Udgravningsberetning Vester Voldgade (KBM 3928) - Københavns ...

More documents

Recommendations

Info

Figur 7. Københavns befæstning 1661 med angivelse af udgravningens grøfter (efter Lindberg 1996). Som følge af svenskernes angreb opfyldes området syd for Slotsholmen og Frederiksholm Kvarteret blev hermed skabt. (fig. 8) I 1660’erne blev voldene endnu engang moderniseret efter en plan af Axel Urups og Henrik Rüsensteen, som tog hensyn til de seneste forbederinger af befæstningeskunst i Europa. Det blev opdaget, at jordvolde kunne modstå kanonerne bedre end de gamle fæstningsmure af sten, og at bastionerne skulle være større og kraftigere end de var, for at beskytte kortere voldstykker (kurtiner). Planen var derfor at opføre flere bastioner, og forlænge Vestervold ned til sejlløbet i Kalvebodsund for at beskytte Slotsholmen og ligeledes for at give plads til det nye Frederiksholms Kvarter. Vestervold forlængedes 1667/70 og der blev anlagt tre nye bastioner, hvoraf de to sydligste blev anlagt på opfyldt terræn i Kalveboderne. Samtidig skulle den sydligste del af volden flyttes mod vest (Jørgensen 1990, p.14- 18). Da voldene blev moderniseret blev det også valgt, at Vesterport skulle flyttes. Derfor blev den genopførtes under Frederik den 3. i 1668 midt på den nuværende Rådhusplads (Jørgensen 1990, pp.30, 34). Porten havde funktionen til at forsvar byen, men også til at opkræve told og andre afgifter. Inden for voldene og Vesterport lå der på Halmtorvet en militære portvagt mod nord, og mod syd en vejerbod, hvor bøndernes halmlæs skulle vejes. Hvad angik Frederiksholm Kvaretet kom der til at gå adskillige år før området var fuldt udbygget. Blandt de første bygninger i området var Købmand Wigands gård fra 1684 i Ny Vestergade. Bygningen blev senere til Prinsens Palæ, det nuværende Nationalmuseum, og dele af Wigands gård ses endnu i den stående museumsbygning. 20
Figur 8. Ramsings rekonstruerede kort over matrikler i 1689, herunder også Frederiksholm Kvarteret. Udgravningens grøfter angivet med rød farve. Forlængelsen af Vestervold blev modsvaret af en samtidigt udbygning af Christianshavns Vold, hvis vestlige del blev forskudt, så den korresponderede med Vestervold. De indgik i en samlet fornyelse af Christianshavn, hvor Sembs gamle anlæg blev erstattet af 6 nye, meget store bastioner. Omkring hele volden lå en vandfyldt grav, omsluttet af en beskyttende kontrescarpe. Den nordlige indsejling til København blev efter 1666 alene forsvaret af Kastellet, hvis mægtige bastioner mod Øresund kunne hindre en fjende i at sejle ind mod havnen, der mod øst var beskyttet af Refshalegrundens lave vand. Fuldt tilfredsstillende var dette imidlertid ikke, ikke mindst da flåden her havde sit leje. I 1682-1692 blev Christianshavns Vold derfor forlænget mod nord ved anlæg af Nyværk med sine 7 bastioner. Ved færdiggørelsen af Christianshavns Vold i 1692 havde man i løbet af mindre end 50 år fået ombygget samtlige ældre anlæg i og omkring hovedstaden, samtidigt med at man havde udbygget fæstningen til et fuldt moderne anlæg. 3.1.5 1700-tallet – befæstningen udvides Da en svensk-hollandsk-engelsk flådestyrke i 1700 lagde sig ud for København, viste det sig, at befæstningen ikke var stærk nok til at hindre et bombardement af byen. Skaderne var få, men bombardementet gav sammen med Danmarks deltagelse i den efterfølgende Store Nordiske Krig 1709-21 anledning til en udbygning og forstærkning af befæstningen, hvorunder blandt andet voldgraven blev uddybet. Graven udgjorde nu et sammenhængende bassin, og anlagde udenværker foran de særligt truede dele af fæstningen. Kastellet blev i 1720'erne styrket ved anlæg af udenværker mod nord, men undergik ellers ingen større fortifikatoriske ændringer.I 1730'erne fortsattes med en betydeligt renovering af 21
Page 1 and 2: KØBENHAVNS MUSEUM ARKÆOLOGISK RAP
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1 Abstract 7 1.
Page 5 and 6: 13.2 Københavns Museums dokumenter
Page 7 and 8: 1 Abstract 1.1 På dansk I forbinde
Page 9 and 10: 2 Undersøgelsens forhistorie Købe
Page 11 and 12: 3.1.2 Havn og Københavns ældste b
Page 13 and 14: forløb kendes fra talrige undersø
Page 15 and 16: Figur 4d. Københavns befæstning 1
Page 17 and 18: det var meget omfattende arbejder,
Page 19: Figur 6. Befæstningens udvidelse i
Page 23 and 24: Kommune fæstningsarealet. Datoen m
Page 25 and 26: 5 Administrative data Tilsynet blev
Page 27 and 28: 7 Topografi, terræn og undergrund
Page 29 and 30: programmets søgefunktion, mens de
Page 31 and 32: 9.1.3 Registreringsmetode i felten
Page 33 and 34: keramik, kridtpiber, mønter, flint
Page 35 and 36: 9.3 Prøvesamlingsmetode Der var fr
Page 37 and 38: 10 Resultater 10.1 Lag, anlæg og k
Page 39 and 40: 200011 200414 Høj Middelalder (125
Page 41 and 42: cm tyk og dermed har voldgravsfylde
Page 43 and 44: voldgaden til perioden før 1600-ta
Page 45 and 46: 5246 200020 Eftermiddelalderlig (15
Page 47 and 48: Da teknikken med at få vand ind vi
Page 49 and 50: 5000. Til de stenbygggede render h
Page 51 and 52: Figur 28. Den murede vandledning an
Page 53 and 54: Id Subgruppe Datering Type 200643 O
Page 55 and 56: Figur 32.Oversigt over bolværk 532
Page 57 and 58: 10.2.5 Geologiske lag (200425) Grup
Page 59 and 60: huskonstruktioner el.lign. Pga. tra
Page 61 and 62: Early post-medieval (1550-1660) 19
Page 63 and 64: Figur 42. Ovnkakkel med bladornamen
Page 65 and 66: 10.3.2 Fundgennemgang 10.3.2.1 Kera
Page 67 and 68: 10.3.2.1.2 Renæssancekeramik en (1
Page 69 and 70: Porcelain 1 26 38 Bowl Chinese porc
Page 71 and 72:
De øvrige lertøjsskår kan indeho
Page 73 and 74:
Figur 55. Dekoreret kridtpibestilk
Page 75 and 76:
32 1700-1750, læder, såler Sål 1
Page 77 and 78:
X64 (Fig. 56) er en luffe af læder
Page 79 and 80:
10.3.2.11 Redskaber To fund kan gru
Page 81 and 82:
11 Sammenfatning 11.1 Fundmateriale
Page 83 and 84:
13 Referencer 13.1 Litteraturliste
Page 85 and 86:
14 Administrative data Case Number
Page 87 and 88:
15 Appendix 15.1 Figurliste 1 Overs
Page 89 and 90:
6 Gruppen Vandledningsystem 7 Grupp
Page 91 and 92:
5271 Tømmer Konstruktion Nyere tid
Page 93 and 94:
100120 4007 Tømmer Konstruktion Ef
Page 95 and 96:
200061 Et. 1_10 100090 AS 27.09.201
Page 97 and 98:
200149 Et. 3_49 100088 JWJ 21.06.20
Page 99 and 100:
200221 Et. 4_12 200642 ZT 29.07.201
Page 101 and 102:
200303 C116_0588 5627 KGT 25.05.201
Page 103 and 104:
200024 T102 Plantegning 100198 Grø
Page 105 and 106:
200038 T307 Plantegning 100110 Tøm
Page 107 and 108:
15.5.5 Fundtabeller 15.5.5.1.1 Tabe
Page 109 and 110:
200536 1650-1780, fajance, tallerke
Page 111 and 112:
200502 1500-1800, lertøj, hollan.
Page 113 and 114:
200419 1600-1800, lertøj, rødbræ
Page 115 and 116:
200583 1550-1850, lertøj, jydepott
Page 117 and 118:
Earthenware 1 114 82 Stjert pot Lat
Page 119:
Majolica 1 142 150 Dish Dutch majol
show all

Udgravningsberetning Vester Voldgade (KBM 3928) - Københavns ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?