Udgravningsberetning Vester Voldgade (KBM 3928) - Københavns ...

forløb kendes fra talrige undersøgelser og er endnu i dag til dels beskrevet i Voldgaderne. Den startede ved
stranden under det nuværende Vartov ved Vester Voldgade og fulgte voldgadens forløb med en Vesterport,
der dengang lå ud for Vestergade, og fortsatte over i den nuværende Nørre Voldgade til udløbet af
Nørregade, hvor den lige efter den middelalderlige Nørreport slog et svagt knæk ind under den nuværende
husrække med retning mod Gothersgade. Lige før denne knækkede den omtrent 90 grader for at løbe
parallelt med dette gadeforløb til Christian den IX's Gade. Her slog vold og grav igen et knæk i retning mod
det senere Kongens Nytorv, hvor den omtrent ud for den nuværende Hovedvagtsgade tog retning langs med
husrækken ned mod stranden, som lå parallelt med det senere Vingårdsstræde. Østerport lå der, hvor vore
dages Østergade munder ud i Kongens Nytorv (fig. 4a).
Voldgrav, bymur og palisader (’byens planker’) omtales som nævnt i stadsretten
(Christophersen 1985, p.62-63; Skaarup et al. 1996, p.11), men det er muligt, at der her er tale om en fast
vending som betegner befæstning snarere end en egentlig bymur. I 1496 under Kong Hans optræder
bymuren første gang på en måde, så der ikke kan være tvivl Det er strækningen Østervold fra stranden over
Østerport og videre ad Nørrevold til Nørreport, der beskrives med mur, og der nævnes tårnene Kringelen og
Smørhætten, begge placerede syd for Østerport. Vi ved ikke, hvornår disse tårne og denne del af muren er
rejst, men det er sandsynligt, at det er sket i anden halvdel af 1400-årene. I forbindelse med Metroudgravningen
foran Magasin på Kongens Nytorv i 1996 blev der netop fundet spor efter bymuren. Muren var
her 1,4-1,8 m bred og placeret oven på volden nærmest voldgraven. Denne del af volden dateres til 1290. I
1496 angives bymuren at dække hele Østervold og Nørrevold indtil Nørreport. Det sidste stykke af muren
blev rejst fra Nørreport til Vesterport og videre til stranden syd for det nuværende Vartov i de urolige år fra
1520-erne og frem til Københavns Belejring i 1536.
Figur 4b. Københavns befæstning 1377 med angivelse af udgravningens grøfter (efter Lindberg 1996).
Den del af den højmiddelalderlige befæstning, der løb fra stranden lige syd for det nuværende
Løngangsstræde, forbi Vesterport ud for Vestergades udmunding i den nuværende Rådhusplads og til
Jarmers Tårn, benævnes vestervold, og det er den del, som er blevet berørt i forbindelse med indeværende
undersøgelse.
Tidligere arkæologiske undersøgelser har påvist, at den højmiddelalderlige befæstningen
udgjortes af en ca. 10-12 m bred og 2-2.5 m høj jordvold med en foranliggende voldgrav, som var 10-12 m
13