Udgravningsberetning Vester Voldgade (KBM 3928) - Københavns ...

More documents

Recommendations

Info

Figur 5. <strong>Københavns</strong> befæstning 1620 med angivelse af udgravningens grøfter (efter Lindberg 1996). Også Søerne skulle indgå som et led i denne plan. På vestsiden, hvor landevejene krydsede, skulle der anlægges tre skanser, der indbyrdes var forbundet med et let retranchement. Denne linie fortsatte i en bastionær vold, der strakte sig nord og syd for Søerne mod Øresund og Kalveboderne, hvorfra de var forbundet med byens hovedvold ved et let retranchement langs kysten. Dermed skabtes tre beskyttede forstæder, der alle var godt bebygget ved Karl Gustav Krigens udbrud i 1657. De tre skanser ved Søerne (Ladegården, Ravnsborg og Vartov Skanse) og retranchementerne var nogenlunde færdige i 1630. Til gengæld blev forlægningen af Østervold sinket, og også opførelsen af Skt. Annæ Skanse ved havnen gik trægt på grund af pengemangel. Den nye Østervold blev opført i en moderniseret udgave af det ældre nederlandske fæstningssystem. De opførtes som store jordværker med foranliggende vandfyldt grave. I profil og grundplan var bastionerne betydeligt større og kraftigere end de kun få årtier ældre bastioner omkring byen (fig. 6). 1630'ernes økonomiske krise forsinkede realiseringen af de store planer for en udbygning af fæstningsværkerne, og disse blev først fuldført i 1647 ved etableringen af en fæstningsadministration. Under ledelse af rigsråd Axel Urup, fra 1656 Henning Quitzou, færdiggjordes den ny Østervold med de to dygtige militæringeniører Georg Hoffmann og Peter Bysser som fagligt ansvarlige for anlægget. Georg Hoffmann udarbejdede også et revideret projekt til Skt. Annæ Skanse, hvis vidtløftige grundplan han ændrede til et mere beskedent fembastionært anlæg (Kastellet). 18
Figur 6. Befæstningens udvidelse i 1630 med skanserne ved Søerne. Christian 4. døde, inden projektet var afsluttet, og det blev under hans søn, Frederik 3., at befæstningen med nød og næppe blev (næsten) færdiggjort, inden svenskernes belejring af byen i 1658. Til trods fra anlæggelsen af Christianshav til beskyttelse af havnen var vandsiden nemlig stadig ikke helt sikret. I 1658 invaderer svenskerne Sjælland ved deres landgang i Korsør med 4000 fodfolk, 2000 ryttere og 50 kanoner. Svenskerne bevægede sig mod nord og gik om natten den 11. februar ved deres storm på København over isen syd for Slotsholmen. Netop tilstedeværelsen af bæredygtig is muliggjorde et angreb på fæstningens svageste punkt, der lå nær den senere Stormgade. Efter belejringen endte i 1660 med freden på Rådmandsmarken skulle befæstningen forstærkes, da svenskernes fremmarch havde tydeliggjort behovet for et bedre forsvar omkring Slotsholmen og hovedstaden generelt. <strong>Vester</strong>port blev desuden ødelagt af svenskerne under belejringen i 1658-1659. Efter krigen blev de gamle forstæder opgivet, og der blev i 1661 indført et totalt byggeforbud ud til retranchementernes grænse. Dermed introduceredes de første demarkationsbestemmelser for byggeri uden for en dansk fæstning. 19
Page 1 and 2: KØBENHAVNS MUSEUM ARKÆOLOGISK RAP
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1 Abstract 7 1.
Page 5 and 6: 13.2 Københavns Museums dokumenter
Page 7 and 8: 1 Abstract 1.1 På dansk I forbinde
Page 9 and 10: 2 Undersøgelsens forhistorie Købe
Page 11 and 12: 3.1.2 Havn og Københavns ældste b
Page 13 and 14: forløb kendes fra talrige undersø
Page 15 and 16: Figur 4d. Københavns befæstning 1
Page 17: det var meget omfattende arbejder,
Page 21 and 22: Figur 8. Ramsings rekonstruerede ko
Page 23 and 24: Kommune fæstningsarealet. Datoen m
Page 25 and 26: 5 Administrative data Tilsynet blev
Page 27 and 28: 7 Topografi, terræn og undergrund
Page 29 and 30: programmets søgefunktion, mens de
Page 31 and 32: 9.1.3 Registreringsmetode i felten
Page 33 and 34: keramik, kridtpiber, mønter, flint
Page 35 and 36: 9.3 Prøvesamlingsmetode Der var fr
Page 37 and 38: 10 Resultater 10.1 Lag, anlæg og k
Page 39 and 40: 200011 200414 Høj Middelalder (125
Page 41 and 42: cm tyk og dermed har voldgravsfylde
Page 43 and 44: voldgaden til perioden før 1600-ta
Page 45 and 46: 5246 200020 Eftermiddelalderlig (15
Page 47 and 48: Da teknikken med at få vand ind vi
Page 49 and 50: 5000. Til de stenbygggede render h
Page 51 and 52: Figur 28. Den murede vandledning an
Page 53 and 54: Id Subgruppe Datering Type 200643 O
Page 55 and 56: Figur 32.Oversigt over bolværk 532
Page 57 and 58: 10.2.5 Geologiske lag (200425) Grup
Page 59 and 60: huskonstruktioner el.lign. Pga. tra
Page 61 and 62: Early post-medieval (1550-1660) 19
Page 63 and 64: Figur 42. Ovnkakkel med bladornamen
Page 65 and 66: 10.3.2 Fundgennemgang 10.3.2.1 Kera
Page 67 and 68: 10.3.2.1.2 Renæssancekeramik en (1
Page 69 and 70:
Porcelain 1 26 38 Bowl Chinese porc
Page 71 and 72:
De øvrige lertøjsskår kan indeho
Page 73 and 74:
Figur 55. Dekoreret kridtpibestilk
Page 75 and 76:
32 1700-1750, læder, såler Sål 1
Page 77 and 78:
X64 (Fig. 56) er en luffe af læder
Page 79 and 80:
10.3.2.11 Redskaber To fund kan gru
Page 81 and 82:
11 Sammenfatning 11.1 Fundmateriale
Page 83 and 84:
13 Referencer 13.1 Litteraturliste
Page 85 and 86:
14 Administrative data Case Number
Page 87 and 88:
15 Appendix 15.1 Figurliste 1 Overs
Page 89 and 90:
6 Gruppen Vandledningsystem 7 Grupp
Page 91 and 92:
5271 Tømmer Konstruktion Nyere tid
Page 93 and 94:
100120 4007 Tømmer Konstruktion Ef
Page 95 and 96:
200061 Et. 1_10 100090 AS 27.09.201
Page 97 and 98:
200149 Et. 3_49 100088 JWJ 21.06.20
Page 99 and 100:
200221 Et. 4_12 200642 ZT 29.07.201
Page 101 and 102:
200303 C116_0588 5627 KGT 25.05.201
Page 103 and 104:
200024 T102 Plantegning 100198 Grø
Page 105 and 106:
200038 T307 Plantegning 100110 Tøm
Page 107 and 108:
15.5.5 Fundtabeller 15.5.5.1.1 Tabe
Page 109 and 110:
200536 1650-1780, fajance, tallerke
Page 111 and 112:
200502 1500-1800, lertøj, hollan.
Page 113 and 114:
200419 1600-1800, lertøj, rødbræ
Page 115 and 116:
200583 1550-1850, lertøj, jydepott
Page 117 and 118:
Earthenware 1 114 82 Stjert pot Lat
Page 119:
Majolica 1 142 150 Dish Dutch majol
show all

Udgravningsberetning Vester Voldgade (KBM 3928) - Københavns ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?