Udgravningsberetning Vester Voldgade (KBM 3928) - Københavns ...

11 Sammenfatning
11.1 Fundmaterialet
Sagen dækker et stort område, der inkluderer Vester Voldgade, Ny Vestergade, Frederiksholms Kanal og Ny
Kongensgade, og fundene herfra er en vigtig kilde til forståelse af disse lokaliteters historik. Størstedelen af
fundene relaterer sig til den opfyldning, som foregik i området og kan fungere som dateringsgrundlag.
Fundene giver desuden et værdifuldt indblik i den københavnske befolkningens forbrug af fundtyper såsom
keramik, ovnkakler, kridtpiber og sko. Disse fundtyper giver ligeledes indsigt i fordeling af importvarer og
eventuelt lokalproduktion (jf. fund af pottemageraffald).
Videre studier indenfor netop disse materialetyper vil have berettigelse blandt andet hvad angår typologi og
klarlæggelse af produktionssteder.
11.2 Lag, anlæg og konstruktioner
I det undersøgte område er der fremkommet væsentlige levn fra Københavns historie. Ældst er sporene fra
den højmiddelalderlige voldgrav i form af både daterende keramik (1200-1400-tallet) og egentlig
voldgravsfyld med makrofossiler. Befæstningen mange ombygninger og udbygninger er der også fundet
rester fra, hvoraf de mest talrige synes at stamme fra det sene 1500-tal og ikke mindst1600-tallet. Der er
navnlig tale om voldlag og voldgravsfyld, men også den brolagte voldgade formodes at være til stede,
ligesom der kan være fremkommet spor efter Vandmølletårnet ved Stranden. Interessant er det, at levnene
fra befæstningen er fremkommet fra kun ca. 1 meter under det nuværende gadeniveau, men strækker sig
helt ned i 3,5 meters dybde!
En anden markant fundgruppe udgøres af vandledningssystemets mange trævandrør, render
og ledninger, som især ses i undersøgelsesområdets sydlige del i Frederiksholm Kvarteret. Det omfattende
vandledningssystem er fint illustreret på Springvandkompagniets kort fra 1757 og viser noget om omfanget
og dermed også nødvendigheden af vandforsyning til byens huse og voldgrave overalt i København (se fig.
24).
Den begrænsede bredde på grøfterne i undersøgelsesområdet har som princip, at det kan være
vanskeligt at tolke de fremkomne levn, idet kun en ganske lille del afdækkes, og det er derfor svært at få
overblik over sammenhænge og stratigrafi. Således er der stadig mange usikre tolkninger og uafklarede
problemstillinger, f.eks. gruppen af enkeltstående pæle, men alligevel har nok især grøfternes relativt store
dybde ved nærværende undersøgelse bidraget til, at der er fundet så mange forskelligartede lag og
konstruktioner fra Københavns fortid.
81