegne sig selv som kristen,
tværtimod, han var ateist. Men selv for
en ateistisk kunstner er der jo en tilgang
til livet, om han så vil det eller ej,
og det er den, der er interessant”. Også
en buddhistisk og islamisk inspireret
udstilling er på ønskesedlen, men indtil
videre er der meget materiale på egne
fronter, der trænger sig på og endnu
ikke er blevet vist. Man har for eksempel
planlagt en udstilling næste år med
Bjørn Nørgaard, som blandt andet vil
omfatte hans nadverfi lm fra 60´erne og
eventuelt den kontroversielle og meget
omtalte hesteofring fra 70´erne.
At man hidtil kun har beskæftiget
sig med buddhisme og islam på tankebasis,
giver museumsdirektøren en del
af forklaringen på: ”Samforståelsen forudsætter,
at vi først er bekendt med vores
egen kultur. Vi ser en vigtig opgave
i at formidle den del, idet vi oplever et
stort behov for søgning efter identitet
og egne rødder”. Dermed understreges
12 SeniorTid

det tydeligt, at Museum for Religiøs
Kunst er i gang med en
længerevarende proces og har et
højt ambitionsniveau, der rækker
meget længere, end til blot
stereotypt at fremvise madonnaer
og krucifi kser i forskellige
afskygninger, som var det et PRfremstød
for egnens indremissionske
trossamfund. Det er ellers
en fordom, Dagmar Warming
ikke sjældent støder på i sin rolle
som museumsdirektør, men til
skeptikerne har hun et effektivt
svar på tiltale: ”Så plejer jeg bare
at fortælle, hvilke udstillinger vi
har, og så falder paraderne”.
KUNST KAN MINDSKE DE
KULTURELLE KLØFTER
Når man først har fået kortlagt
sin egen kulturarv, så er der skabt
et sammenligningsgrundlag, og
herfra er der gode prospekter for
at søge dybere, og i højere grad
bruge kunsten som et aktivt redskab
til at fremme tværkulturel
forståelse. Men hvad er det, netop
kunsten kan i den henseende? Hertil
svarer Dagmar Warming: ”Kunsten,
hvad enten det er digterkunst, musik,
billedkunst eller andet, stiller spørgsmål
og får os til at tænke og undre os. Tit synes
jeg, kunstens rolle er at stille spørgsmålene,
snarere end at give svarene.
Svarene er jo heller ikke altid entydige”.
Hun ser den nuværende udstilling med
russeren Andrej Kolkoutine som et godt
eksempel på, hvordan der kan skabes
en bredere samfundsforståelse, her i et
historisk perspektiv, da samlingen giver
et sjældent indblik i dele af de politiske
forhold, der herskede i Sovjetunionen
før jerntæppets fald. At kunstneren selv
altid har levet som kristen i et urofyldt
muslimsk område, tilføjer blot en ekstra
dimension til emnet.
JULEHYGGE PÅ MUSEET
Foruden et internationalt navn søger
man at have såvel en nordisk som en
dansk kunstner på programmet hvert
år. I 2006 er disse roller med succes
blevet udfyldt af den færøske glasmaler
og skulptør Tróndur Patursson og vores
hjemlige Niels Larsen Stevns, som er
blevet kaldt den mest betydningsfulde
kristne kunstner i Danmark siden middelalderen.
Den igangværende Kolkoutine-udstilling
udgør dette års internationale
særudstilling og er lidt utraditionel på
fl ere niveauer. Til at begynde med er
det første gang kunstneren vises på et
dansk kunstmuseum. Selvom Kolkoutine
er debutant i dansk regi er Dagmar
Warming dog ikke i tvivl om,
at udstillingen bliver en succes, idet
kunstnerens potentiale er åbenlyst og
malestilen befriende uhøjtidelig, imødekommende
og humoristisk, de bibelske
motiver til trods. Desuden gør
forevisningen sig bemærket ved at være
omdrejningspunktet for den første
deciderede juleudstilling i museets historie.
I den forbindelse vil de bibelske
julemotiver naturligvis spille en fremtrædende
rolle, og man vil som supplement
arrangere specialguidede ture og
sørge for god julestemning. Derudover
vil der i højtidsmåneden være udsalg i
museumsbutikken, og mon ikke også
caféen vil have lidt ekstra godt at byde
på? Alt i alt forventer museumsdirektøren
mange besøgende i adventstiden og
juledagene og er sikker på, det bliver en
god oplevelse for alle.
DE TROFASTE DISCIPLE
Nogle af dem, der med garanti vil nyde
det hyggelige juleleben, er de mange
frivillige, der er tilknyttet museet, som
på skift varetager både guidede ture og
driften af caféen. I alt tæller styrken
65 personer, og de har ifølge Dagmar
Warming en stor andel i museets succes.
Både set ud fra et økonomisk perspektiv,
idet museet er en selvejende
institution og er nødt til at klare sig
helt uden statslige midler, men også i
kraft af deres smittende engagement og
trofaste ambassadørskab, der har gjort
museet til et samlingssted og holdepunkt
for mange i lokalsamfundet.
Museets betydning for Lemvig by og
omegn er således uvurderlig, da mange
har direkte eller indirekte daglig kontakt
til stedet. Også i forretningsøjemed,
hvor en god synergieffekt er med
til at holde hjulene i byen kørende, som
for eksempel ved et godt, gensidigt
samarbejde mellem museet og havnerestauranten.
Dermed kan de mange
aktører kun være glade for, at Lemvigs
nye fyrtårn hedder Museet for Religiøs
Kunst – en institution med et stort
potentiale, der favner bredt i folks bevidsthed
og på den ene eller anden vis
berører en stor gruppe mennesker.
SeniorTid 13

Dine tanker kan hjælpe os
i vores arbejde for alle over 50
Hvad synes du?
Del dine holdninger og forventninger med os i Tænkepausen,
og hjælp os i vores arbejde for alle over 50.
Start tankerne på www.aeldresagen.dk/pausen
På forhånd tak for hjælpen!
• Er du stolt af de danske plejehjem?
• Er en patient på 30 vigtigere end en på 60?
• Er det ok at fylde demente med medicin for at få ro?
• Er det spild af penge at videreuddanne folk over 50?
Ældre Sagen • Nørregade 49 • 1165 København K • Tlf. 33 96 86 86
14 SeniorTid

Finn Grabowski har selv udvalgt Bryggeriet
i Århus som mødested en tidlig
eftermiddag. Han er forsinket, og mens
jeg spejder efter ham ud af vinduet,
kan jeg ikke lade være med at tænke på,
om det har rod i kunstner-stereotypen
om, at kunstnere har deres egen tidsforståelse.
Så er han der pludselig. Han
spotter mig på lang afstand udefra og
vinker uden at tøve til mig, som skulle
han møde en gammel bekendt. Han
overrasker mig ved at gøre entré i et fi nt
mørkt jakkesæt – ikke det kunstneriske
outfi t, jeg forventer. Med en spraglet
hat sat på skrå oven over brillerne,
viser han dog, at han er en mand med
mange facetter.
Indenfor hilser han smilende og
høfl igt, og forklarer at han ikke kunne
fi nde en parkeringsplads. Udover jakkesættet
og hatten er han desuden iført
et rigtig godt humør. Han går hjemmevant
op til baren og bestiller månedens
øl, der er brygget på mælkebøtte og
eucalyptus.
Finn Ulf Grabowski har levet et rigt liv, med fl ere karriereskift
end de fl este. Over en mælkebøtte-øl fortæller arkitekten, kunstneren
og vandskiløberen Finn Ulf Grabowski om sine tre karrierer,
Kong Frederiks bådehus, og om sin kærlighed til koldt vand.
En mand med
tre talenter
”Må man spørge hvor gammel du
er?”, starter jeg, da han er tilbage ved
bordet. ”Ja, det må du godt, – jeg er jo
ikke en pige”, siger han hurtig i replikken,
mens han kanter sig ind på en stol
ved det lille runde bord. ”60”, svarer
han uden omsvøb.
ARKITEKTONISKE ABSTRAKTIONER OG
SUR-REALISTISK REALISME
Med kun 60 år på bagen er Finn Grabowski
både blevet kendt for sit talent
på vandski i 60’erne og 70’erne, og for
sin arkitektur, der bl.a. pryder Australiens
nye Parlament, hvor han fi k overdraget
opgaven at tegne facaderne på
Senatet. I dag hvor vandskikarrieren er
helt tørlagt, er han gået ind i sin tredje
karriere som kunstner.
Med en succesfuld arkitektkarriere
bag sig, der har en stor spændvidde fra
villaer og hoteller til kontorbygninger
og golfbaner, kan det ikke undre nogen,
at arkitekturen hænger ved, når
han bevæger sig ind i kunstens verden.
I Finn Grabowskis tidligere kunstserie
”Arkitektoniske Abstraktioner” er det
da også det arkitektoniske, der er det
bærende element. Set gennem arkitektens
øje gengiver han her forskellige
bygninger i en kunstnerisk fortolkning,
med bl.a. malerier af højhuse i kraftige
farver.
En af hans nyere serier giver derimod
ekstra stof til eftertanke. ”Der ligger
både et halvskjult budskab i billederne
og en vis dobbelttydighed”, forklarer
han. Denne serie har han givet navnet
”Sur-realistisk Realisme”. ”Som du kan
høre på titlerne på mine serier, kan jeg
godt lide modsætninger og spil mellem
ord”, betror han mig. ”Ja, nogen driller
mig med at være lidt af en sprog-purist”.
Et af malerierne i denne serie viser
en ørken, hvor man i forgrunden ser
nogle krukker halvt dækket af sand, og
i en stige, der står midt i sandet. Finn
SeniorTid 15
Af Stine Schou. Foto: Søren Rønholt.

indvier os i sine tanker bag
maleriet: ”Billedet handler
om det fatamorganske, og
om at lede efter vand i ørkenen.
Der er vand et eller
andet sted under sandet,
hvilket bliver visualiseret af krukkerne.
På samme måde her i livet, er der noget
at fi nde et eller andet sted. Stigen symboliserer,
at man skal overvinde forhindringer,
for at komme fra et sted til et
andet. Sandet, krukkerne og stigen er
det realistiske; og det er sammensætningen,
der gør det surrealistisk”.
Finn stopper med at tale, tager en
slurk af sin øl, og giver sig god tid til
at smage efter. Smagen af mælkebøtten
og eucalyptusen træder frem, og går
overraskende godt i spænd, siger han.
Han beder mig smage den også og rækker
opfordrende sit glas frem. Den er
kraftig, overraskende rund i smagen og
rigtig god.
Han fortæller videre om den surrealistiske
realisme. ”Som arkitekt er det
jo realistisk, det man laver. Man tegner
noget, der skal bygges, og pludselig så
står det der. Det er jo meget håndgribeligt.
Men i malerierne blander jeg noget
surrealistisk ind i det realistiske – noget
som kun eksisterer i mit hoved”.
NOGET MED TEGNERIET
Finn Grabowskis livsvej lå forholdsvis
klar, fra han var helt ung. ”Jeg har malet
og tegnet, lige siden jeg var dreng.
Da jeg startede i gymnasiet, vidste jeg
allerede, at jeg ville være noget med
tegneriet – jeg ville være arkitekt”. For
Finn er kunst og arkitektur tæt forbundet.
”Det er jo to sider af samme sag
– for det er noget med at forestille sig
det visuelle. Der er ikke så langt fra at
tegne bygninger til at male”.
Finn fi k sit første gennembrud som
kunstner, da hans arbejde førte ham til
Australien i ’82-83 med et spændende
arbejde på Australiens nye parlament.
På det tidspunkt havde han en del fritid
på hænderne, hvilket resulterede i
en hel maleri-serie, som han viste frem
til et galleri i Canberra. ”De syntes,
det så spændende ud, og jeg var heldig,
at der kom et afbud, så jeg kom ind.
Inden for tre timer var det hele solgt”,
siger Finn stolt, mens man sporer en vis
forundring i stemmen selv efter alle de
år.
Siden ’83 har Finn ofte grebet fat i
malerpenslen, men det er først for nyligt,
han har taget malerierne med ud i
rampelyset for andre at beskue. I dag er
kunsten igen kommet ind i billedet på
professionelt plan, og Finn har fået fl ere
fi ne anmeldelser. ”Nu laver jeg også
kunst til glæde for andre – og ikke kun
for mig selv”.
VANDSKI-”KUNST”
Det var imidlertid en helt anden kunstart,
der oprindeligt gjorde Finn Grabowski
kendt. Hans kærlighed til koldt
vand drev ham ud på vandskiene i
årene ’58-82, hvor hans vandskikarriere
tog fart. Sammen med broderen
Michael og faderen Jan trænede han på
Esrum sø ved Fredensborg. ”Vi fi k lov
at klæde om i Kong Frederiks bådehus,
uden varme, vand eller noget som helst.
Man måtte nøjes med det bad, man fi k
ude i vandet”. De stod på vandski hele
året rundt, undtagen når der var is på
søen. ”Hvis der var is på halvdelen af
søen, løb vi der, hvor der ikke var is,
og når der var is over det hele, løb vi på
sneski, hvis der var nok sne på isen”.
Om vinteren var udstyret udover et
korkbælte, en islændertrøje. Trods den
varme trøje var det til tider en kold fornøjelse.
”Hvis islændertrøjen blev fyldt
med vand, og man kom op, og vinden
blæste igennem, så blev man kølet ekstra
meget af. Men så primitivt var det,
da vi startede”.
Finn Grabowski, hans far og bror
blev efterhånden en legendarisk trio.
”Grunden til, at vi så hurtigt blev gode,
i forhold til de som havde løbet på
vandski fl ere år end vi, var jo, at vi løb
hele tiden. Vi indhentede dem lynhurtigt,
og i løbet af 2 ½ sæson havde vi de
første Danmarksmesterskaber i hus”. I
dag er vandskiene imidlertid lagt helt
på hylden. ”Nu maler jeg!”
Selvom det i dag er malerpenslen,
der står fremme, har vandski haft en
stor betydning for Finns liv. ”Vi er alle
sammen et produkt af vores fortid, og
noget af det, der har betydet meget for
mig, er selvfølgelig min tid på vandski.
I skolen var jeg den dårligste til fodbold,
og var altid den sidste der blev
valgt ud. Og så er det jo sjovt at opleve
– i hvert fald én gang i sit liv – at der er
noget, man er god til. Og oven i købet
noget man er bedst til, ikke”, siger han
smilende og gør en kunstpause, så der
er tid til et bekræftende nik fra mig.
”Og det var jeg en årrække i vandski.
På den måde har vandski været med til
at forme mig, fordi det har givet mig en
sikkerhed at vide, at der var noget, man
var god til.”
UMAGE OG DET YPPERLIGE
Om det er vandski, arkitektur eller
kunst, det drejer sig om, lægger Finn
Grabowski en stor ære i de ting, han
gør. ”Det er vigtigt at gøre sig umage,
og jeg gør mig også meget umage med
mine billeder. Der er en stor selvdisciplin
i at lave billeder. Man bliver aldrig
udlært, hverken som arkitekt eller billedkunstner.
Man skal sige til sig selv:
”Det er ikke godt nok endnu”.
Nogle gange kan jeg bruge lang tid
på et maleri. Andre gange kan jeg være
heldig og med det samme ramme det
rigtige, hvor et ekstra penselstrøg kan
ødelægge hele billedet. Man skal slutte
lige der, hvor det ikke kan blive bedre,
altså ud fra hvad jeg formår”, siger han
beskedent.
”Den disciplin har jeg nok fået med
som ballast fra vandski. Man falder
rigtig mange gange, når man skal lære
noget nyt. Det er selvfølgelig rarest at
være oven på vandet, men hvis du ikke
falder, så går du ikke til det yderste. På
samme måde er det med malerkunsten.
Man skal gå til det yderste af, hvad man
formår. Man har lov til inden i sit eget
hoved at stræbe efter det ypperlige. Det
er ikke altid, vi når det. Men man skal
have et mål. Og man skal piske sig selv
og prøve på at nå det. Og så må man
håbe på, at det er godt nok til, at andre
synes det er interessant. Det er det, det
drejer sig om”.
Finn slutter med oprigtigt at fortælle
om sit håb for fremtiden. ”Jeg vil gerne
fi nde min egen linje – min egen stil. Jeg
har i hvert fald en masse på hjerte. Og
ligesom med vandski og sneski, håber
man på, at vandet eller isen kan bære.
Kan mine ideer, og måde at gøre tingene
på, bære? Det håber jeg, det kan. Indtil
nu er det gået godt – selvom isen engang
imellem måske har knirket lidt”.
16 SeniorTid

DENNE DÅSE KAN REDDE LIV
Den syner måske ikke af så meget, men
gemmer på noget ganske kærligt. I dåsen
ligger et bønnefrø, og når det spirer,
vokser der på magisk vis en særlig
besked frem.
Dåsen indeholder også et års medlemskab
af AIDS-Fondet, og som medlem
er du med til at støtte de 38 millioner
mennesker, der i dag lever med sygdommen.
Aids har indtil nu kostet 25
millioner mennesker livet, men i nogle
af verdens hårdest ramte lande, er det
lykkedes at nedbringe antallet af nysmittede
unge med 25%.
Køb den magiske dåse for 100 kr. og få
et års gratis medlemskab. Din støtte gør
en forskel, for det virker, når vi sammen
gør en indsats.
www.aidsfondet.dk/butikken
Åben dåsens top og fyld vand i. Åben dåsens bund. Og frem vokser en særlig besked.
Hør en rigtig god historie
Lydbøger på cd: krimier, romaner, fortællinger, biografier,
andre lande m.v.
LYDBOGSKLUBBEN
-
Velkomsttilbud
99,
+ porto og eksp. 39,-
for 2 lydbøger
Meld dig ind på www.lydbogsklubben.dk eller ring 65 96 05 55

Oplevelser for krop, sjæl og det gode humør!
• • •
Ruths Hotel Hans Ruths Vej 1 9990 Skagen Tlf. 9844 1124
Strandhotellet Gl.
ANNONCE
Skagen Jeckelsvej 2 9990 Skagen Tlf. 9844 3499
• • •
•
•
•
Strandhotellet Gl. Skagen Jeckelsvej 6 9990 Skagen Tlf. 9844 3348
- se mere på www.ruths-hotel.dk
- se mere på www.strandhotellet.glskagen.dk
- se mere på www.strandhotellet.glskagen.dk
18 SeniorTid

SENIOR·TID kalender
JUL I TIVOLI
Igen i år åbner Tivoli dørene i den søde
juletid. Under julen i Tivoli summer de
små landsbyer af liv, når mere end 70
stadeholdere rykker ind med deres store
udbud af pynt, gaver, delikatesser, mad
og drikkevarer. Den 13. december kan
man opleve det traditionelle Lucia-optog
med mere end 100 piger i koret. Og
Julemandens kane vil igen i år lande på
Plænescenen, hvor børn i alle aldre kan
få en sludder med den rødklædte globetrotter.
Det vil også være muligt at
besøge Nissekøbing i det store telt, hvor
Tivoli-gæsterne kan få indsigt i livet
blandt de små drillepinde. Tivolis forlystelser
snurrer desuden lystigt rundt i
julemåneden. Er man ikke til den slags
fornøjelser, kan man i stedet høre Crazy
Christmas Cabaret spille i Glassalen
eller se Nøddeknækkeren og Aveny T’s
hip hop forestilling i Koncertsalen.
Tivoli har åbent i Julen 2006 fra den
15. november til den 30. december.
Søndag-torsdag: 11.00-22.00, og fredag
og lørdag: 11.00-23.00. Bemærk,
at Tivoli lukker kl. 20.00 den 23. december,
og der holdes lukket den 24.
og 25. december.
JULEKONCERTER
Land og rige rundt kan man i julemåneden
opleve kendte danske sangere og
orkestre spille og synge julen ind. Musikhuset
i Århus byder på Kammerkoncerter
med cellisten Henrik Brendstrup
og en række af hans studerende ved det
Det Jyske Musikkonservatorium, den
28. november kl. 19.30 og den 19. december
kl. 19.30. På programmet er også
de østjyske nisser fra Østjysk Musikforening,
som den 24. og 25. november
samt 15. og 16. december spreder julestemning
med julesange og andre fi nurligheder.
Arrangementet starter kl. 20.
Den 17. december kan man på Store
Vega opleve den folkekære Kim Larsen
og Kjukken underholde med sangene
fra cd’en ”Jul og Nytår”, som er anden
del af Glemmebogs-trilogien, hvor
Kim Larsen synger sin egen version af
kendte julesange.
Hele landet rundt turnerer den berømte
Stig Rossen med kor og orkester
sammen med gæstesolisten Karina
Kappel. Gruppen er blandt andet at
fi nde i Hillerød den 30. november,
Svendborg den 3. december, Randers
den 6. december, København den 9.
december, Maribo den 12. december,
Frederikshavn den 15. december og
Vejen den 18. december.
JUL PÅ SLOTTET
Den 10. december kl. 15 arrangerer
Nyborg Sangforening julekoncert på
Nyborg Slot i samarbejde med Museumsforeningen
for Nyborg og omegn.
I slottets skønne omgivelser kan man
nyde tonerne af forskellige julesange og
tænke tilbage på gamle dage, mens der
fortælles om livet og julen dengang.
AROS
– MØDESTED MELLEM LAND OG HAV
I udstillingen Vikingernes Aros på
Moesgaard Museum fortælles nyt
om vikingetiden lokalt og nationalt
på baggrund af de seneste års mange
arkæologiske undersøgelser og
nye fund fra Århus by og opland.
Århus eller Aros, som vikingerne kaldte
deres by, er Danmarks tredje ældste
by efter Ribe og Hedeby. Udstillingen
fortæller blandt andet om en mindre
bebyggelse, som har ligget på nordsiden
af Århus Å i slutningen af 700-tallet.
I udstillingen indgår blandt andet
en lang række originale genstande og
modeller. Heriblandt en helt ny model
af Århus by, som den formodes at have
set ud omkring år 980. Derudover kan
man i øvrigt se tegninger i storformat
af begivenheder i vikingetiden; tegnefi
lm, der viser indsejlingen til Aros i
slutningen af 900-tallet; rekonstruktioner
med mere. Alt sammen elementer,
der er med til at give den besøgende en
bred og stemningsmættet oplevelse af
vikingetiden.
Udstillingen løber indtil den 30.
december, og Moesgaard holder åbent
tirsdage-søndage mellem 10-16.
SVANESØEN I OPERAEN
Den Kongelige Ballet inviterer danskerne
til en af verdens mest berømte
balletter – Svanesøen. I perioden fra
den 13. december 2006 til den 31. januar
kan man i Operaen Holmen se
den kendte opsætning i en ny version.
Maleren Per Kirkeby og koreografen
Peter Martins forener to verdener i en
moderne sammensætning af abstrakt
kunst og klassisk ballet. De verdenskendte
danskere formidler den kendte
historie om kærligheden, der svigtes, i
en helt unik forestilling.
Balletten kan ses onsdage kl. 20 i
Operaen Holmen.
SeniorTid 19

Af Lars Knudsen. Foto: Ennovator.
For ikke ret mange år tilbage var det ret store mængder af kassettebånd, der skulle slæbes hjem,
hvis man ønskede at nyde en god bog med ørene. I dag har teknologien for længst nået et stadie,
hvor bog-oplæsningen kan ligge på relativt få cd’ere, som nemt kan købes over internettet.
Lydbøger har i mange år været meget udbredt i vores nabolande
og i USA. Men også herhjemme har man opdaget, at
danskerne er ved at blive glade for lydbøger. Specielt i det
fynske, hos Lydbogsklubben, mærker man en nærmest eksplosiv
interesse for fænomenet. Lydbogsklubben er ejet af
Forlaget Den Grimme Ælling, som har eksisteret i over 20
Bøger i
øregangen
år, og har mere end 6.000 titler på samvittigheden. For to
år siden valgte forlaget at starte Danmarks første og hidtil
eneste bogklub for lydbøger.
TIL ENHVER LEJLIGHED
Marianne Lindholm, der er redaktør for Lydbogsklubben,
fortæller: ”Tidligere var lydbøger forbeholdt de få, og mange
kendte slet ikke til bøger indlæst på bånd. En af de mest almindelige
fordomme har således været, at lydbøger kun er et
hjælpemiddel beregnet for syns- og læse-handicappede. Den
myte er heldigvis ved at være manet i jorden. Det kan jeg
helt konkret se af de mange forskellige medlemmer, vi har i
Lydbogsklubben”.
”I dag er der rigtig mange mennesker, der benytter lydbøger
på cd i næsten alle tænkelige sammenhænge: Mange
pendler dagligt langt til og fra arbejde, kører eller rejser meget.
For dem er lydbøger en overkommelig måde at høre gode
historier på. Der er arbejdspladser, hvor der høres lydbøger,
imens der arbejdes. Nogle stryger tøj eller gør rent, imens
de lytter, og andre lufter hund eller motionerer på anden vis
med en god bog i ørene”.
LIDT FOR ENHVER SMAG
Det er via internetadressen www.lydbogsklubben.dk, at man
på almindelige bogklubsbetingelser kan rekvirere mere end
150 forskellige lydbøger. Og der er noget for enhver smag:
Krimier, thrillere, romaner, fantasy, biografi er, eventyr, rejseskildringer
og selvudviklingsbøger af forfattere som Dan
Brown, Paulo Coelho, Gunnar Staalesen, Johannes Møllehave,
Dan Turéll og mange fl ere. Bøgerne læses både op af
anonyme danskere og en række kendte danske stemmer,
blandt andre Bengt Burg, Jens Albinus, Peter Aude, Male-
ne Schwartz, Jytte Abildstrøm, Ellen Hillingsø, for blot at
nævne nogle få.
FRA SKAGEN TIL GEDSER
På spørgsmålet om, hvem det er, der læser med ørerne, fortæller
Marianne Lindholm, at det er folk fra alle mulige fag- og
aldersgrupper i hele landet. Kønsfordelingen er overraskende
i forhold til det almindelige bogsalg, hvor kvinderne udgør
den største del. I Lydbogsklubben er det ca. fi fty-fi fty. Marianne
Lindholm mener, at årsagen til dette er, at en del veluddannede
og kulturinteresserede mænd lytter, når de opholder
sig i bilen. En hel del private virksomheder er begyndt at
tilbyde deres medarbejdere lydbøger som frynsegode, og har
således opbygget en hel pæn lydbogssamling, som man kan
benytte sig af. Det er typisk medarbejdere, der rejser meget,
der bruger tilbudet.
EN FORNEM MISSION
På trods af den store diversitet i Lydbogsklubbens medlemsprofi
l er Marianne Lindholm også specielt glad for at kunne
tilbyde mennesker, som måske ikke læser så godt, eller ikke
tidligere har beskæftiget sig med bøger, oplevelsen af, at der
er verdener, der åbner sig, når man hører en god bog. ”Det
er dejligt at tænke på, at en person, der kun har gået få år i
skole, pludselig kan få adgang til litteraturen. Så der er også
en idealistisk side af sagen”.
20 SeniorTid