Udgravningsberetning Vester Voldgade (KBM 3928) - Københavns ...

Figur 7. Københavns befæstning 1661 med angivelse af udgravningens grøfter (efter Lindberg 1996).
Som følge af svenskernes angreb opfyldes området syd for Slotsholmen og Frederiksholm
Kvarteret blev hermed skabt. (fig. 8) I 1660’erne blev voldene endnu engang moderniseret efter en plan af
Axel Urups og Henrik Rüsensteen, som tog hensyn til de seneste forbederinger af befæstningeskunst i
Europa. Det blev opdaget, at jordvolde kunne modstå kanonerne bedre end de gamle fæstningsmure af
sten, og at bastionerne skulle være større og kraftigere end de var, for at beskytte kortere voldstykker
(kurtiner). Planen var derfor at opføre flere bastioner, og forlænge Vestervold ned til sejlløbet i Kalvebodsund
for at beskytte Slotsholmen og ligeledes for at give plads til det nye Frederiksholms Kvarter. Vestervold
forlængedes 1667/70 og der blev anlagt tre nye bastioner, hvoraf de to sydligste blev anlagt på opfyldt
terræn i Kalveboderne. Samtidig skulle den sydligste del af volden flyttes mod vest (Jørgensen 1990, p.14-
18). Da voldene blev moderniseret blev det også valgt, at Vesterport skulle flyttes. Derfor blev den
genopførtes under Frederik den 3. i 1668 midt på den nuværende Rådhusplads (Jørgensen 1990, pp.30,
34). Porten havde funktionen til at forsvar byen, men også til at opkræve told og andre afgifter. Inden for
voldene og Vesterport lå der på Halmtorvet en militære portvagt mod nord, og mod syd en vejerbod, hvor
bøndernes halmlæs skulle vejes.
Hvad angik Frederiksholm Kvaretet kom der til at gå adskillige år før området var fuldt
udbygget. Blandt de første bygninger i området var Købmand Wigands gård fra 1684 i Ny Vestergade.
Bygningen blev senere til Prinsens Palæ, det nuværende Nationalmuseum, og dele af Wigands gård ses
endnu i den stående museumsbygning.
20