Sammen - Samvirkende Menighedsplejer

More documents

Recommendations

Info

grad beregnet ud fra minimale økonomiske principper, står i fare for at blive en sag og ikke et medmenneske, man behøver at have et personligt forhold til. Og ressourcerne anvendes skævt, således at for stor en del anvendes på administration og kontrol og for lidt på den nære omsorg. Samtidig peger demografien i den forkerte retning med kommende årtiers stærke stigning i ældrebefolkningen og små generationer af skatteydere til at betale for dem. Politikerne begyndte derfor med stigende intensitet op gennem 80’erne og 90’erne at skele til det civilsamfund, man før havde tænkt sig at overflødiggøre. En ny sociallov i 1998 slår fast, at kommunerne har en forpligtelse til at arbejde samme med de frivillige organisationer. Disse lever stadig og er blevet udvidet med en helt skov af interesseorganisationer, der varetager bestemte udsatte gruppers rettigheder. KIRKENS ROLLE I CIVILSAMFUNDET Mange kirker har tilpasset sig den offentlige velfærdsstat med den fejlagtige begrundelse, at kirkelig passivitet på det sociale område er god lutherdom. Samtidig er der en stigende verdsliggørelse med et årligt frafald fra Folkekirken og med tilflytning af mange af fremmed etnisk afstamning og med et ikke-kristent eller ikke-folkekirkeligt tilhørsforhold. Frygten for disse fremmede kulturer og religioner får politikere til at mene, at enhver religiøs gruppering, herunder Folkekirken, bør privatiseres og ikke være en del af det offentlige rum. At være dansk er ikke mere ensbetydende med at være kristen. I den multietniske og verdsliggjorte kultur, der er ved at opstå i Danmark, ses Folkekirken mere og mere som en ubetydelig aktør. Enhedskulturen er under opløsning. Midt i dette bliver sognene nu mere bevidste om kirkens sociale rolle. Hvorledes skal man håndtere dette over for de nævnte udfordringer? Kirkerne skal tage invitationen til civilsamfundet om at træde i karakter på det sociale område positivt op, i en stolt erindring om, at det danske demokrati og den 10 danske velfærdsstat klart – også – hviler på kristne forudsætninger. Vi har en værdifuld arv at løfte. I stedet for at forlade det politiske rum skal Folkekirken vise sit universelle sindelag og være villig til et samarbejde med alle, der ønsker at hjælpe mennesker i nød: Stat og kommune, andre kristne og humanitære organisationer og også gerne organisationer med en helt anden kulturel og religiøs baggrund end den kristne. Det skal man gøre i en tryg viden om, at Guds nåde er for alle. Kirkens rolle står ikke til at rokke, selv om man må tilpasse sig nye tider. Afgørende er det at fastholde Folkekirkens værdier som et fyrtårn for det, man gør som kristen og som menighed. At fastholde det kristne menneskesyn motiverer og giver engagementet til at gøre en forskel. En kristen socialarbejder udfører ikke nødvendigvis opgaver, der skiller sig ud fra andre socialarbejderes opgaver. Det afgørende er, at man er kristen og ser sin selverkendelse, tvivl, sit mismod eller mod, sin glæde, taknemmelighed, sorg og bekymring ind i en sammenhæng, hvor man altid finder et svar. Et svar, der fortæller én, at man har en forpligtelse, at det andet menneske er lagt i ens hænder, og at dette medmenneskelige forhold er af uvurderlig betydning for begge parter. I sognene skal menighedens ildsjæle skabe et kirkens civilsamfund. Man skal samarbejde med alle, der ønsker et samarbejde – uden at glemme, hvor man står. Man står trods alt stærkt, med kirkerum og sognehus, med ansatte og menighedsråd og menighed. I det decentrale tomrum, der er kommet med de seneste kommunalreformer, skal Folkekirken kende sin forpligtelse og sin besøgelsestid. I stedet for at lukke og slukke, når kirkerne bliver for tomme, skal man åbne dørene og gå ud. Man skal arbejde for at lade civilsamfundet udfolde sig med basis i kirke og menighed med netop den hjælp og støtte til udsatte grupper, man finder at have brug for i sit nærområde. Her er en af de veje, Folkekirken skal følge for at gå en frugtbar fremtid i møde.
Sådan får du bladet Sammen På grund af stigende portoudgifter og en generel stram økonomi er det ikke længere alle, der kan få bladet Sammen gratis. Fra 2010 modtager følgende bladet uden betaling: Én person fra medlemsmenighedsplejerne og fra menighedsrådene med samarbejdsaftale, nemlig formanden for hhv. bestyrelsen og menighedsrådet. Desuden modtager alle landets præster, sognemedhjælpere og kirkekontorer, samt institutioner og genbrugsbutikker tilknyttet SMP, personlige støttemedlemmer og bidragydere og endelig personer, der udfører særlige opgaver for SMP, bladet gratis. Gratis udsendelse af bladet er bortfaldet for følgende: For formænd for menighedsråd, der ikke har aftale om samarbejde med Samvirkende Menighedsplejer, for menighedsplejernes bestyrelsesmedlemmer, bortset fra formanden, og endelig for personer, der fi k bladet tilsendt uden en af ovennævnte tilknytninger. Ønsker man at abonnere på bladet, kan henvendelse ske på tlf. 36 46 66 66, eller på smp@menighedsplejer.dk. Et abonnement (med 4 numre pr. år) koster 200 kr. om året. Bestilling af temanumre: Endvidere kan man, så længe oplag haves, købe tidligere temanumre af Sammen (indhold 20 sider) til 5 kr. pr. stk. + porto for forsendelse. Temanumrene kan f.eks. anvendes, hvis man i en menighed ønsker at orientere sig om et bestemt emne inden for sognediakonien, måske i forbindelse med en målsætningsdebat eller i en studiekreds. Ved postforsendelse skal bestillingen af blade være på mindst 5 stk. I vore publikationer behandles temaerne ud fra forskellige synsvinkler (socialpolitisk, fagligt og diakonifagligt) og med inddragelse af erfaringer fra sognene. Følgende temanumre kan stadig købes – med begrænset oplag: 2010/2: Kampen mod fattigdom og social eksklusion 2010/1: Synlighed og nærvær i menighedsplejernes arbejde 2009/4: Frivillighed i Folkekirken – kirken og de ældre 2009/2: Kirkens frivillige og deres plads i samfundet 2009/1: Frivillighed og sognediakoni er tæt forbundet 2008/4: Glæden – som lys i mørket 2008/3: Ældreomsorg – en menighedsplejeopgave 2008/2: Samvirkende Menighedsplejers kristne profi l 2008/1: Menighedsplejernes Socialtjeneste Ønsker man at orientere sig nærmere om bladenes indhold, fi ndes de på www.menighedsplejer.dk, hvorfra det også er muligt at downloade dem. Ved bestilling af temanumre rettes henvendelse på tlf. 36 46 66 66 eller på smp@menighedsplejer.dk 11
Page 1 and 2: Samvirkende Menighedsplejer - et fo
Page 3 and 4: De frivillige og deres engagement -
Page 5 and 6: kunne fx være at sørge for bespis
Page 7 and 8: villiges indbyrdes roller og forven
Page 9: Velfærdsstat, civilsamfund og Folk
Page 13 and 14: Ferie i skønne Jylland Tekst og fo
Page 15 and 16: fastholde og pleje frivillighed. Ma
Page 17 and 18: spisningerne i Simeons Kirke i gang
Page 19 and 20: Stort tillykke Den 17. september ka

Sammen - Samvirkende Menighedsplejer

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?