Udgravningsberetning Vester Voldgade (KBM 3928) - Københavns ...

3.1.2 Havn og Københavns ældste befæstning – begyndelsen af 1100-tallet
Det formodes, at det ældste København anlægges som en sæsonbetonet fiskeri- og handelsplads
allerede i 1000-tallet. Topografisk set lå pladsen ideelt for en havn med adgang til det åbne vand men godt
beskyttet bag småøer og holme; Amager, Bremerholm, Strandholm og Skarnholme. Fra pladsen ved kysten
var der gode forbindelse til den sjællandske Hedeboslette og ad vandvejen også Skåne og hele Østersø- og
Kattegatregionen. I sin ældste form har lokaliteten formentlig fungeret som markedsplads og overfartssted til
Skåne (Fabricius 1998:11).
I årene lige omkring midten af 1100-tallet blev der anlagt en hestesko-formet befæstning omkring
lokaliteten, hvilket antyder, at den på dette tidspunkt må have haft en vis betydning i regionen (Skaarup et al.
1996:.7). Udstrækningen af den ældste befæstning ses af fig. 3. Voldanlægget fulgte omtrent de nuværende
gader Mikkel Bryggers Gade,Vestergade samt Gammeltov og Nytorv, mens grænsen mod kysten lå lidt syd
for Farvergade/Kompagnistræde. Det befæstede område havde et areal på ca. 2,5 hektar. Den
omkrandsende vold var mellem 8-10 meter bred og 1,25-1,5 meter høj (Ramsing 1940; Zander 2010), mens
voldgraven var mellem 7,5-8 meter bred og 1,25-1,88 meter dyb med en rundet, U-formet bund (Ramsing
1940). Voldgraven har ikke holdt vand ud over det, selve grøften har kunnet samle fra omgivelserne.
Formålet med voldgraven var ikke kun at beskytte byen og dens inbyggere, men ligeledes at kontrollere
byens indbyggere og trafikken mellem byen og landet. De porte, som fandtes i volden, var kun åbne på
bestemte tidspunkter, og der blev opkrævet afgifter ved porterne for dem, som ville ind på markederne i byen
(Lindberg 1996b, p.321; Skaarup & Jensen 2002, p.54).
Figur 3. Oversigt over udgravning angivet på et rekonstrueret kort, som viser udstrækningen af 1100-tallets befæstningen samt
placeringen af Skt. Clemens Kirke (copyrigth Lars Møller).
11