Holger Juul Hansen - Lollands Bank

lollandsbank.dk

Holger Juul Hansen - Lollands Bank

SENIOR·TID

Efterår 2006 · 6. årgang

Din pension, min pension

Elektroniske stævnemøder

En mand med tre talenter

Bøger i øregangen

Holger

Juul Hansen

“Jeg er jo bare

skuespiller”

SeniorTid 1


www.volkswagen.dk

Med California

har rejselysten ingen grænser.

ANNONCE

California Trendline og Comfortline er en komplet rullende

hotellejlighed.

Alle faciliteter til en vellykket ferie er indbygget, og

California har kørekomfort som en personbil i luksusklassen.

. Elektrisk vippetag

. To sovepladser i stuen og to på 1. salen

. Manuelt klimaanlæg (Comfortline)

. Isolerende dobbeltglas (Comfortline)

. Masser af skabsplads

. 180 grader drejelige forstole

. Multibord til indendørs og udendørs

brug

Der er et stort program med moderne benzin- eller TDI

motorer, og 12 års garanti mod gennemtæring.

Priser fra kr. 444.764 med 104 hk TDI motor, ex. lev.

. Klapstole til udendørs brug

. Køleboks 42 liter

. To gaskogeblus

. Stålvask med vandhane

. Ferskvands- og spildevandstank,

hver 30 ltr.

Volkswagen Tour forhandlere:

Svend Christensens Autohus A/S Valby, tlf. 3619 0200

SMC-Biler Odense A/S Odense tlf. 6311 8500

SMC-Biler Århus Nord A/S Århus tlf. 8741 8500

2 SeniorTid


Indhold Efterår 2006

Side 4

En ung mand i en ældre krop

Interview med Holger Juul Hansen

Side 9

Jul i den gamle by

Andesteg, brun sovs og juletræ

Side 15

En mand med tre talenter

Interview med Finn Ulf Grabowski

Side 6

Din pension, min pension

Særeje i stedet for fælleseje

Side 11

Acus Punctura

Kinesisk behandlingsform

Side 19

SeniorTid kalender

Lidt inspiration for alle

Udgiver og produktion: BM Samarbejdet · Toldbodgade 33, 3. sal · Postboks 9019 · 1022 København K

Layout, annoncesalg og journalistik: Ennovator · Skolegade 5, 5. · 8000 Århus C

Forsidefoto: Morten Søby Andersen

Side 8

Elektroniske stævnemøder

Dating for de 40+

Side 12

Når religion og kunst mødes

Museet for Religiøs Kunst

Side 20

Bøger i øregangen

Danskerne er blevet glade for lydbøger

SeniorTid 3


Af Jacob Egevang. Foto: Morten Søby Andersen

Vi går ind ad den store port til Nordisk

Film, mens et par hundrede medarbejdere

holder frokostpause uden for

i septembersolen. Holger Juul Hansen

går hjemmevant over gården, og på

vej mod det gamle Studie 2 hilser fl ere

En ung mand i en ældre kr

Nordisk Film folk ærbødigt på den

mand, der i selskab med alle de andre

kendte ansigter fra ”Matador” bibragte

fi lmselskabet en af de allerstørste kassesucceser

gennem tiderne.

”Det er herligt at være herude igen,

men det er også vemodigt. Der er sket

meget siden dengang. Her virker stadig

meget hyggeligt, men det var jo noget

helt særligt, dengang da Erik Balling

var chef herude. Han gjorde Nordisk

Film til en familie”.

”Matador” bliver i øjeblikket sendt

på dansk tv for sjette gang, og ses hver

lørdag af næsten halvanden million seere.

Serien er uden sidestykke den mest

populære tv-produktion nogensinde.

Den har samlet danskerne omkring tvskærmene

i tre årtier og er uden tvivl

på linje med både Kongehuset, fodboldlandsholdet

og H.C. Andersen,

når man forsøger at indkredse dansk

kultur som begreb.

Synes du, at vores kultur i dag mangler

et nyt ”Matador”. Noget, der samler

os danskere?

”Hmm, det er svært at svare på. Jeg

synes for så vidt, at kulturen har blomstret

ganske kolossalt og forgrenet sig

på en masse områder. Jeg synes ikke,

at Danmark mangler kultur, men det

samlende moment, det er svært at lave.

Og så må vi ikke glemme, at der med

”Matador” også kom noget nostalgi

ind i billedet. Vi kan jo alle sammen

godt lide at få et gammelt fotoalbum

mellem hænderne, og Lises (Nørgaard,

red.) tekst vækker lidt de samme følelser”,

fortæller Holger Juul Hansen.

LARS VON TRIER ER GAL – OG GENIAL

Holger Juul Hansen har gennem sin 60årige

karriere som folkekær skuespiller

spillet på alle talentets mange strenge.

”Matador” er i publikums øjne nok den

største bedrift, men Juul Hansen har

også tilbragt 25 år som fast mand på

Det Kongelige Teater, medvirket i et

hav af danske fi lm- og tv-produktioner,

og spillet folkekomedier på Amagerscenen

og Nørrebros Teater. Rollerne

har spændt fra bankdirektør Varnæs

i ”Matador”, over transvestit i en Leif

Panduros ”I Adams Verden”, til Doktor

Moesgaard i Lars von Triers ”Riget”.

”Lars von Trier, han er jo gal”, siger

Juul Hansen med et smil på læben.

”Men han er også genial. Jeg holder forfærdelig

meget af Lars, og jeg elskede at

spille rollen som Moesgaard. Jeg er ked

af, at han ikke fi k gjort sit epos på Riget

færdigt, men undervejs mistede vi jo

både Kirsten Rolfes og Ernst-Hugo Järegård,

og Lars fi k travlt med en masse

andre, spændende projekter”.

Skal man selv være lidt gal for at arbejde

sammen med Lars von Trier?

”Det ved jeg nu ikke. Der var nogen,

som ikke kunne klare hans facon og

hans måde at instruere på. Når en skuespiller

spurgte, om han skulle gå den

ene eller den anden vej i en scene, svarede

von Trier: ’Det må du da selv om,

det er ikke mig, der er skuespiller’”.

JEG ER JO BARE SKUESPILLER

Interviewet bliver afbrudt af en ung

Nordisk Film mand, der træder inden

for i det gamle studie 2, hvor vi befi

nder os. ”Goddav Holger”, siger den

unge mand.

Det viser sig, at han er fi lminstruktør,

og at Holger medvirkede i den unge

mands afgangsfi lm ”Bare Holger” fra

Filmskolen i 2005. Holger Juul Hansen

er tydeligvis begejstret for at gense

en ung kollega, og de har en ordveksling

på et par minutter, hvor man som

udenforstående får fornemmelsen af, at

man er vidne til en samtale mellem to

jævnaldrende, unge mænd.

Holger Juul Hansen er ikke blevet

skånet af livet, og både alder og sygdom

har sat sine fysiske spor, men indeni er

Holger Juul Hansen i bund og grund

en ung mand, der har masser af mod

på og glæde ved livet.

Bliver man klogere på livet, når man

kommer op i årene?

”Nej, det synes jeg ikke. Jeg er da

stadig søgende og i tvivl om mange

ting, men der kommer et stærkere erfaringsgrundlag

med alderen. Jeg ved

lidt mere nu, hvor jeg er 82, hvis jeg

skal være lidt storsnudet, men jeg ved

også, at jeg har glemt mere end den-

gang, hvor jeg var fyrretyve år”, siger

Juul Hansen og slår en lun latter op.

Hvad er så det vigtigste at vide, når

man skal leve et godt liv?

”Det var et ondt spørgsmål. Det tror

jeg ikke, at jeg har talent til at svare på.

Men jeg tror, man skal forsøge at leve

sit liv, så man kan være sig selv bekendt,

men jeg giver mig nødig af med gode

råd. Jeg er jo bare skuespiller”.

JEG ER IKKE SPECIELT UDADVENDT

I tiden efter den første udsendelse

af ”Riget”, var Holger Juul Hansen

selv indlagt på Rigshospitalet med en

kræftsygdom. Personalet på hospitalet

tiltalte konsekvent Juul Hansen som

Doktor Moesgaard, og fl ere medpatienter

kom til ham for at få lægelige

råd om deres sygdom.

Men Holger Juul Hansen glæder sig

altid over at møde mennesker, der har

set ham på fi lm eller på teatret.

”Da bankdirektør Varnæs havde en

affære med bankassistenten Ulla Jacobsen

(spillet af Karen Lise Mynster, red.),

blev jeg antastet af mange kvinder, som

synes, at det dog var for galt. De spurgte

mig, hvordan jeg dog kunne fi nde på

det? De første par gange forsøgte jeg at

forklare Varnæs’ bevæggrunde for affæren,

men forargelsen var så stor, at jeg

til sidst bare gav dem ret i, at det dog

var for galt med ham Varnæs”, fortæller

Juul Hansen og ler.

Anerkendelsen betyder meget for

Holger Juul Hansen, og han blev da

også glad, dengang Dronningen udnævnte

ham til ridder af Dannebrog.

”Når nogen siger noget kvalifi ceret

om mit arbejde, bliver jeg meget glad.

Jeg tror dermed ikke, at den hellige

grav er velforvaret, fordi anerkendelse

også forpligter. Og så har jeg det sådan,

at man ikke skal blive mere glad for

anerkendelsen, end at man kan tage et

ordentligt hak i tuden ugen efter”.

4 SeniorTid


Holger Juul Hansen betragter skuespillet

som det bedste arbejde, han

kunne have, men han har aldrig gjort

det til en livsstil. Han har passet sine

forpligtelser i forhold til premierer,

pressen osv., men har også altid haft

op

behov for at færdes blandt andre mennesker

end skuespillere.

”Jeg tror ikke, jeg er særlig udadvendt.

Jeg har altid passet meget mig

selv, og jeg har lagt vægt på ikke at

sidde på lårene af faget. Min omgangskreds

består af mange andre mennesker

end skuespillere.

MELLEM LIV OG DØD

For et års tid siden blev Juul Hansen

ramt af to blodpropper, som i en periode

gjorde ham blind på det ene øje.

Denne voldsomme omgang sendte ham

igen ud i gråzonen mellem liv og død.

”Jeg fi k jo to blodpropper i hovedet.

Når sådan noget sker, falder hele verden

jo sammen omkring én. Jeg tænkte

meget over, om jeg nu aldrig kom tilbage.

Om jeg endte som en grøntsag, der

skulle sidde et eller andet sted og kigge

ud i luften. Men det lykkedes at komme

tilbage med hjælp fra fremragende

læger og mit meget trofaste bagland”.

Blodpropperne gjorde ikke skade på

Juul Hansens talecenter, men evnen til

at tale blev sløvet lidt, og fysikken fi k

generelt et skub bagud.

”Dengang jeg havde kræft i halsen,

fortalte lægerne mig, at jeg nok ikke

kom til at tale normalt igen. Men min

indstilling var, at jeg nok skulle komme

tilbage, og jeg tænkte på min gamle talelærer

på teaterskolen. Det samme gjorde

jeg sidste år efter blodpropperne. Jeg er

langt fra tilbage på fodballerne endnu,

men jeg gør alt for at holde mig selv i

gang. Jeg har købt en motionscykel, går

lange ture og forsøger at holde hovedet

og tankevirksomheden i gang”.

Holger Juul Hansen er så småt begyndt

at lægge planer for at tage på

landevejen igen med foredrag om sin

60-årige karriere. Om vi får ham at se

på fi lm og teater igen, vil han ikke love

noget om endnu, men lysten til det fejler

ikke noget.

På en nådig sensommerdag i september fi k Nordisk Film besøg af en

af de allerstørste stjerner gennem fi lmselskabets 100-årige historie.

Med sine 82 år på bagen har han stået næsten lige så længe som de

ældste af de røde fi lmstudier i Valby. Som vi går ind ad porten, bliver

de grå hår taget af en vind, og pludselig ligner han en vellagret version

af Harrison Ford. Nordisk Film har fået besøg af Hans Christian

Varnæs fra Korsbæk Bank, af Doktor Moesgaard fra ”Riget”, men

mest af alt af Holger Juul Hansen, som ud over de meget kendte tvroller

har optrådt på de skrå brædder i 60 år.

SeniorTid 5


Af Signe Zacher Carlsen. Foto: Ennovator.

Din pension, min pension

Fra 1. januar 2007 træder en ny pensionslov i kraft, så visse rate- og kapitalpensioner i fremtiden

ikke bliver anset som fælleseje. Det kan få stor betydning ved en eventuel skilsmisse.

Hvis du og din ægtefælle tjener ca. det samme og har hver

jeres nogenlunde lige store arbejdspension, behøver du ikke

foretage dig så meget i kølvandet på den nye pensionslov.

Hvis ikke, er det oplagt at bruge den nye lovgivning som

anledning til et nærmere ”pensions-eftersyn”.

IKKE LÆNGERE FÆLLES FORMUE

Især ægtefæller med stor forskel i pensionsbidraget skal være

opmærksomme på den nye lov. Ved en skilsmisse vil den

part, som har den mindste pension, nemlig i princippet ikke

have noget retsligt krav på den andens pensionsopsparing.

Mange ægtefæller har under den nuværende lovgivning regnet

pensionen som en del af den fælles formue. Måske har

man lavet en “ekstra” pensionsopsparing ved at tage et lån

i den fælles friværdi og sat det ind på den enes pension,

for på den måde at spare penge i skat. Ved

en evt. skilsmisse vil de penge nu ikke automatisk

blive delt mellem ægtefællerne.

Det kommer an på, om pensionsordningen

er rimelig eller ej. Sådanne

tilfælde kan selvfølgelig prøves

ved domstolene, men da loven

er ny, er der endnu ikke præcedens

på området. Og der

er ikke noget i lovteksten,

som garanterer en ligelig

fordeling af pengene.

SØRG FOR DIG SELV

Man kan sige, at med den

nye lov er det op til dig selv

at sørge for, at du er sikret ved en eventuel skilsmisse. Loven

opererer godt nok med et begreb om, at hver ægtefælle efter

en skilsmisse skal være ”rimeligt stillet”, men det er de færreste

som har samme begreber om rimelighed som lovgivningen.

Hvis du har en årlig pension på 135.000 kr., vil du efter

de nye regler altid være rimeligt stillet, selvom din eksmand/

kone f.eks. har en pension på 600.000 kr. om året. En sådan

skævhed skal man derfor aftale sig ud af på forhånd.

ÆGTEPAGT ER LØSNINGEN

Hvis man har “ekstra” opsparing på en kapital- eller ratepension,

vil en ægtepagt ofte være en god løsning. Det er let og

enkelt at få lavet en ægtepagt, så den største forhindring kan

for nogle ægtepar være at tage hul på samtalen i tide. Når alt

er fryd og gammen, er det hverken nærliggende eller særligt

rart at forholde sig til en evt. skilsmisse. Men statistikken

viser desværre, at skilsmisse er en af livets realiteter, og hvis

pensionsformuen er meget skævt fordelt, er det en god idé at

forholde sig til det i tide. Er du i tvivl om, hvordan du er stillet

ved en evt. skilsmisse, kan du altid søge rådgivning i din

bank, så du er helt klar over, hvad der i fremtiden regnes for

”dit”, og hvad der er ”mit”.

ÆGTEPAGT

En ægtepagt er et juridisk dokument, som begge

ægte fæller underskriver, og som tinglyses. I en ægtepagt

kan man præcisere, at visse pensioner ved en

evt. skilsmisse skal være helt eller delvist fælleseje.

6 SeniorTid


ANNONCE

fjerde gang.

Da der er vide rammer for, hvad der

er normalt, kan en lille huskeliste

være nyttig for at vurdere, om man

lider af forstoppelse. En engelsk fysiolog

sagde allerede i 1909, at en hyppighed

fra tre gange om dagen til en

gang hver tredje dag ikke er unormalt

– og den tommelfingerregel er stadig

anvendelig.

Forstoppelse optræder hyppigere

hos ældre og gravide end hos andre

befolkningsgrupper, men alle kan

komme ud for forstoppelse, enten i

kortere perioder eller mere kronisk.

Visse sygdomme og anvendelsen af

en række lægemidler (læs indlægssedlerne

for de produkter, der anvendes)

kan øge risikoen for forstoppelse.

Hvad er Dix?

Dix er et mildt og naturligt plante-






baseret produkt, der stimulerer tarmfunktionen

og dermed afhjælper forstoppelse.

Virkningen er baseret på to

planter: Sennes og kamille med hvert

deres virkeområde:

• Sennes indeholder stoffer, som virker

stimulerende på tarmfunktionen

og fremmer transporten af tarmindholdet

og dermed hyppigheden af toiletbesøg.

• Kamille virker beroligende og kan

dæmpe nogle af de gener, der kan

optræde i forbindelse med forstoppelse

og afhjælpningen af denne tilstand.

Hvornår kan man anvende Dix?

Dix er et naturlægemiddel, som fås

uden recept hos Matas, på apoteket og

i helsekostbutikker.

Produktet er beregnet til at afhjælpe

mindre gener, som man normalt ikke



Hvis man har haft 2 eller flere af

følgende symptomer samtidig, inden

for en tre-måneders periode i det

seneste år, kan der være grund til at

søge behandling:

• At man ved toiletbesøg må

”presse” mere end hver fjerde gang.

• Afføringen er hård eller knoldet

mere end hver fjerde gang.

• Man føler, at man ikke er ”blevet

færdig” mere end hver fjerde gang.

• Man føler, at endetarmen er

”blokeret” mere end hver fjerde

gang.

• Det er nødvendigt at hjælpe

afføringen manuelt mere end hver

• Mindre end tre toiletbesøg om

ugen.

ville søge læge for. Forstoppelse kan

ramme alle og er oftest ufarlig og forbigående,

men kan også være tegn på

andre sygdomme, som bør behandles

i samråd med lægen.

Andre tiltag

Der findes mange ”husråd”, som kan

supplere anvendelsen af Dix. Det kan

være en god idé at spise grove, fiberrige

fødevarer, drikke rigeligt med vand

og få tilstrækkelig med motion.

Dobbelt effekt

Dix virker allerede i løbet af 8-10 timer

og er dobblet effektiv idet præparatet

både virker afførende og beroligende

på maven på samme tid.

Spørg efter Dix hos Matas, på apoteket

eller i helsekostbutikker.

Anvendelse: Naturlægemiddel til kortvarig anvendelse ved forstoppelse. Dosering: 1 kapsel ved sengetid. I særlige tilfælde op til 3 kapsler daglig. Må ikke anvendes til børn under 12 år

uden lægens anvisning. Kontraindikationer: Bør ikke anvendes ved forsnævringer i mave-tarm kanalen eller andre tilstande, der kan forhindre en normal passage gennem denne. Bør

ikke anvendes ved mavesmerter af ukendt årsag. Forsigtighed bør udvises ved betændelsestilstande i tarmen. Interaktioner: Ingen kendte. Graviditet og amning: Generel forsigtighed,

specielt i 1. trimester bør udvises. Bør generelt ikke anvendes uden samråd med læge. Bivirkninger: Kan bevirke mavekolik samt elektrolytforstyrrelser. Dix kan farve urinen gul-brun

ved sur pH og rød ved basisk pH. Overdosering: Ved indtagelse af doser, som giver tynd afføring, eller ved for langvarig anvendelse er der risiko for forstyrrelser i vand- og saltbalancen.

Ved længerevarende overdosering kan udvikles leverbetændelse (toksisk). Ved langvarig brug kan udvikles en atonisk ikke-funktionel tyktarm.

SeniorTid 7


Af Lars Knudsen. Foto: Morten Søby Andersen.

Elektroniske stævnemøder

Hjemmesiden www.40plus.dk gik i

luften den 24. juli 2006. I dag er den

et rart mødested for folk omkring de

40 og op efter. Efter de første to måneder

er der allerede mere end 2.000

faste brugere.

Lene Jensen har startet en

hjemmeside på internettet,

hvor seniorer har mulighed

for at fi nde nye venner og

bekendtskaber, hygge sig

med at udveksle ideer og

erfaringer, eller måske fi nde

sig en ny kæreste.

Kvinden bag www.40plus.dk er selv

en moden kvinde. Hun hedder Lene

Jensen, er 52 år, og bor i Skive. Hun

trådte sine barnesko på Amager, men

valgte for ca. 20 år siden at fl ytte fra

Københavnsområdet til Skive i det jyske.

Drømmen om det lykkelige liv i et

bofællesskab i landlige omgivelser delte

hun med 4 andre aktive unge

mennesker. Men 2

år efter fór de

skrigende ud over markerne i hver sin

retning. ”Det var mere udfordrende

end et ægteskab”, husker Lene Jensen.

Lene Jensen blev skilt fra sin mand

for et års tid siden. Hun har en baggrund

som pædagog, og ved siden af

arbejdet med hjemmesiden underviser

hun både børn og voksne i musik på

aftenskole. Hun nyder sin nyfundne

travlhed med at passe dating-aktiviteterne

på hjemmesiden. Et arbejde som

beskæftiger hende op imod 40 timer

om ugen.

For Lene Jensen startede interessen

for net-dating med, at hun begyndte

at besøge forskellige dating- og forumsider

på internettet, for at fi nde nogle

mennesker at dele interesser med. Hun

blev irriteret over de mange reklamer,

der hele tiden poppede op – og så var

det mange steder for dyrt at anvende

dating-siderne. Hun tænkte: ”Det kan

ikke være rigtigt, at der ikke fi ndes

bedre muligheder for dating på internettet”.

DER SKAL VÆRE DEJLIGT AT VÆRE

Hun fortæller om sine egne erfaringer

med net-dating: ”Jeg syntes, at de

fl este dating-hjemmesider bærer præg

af at være én stor reklameskov. Inden

jeg startede www.40plus.dk, sad jeg

ofte ved computeren og chattede med

folk, og ville egentlig bare fi nde nogle

søde mennesker at snakke med. Men

kombinationen af at man mange steder

krævede en for høj pris af brugerne,

og samtidigt nærmest forlanger at få at

vide hvilket skonummer man bruger,

gjorde, at jeg fi k ideen til en hjemmeside,

hvor det drejer sig om, at der skal

være dejligt at være”.

Lene Jensen besluttede sig for, at

www.40plus.dk skulle være gratis at

bruge. På hjemmesiden er det muligt

at oprette sin egen profi l, og skrive til

andre profi ler. Man kan samtidig deltage

i en række forskellige fora, for eksempel

”Politik”, ”Job”, ”Dyr”, ”Værktøjskassen”,

”Den holistiske verden” og

”Hyggesnak”.

Og responsen fra brugerne har været

overvældende. Som en bruger skrev:

”Jeg så denne side i starten af august og

fandt allerede 2 uger efter manden for

mig. Det er fantastisk, at det kan lade

sig gøre at fi nde HAM på internettet,

efter så få dage”.

Et par gode råd om net-dating fra

Lene Jensen: ”Er man en garvet netdater,

er det nemmere at navigere rundt

i det efterhånden store antal tilbud af

dating-hjemmesider.

Men hvis man er ny på internettet, er

det vigtigt at fi nde et dating-sted, hvor

man selv passer ind aldersmæssigt, og i

forhold til hvad det er, man vil. Og så

behøver det altså ikke at koste penge.

Man kan fi nde hjemmesider der er gratis.

Kort sagt: Det skal være hyggeligt,

det skal være overskueligt, og man skal

føle sig velkommen”.

8 SeniorTid


Jul i Den Gamle By

For mange østjyder hører et besøg i Den Gamle By

i Århus ligeså meget julen til, som andesteg, brun

sovs og gaver under juletræet. Det er en tradition

i traditionen og handler om genkendelsens glæde,

som man også kender den fra Disney juleshow på

DR juleaftensdag. Julen er ikke helt rigtig uden. Her

er man ligeså spændt på årets nye tiltag og udstillinger,

som den med barnesind er det med årets tegnefi

lmsoverraskelse, præsenteret af Klokkeblomst.

For de fl este betyder adventsdagene at tænde et lys i kransen, et

hyggevisit hos familie eller venner eller blot en kærkommen lejlighed

til lidt afslappende hjemlig hygge, men for museumsinspektør

Allan Leth Frandsen og hans kolleger i Den Gamle By, er det den

tid på året, hvor der er allermest drøn på geschæften. ”Sidste år

havde vi 106.000 besøgende fra midten af november til 1. januar,”

lyder det stolt fra museumsinspektøren, der håber på endnu fl ere

gæster i år, hvor man planlægger endnu fl ere tiltag end normalt.

I julemåneden kan publikum i alle aldre vælge og vrage i det imponerende

udbud af mangeartede udstillinger og stemningsfyldte

tiltag. Et lille udsnit af de mange oplevelser, man kan få med i

bagagen, omfatter blandt andet et husfl idsmarked, hvor man kan

købe unikke, håndværksmæssige julegaver, opleve gammeldags

ølbrygning, Holbergkomedie på original dialekt, børneskattejagt,

samt udstillingen dansk jul i 300 år, der vil brede sig over hele

byens område.

ÅRETS NYE TILTAG

Traditionen tro lancerer Den Gamle By også i år fl ere særudstillinger

i anledning af julen. Foruden en udstilling af de 4 udgaver

af Peters Jul og udgavernes skiftende illustrationer, præsenteres en

imponerende samling af julekalendere fra de tidligste afskygninger

i 1932 op til i dag. ”Sidste år lavede vi en efterlysning af julekalendere

i aviserne, og det er væltet ind. Vi har simpelthen en kæmpe

samling”, udtaler museumsinspektøren. Her vil der blandt andet

blive lejlighed til at nærstudere fl otte 3-dimensionelle modeller, eksempelvis

afbilledet som Rundetårn eller et sørøverskib.

Derudover vil der i år for første gang

i Den Gamle Bys historie indgå gammeldags

elektrisk gadebelysning i det

samlede stemningsudtryk. Det vil blive

en del af det gadebillede, som skal illustrere

julen i år 1927. Eller som Allan

Leth Frandsen udtrykker det: “Det

vil se ud som da Mads Skjern kom til

Korsbæk”, og henviser til den folkekære

tv-serie Matador. Her stiftede man

også for første gang bekendtskab med

granguirlander i gaderne og et juletræ

på torvet, og derfor vil disse elementer

også indgå i oppyntningen af Den

Gamle Bys juleunivers.

DEN GAMLE BY ER INDBEGREBET AF

DANSK JUL

På trods af detailhandlens stadig mere

intense kamp for at overbevise befolkningen

om, at det først er rigtig jul,

når dankortet er rødglødende, og kassekreditten

i bund, er der, ifølge Allan

Leth Frandsen, imidlertid et andet billede

på julen, som de fl este danskere i

overvejende grad bekender sig til: ”Jul

hører meget sammen med tradition og

nostalgi. Der er ikke noget, vi hellere

vil, end at køre rundt i kane i snevejr,

når det er jul – selv moderne mennesker

drømmer om det. Det er jo Peters

Jul og Højt fra træets grønne top, der tilsammen

konstituerer den danske jul”.

Museumsinspektøren og hans medarbejdere

har mange års ekspertise i at

hensætte publikum i en tidslomme,

hvor netop det univers kommer til live

gennem salmesang og duft af brændte

mandler, fl akkende stearinlys i vinduerne

og hjemmelavet glögg til den indre

varme. Alt taler for, at et besøg i Den

Gamle By igen i år vil være den korteste

vej til ægte julestemning.

SeniorTid 9

Af Kristian Holten. Foto: Arkiv – Den Gamle By.


DU FÅR:

Kør-selv tilbud til SeniorTids læsere


3 dage på hotel i Sverige

2 overnatninger • 2 morgenbuffeter

2 enkle svenske aftenbuffeter

På Clarion Collection Hotel Fregatten i Varberg kan I forkæle jer selv med nogle

afslappende dage. Hotellet ligger ved Varbergs havn og lige i nærheden af strandpromenaden.

Her kan I lade jer forkæle med skønne behandlinger i hotellets wellnessafdeling,

Kurortstaden. Velgørende luksus og velsmagende måltider er ikke det

eneste, I kan nyde på Fregatten. Når I bevæger jer ud i Varberg, vil I hurtigt opdage,

at det er en hyggelig lille by og en perfekt ramme om dage med fokus på fred, ro og

afslapning. God rejse!

Ankomstdatoer: Fredage i perioden frem til 15.12.06 & 05.01.07 - 15.06.07.

Gode børnerabatter: 1 barn op til 6 år gratis i forældres seng.

1 barn op til 15 år halv pris i forældres værelse.

SPAR KR. 121,-

3 DAGE – KR.

799,pr.

person i dobbeltværelse

MALERISK OG ROMANTISK

ANNONCE

1199,-

4 DAGE – KR.

pr. person i dobbeltværelse


4 dages ophold på 3-stjernet hotel

DU FÅR: DU FÅR:

3 overnatninger • 3 morgenbuffeter

3 to-retters middage/buffet

Ramada Hotel Stade

Tag til Nordtyskland - til det smukke område ved Elben, vest for Hamborg, som kaldes

Altes Land. Dette lille paradis nås på blot 2 timer fra den dansk/tyske grænse. Og

ved en biflod møder I den gamle, smukke hansestad, Stade, med maleriske bindingsværkshuse

og romantiske gader. Fra det flotte 3-stjernede Ramada Hotel Stade,

som ligger lige ned til floden, er der kun få minutters gang til den gamle bydel. Hotellet

er forbundet med et spændende underholdningskompleks med blandt andet biograf,

bowlingbane og diverse restauranter, så her er masser af aktivitetsmuligheder.

Ankomstdatoer: Valgfri ankomst i perioden frem til 18.12.2006

& 01.01. - 31.05.2007.

Gode børnerabatter: 1 barn op til 6 år kr. 25,- pr. nat i forældres seng inkl. børnemenu.

1 barn op til 14 år halv pris i forældres værelse.

Ribe Byferie

SPAR OP TIL KR. 200,-

3 DAGE – KR.

fra 599,-

pr. person i lejlighed

Clarion Collection Hotel Fregatten

Vikinger i Ribe Foto: Ribe Turistbureau


3 dage i Ribe Byferies 4-stjernede lejligheder

2 overnatninger • 2 morgenmadspakker

1 to-retters middag • El, vand, varme, slutrengøring

Fri entré i Ribe Svømmebad

RibePas - 20% rabat på byens attraktioner

Ribe appellerer til alle. Og det har måske noget at gøre med den romantiske stemning,

der altid hviler over byen med de skæve huse og brostensbelagte stræder. I bor

i Ribe Byferies rummelige lejligheder med eget køkken. Der er masser af aktiviteter

for børn - både udendørs og indendørs. Lige udenfor Ribe venter Vadehavet, digerne

og resten af den forunderlige flade natur.

Ankomst: Tilbudet gælder med valgfri ankomst i perioden 05.01. - 09.07.

og 11.08. - 26.12.2007. Ankomst 11.02. - 27.10.2007 - pristillæg kr. 100,- pr. person.

Gode børnerabatter: 2 børn op til 2 år gratis i forældres seng.

5 børn op til 15 år halv pris i egen seng.

Gælder også ved kun én betalende voksen + enkeltværelsestillæg.

DTF travel fylder 15 år! Det fejrer vi med masser af jubilæumstilbud – se mere på www.dtf-travel.dk

Bestil rejsen tlf.:70 23 14 10 eller på www.dtf-travel.dk

Indtast annoncekoden SENIORTID i tekstfeltet til venstre og få rejsen til specialpris!

10

Kun slutrengøring. Ekspeditionsgebyr kr 59,-. Afbestillingsforsikring kan købes. Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl.

Sparbeløbet er i forhold til hotellets vejledende normalpris – med forbehold for specialtilbud. Ekskl. miljøafgift.

SeniorTid


Akupunktur har i mange år været anset for at være en alternativ

behandlingsform, men fl ere og fl ere danskere tyr til nålene

for hjælp til at lindre smerter eller helbrede alvorligere sygdomme.

Men hvad går akupunktur egentlig ud på? Virker det

på alle? Og gør det ondt?

Navnet akupunktur kommer af de latinske

termer ”acus”, som betyder nål,

og ”punctura”, der betyder at stikke.

Grundideen er, at patienten får sat nåle

i bestemte punkter på kroppen for at

behandle en bestemt sygdom eller lidelse.

Der er mange gode grunde til at udsætte

sin krop for prikken og stikken.

Akupunktur har vist sig effektivt mod

blandt andet gigt, rygsmerter, maveproblemer,

for højt blodtryk, kredsløbsproblemer,

eksem og hovedpine/migræne.

1,3 MILLIARD KINESERE KAN UMULIGT

TAGE FEJL

Hvad kineserne har brugt som behandlingsform

i mere end 4.000 år, er i den

vestlige verden først blevet anerkendt af

WHO som helbredelsesmetode i 1979.

Og det til trods for, at der i mange år

har forelagt gode resultater for en lang

række sygdomme og lidelser.

Den kinesiske tradition bygger på

fi lo s ofi en om et vekselspil mellem to

modsatte principper – Yin og Yang. Så

længe de to kræfter er i balance i kroppen,

er mennesket sundt. I akupunktur

påvirker man bestemte akupunkturpunkter,

som er slutpunkterne på det,

man kalder meridianbaner i kroppen.

Punkterne er forbundet parvis, og til

bestemte organer. Når man påvirker

et akupunkturpunkt, påvirker man

livsenergien (Qi), som fl yder i meridianerne.

Har man et dårligt helbred, er

cirkulationen blokeret, og akupunktøren

påvirker da energistrømmen med

en nål for at genoprette balance i energiforløbet,

og dermed afhjælpe problemet.

Man aktiverer med andre ord Qi,

og prøver at få kroppen til selv at gøre

sig rask.

FØR, UNDER OG EFTER

Men hvordan foregår det helt konkret?

Akupunktør Käte Weber fortæller:

”Ved den første behandling ser

akupunktøren på hele mennesket, og

ikke kun på f.eks. den arm, klienten

har ondt i. Derfor er det utroligt vigtigt

at oplyse om, hvordan man i øvrigt

fungerer. Akupunktøren stiller en

lang række spørgsmål om patientens

helbredsmæssige tilstand, og derudover

anvender akupunktøren f.eks. en pulsdiagnose

eller en tungediagnose. Ud

fra den samlede diagnose lægges der

så en behandlingsplan, og så går man

i gang med nålene”.

Det er meget forskelligt, hvor mange

nåle man bruger, men det er ikke ualmindeligt

med 10-15 nåle, fortæller

Käte Weber. Nålene stikkes 3-5 mm.

ind i huden, og man ligger derefter en

halv times tid med nålene i. ”For de

fl este føles det afslappende, og mange

falder i søvn. Nogle kan mærke en kløe

eller summen, hvor nålene sidder.”

MED SMERTE SKAL SMERTE FORDRIVES

– ELLER?

Mange tøver med at gå til akupunktur

af frygt for, at det gør ondt. Käte Weber

beroliger: ”Nogle punkter mærker man

slet ikke. Andre mærker man kortvarigt,

når nålen sættes i, men det er faktisk

relativt smertefrit. De fl este siger:

’Hold da op – er det ikke værre? Så var

jeg kommet noget før’”. For børn og de,

der er bange for nåle, er laser en anden

mulighed. Her bruger man laseren på

punkterne i stedet for nålene.

GODE RESULTATER

På spørgsmålet, om det virker på alle,

svarer Käte Weber: ”Det virker på rigtig

mange. Der er ganske få, som ikke

får en reaktion, men det er yderst sjældent”.

Käte Weber har selv mærket effekten

af akupunktur helt tæt på,

da hun startede med at uddanne

sig til akupunktør.

”Jeg fi k et barn, der var

allergiker fra starten.

Han var allergisk overfor

alt, lige fra dyrehår

til fødevarer. Han

trivedes dårligt, og

jeg havde fast klippekort

til lægen.

Jeg tænkte, det går

ikke. Jeg er nødt til

at fi nde noget alternativ

behandling,

og valget faldt så

Acus Punctura

på akupunkturen.

Jeg tænkte: ’Dén

har været brugt i så

mange år – den må da

have noget i sig!’”

Käte Weber tog sin

uddannelse og begyndte

undervejs at behandle sin

søn. ”Han kom sig langsomt,

og har i dag ingen former for

allergi. Nu er han topidrætsdreng”,

siger hun stolt. ”Det

er simpelthen akupunkturen,

der har gjort ham

stærk”.

SeniorTid 11

Af Stine Schou. Foto: Ennovator.


Af Kristian Holten. Foto: Morten Søby Andersen.

I fredfyldte, smukke omgivelser ud til Lem Vig ligger Museet for Religiøs Kunst – Lemvigs nye vartegn,

ifølge både borgere og politikere. Engang var det fi skeriet, der var byens stolthed, men samfundsudviklingen

og en lille kerne af kunstinteresserede ildsjæle ville det anderledes. I takt med

at dele af lokalsamfundets faste institutioner langsomt er under afvikling, har museet formået at

blomstre op, som et tidstypisk tegn på en identitetssøgen og spejling i andre kulturer og religioner.

Når religion og kunst mødes

Den kæmpemæssige, elegante glasfacade

refl ekterer det rolige vand i indsejlingen

til Lemvig fi skerihavn, og

den friske havgus indbyder nærmest til

klarsyn og indre ro. Museum for Religiøs

Kunsts fysiske fremtoning vidner

om et moderne kunstmuseum fast forankret

i et stolt og traditionsrigt lokalsamfund,

der bugner af historie.

At et museum for religiøs kunst har

fået succes i det vindomsuste Vestjylland,

højborg for den indremissionske

menighed, er for mange nok ikke den

store overraskelse, men ikke desto mindre

var museets opstart præget af stor

modstand, blandt andet fra det lokale

byråd. Man mente, at et så nichepræget

initiativ ville være en dødssejler, men

takket være en kombination af god timing,

dygtig ledelse, frivillig arbejdskraft

og en passioneret fællesskabsånd,

er det, der startede som skepsis, for

længst blevet afl øst af entydig opbakning

fra alle sider.

FRA IDEAL TIL REALITET

Museumsdirektør Dagmar Warming

udtaler, at museet egentlig allerede startede

tilbage i slutningen af 80’erne som

en forening, hvis primære formål var at

skaffe udstillingsplads til billedkunstneren

Bodil Kaalunds originale bibelillustrationer,

som endeligt udkom i

1992. Kunstnerens mangeårige arbejde

med en totaludsmykning af Lemvig

kirke havde på egnen bidraget til en

naturlig debat, ikke blot omkring kunstens

rolle i forhold til kirke og religion,

men også om ”de store eksistentielle

spørgsmål om liv og død og tilværelsens

mening og sammenhæng”, som Dagmar

Warming udtrykker det. Set i lyset

af de moderne kunstneres tendens til at

skrælle de dybereliggende betydningslag

væk, så man behovet for et museum,

der kunne skabe grobund for universel

tankevirksomhed og refl eksion – et behov

der absolut ikke har været faldende

på grund af den stigende globalisering

og nødvendigheden af større kulturel

accept og forståelse samfundene imellem.

Det oprindelige mål blev offi cielt

nået i 1994, hvor Bodil Kaalunds 159

bibelillustrationer udgjorde museets

første udstilling. I takt med at museet

fl ere gange er blevet udvidet, senest ved

åbningen af en ny fl øj i juli 2006, er

den faste Kaalund-samling i tidens løb

blevet suppleret af knap 40 særudstillinger,

hvoraf de mest celebre har været

af nordmanden Edvard Munch og

franske Marc Chagall.

IKKE KUN BIBELSKE VÆRKER

For Dagmar Warming, er det væsentligt

at pointere, at museet på ingen

måde er afgrænset til at udstille kunst

inspireret af den kristne religion. ”For

eksempel har vi udstillet den færøske

maler William Heinesen, som bestemt

ikke ville betegne sig selv som kristen,

tværtimod, han var ateist. Men selv for

en ateistisk kunstner er der jo en tilgang

til livet, om han så vil det eller ej,

og det er den, der er interessant”. Også

en buddhistisk og islamisk inspireret

udstilling er på ønskesedlen, men indtil

videre er der meget materiale på egne

fronter, der trænger sig på og endnu

ikke er blevet vist. Man har for eksempel

planlagt en udstilling næste år med

Bjørn Nørgaard, som blandt andet vil

omfatte hans nadverfi lm fra 60´erne og

eventuelt den kontroversielle og meget

omtalte hesteofring fra 70´erne.

At man hidtil kun har beskæftiget

sig med buddhisme og islam på tankebasis,

giver museumsdirektøren en del

af forklaringen på: ”Samforståelsen forudsætter,

at vi først er bekendt med vores

egen kultur. Vi ser en vigtig opgave

i at formidle den del, idet vi oplever et

stort behov for søgning efter identitet

og egne rødder”. Dermed understreges

12 SeniorTid


det tydeligt, at Museum for Religiøs

Kunst er i gang med en

længerevarende proces og har et

højt ambitionsniveau, der rækker

meget længere, end til blot

stereotypt at fremvise madonnaer

og krucifi kser i forskellige

afskygninger, som var det et PRfremstød

for egnens indremissionske

trossamfund. Det er ellers

en fordom, Dagmar Warming

ikke sjældent støder på i sin rolle

som museumsdirektør, men til

skeptikerne har hun et effektivt

svar på tiltale: ”Så plejer jeg bare

at fortælle, hvilke udstillinger vi

har, og så falder paraderne”.

KUNST KAN MINDSKE DE

KULTURELLE KLØFTER

Når man først har fået kortlagt

sin egen kulturarv, så er der skabt

et sammenligningsgrundlag, og

herfra er der gode prospekter for

at søge dybere, og i højere grad

bruge kunsten som et aktivt redskab

til at fremme tværkulturel

forståelse. Men hvad er det, netop

kunsten kan i den henseende? Hertil

svarer Dagmar Warming: ”Kunsten,

hvad enten det er digterkunst, musik,

billedkunst eller andet, stiller spørgsmål

og får os til at tænke og undre os. Tit synes

jeg, kunstens rolle er at stille spørgsmålene,

snarere end at give svarene.

Svarene er jo heller ikke altid entydige”.

Hun ser den nuværende udstilling med

russeren Andrej Kolkoutine som et godt

eksempel på, hvordan der kan skabes

en bredere samfundsforståelse, her i et

historisk perspektiv, da samlingen giver

et sjældent indblik i dele af de politiske

forhold, der herskede i Sovjetunionen

før jerntæppets fald. At kunstneren selv

altid har levet som kristen i et urofyldt

muslimsk område, tilføjer blot en ekstra

dimension til emnet.

JULEHYGGE PÅ MUSEET

Foruden et internationalt navn søger

man at have såvel en nordisk som en

dansk kunstner på programmet hvert

år. I 2006 er disse roller med succes

blevet udfyldt af den færøske glasmaler

og skulptør Tróndur Patursson og vores

hjemlige Niels Larsen Stevns, som er

blevet kaldt den mest betydningsfulde

kristne kunstner i Danmark siden middelalderen.

Den igangværende Kolkoutine-udstilling

udgør dette års internationale

særudstilling og er lidt utraditionel på

fl ere niveauer. Til at begynde med er

det første gang kunstneren vises på et

dansk kunstmuseum. Selvom Kolkoutine

er debutant i dansk regi er Dagmar

Warming dog ikke i tvivl om,

at udstillingen bliver en succes, idet

kunstnerens potentiale er åbenlyst og

malestilen befriende uhøjtidelig, imødekommende

og humoristisk, de bibelske

motiver til trods. Desuden gør

forevisningen sig bemærket ved at være

omdrejningspunktet for den første

deciderede juleudstilling i museets historie.

I den forbindelse vil de bibelske

julemotiver naturligvis spille en fremtrædende

rolle, og man vil som supplement

arrangere specialguidede ture og

sørge for god julestemning. Derudover

vil der i højtidsmåneden være udsalg i

museumsbutikken, og mon ikke også

caféen vil have lidt ekstra godt at byde

på? Alt i alt forventer museumsdirektøren

mange besøgende i adventstiden og

juledagene og er sikker på, det bliver en

god oplevelse for alle.

DE TROFASTE DISCIPLE

Nogle af dem, der med garanti vil nyde

det hyggelige juleleben, er de mange

frivillige, der er tilknyttet museet, som

på skift varetager både guidede ture og

driften af caféen. I alt tæller styrken

65 personer, og de har ifølge Dagmar

Warming en stor andel i museets succes.

Både set ud fra et økonomisk perspektiv,

idet museet er en selvejende

institution og er nødt til at klare sig

helt uden statslige midler, men også i

kraft af deres smittende engagement og

trofaste ambassadørskab, der har gjort

museet til et samlingssted og holdepunkt

for mange i lokalsamfundet.

Museets betydning for Lemvig by og

omegn er således uvurderlig, da mange

har direkte eller indirekte daglig kontakt

til stedet. Også i forretningsøjemed,

hvor en god synergieffekt er med

til at holde hjulene i byen kørende, som

for eksempel ved et godt, gensidigt

samarbejde mellem museet og havnerestauranten.

Dermed kan de mange

aktører kun være glade for, at Lemvigs

nye fyrtårn hedder Museet for Religiøs

Kunst – en institution med et stort

potentiale, der favner bredt i folks bevidsthed

og på den ene eller anden vis

berører en stor gruppe mennesker.

SeniorTid 13


Dine tanker kan hjælpe os

i vores arbejde for alle over 50

Hvad synes du?

Del dine holdninger og forventninger med os i Tænkepausen,

og hjælp os i vores arbejde for alle over 50.

Start tankerne på www.aeldresagen.dk/pausen

På forhånd tak for hjælpen!

• Er du stolt af de danske plejehjem?

• Er en patient på 30 vigtigere end en på 60?

• Er det ok at fylde demente med medicin for at få ro?

• Er det spild af penge at videreuddanne folk over 50?

Ældre Sagen • Nørregade 49 • 1165 København K • Tlf. 33 96 86 86

14 SeniorTid


Finn Grabowski har selv udvalgt Bryggeriet

i Århus som mødested en tidlig

eftermiddag. Han er forsinket, og mens

jeg spejder efter ham ud af vinduet,

kan jeg ikke lade være med at tænke på,

om det har rod i kunstner-stereotypen

om, at kunstnere har deres egen tidsforståelse.

Så er han der pludselig. Han

spotter mig på lang afstand udefra og

vinker uden at tøve til mig, som skulle

han møde en gammel bekendt. Han

overrasker mig ved at gøre entré i et fi nt

mørkt jakkesæt – ikke det kunstneriske

outfi t, jeg forventer. Med en spraglet

hat sat på skrå oven over brillerne,

viser han dog, at han er en mand med

mange facetter.

Indenfor hilser han smilende og

høfl igt, og forklarer at han ikke kunne

fi nde en parkeringsplads. Udover jakkesættet

og hatten er han desuden iført

et rigtig godt humør. Han går hjemmevant

op til baren og bestiller månedens

øl, der er brygget på mælkebøtte og

eucalyptus.

Finn Ulf Grabowski har levet et rigt liv, med fl ere karriereskift

end de fl este. Over en mælkebøtte-øl fortæller arkitekten, kunstneren

og vandskiløberen Finn Ulf Grabowski om sine tre karrierer,

Kong Frederiks bådehus, og om sin kærlighed til koldt vand.

En mand med

tre talenter

”Må man spørge hvor gammel du

er?”, starter jeg, da han er tilbage ved

bordet. ”Ja, det må du godt, – jeg er jo

ikke en pige”, siger han hurtig i replikken,

mens han kanter sig ind på en stol

ved det lille runde bord. ”60”, svarer

han uden omsvøb.

ARKITEKTONISKE ABSTRAKTIONER OG

SUR-REALISTISK REALISME

Med kun 60 år på bagen er Finn Grabowski

både blevet kendt for sit talent

på vandski i 60’erne og 70’erne, og for

sin arkitektur, der bl.a. pryder Australiens

nye Parlament, hvor han fi k overdraget

opgaven at tegne facaderne på

Senatet. I dag hvor vandskikarrieren er

helt tørlagt, er han gået ind i sin tredje

karriere som kunstner.

Med en succesfuld arkitektkarriere

bag sig, der har en stor spændvidde fra

villaer og hoteller til kontorbygninger

og golfbaner, kan det ikke undre nogen,

at arkitekturen hænger ved, når

han bevæger sig ind i kunstens verden.

I Finn Grabowskis tidligere kunstserie

”Arkitektoniske Abstraktioner” er det

da også det arkitektoniske, der er det

bærende element. Set gennem arkitektens

øje gengiver han her forskellige

bygninger i en kunstnerisk fortolkning,

med bl.a. malerier af højhuse i kraftige

farver.

En af hans nyere serier giver derimod

ekstra stof til eftertanke. ”Der ligger

både et halvskjult budskab i billederne

og en vis dobbelttydighed”, forklarer

han. Denne serie har han givet navnet

”Sur-realistisk Realisme”. ”Som du kan

høre på titlerne på mine serier, kan jeg

godt lide modsætninger og spil mellem

ord”, betror han mig. ”Ja, nogen driller

mig med at være lidt af en sprog-purist”.

Et af malerierne i denne serie viser

en ørken, hvor man i forgrunden ser

nogle krukker halvt dækket af sand, og

i en stige, der står midt i sandet. Finn

SeniorTid 15

Af Stine Schou. Foto: Søren Rønholt.


indvier os i sine tanker bag

maleriet: ”Billedet handler

om det fatamorganske, og

om at lede efter vand i ørkenen.

Der er vand et eller

andet sted under sandet,

hvilket bliver visualiseret af krukkerne.

På samme måde her i livet, er der noget

at fi nde et eller andet sted. Stigen symboliserer,

at man skal overvinde forhindringer,

for at komme fra et sted til et

andet. Sandet, krukkerne og stigen er

det realistiske; og det er sammensætningen,

der gør det surrealistisk”.

Finn stopper med at tale, tager en

slurk af sin øl, og giver sig god tid til

at smage efter. Smagen af mælkebøtten

og eucalyptusen træder frem, og går

overraskende godt i spænd, siger han.

Han beder mig smage den også og rækker

opfordrende sit glas frem. Den er

kraftig, overraskende rund i smagen og

rigtig god.

Han fortæller videre om den surrealistiske

realisme. ”Som arkitekt er det

jo realistisk, det man laver. Man tegner

noget, der skal bygges, og pludselig så

står det der. Det er jo meget håndgribeligt.

Men i malerierne blander jeg noget

surrealistisk ind i det realistiske – noget

som kun eksisterer i mit hoved”.

NOGET MED TEGNERIET

Finn Grabowskis livsvej lå forholdsvis

klar, fra han var helt ung. ”Jeg har malet

og tegnet, lige siden jeg var dreng.

Da jeg startede i gymnasiet, vidste jeg

allerede, at jeg ville være noget med

tegneriet – jeg ville være arkitekt”. For

Finn er kunst og arkitektur tæt forbundet.

”Det er jo to sider af samme sag

– for det er noget med at forestille sig

det visuelle. Der er ikke så langt fra at

tegne bygninger til at male”.

Finn fi k sit første gennembrud som

kunstner, da hans arbejde førte ham til

Australien i ’82-83 med et spændende

arbejde på Australiens nye parlament.

På det tidspunkt havde han en del fritid

på hænderne, hvilket resulterede i

en hel maleri-serie, som han viste frem

til et galleri i Canberra. ”De syntes,

det så spændende ud, og jeg var heldig,

at der kom et afbud, så jeg kom ind.

Inden for tre timer var det hele solgt”,

siger Finn stolt, mens man sporer en vis

forundring i stemmen selv efter alle de

år.

Siden ’83 har Finn ofte grebet fat i

malerpenslen, men det er først for nyligt,

han har taget malerierne med ud i

rampelyset for andre at beskue. I dag er

kunsten igen kommet ind i billedet på

professionelt plan, og Finn har fået fl ere

fi ne anmeldelser. ”Nu laver jeg også

kunst til glæde for andre – og ikke kun

for mig selv”.

VANDSKI-”KUNST”

Det var imidlertid en helt anden kunstart,

der oprindeligt gjorde Finn Grabowski

kendt. Hans kærlighed til koldt

vand drev ham ud på vandskiene i

årene ’58-82, hvor hans vandskikarriere

tog fart. Sammen med broderen

Michael og faderen Jan trænede han på

Esrum sø ved Fredensborg. ”Vi fi k lov

at klæde om i Kong Frederiks bådehus,

uden varme, vand eller noget som helst.

Man måtte nøjes med det bad, man fi k

ude i vandet”. De stod på vandski hele

året rundt, undtagen når der var is på

søen. ”Hvis der var is på halvdelen af

søen, løb vi der, hvor der ikke var is,

og når der var is over det hele, løb vi på

sneski, hvis der var nok sne på isen”.

Om vinteren var udstyret udover et

korkbælte, en islændertrøje. Trods den

varme trøje var det til tider en kold fornøjelse.

”Hvis islændertrøjen blev fyldt

med vand, og man kom op, og vinden

blæste igennem, så blev man kølet ekstra

meget af. Men så primitivt var det,

da vi startede”.

Finn Grabowski, hans far og bror

blev efterhånden en legendarisk trio.

”Grunden til, at vi så hurtigt blev gode,

i forhold til de som havde løbet på

vandski fl ere år end vi, var jo, at vi løb

hele tiden. Vi indhentede dem lynhurtigt,

og i løbet af 2 ½ sæson havde vi de

første Danmarksmesterskaber i hus”. I

dag er vandskiene imidlertid lagt helt

på hylden. ”Nu maler jeg!”

Selvom det i dag er malerpenslen,

der står fremme, har vandski haft en

stor betydning for Finns liv. ”Vi er alle

sammen et produkt af vores fortid, og

noget af det, der har betydet meget for

mig, er selvfølgelig min tid på vandski.

I skolen var jeg den dårligste til fodbold,

og var altid den sidste der blev

valgt ud. Og så er det jo sjovt at opleve

– i hvert fald én gang i sit liv – at der er

noget, man er god til. Og oven i købet

noget man er bedst til, ikke”, siger han

smilende og gør en kunstpause, så der

er tid til et bekræftende nik fra mig.

”Og det var jeg en årrække i vandski.

På den måde har vandski været med til

at forme mig, fordi det har givet mig en

sikkerhed at vide, at der var noget, man

var god til.”

UMAGE OG DET YPPERLIGE

Om det er vandski, arkitektur eller

kunst, det drejer sig om, lægger Finn

Grabowski en stor ære i de ting, han

gør. ”Det er vigtigt at gøre sig umage,

og jeg gør mig også meget umage med

mine billeder. Der er en stor selvdisciplin

i at lave billeder. Man bliver aldrig

udlært, hverken som arkitekt eller billedkunstner.

Man skal sige til sig selv:

”Det er ikke godt nok endnu”.

Nogle gange kan jeg bruge lang tid

på et maleri. Andre gange kan jeg være

heldig og med det samme ramme det

rigtige, hvor et ekstra penselstrøg kan

ødelægge hele billedet. Man skal slutte

lige der, hvor det ikke kan blive bedre,

altså ud fra hvad jeg formår”, siger han

beskedent.

”Den disciplin har jeg nok fået med

som ballast fra vandski. Man falder

rigtig mange gange, når man skal lære

noget nyt. Det er selvfølgelig rarest at

være oven på vandet, men hvis du ikke

falder, så går du ikke til det yderste. På

samme måde er det med malerkunsten.

Man skal gå til det yderste af, hvad man

formår. Man har lov til inden i sit eget

hoved at stræbe efter det ypperlige. Det

er ikke altid, vi når det. Men man skal

have et mål. Og man skal piske sig selv

og prøve på at nå det. Og så må man

håbe på, at det er godt nok til, at andre

synes det er interessant. Det er det, det

drejer sig om”.

Finn slutter med oprigtigt at fortælle

om sit håb for fremtiden. ”Jeg vil gerne

fi nde min egen linje – min egen stil. Jeg

har i hvert fald en masse på hjerte. Og

ligesom med vandski og sneski, håber

man på, at vandet eller isen kan bære.

Kan mine ideer, og måde at gøre tingene

på, bære? Det håber jeg, det kan. Indtil

nu er det gået godt – selvom isen engang

imellem måske har knirket lidt”.

16 SeniorTid


DENNE DÅSE KAN REDDE LIV

Den syner måske ikke af så meget, men

gemmer på noget ganske kærligt. I dåsen

ligger et bønnefrø, og når det spirer,

vokser der på magisk vis en særlig

besked frem.

Dåsen indeholder også et års medlemskab

af AIDS-Fondet, og som medlem

er du med til at støtte de 38 millioner

mennesker, der i dag lever med sygdommen.

Aids har indtil nu kostet 25

millioner mennesker livet, men i nogle

af verdens hårdest ramte lande, er det

lykkedes at nedbringe antallet af nysmittede

unge med 25%.

Køb den magiske dåse for 100 kr. og få

et års gratis medlemskab. Din støtte gør

en forskel, for det virker, når vi sammen

gør en indsats.

www.aidsfondet.dk/butikken

Åben dåsens top og fyld vand i. Åben dåsens bund. Og frem vokser en særlig besked.

Hør en rigtig god historie

Lydbøger på cd: krimier, romaner, fortællinger, biografier,

andre lande m.v.

LYDBOGSKLUBBEN

-

Velkomsttilbud

99,

+ porto og eksp. 39,-

for 2 lydbøger

Meld dig ind på www.lydbogsklubben.dk eller ring 65 96 05 55


Oplevelser for krop, sjæl og det gode humør!


• • •

Ruths Hotel Hans Ruths Vej 1 9990 Skagen Tlf. 9844 1124


Strandhotellet Gl.

ANNONCE

Skagen Jeckelsvej 2 9990 Skagen Tlf. 9844 3499

• • •





Strandhotellet Gl. Skagen Jeckelsvej 6 9990 Skagen Tlf. 9844 3348

- se mere på www.ruths-hotel.dk

- se mere på www.strandhotellet.glskagen.dk

- se mere på www.strandhotellet.glskagen.dk

18 SeniorTid


SENIOR·TID kalender

JUL I TIVOLI

Igen i år åbner Tivoli dørene i den søde

juletid. Under julen i Tivoli summer de

små landsbyer af liv, når mere end 70

stadeholdere rykker ind med deres store

udbud af pynt, gaver, delikatesser, mad

og drikkevarer. Den 13. december kan

man opleve det traditionelle Lucia-optog

med mere end 100 piger i koret. Og

Julemandens kane vil igen i år lande på

Plænescenen, hvor børn i alle aldre kan

få en sludder med den rødklædte globetrotter.

Det vil også være muligt at

besøge Nissekøbing i det store telt, hvor

Tivoli-gæsterne kan få indsigt i livet

blandt de små drillepinde. Tivolis forlystelser

snurrer desuden lystigt rundt i

julemåneden. Er man ikke til den slags

fornøjelser, kan man i stedet høre Crazy

Christmas Cabaret spille i Glassalen

eller se Nøddeknækkeren og Aveny T’s

hip hop forestilling i Koncertsalen.

Tivoli har åbent i Julen 2006 fra den

15. november til den 30. december.

Søndag-torsdag: 11.00-22.00, og fredag

og lørdag: 11.00-23.00. Bemærk,

at Tivoli lukker kl. 20.00 den 23. december,

og der holdes lukket den 24.

og 25. december.

JULEKONCERTER

Land og rige rundt kan man i julemåneden

opleve kendte danske sangere og

orkestre spille og synge julen ind. Musikhuset

i Århus byder på Kammerkoncerter

med cellisten Henrik Brendstrup

og en række af hans studerende ved det

Det Jyske Musikkonservatorium, den

28. november kl. 19.30 og den 19. december

kl. 19.30. På programmet er også

de østjyske nisser fra Østjysk Musikforening,

som den 24. og 25. november

samt 15. og 16. december spreder julestemning

med julesange og andre fi nurligheder.

Arrangementet starter kl. 20.

Den 17. december kan man på Store

Vega opleve den folkekære Kim Larsen

og Kjukken underholde med sangene

fra cd’en ”Jul og Nytår”, som er anden

del af Glemmebogs-trilogien, hvor

Kim Larsen synger sin egen version af

kendte julesange.

Hele landet rundt turnerer den berømte

Stig Rossen med kor og orkester

sammen med gæstesolisten Karina

Kappel. Gruppen er blandt andet at

fi nde i Hillerød den 30. november,

Svendborg den 3. december, Randers

den 6. december, København den 9.

december, Maribo den 12. december,

Frederikshavn den 15. december og

Vejen den 18. december.

JUL PÅ SLOTTET

Den 10. december kl. 15 arrangerer

Nyborg Sangforening julekoncert på

Nyborg Slot i samarbejde med Museumsforeningen

for Nyborg og omegn.

I slottets skønne omgivelser kan man

nyde tonerne af forskellige julesange og

tænke tilbage på gamle dage, mens der

fortælles om livet og julen dengang.

AROS

– MØDESTED MELLEM LAND OG HAV

I udstillingen Vikingernes Aros på

Moesgaard Museum fortælles nyt

om vikingetiden lokalt og nationalt

på baggrund af de seneste års mange

arkæologiske undersøgelser og

nye fund fra Århus by og opland.

Århus eller Aros, som vikingerne kaldte

deres by, er Danmarks tredje ældste

by efter Ribe og Hedeby. Udstillingen

fortæller blandt andet om en mindre

bebyggelse, som har ligget på nordsiden

af Århus Å i slutningen af 700-tallet.

I udstillingen indgår blandt andet

en lang række originale genstande og

modeller. Heriblandt en helt ny model

af Århus by, som den formodes at have

set ud omkring år 980. Derudover kan

man i øvrigt se tegninger i storformat

af begivenheder i vikingetiden; tegnefi

lm, der viser indsejlingen til Aros i

slutningen af 900-tallet; rekonstruktioner

med mere. Alt sammen elementer,

der er med til at give den besøgende en

bred og stemningsmættet oplevelse af

vikingetiden.

Udstillingen løber indtil den 30.

december, og Moesgaard holder åbent

tirsdage-søndage mellem 10-16.

SVANESØEN I OPERAEN

Den Kongelige Ballet inviterer danskerne

til en af verdens mest berømte

balletter – Svanesøen. I perioden fra

den 13. december 2006 til den 31. januar

kan man i Operaen Holmen se

den kendte opsætning i en ny version.

Maleren Per Kirkeby og koreografen

Peter Martins forener to verdener i en

moderne sammensætning af abstrakt

kunst og klassisk ballet. De verdenskendte

danskere formidler den kendte

historie om kærligheden, der svigtes, i

en helt unik forestilling.

Balletten kan ses onsdage kl. 20 i

Operaen Holmen.

SeniorTid 19


Af Lars Knudsen. Foto: Ennovator.

For ikke ret mange år tilbage var det ret store mængder af kassettebånd, der skulle slæbes hjem,

hvis man ønskede at nyde en god bog med ørene. I dag har teknologien for længst nået et stadie,

hvor bog-oplæsningen kan ligge på relativt få cd’ere, som nemt kan købes over internettet.

Lydbøger har i mange år været meget udbredt i vores nabolande

og i USA. Men også herhjemme har man opdaget, at

danskerne er ved at blive glade for lydbøger. Specielt i det

fynske, hos Lydbogsklubben, mærker man en nærmest eksplosiv

interesse for fænomenet. Lydbogsklubben er ejet af

Forlaget Den Grimme Ælling, som har eksisteret i over 20

Bøger i

øregangen

år, og har mere end 6.000 titler på samvittigheden. For to

år siden valgte forlaget at starte Danmarks første og hidtil

eneste bogklub for lydbøger.

TIL ENHVER LEJLIGHED

Marianne Lindholm, der er redaktør for Lydbogsklubben,

fortæller: ”Tidligere var lydbøger forbeholdt de få, og mange

kendte slet ikke til bøger indlæst på bånd. En af de mest almindelige

fordomme har således været, at lydbøger kun er et

hjælpemiddel beregnet for syns- og læse-handicappede. Den

myte er heldigvis ved at være manet i jorden. Det kan jeg

helt konkret se af de mange forskellige medlemmer, vi har i

Lydbogsklubben”.

”I dag er der rigtig mange mennesker, der benytter lydbøger

på cd i næsten alle tænkelige sammenhænge: Mange

pendler dagligt langt til og fra arbejde, kører eller rejser meget.

For dem er lydbøger en overkommelig måde at høre gode

historier på. Der er arbejdspladser, hvor der høres lydbøger,

imens der arbejdes. Nogle stryger tøj eller gør rent, imens

de lytter, og andre lufter hund eller motionerer på anden vis

med en god bog i ørene”.

LIDT FOR ENHVER SMAG

Det er via internetadressen www.lydbogsklubben.dk, at man

på almindelige bogklubsbetingelser kan rekvirere mere end

150 forskellige lydbøger. Og der er noget for enhver smag:

Krimier, thrillere, romaner, fantasy, biografi er, eventyr, rejseskildringer

og selvudviklingsbøger af forfattere som Dan

Brown, Paulo Coelho, Gunnar Staalesen, Johannes Møllehave,

Dan Turéll og mange fl ere. Bøgerne læses både op af

anonyme danskere og en række kendte danske stemmer,

blandt andre Bengt Burg, Jens Albinus, Peter Aude, Male-

ne Schwartz, Jytte Abildstrøm, Ellen Hillingsø, for blot at

nævne nogle få.

FRA SKAGEN TIL GEDSER

På spørgsmålet om, hvem det er, der læser med ørerne, fortæller

Marianne Lindholm, at det er folk fra alle mulige fag- og

aldersgrupper i hele landet. Kønsfordelingen er overraskende

i forhold til det almindelige bogsalg, hvor kvinderne udgør

den største del. I Lydbogsklubben er det ca. fi fty-fi fty. Marianne

Lindholm mener, at årsagen til dette er, at en del veluddannede

og kulturinteresserede mænd lytter, når de opholder

sig i bilen. En hel del private virksomheder er begyndt at

tilbyde deres medarbejdere lydbøger som frynsegode, og har

således opbygget en hel pæn lydbogssamling, som man kan

benytte sig af. Det er typisk medarbejdere, der rejser meget,

der bruger tilbudet.

EN FORNEM MISSION

På trods af den store diversitet i Lydbogsklubbens medlemsprofi

l er Marianne Lindholm også specielt glad for at kunne

tilbyde mennesker, som måske ikke læser så godt, eller ikke

tidligere har beskæftiget sig med bøger, oplevelsen af, at der

er verdener, der åbner sig, når man hører en god bog. ”Det

er dejligt at tænke på, at en person, der kun har gået få år i

skole, pludselig kan få adgang til litteraturen. Så der er også

en idealistisk side af sagen”.

20 SeniorTid

More magazines by this user
Similar magazines