Danny Wangsøe - Københavns Tekniske Skole

Solenergibyggeri 

Eksempler på planlægning, projektering 

og udførelse af solenergibyggeri 

EBP – F 2004 

SPECIALERAPPORT AF DANNY WANGSØE 7.C, F-2004 ERHVERVSAKADEMIET FOR BYGGERI & PRODUKTION

Solen i arkitekturen Specialerapport 

Titelblad 

Titel: Solenergibyggeri 

Rapporttype: Specialerapport 

Forfatter: Bygningskonstruktørstuderende Danny Wangsøe 

Tekst: Arial/10 

Oplag: 5 

Procesleder: Niels Høeg (EBP) 

Fagkonsulent: Jens Eg Rahbæk (COWI) 

Side antal: 38 

Udgivet: 22. marts 2004 

Forside: Skitser, af Danny Wangsøe 

Bagside: ”Himmelhuset”, beliggende Kompagnistræde 9, 4983 Hummingen, 

Dannemare, Danmark, 1999 tegnet og eget af: Arkitekt Maa Flemming Skude 

Uddannelsessted: 

ERHVERVSKADEMIET FOR BYGGERI OG PRODUKTION 

Stevnsgade 17 

2200 København N 

Tlf.: 3586 3786 

Fax: 3586 3787 

side 2


Forord 

Der er i de seneste år gennemført mange, store som små pilotprojekter og konkurrenceprojekter med 

solenergi som grundtanken i byggeriet. Byggeindustrien lader dog til at have svært ved at adoptere 

solenergibyggeriet som en naturlig del af projekteringen og alt for ofte har det vist sig at der med den 

stigende interesse for at demonstrere miljøhensyn og virkemidler er en risiko for, at det spektakulære 

prioriteres frem for det effektive. 

Jeg mener at der er visse mindre barrierer der gør at mange af de gode idéer og forslag til energibesparende 

projekter ”dør hen”, når der skal udarbejde eller fremstilles nye handlingsplaner hver gang et nyt 

byggeprojekt skal opstartes. Derfor mener jeg der er behov for et godt arbejdsredskab der simpelt kan 

vejlede og give eksempler på metoder til udførelser. Et arbejdsredskab som dette kunne muligvis, delvist 

implementeres i PAR’s ydelsesbeskrivelse. 

Denne rapports tilblivelse udspringer bl.a. af en overraskende konklusion i en undersøgelse af 7 danske 

byggerier 1 , der udnytter passiv solenergi. Konklusionen angiver at: 

• Forbruget til opvarmning overstiger de på opførelsestids-punktet gældende krav i 

bygningsreglementerne i halvdelen af de undersøgte byggerier. 

• Udnyttelsen af passiv solvarme fungerer bedst, når det sker som en integreret del af facaden og ikke 

adderes i form af solstuer/glashuse. 

• Beboerne i de undersøgte byggerier med adderede solstuer/glashuse prioriterer oftest muligheden 

for ekstra komfort og udvidelse af boligens nytteareal højere end reduktion af energiforbrug til 

opvarmning. 

• Danske arkitekter, ingeniører og entreprenører er ikke tilstrækkeligt uddannede i at arbejde med 

energibesparelser, herunder brug af passiv solenergi. 

Motivationen for udarbejdelsen af denne rapport udspringer desuden af de konstant stigende krav til 

miljøindsatser samt skærpelser af bygningsreglementet. Af igangværende initiativer i Danmark 2 kan bl.a. 

nævnes: 

• Skærpelse af bygningsreglementet 

Som led i energihandlingsplanen Energi 21 er det målet at skærpe Bygningsreglementets 

energibestemmelser i år 2005, således at varmebehovet i nybyggeriet reduceres med yderligere 

33 % i forhold til Bygningsreglementet 1995, og at der opnås yderligere reduktion af el-behovet til 

ventilation og belysning. 

• Kommunale minimumskrav til det støttede byggeri 

En række danske kommuner har udarbejdet retningslinier for miljørigtigt byggeri. Indeholdt i disse 

retningslinier er nogle minimumskrav til miljøindsats i byggeriet som er forpligtigende for alt 

kommunens støttede byggeri samt kommunens eget byggeri. Disse retningslinier er desuden 

tiltænkt som inspiration for det private byggeri. Disse "miljømanualer" bliver til stadighed ajourført i 

forhold til den stadige udvikling på miljøområdet indenfor byggeriet. 

• Miljøklassificeringsordninger 

For øjeblikket arbejder By og Byg på miljøklassificeringsordninger for både bygninger og byggevarer. 

Formålet er at opstille en praktisk anvendelig fremgangsmåde til miljødeklarering og 

miljøklassificering af bygninger. Fremgangsmåden forventes afprøvet i praksis, idet den vil blive 

anvendt på 3-5 igangværende byggerier omfattende både kontor- og boligbyggeri. Desuden 

1 ”Passiv solvarme i nyere danske boligbebyggelser- erfaringsopsamling og anbefalinger” 

2 ”12 Byøkologiske forsøgsbyggerier - Erfaringer og anbefalinger” 

side 3


arbejdes der også med projektet "Miljødeklarering af byggevarer", som søger at finde frem til en 

praktisk anvendelig miljødeklaration af byggevarer. 

Formål 

At formidle viden og erfaringer til byggeriets parter om principper for udnyttelse af passiv solvarme som en 

arkitektonisk, bevidst bearbejdet og udviklet del af et bygningskoncept. 

For at samle og formidle viden om udnyttelse af passiv solvarme giver denne rapport en række eksempler 

om fordele og ulemper ved forskellige løsninger og overskuelige vejledninger om metoder til at bygge med 

solen som energigiver. Desuden introduceres til læren om solorientering, varmelagring og vinduets 

betydning og dets egenskaber i tilknytning til passiv solvarmeudnyttelse. 

Rapporten er udarbejdet til brug for byggeriets projekterende arkitekter, bygningskonstruktører og bygherrer 

samt til de studerende her på skolen. Rapporten skal betragtes som et arbejdsredskab der gør indpasningen 

af solenergi i byggeriets planlægningsfase nemmere og mere overskuelig. 

En særlig tak til Jens Eg Rahbek fra COWI, som har bistået mig med, ved udarbejdelsen af denne rapport. 

Jens Eg Rahbek har været min fagkonsulent, han arbejder til dagligt med naturlig, ventilation, indeklima og 

solenergi. 

God læselyst! 

København, marts 2004. 

side 4


Indhold 

1.0 Indledning................................................................................................................................................... 6 

1.1 Baggrund............................................................................................................................................. 6 

1.2 Energiforbrug/behov ........................................................................................................................... 6 

1.3 Passiv solvarme - introduktion............................................................................................................ 7 

1.4 Omfang og afgrænsning ..................................................................................................................... 7 

2.0 Projekteringsvejledning i solenergibyggeri............................................................................................ 8 

2.1 Et projekteringsforløb.......................................................................................................................... 8 

2.2 Rådgivning før projektering................................................................................................................. 9 

2.3 Idéoplæg ............................................................................................................................................. 9 

2.4 Byggeprogram .................................................................................................................................... 9 

2.5 Rådgivning i forbindelse med projektering........................................................................................ 10 

2.6 Dispositionsforslag............................................................................................................................ 10 

2.7 Projektforslag .................................................................................................................................... 10 

2.8 Forprojekt (myndighedsprojekt) ........................................................................................................ 11 

2.9 Hovedprojekt..................................................................................................................................... 11 

3.0 Læren om udnyttelse af passiv solvarme............................................................................................. 12 

3.1 Solrientering/soloptimering ............................................................................................................... 13 

3.2 Bebyggelsesniveau........................................................................................................................... 14 

3.3 Bygningsudformning ......................................................................................................................... 15 

3.4 Bygningens zoneopdeling................................................................................................................. 16 

3.5 Vinduets orientering .......................................................................................................................... 16 

3.6 Solindfald .......................................................................................................................................... 17 

3.7 Varmelagring..................................................................................................................................... 18 

3.8 Direkte lagring................................................................................................................................... 18 

3.9 Indirekte lagring ................................................................................................................................19 

3.10 Hybrid lagring.................................................................................................................................. 19 

3.11 Materialeegenskaber ...................................................................................................................... 20 

3.12 Vinduets egenskaber ...................................................................................................................... 21 

3.13 Rudetyper........................................................................................................................................ 22 

3.14 Vinduernes form/konstruktion ......................................................................................................... 23 

4.0 Eksempelsamling .................................................................................................................................... 24 

4.1 Læsevejledning................................................................................................................................. 25 

4.2 Direkte solstråling – Vinduer & vægge (drivhuseffekt) ..................................................................... 26 

4.3 Indirekte solstrålingsudnyttelse (Solvægge)..................................................................................... 29 

4.4 Isoleret konvektion (Isolerede solvægge)......................................................................................... 31 

4.5 Glasbygninger - Direkte stråling (adderet passiv sol)....................................................................... 32 

5.0 Konklusion ............................................................................................................................................... 35 

6.0 Litteraturliste............................................................................................................................................ 36 

side 5


1.0 Indledning 

1.1 Baggrund 

I betragtning af hvor meget sol som rammer jordens overflade, og hvor lidt af den vi anvender, rummer den 

store muligheder. Den direkte solindstråling til jordens overflade er faktisk 5.000 gange større end vores 

energiforbrug. En helt ubegribelig stor mængde solenergi rammer altså vores jordoverflade, og efter solens 

energi har forsynet livet på jorden bliver energien omdannet til varme som så igen forsvinder ud i rummet. I 

årtusinder har der været en balance i vores klima, indtil vi i et massivt forbrug af fossile brændstoffer startede 

drivhuseffekten. Hvis vi skal udskifte vores fossile brændstofforbrug med solenergi skal vi dog lære at forstå 

hvordan den virker. 

Som projekterende arkitekter der skal udforme fremtidens boliger, har vi et vist ansvar at leve op til. 

Fremtidens boliger skal energioptimeres til at bruge så lidt energi som overhovedet muligt, og måske være i 

stand til at fremstille energi. 

Foruden mulighederne, er kravene om en væsentlig reduktion af det nuværende energiforbrug i sig selv 

motivation til at arbejde udnyttelse passiv solvarme. 

1.2 Energiforbrug/behov 

Hvis hele den voksende befolkning i verden havde et energiforbrug som i vesten ville vi bruge op mod 10 

gange mere energi end den vi bruger i dag. 

Her vises en række vedvarende energi-kilder: 

Atomkraft: dækker 5 % på 

verdensplan 

Problemer: ulykker og problemfyldt 

affald. 

Vandkraft: dækker 6 % kan udvikles 

til 12 % på verdensplan 

Problemer: dæmninger ødelægger 

vandløb m.m. 

Vindenergi: bidrager kun minimalt, 

men mulighederne synes 

store. 

Problemer: lyd- og synsmæssige 

gener. 

Varierende ydelse. 

Havenergi: kan udnyttes bedre, men 

kun minimalt globalt set. 

Problemer: Varierende ydelse. 

Fusionsenergi: Japanerne regner med at 

have udviklet 

fusionsenergien en gang i 

næste århundrede (i så 

fald vil der være energi 

nok). 

Problemer: stadig noget affald, 

usikkert om det lykkes 

Geotermisk energi: dækker 1 % på 

verdensplan og forventes 

ikke at kunne bidrage 

meget mere. 

Problemer: ingen umiddelbart 

Brændselsceller: ikke færdigudviklet (luft 

og vand omdannes til 

elektricitet og varme). 

Problemer: Ingen væsentlig udvikling 

af gasser. 

Biomasse: dækker i dag 15 % af det 

totale energibehov, 

specielt i den tredje 

verden. 

Problemer: U-landende ødelægger 

meget kostbare 

skovarealer. 

Affald(forbrænding): dækker Danmarks 

energiforsyning med en 

væsentlig procentdel. 

Problemer: sender mange giftige 

stoffer ud i luften. 

Efterlader et meget giftigt 

rest-affald, som man ikke 

kan slippe af med. 

Solenergi: Solenergien er den 

reneste form for energi. 

Kan dække bygningers 

opvarmnings- og 

elektricitetsbehov med op 

til 100 %. 

Problemer: overophedning, 

Alle disse vedvarende energikilder dækker langt fra vores energibehov. Det eneste væsentlige alternativ til 

olie, gas, kul og atomkraft er derfor foreløbig solenergien. 

side 6


1.3 Passiv solvarme - introduktion 

Passiv solvarme er udnyttelse af solindfaldet til bygningsopvarmning uden brug af tekniske anlæg. 

Solvarmen nyttiggøres på grund af selve bygningens udformning. 

Principperne for udnyttelse af passiv solvarme er enkle og primært baseret på, at solindstrålingen gennem 

en rude omdannes til varme, som glasset og de øvrige bygningsdele forhindrer i at slippe ud igen. 

Passiv solvarme kan således give et varmetilskud, og hvis en del af bygningens indvendige flader består af 

tunge materialer som tegl eller beton, kan overskudsvarmen akkumuleres til afgivelse om natten. 

Bygningen bør indrettes sådan, at varmen bliver tilført de mest benyttede rum. 

Ordet passiv solvarme også kaldet bygningsintegreret solvarme dækker over en række forskellige metoder 

og løsninger til udnyttelse af passiv solvarme. Her ses blandt andet på: 

- Vinduernes størrelse og opbygning 

- Bygningernes og vinduernes orientering 

- Materialevalg og udformning, der sikrer varmefordeling og oplagring 

- Anvendelse af solvægge 

- Anvendelse af glasbygninger og overdækninger 

( - fra ”Passiv solvarme i nyere danske boligbebyggelser – erfaringsopsamling og anbefalinger”) 

1.4 Omfang og afgrænsning 

Rapporten indledes med en kortere introduktion til solen, solenergien og behovet for implementeringen i 

arkitekturen. 

Overordnet set er rapporten bygget om omkring afsnittene: projekteringsvejledning i solenergibyggeri, læren 

om udnyttelse af passiv solvarme og endeligt en eksempelsamling. 

Eksempelsamlingen indeholder en beskrivelse af hver af de metoder jeg har valgt belyse, og vil være 

efterfulgt at en illustration, en graf eller en anden illustrativ beskrivelse og en kort delkonklusion bestående af 

tre afgrænsninger: 

• Præferencer 

• Fordele 

• Problemer 

Jeg har valgt at afgrænse denne rapport / vejledning til at omhandle solarkitektur. Solarkitekturen betyder 

udnyttelse af solen passivt og aktivt. Jeg har valgt at afgrænse temaet til at omhandle anvendelse af passiv 

solenergi. Ved passiv udnyttelse af solenergi forstår man, at bygningen er orienteret mod syd, har store 

vinduesflader på sydfacaden, eller er udstyret med udestue og har en dertil passende rumopdeling med 

konstruktioner der kan oplagre den varme solstrålerne udvikler. 

Jeg har valgt ikke at inddrage emnet om udnyttelsen af solvarme aktivt. Aktiv udnyttelse af solenergi handler 

bl.a. om tekniske indretninger som fotovoltaiske solenergianlæg og solfangere med væske som 

varmetransporterende medie. 

Jeg vil komme lidt ind på gode og mindre gode løsninger, lidt om ventilation og afskærmning. 

side 7


2.0 Projekteringsvejledning i solenergibyggeri 

2.1 Et projekteringsforløb 

Den hyppigst anvendte metode til opdeling af et projekteringsforløb er 

opdelt i tre faser, som sammen danner beslutningsgrundlaget for 

videre projektering. De tre faser kaldes: 

Programmeringsfasen, fase hvor tanker og idéer har frit spil. Visioner 

og strategier til projektet diskuteres og fastlægges. 

Forslagsfasen, fase hvor tanker og idéer systematiseres og 

analyseres. De enkelte idéer granskes og vurderes. Rådgiveren 

fravælger løsninger omkring konstruktioner og materialer som ikke er 

egnede til projektet. 

Projekteringsfasen, fase hvor de valgte idéer sættes sammen til et 

hele. Det er i denne fase at den endelige projektdokumentation 

udføres. 

Opdelingen giver et naturligt forløb fra tanke / idé til endelig løsning. 

Start tidligt i projektforløbet 

Det er af overordentlig betydning for byggeriets udformning og resultat 

at anspore klienten til tidligt at træffe valg om bygningens udformning 

med passiv solvarme udnyttelse. Med henblik på at inddrage passiv 

solenergi i det aktuelle byggeprojekt er det altså rådgiverens rolle at 

præge, inspirere og videregive løsningsforslag til klienten. 

Krav til projekterende; 

Til de projekterende arkitekter og ingeniører stilles der derfor krav om 

en bred miljømæssig viden, og en evne til at videreformidle denne 

viden. 

En opfordring til den projekterende kunne handle om at nedfælde 

erfaringerne fra de aktuelle projekter, således at de næste projekter 

nyder gavn af gode som mindre gode erfaringer. 

Krav til Bygherrerådgivere; 

Bygherrerådgiveren er ansvarlig for, at miljøarbejdet udføres og 

koordineres mellem de involverede fagområder i projektet. 

Bygherrerådgiveren skal derfor være i besiddelse af et generelt 

overblik over metoden i forbindelse med solenergiprojektering. 

Krav til klienten; 

Til klienten stilles der krav om, at han skal besidde eller bibringes så megen 

forståelse for tiltagene, at det er muligt at formulere en miljøpolitik/mål. 

Desuden kræves en generel indsigt for emnet for at kunne medvirke til 

opstilling af målene og til prioritering af, hvilke påvirkninger og effekter der 

primært skal sættes ind overfor i det aktuelle projekt. 

side 8


Store projekter; 

Det kan være en fordel ved store projekter at inddrage en miljøkoordinator i projektorganisationen så han 

eller hun kan fungere som støtte til projektet med styring og faglig bistand. 

Små projekter; 

Ved små eller mellemstore projekter bør den projekterende være i stand til at foretage det miljøfaglige 

arbejde. Det er altid en god idé uanset om det er ved store eller små projekter at det udarbejdede miljøtiltag 

kontrolleres af specialister/fagfolk. 

Metode 

Fasernes indhold, der her gennemgås kan betragtes som tillæg til PAR’s og F.R.I.’s ydelsesbeskrivelse. På 

denne måde kan de indarbejdes naturligt i projekteringsfasen. 

2.2 Rådgivning før projektering 

2.3 Idéoplæg 

Idéoplægget er den første bearbejdning af klientens tanker med henblik på en 

beslutning om opgavens realisering 3 . 

Tiltag i denne fase 

• Bygherrens (klienten) idéer indarbejdes og analyseres i rapportform. 

• Tjeklistegennemgang (om passiv solvarme) 

• Høringer, brugerindflydelse (evt. foruddefinerede løsninger) 

• Myndighedsspørgsmål, herunder f. eks.: 

• Krav til reflekterende tagflader 

• Byggefelter 

• Etc. 

• Evt. inddragelse af fagrådgivere eller konsulenter 

• Rådgiveren foretager en granskning af idéoplægget og dens grundlag, 

herunder inddragelsen af passiv sol. 

2.4 Byggeprogram 

Byggeprogrammet er en koordineret sammenfatning af klientens krav og ønsker til 

byggeriet 4 . På baggrund af idéoplægget udarbejdes byggeprogrammet. 


• En beskrivelse af de fysiske krav til konstruktioner, installationer og 

overfladers kvalitet, herunder krav til solvægges opbygning, glasstuer og 

princip af det supplerende varmeanlæg. 

• Behovs- og funktionsanalyse, kan den etableres i byggeprogrammet, 

herunder en analyse af klimazoner og boligplanet generelt i forbindelse med 

oplevelsen og brugen af rum der udnytter solen passivt. F.eks. hvilke rum 

skal udnytte solens varme om morgenen, om dagen og om aftenen eller om 

natten. 

• Rådgiveren foretager en overordnet vurdering af driftsmæssige 

forudsætninger, herunder en vurdering af f.eks. levetiden på 

konstruktionerne og deres energimæssige egenskaber. 

• Myndighedsdokumentation der angiver oplysninger om byplanmæssige 

forhold, oplysninger om byggefelter, byggelinier og trafikale forhold kan være 

brugbare i forbindelse med planlægningen af bygningernes orientering og 

afstande indbyrdes og skal i samarbejdes med klient og evt. øvrige rådgivere 

indhentes. 

3 Ydelsesbeskrivelser, december 2002 – kap. 1.1 


side 9


• Rådgiveren foretager en granskning, dvs. en sammenhængende og 

systematisk gennemgang af byggeprogrammet, herunder inddragelsen af 

passiv solvarme udnyttelse. 

• Klienten bør aktivt bidrage til og drage omsorg for at der er rimelig tid til 

projektering af passiv solvarmeudnyttelse samt at rådgiveren kvalitetssikrer 

sit arbejde vedr. passiv solvarmeudnyttelse. 

2.5 Rådgivning i forbindelse med projektering 

2.6 Dispositionsforslag 

Dispositionsforslaget er et motiveret forslag til opgavens løsning på grundlag af et 

godkendt byggeprogram 5 . 

Det er nu her i denne fase at alle tanker og idéer omdannes til forslag og muligheder 

og der skal udarbejdes forslag til udnyttelse af passiv sol ved udarbejdelse af 

skitseforslag. 


• Forslag til en beskrivelse af forslagets forudsætninger, den arkitektoniske 

idé, funktion og miljø. 

• Forslag til konstruktions- og installationsprincipper. 

• Bebyggelsesplan: hoveddisponeringen for grunden udføres så klienten kan 

vurdere bebyggelsens karakter, hvad angår placering af bygninger, 

indbyrdes forhold, solorientering og karakter generelt. 

• Planer & facader: skitsering af planer, gerne flere forslag til hvordan solen 

er tænkt som dagslys- og energigiver. Planen kan evt. være visende solens 

gang, gør noget ud af at markere facadeudspring, huller o. lign. med 

skygger. 

• Installationer: der skal laves en beskrivelse af principper for 

installationsudførelse og fremføringer. 

Installationsprincipper kan udarbejdes af rådgiver i samarbejde med ingeniør. 

• Analyser: Varmetabsberegning, energirammeberegning. Rådgiveren 

foretager en risikovurdering/analyse baseret på en overordnet granskning af 

dispositionsforslagets løsninger, herunder en analyse af de fremtidige forhold 

for beboerne: 

o Deres oplevelse af, indeklima, termisk komfort, planløsning, dagslysforhold, 

udsyn/indkig, betjening af teknisk udstyr, etc. 

o Risikovurdering/analyse af konstruktionerne foretages på 

almindeligvis, ved at udtage de risikobehæftede 

konstruktionsløsninger og lade dem indgå i en risikovurdering. 

• Overordnet myndighedsgodkendelse, evt. indgåelse en forhåndsdialog med 

den pågældende kommunes tekniske forvaltning. 

2.7 Projektforslag 

Projektforslaget er en bearbejdelse af det godkendte dispositionsforslag i en sådan 

grad, at alle de for projektet afgørende beslutninger er truffet og indgår i forslaget 6 . 

Projektforslagsfasen er analysefasen. Detaljeringsgraden bliver mere præcis og 

projektet begynder at tage form. 


• Det overordnede valg af materialer og konstruktioner fastlægges og det 

arkitektoniske udtryk gøres færdigt. 

• Overordnet indeklimaanalyse kan evt. foretages ved beregning (ing.) 



side 10


• Bygningsdelsnotater og normalkonstruktionstegninger der synliggør 

bygningsdelenes egenskaber i en passiv solvarme sammenhæng herunder 

også en egenskabsanalyse der virker ved at man opstiller flere egnede 

konstruktionsmuligheder og vælger den mest effektive løsning. 

• Evt. indhentelse af principgodkendelse fra myndighederne. 

2.8 Forprojekt (myndighedsprojekt) 

Forprojektet er en gennemarbejdning af det godkendte projekt forslag i et sådant 

omfang at det kan danne grundlag for en myndighedsgodkendelse. 

Forprojektet danner ramme om den egentlige projektering. 


• Endeligt materialevalg. 

• Endelig udformning af konstruktionsvalg. 

• Forprojektet skal indeholde en udredning af projektets tekniske installationer. 

• Endelig indeklimaanalyse foretages ved beregning (ing.). 

• Evt. redegørelser for overholdelse af bygningens varmetab eller 

energiramme ved beregninger. 

2.9 Hovedprojekt 

Hovedprojektet fastlægger opgaven entydigt og med en sådan detaljeringsgrad, at 

det kan danne grundlag for en endelig afklaring af byggetilladelsens betingelser, 

samt for udbud, kontrahering og udførelse. 


• Entreprisebestemte tegninger (detaljerede tegninger) 

• Arbejds- og bygningsdelsbeskrivelser og tilbudslister 

side 11


Skema 

side 12


3.0 Læren om udnyttelse af passiv solvarme 

Generelt 

For at opnå en god udnyttelse af solens varme er det vigtigt at vurdere muligheder og konsekvenser. 

Man forstår som før nævnt ved passiv solvarme at, solens lys gennem en rude omdannes til varme. Det er 

imidlertid den meget kort fortalte version. Der er tre overordnede valg der skal træffes og derudover findes 

en længere række af mulige tiltag under hver af disse der gør det muligt for optimal passiv 

solvarmeudnyttelse. 

Solorientering – Varmelagring – Vinduer 

3.1 solorientering/soloptimering 

Introduktion 

Man skulle tro at det nordlige klima var mindre egnet for passiv solvarmeudnyttelse, men det omvendte er 

faktisk sandt. Danmarks placering 56º N på verdenskortet har forholdsvis få solskinstimer i vinterperioden 

men sikrer alligevel et så stort solindfald i opvarmningssæsonen, således at der er god mulighed for et 

væsentligt solvarmetilskud. 

Der er visse overvejelser der bør tages i betragtning i skitseringsfasen omkring placering og orientering for at 

undgå, at forkerte beslutninger resulterer i et ringe solindfald eller hindrer solindfaldet i boligerne evt. via 

skygger fra store udhæng, andre bygninger, træer og lignende. 

Husets placering og orientering på grunden er afgørende for energiforbruget. Husets evne til at modtage 

solens varme varierer med husets orientering så det er vigtigt at facaden er orienteret hensigtsmæssigt i 

forhold til solen. Det er også af afgørende betydning at solindfaldet ikke nedsættes af skygger. Det er i 

opvarmningssæsonen (1. okt. til 1. april), altså i vinterhalvåret hvor solen lægger sig i en kort, lav sydlig 

bane, at der er det største behov for tilskud til opvarmningen med passiv solvarme. Den bedste udnyttelse er 

derfor når ruder placeres lodret, og orienteret stik syd. 

Der er i Danmark en tradition for at boliger placeres øst-vest gående, altså med langsiden mod syd. I byer og 

bynære områder har der været en generel tendens til at boligers placering har været betinget af gadenettet. 

Den bedste placering (af et alm. længehus) er med husets langside orienteret mod syd, store vindues 

arealer mod syd, således opnås størst udnyttelse af passiv- som aktivsolvarme. Desuden tilføres boligen 

gode lysforhold. 

• Syd (bedst), sydvest og sydøst (7 % dårligere) og øst-vest (27 % dårligere). 7 

7 Økologi i parcelhuset, s. 130 – Henrik Grove, udgivet på forlaget MODTRYK 1998 

side 13


En anden og ikke uvæsentlig faktor er de vindforhold en bolig udsættes for. En bolig placeret med 

langsiderne mod øst og vest er meget mere udsat for de dominerende vestlige vinde og de østlige 

vintervinde, mindre areal til udnyttelse af solens varme og større overflade til nedkøling af vindende. 

Så det er altså også i denne forbindelse en god idé at placere boligen eller hele bebyggelsen med 

øst/vestvendte gavle. 

3.2 Bebyggelsesniveau 

Placering af parallelle øst-vest gående længehuse med en så stor indbyrdes afstand at der ikke dannes 

skyggegener er den mest energioptimale løsning. Med fordel kan der i skitseringsfasen tages højde for at 

bygningerne opløses og forskydes fra hinanden. Lægivende foranstaltninger ved placering af nord-syd 

gående beplantningsbånd, hegn, andre bygninger o. lign. kan give behagelige uderum. Ved at øst-vest 

gående længehuse placeres lidt mod sydvest vil der være aftensol ved og udenfor de sydvendte 

opholdsrum. 

Bygninger med dobbelthøje rum eller med opholdsrum på første sals niveau tillader en tættere bebyggelse 

uden at bygningen bliver generet af skygger. Bygninger i 2 eller flere etager er mindre udsatte for skygger og 

indbliksgener. 

Derudover er forholdet mellem yderflade og bygningsvolumen af afgørende betydning for varmetabet. 

En villa med mange vinkler bruger mere energi end en bolig med få vinkler. Et eksakt kasseformet hus med 

3 etager har i sammenligning med en én-etages vinkelvilla af samme bygnings volumen, en ydre ”skal”, der 

er omtrent 44 % mindre. Der er altså parametre der taler for at man i passiv solvarme sammenhænge 

udnytter dette. 

Det kan blive nødvendigt at foretage overslagsberegninger på hvordan sol, vind og skyggeforholdende vil 

tage sig ud i den tiltænkte bebyggelsesplan, derfor henvises herfra til to ganske brugbare publikationer: 

• Passiv solvarme - projekteringsvejledning, Rapport 30 udgivet af Teknologisk Institut i 1985. 

• The Technology of Ecological Building, af Klaus Daniels, udgivet af Birkäuser Verlag I 1995. 

Af vigtige tiltag i planlægningsfasen kan nævnes: 

• Facader og tagflader rettes mod syd med en maksimal afvigelse på op til +/- 45º. 

• Taghældninger på mellem 25 og 75 º, så tagflader også kan anvendes til aktive anlæg, såsom 

solfangere. 

• Indbliksgener gennem store glasfacader bør undgås, ved hjælp af gode bygningsafstande, 

buskadser, hegn o. lign. 

• Skygger på bygningen bør minimeres. 

Byggelovgivning: 

• Bygningsreglement 1995, kap. 8.2. stk. 2.: angiver at bygningens samlede areal af vinduer og døre 

herunder, ovenlys, glasvægge og lemme mod det fri højst må udgøre 22 % af det opvarmede 

bruttoetageareal. Denne regel er også kaldet ”22 % - reglen”. 

• U-værdierne kan ændres og vinduesareal m.v. forøges, hvis bygningens samlede varmetab ikke 

derved bliver større, end hvis kravene i BR-95, kap. 8.2 var opfyldt. 

• Bygningsreglement 1995, kap. 8.4.1. Stk. 1.: For en bygning opvarmet til mindst 18º grader celsius 

kan vinduesarealer vælges frit og u-værdier samt linietab ændres, hvis bygningens samlede 

varmebehov til rumopvarmning og ventilation overholder energirammen i henholdsvis 8.4.2 eller 

8.4.3. 

• Det sker ofte at passivt solopvarmede bygninger eller bebyggelser med store vinduesarealer ikke 

kan overholde kravet til reglementets varmetabsramme. Kommunens tekniske forvaltning kan i visse 

tilfælde kræve uddybende dokumentation for beregning af bygningens varmetab og energiramme og 

en dispensation fra byggelovgivningen kan vise sig at være eneste løsning for at der kan gives 

byggetilladelse. 

Anbefalinger: 

• Bevar og beskyt bevaringsværdige eksisterende beplantninger og 

træer. 

• Placer eventuel ny lægivende beplantning ved opholdsarealer under 

side 14


3.3 Bygningsudformning 

Selve bygningen som modtager af solens energi kan udformes på utallige måder. Alle bygninger kan reelt 

set tage sig ud som passiv solvarmemodtager men visse tiltag vil forøge udnyttelsesgraden, herunder: 

• Skygger fra udhæng over vinduer bør minimeres for at lede den 

direkte og diffuse solstråling ind i bygningen. Vær opmærksom på 

at fuldstændig udeladelse af tagudhænget kan have andre større 

konsekvenser. Da vintersolen ligger i en kort og lav sydlig bane 

giver udhænget ikke nogen væsentlige skyggeproblemer i 

opvarmningssæsonen. 

At en bygning har et stort udhæng behøver ikke nødvendigvis at 

være et problem idet den om sommeren kan virke afkølende så 

overophedning undgås. Der bør foretages en individuel vurdering 

hver gang, men vigtigst af alt er at solen ledes ind i bygningen 

specielt i vintermånederne. 

• I og med at isoleringstykkelser i bygningsdelene forøges så 

forøges også f.eks. ydervægens tykkelse og dermed murfalsene. 

Vinduer bør derfor placeres yderst i klimaskærmen for at undgå 

skygger for den direkte solstråling og for den diffuse 

himmelstråling. 

• Konstruktioner, det være sig i ydervægge som 

i tage bør altid, a.h.t. størst mulig besparelse 

på energien i huset være vel isolerede. 

Ydervægge, terrændæk, etagedæk og 

skillevægge bør vær af tunge konstruktioner 

som har en god varmekapacitet. Herom følger 

en mere detaljeret forklaring i næste kapitel. 

• Bygningsfremspring der skygger på bygningen selv 

bør undgås. Ikke hermed sagt at bygningen skal 

være udformet uden nogen form for detaljer i 

facaden, men ved f. eks. nicher, vinkelbygninger, 

altaner m.v. bør der fortages en vurdering af de 

skygger de vil danne. 

side 15


3.4 Bygningens zoneopdeling 

Når husets skal indrettes er det en god 

idé at tage hensyn til de forskellige 

klimazoner (rum med forskellige 

varmebehov). En zoneopdeling, vil sige 

at de rum som normalt varmes mest op, 

placeres mod syd, alrum, stue og 

køkken er den primære zone. Den 

sekundære zone er badeværelse og 

trapperum og indgangs rum. De kolde 

rum giver på den måde læ for de varme 

rum. Huset kan bygges med væksthus, 

en glastilbygning der fungerer som 

lægiver og ved opvarmning af solen 

gives varmen videre til huset. Det 

fungerer i øvrigt som et ekstra lyst og 

varmt rum, velegnet til planter og 

ophold. 

De enkelte rums funktioner og 

aktivitetsindhold i forhold til 

temperaturbehov skal overvejes når 

huset indrettes. 

3.5 Vinduets orientering 

Vinduets orientering i forhold til verdenshjørnerne samt hvor og hvordan vinduet er placeret i ydervæggen, 

spiller en væsentlig rolle for solindfaldet. Skyggernes størrelse og retning er afhængig af solens placering, 

(solhøjden h og azimuthvinkelen αs. Se fig. nedenfor). 

Grafisk fremstilling af 

solindfaldstabeller (se 

appendikserne bagest i 

rapporten). 

På yderste skala af cirklen 

aflæses solens 

azimuthvinkel αs (0º - 

360º). De øvrige cirkler 

angiver solhøjden h. 

Kurver mærket med tal fra 

4-20 angiver klokkeslæt 

(syd kl. 12), mens de 

øvrige kurver markerer 

solens bane på himlen den 

21. i forskellige måneder. 

Eksempel: Den 21. august, 

kl. 15 aflæses αs = 236º og 

h = 33º. 

side 16


3.6 Solindfald 

Udenfor jordens atmosfære når solvarmeintensiteten op på ca. 1,35kW/m 2 , når solens stråler rammer 

jordoverfladen er den faldet til det maksimum på ca. 1kW/m 2 som ved vores breddegrad (56º nordlig) kan 

opnås på en skyfri sommerdag. 

Solindfaldet gennem et vindue, en skyfri dag er afhængig solbestrålingsstyrken (solstråling) der rammer 

bygningens overflader. Solindfaldet består af bidraget fra direkte solstråling fra solen, diffus solstråling fra 

atmosfæren (også kaldet himmelstråling) samt reflekteret solstråling fra jorden og øvrige omgivelser. 

Solbestrålingen angives i W/m 2 mens solindfald angives i kWh/m 2 . 

Størrelsen af den af solstråling som 

transmitteres gennem et vindue kan beregnes 

når solbestrålingsmængden af den direkte sol 

er kendt. 

Solbestrålingsmængden varierer fra 0 til ca. 

1000 W/m 2 . 

Den diffuse solbestrålingsmængde er ligeledes 

afhængig af solens stilling i forhold til vinduet. 

Situationen med skyfri himmel giver den 

maksimale varmebelastning, eksempel: 

- På en klar varm sommerdag klokken 12 når 

solen står i syd (h = ca. 58º) kan 

solbestrålingsstyrken nå helt op på ca. 900 

W/m 2 . eller i gennemsnit ca., 800 W/m 2 fra kl. 

8–18. 

- På en skyet forårsdag klokken 12 når solen 

står i syd (h = ca. 50º) når solbestrålingsstyrken 

op på ca. 350 W/m 2 . 

Tilskuddet fra reflekteret sol- og himmelstråling 

fra jordoverfladen kan beregnes, idet det 

normalt antages, at der reflekteres 25 % fra 

jordoverfladen. 

side 17


3.7 Varmelagring 

Introduktion 

Som elektricitet kan lagres i et batteri, kan solens energi 

lagres i en bygnings konstruktioner. Når der bygges ”med 

solen”, er varmelagringen af stor betydning for opnåelsen 

af en optimal solvarmeudnyttelse. 

Det er som oftest på sommerdage når solen skinner at 

man ikke har brug varmen i bygningen. Sommetider er der 

ligefrem så stort et overskud af varme i boligen, tilført at 

solen så man er nødt til at lukke den varme luft ud af 

boligen eller trække gardiner for eller på anden måde 

forhindre solen i at overophede boligen. Men senere på 

dagen, i løbet af aftenen og natten ville denne energi have 

været meget brugbar/værdifuld. 

Så varmelagring har to formål: 

- lagring af overskudsvarme 

- at forhindrer overophedning. 

Energibesparelsen ved passiv solvarmeudnyttelse øges, 

når der er tilstrækkelige varmelagringsmuligheder i rum 

med stort varmetilskud. 

Hvis bygningens indvendige overflader er af tunge 

materialer, mindskes temperatursvingningerne i 

rummende, og dagens overskud af solvarme kan lagres til 

om natten. Kan solvarmen ikke lagres, vil temperaturen 

hurtigt stige, så det bliver nødvendigt at skærme af for 

en del af solstrålingen, eller ventilere en del af varmen 

bort. 

Det er en stor fordel for en optimal udnyttelsesgrad at 

den lagrede energi kan anvendes når der er brug for 

den. 

Der veksles mellem direkte lagring og indirekte lagring 

og hybrid lagring. 

Heri er anvendt nogle forenklede betragtninger, som 

skønnes tilstrækkelige når resultaterne anvendes til 

vurdering af den passive solvarmeudnyttelse. 

3.8 Direkte lagring 

Når solen skinner på et materiale – enten direkte eller 

gennem glas – bliver en del af varmen absorberet, 

ændret til varme og lagret i materialets masse. 

Materialet opvarmes progressivt ved varmeledning 

som varmen trænger ind i materialet. 

Nedenstående parametre er af interesse, når der skal 

foretages en vurdering af den direkte lagring: 

-materialets absorptionsevne og farve 

-hastigheden for optagelsen 

-dybde for varmeindtrængningen 

-lagringseffekten 

Blotlagt murværk giver et rustikt ydre og fremstår 

samtidig meget elegant. Den tunge væg fungerer 

indvendigt optimalt som varmelager for 

overskudsvarme og giver et behageligt indeklima. 

side 18


3.9 Indirekte lagring 

Når bygningsdele opvarmes ved absorption, via strålingsudveksling fra andre, varmere bygningsdele (som 

vægge og gulve) eller ved konvektion fra en opvarmet luftstrøm tales om indirekte lagring. 

Indirekte lagring ved strålingsudveksling er afhængig af 

temperaturforskelle mellem bygningsdelene, deres placering og 

af materialets emission/udstråling. Indirekte lagring ved 

konvektion er afhængig af temperaturforskellen mellem luften 

og bygningsdelen, luftens hastighed og grovheden af 

bygningsdelens overflade. Grove overflader har et større areal 

og assistere derfor konvektionen. 

Ved indirekte lagring, ved konvektion har overfladens farve 

ingen betydning. Den indirekte lagring er medvirkende til at 

udjævne temperaturniveauet og dermed bedre den termiske 

komfort. Der vil være en tidsforskel fra modtagelsen til 

afgivelsen af varmen på ca. 3 timer pr. 10 cm beton. 

3.10 Hybrid lagring 

Sommetider kan det vise sig fordelagtigt at drage nytte at et fjernlagringssystem (hybrid lagring) ligesom 

romerne gjorde med det man på engelsk kalder ’hypocaust’ 85 år f. kr. ved at lede varme gennem kanaler 

under husene og op gennem væggene til de rum der skulle opvarmes. 

Et fjernlagringssystem kan bruges til at 

akkumulere varmen fra eks. en solvæg 

eller en solstue evt. ved hjælp fra 

ventilatorer og ventilationskanaler. 

Den varme luft kan lagres i et stenlager 

under huset. Varmen akkumuleres i 

stenene og kan forsyne bygningen med 

forvarmet luft. 

I bygninger af lette konstruktioner og 

dermed en ringe akkumuleringsevne kan 

man med endnu større fordel anvende et 

stenlager under terrændækket, det kræver 

dog selvsagt at det tænkes ind i 

planlægningsfasen. 

Med et fjernlagringssystem sigter man som regel efter at sprede varmen, kontrolleret rundt i bygningen som 

der er behov for det. Meget effektiv udnyttelse af passiv solvarme. Det vil dog kun fungere effektivt hvis 

lageret dimensioneres korrekt og isoleres godt. Et fjernlager kan placeres uden for bygningen, men det er 

bedre at placere lageret under bygningen sådan at det varmetab der uundgåeligt vil være, afgives til 

bygningen selv. 

side 19


3.11 Materialeegenskaber 

Et materiales evne til at modtage varme- og lysenergi fra solens 

stråling udtrykkes i en række konstanter. Disse konstanter opgives 

for henholdsvis materialet og overfladen, idet de hver især kan have 

forskellige karakteristika. 8 

α materialets absorption 

p materialets refleksion 

t materialets transmittans 

ε materialets emission/udstråling 

Et materiales evne til at absorbere solvarme afhænger af materialets 

sammensætning, dets overflade samt af farven. 

Farve og absorptionsevne 

Materialets overfladefarve er af væsentlig betydning for dets evne til at absorbere solvarmen. Når overfladen 

absorberer solstrålingen får den en højere temperatur end omgivelserne og noget af varmen afgives til 

rumluften og omgivelserne. Det er kun en del af den solstråling, som rammer overfladen, der absorberes. En 

helt sort overflade absorberer 95 % mens en helt lys flade kun absorberer 20 %. Mørke, røde mursten kan 

absorbere dobbelt så meget af solstrålingen som lyse gule sten kan. 

Materialets absorptions-evne α vises her ved fire forskellige farver. 

α 0,2 for hvid (20%) 

α 0,5 for grå 

α 0,7 for rød og brun 

α 0,9 for sort (95%) 

Den totale effekt af farvevirkningen er begrænset. Ved lyse flader vil en refleksionsvirkning mellem rummets 

flader kompensere for en ringere absorptionsevne. Ydermere skal det bemærkes, at lysenergien er meget 

afhængig af refleksion fra lyse flader, idet ca. halvdelen af dagslyset i den bageste del af et rum er reflekteret 

lys. 

Altså: jo mørkere overfladen er, jo større del af solstrålingen vil kunne akkumuleres. En betingelse 

for dette er imidlertid, at materialet er en god varmeleder og at det er varmeakkumulerende. Hvis 

ikke, bliver overfladetemperaturen høj og en større del af den absorberede varme afgives til 

rumluften. 

Varmeakkumuleringsevne 

Varmeledning sker hurtigst i materialer med en høj termisk diffusionskoefficient. 

Ved et materiale med en høj termisk diffusivitet føres varmen hurtigt ind i materialet, herved fjernes varme fra 

den solopvarmede overflade, og hindrer derved en hurtig temperaturstigning i denne. I stedet opvarmes hele 

materialemassen. 

Eksempler på ofte anvendte materialers værdier for den termiske diffusitet a er: 

Materialer Massetæthed Varmeled- 

ningsevne 

ρ 

(kg/m 3 ) 

λ 

W/(m·K) 

Specifikke 

varme 

c p 

J/(kg·K) 

Termisk 

diffusitet 

a= λ/( c p· ρ) 

m 2 /s·10 6 

Stål 7850 55,0 460 15,23 

Beton 2300 1,7 880 0,84 

Letbeton 600 0,23 1500 0,25 

Tegl (udv.) 1800 0,68 890 0,42 

Fliser 2000 1,0 800 0,62 

Træ, eg/bøg 700 0,17 2900 0,08 

Linoleum 1200 0,2 2000 0,08 

Gummi 1000 0,2 1430 0,14 

Kork 500 0,08 2050 0,08 

8 BPS-publikation 120 (juni 1996), Generel information om lagring af solenergi. 

side 20


Materialer med en stor varmelagringskapacitet såsom beton, mursten og vand opvarmes og nedkøles relativ 

langsomt. 

Grunden til deres store varmelagrings kapacitet afhænger af den termiske diffusivitet a = λ /(cp x ρ), udtrykt i 

m 2 /s der angiver hastigheden, hvormed varmen fordeles i en bygningsdel. 

λ varmeledningsevne 

cp 

specifikke varme 

ρ massetæthed 

Isoleringsmaterialer som stenuld og ekspanderet polystyren har en meget ringe varmeledningsevne og 

varmelagrings kapacitet på grund af deres åbne strukturer (lav massetæthed). 

For alt, hvad der lagrer godt, isolerer dårligt. 

Vægtykkelse/varmeindtrængning 

Når overfladen tilføres varme over en længere periode, vil temperaturen på overfladen være stadig 

voksende, og hvis påvirkningen varer længe nok, vil materialet i hele væggens tykkelse blive opvarmet, 

d.v.s. jo tykkere væggen er, jo mere varme kan der akkumuleres. 

I praksis sker påvirkningen i perioder, f.eks. i et døgn, og vægoverfladens temperatur vil derfor stige og falde 

i løbet af de 24 timer. Temperatursvingningen forplanter sig ind i vægmaterialet, men dæmpes jo længere 

den når ind. Når temperaturen ikke ændres, sker der ingen varmeakkumulering, dvs. der er en grænse for 

hvor stor en del af væggen, der kan medregnes til den akkumulerende masse. Hvor meget der kan 

medregnes er afhængig af materialets termiske egenskaber og påvirkningens frekvens (varighed). 

I praksis kan der maksimalt regnes med følgende indtrængningsdybder for en flade, som påvirkes fra den 

ene side: 

-beton 10-15 cm 

-tegl 11 cm 

-letbeton 8 cm 

3.12 Vinduets egenskaber 

Kæmpemæssige vinduesflader 

leder ens tanker hen på at der 

forekommer store varmetab. Men 

takket være det moderne 

vinduesglas med meget lave uværdier, 

så kan energitabet holde 

sig inden for de snævre grænser. 

Glasset i et moderne vindue er 

velisolerede og gør en 

varmegevinst fra solen mulig. 

Når en bygning er åben mod syd, 

bruger den ikke blot mindre energi 

til opvarmning, den bringer også 

større dagslysmængder ind i 

boligen. 

Introduktion 

Vinduet er huset øjne, bygningens åbning der skaber lys og luft inde i boligen. 

Den oprindelige funktion for vinduesglas var at slippe dagslys ind og skabe gennemsyn samtidig med, at det 

gav beskyttelse mod vind og vejr. Glassets grundfunktion er fortsat den samme, men nu kan producenterne 

tilbyde meget mere i en og samme kombination. 

I dag er målsætningen at skabe det bedst mulige indeklima med det laveste energiforbrug og 

miljøpåvirkning. Sammenligner man en bygning, der konsekvent er åben mod syd og lukket mod nord, med 

en bygning, der er åben mod nord og lukket mod syd, kan man fastslå, at den der vender bort fra solen, 

side 21


bruger mere end 30 % mere i energi. Man opnår et relativt gratis solvarme-tilskud i sydvendte vinduer og et 

mere beskedent solvarmetilskud i øst- og vestvendte vinduer. 

Der er ikke store ændringer i varmetabet ved afvigelser i vinduets retning fra syd på op til +/- 45º. 

Tidligere sagde man at vinduesfladernes andel skulle udgøre mindst 40 og højst 60 % af bygningens 

sydside. Af hensyn til lysforholdene i boligen siger en tommelfingerregel, at vinduerne skal udgøre ca. 1/3 af 

vægfladen, for at man kan være sikker på, at der kommer tilstrækkeligt dagslys ind i huset. 

I dag producerer man imidlertid så energieffektive vinduer, at en sydfacade kun af glas er mulig, endda med 

opnåelsen af en energimæssig gevinst. Vinduet er en hel videnskab i sig selv og en dybdegående 

gennemgang kræver en større indsats end den der bliver gennemgået her. Der findes mange velformulerede 

og meget detaljerede vejledninger og datablade på producenternes hjemmesider. I dette kapitel gennemgås 

forenklet om vinduets betydning for anvendelsesmulighederne for optimal udnyttelse af solvarmen. 

Eksempler på konstruktioner og metoder, herom i efterfølgende kapitler. 

3.13 Rudetyper 

I dag kan man købe energimærkede vinduer på samme måde som det kendes fra køb af A-pærer, hårde 

hvidevarer, etc. Det er en nem måde at vælge energirigtigt på og det gør det let at sammenligne dine 

muligheder. Det er dog langt fra alle producenter der benytter sig af energimærkningen (se 

pressemeddelelsen af 3. februar 2004, på side 23) og www.energimaerkning.dk. 

Der findes et utal af forskellige rudekombinationer der hver især har forskellige egenskaber (funktionsglas), 

heri nævnes kun et par forskellige men som hver især er specielt egnede til passiv solvarmeudnyttelse. Når 

der af hensyn til udnyttelse af passiv solenergi skal vælges rudetype gælder det om at få en så høj g-værdi 

som muligt. Samtidig er det vigtigt at u-værdien er lav så den energimæssige gevinst ved anvendelsen af 

den høje g-værdi ikke går til spilde ved for stort varmetab. 

Energimærkningen fortæller umiddelbart nok om rudens egenskab i første omgang. 

Energimærkning viser følgende parametre: 

- u-værdi (w/m 2 K) 

- sollys ind % (lystransmittans) 

- solenergi ind % (g-værdi) 

En energirude kan være en termorude med et lag energiglas og mellemrummet fyldt med gassen argon. 

I energiruden er belægningen på energiglasset beskyttet i hulrummet ved altid at sidde på den side af 

glasset, der vender ind mod hulrummet. 

Solens stråler passerer næsten uhindret ind, mens belægningen sørger for at reflektere varmestrålingen fra 

stuen, således at den bliver inde i rummet og varmer ruden op. Dermed er der færre problemer med 

kuldenedfald og kuldestråling fra vinduer. Man kan få ruder med en u-værdi på helt ned til 0,6 w/m 2 K. Dette 

kan resultere i kondensdannelse og islag på ydersiden af ruden. 

Energiklasse 

A, B. C mærkede ruder 

slipper mere solenergi ind 

end varmetab ud. 

U-værdi/sollys ind%/solenergi 

ind% (** g-værdi) 

1-lags 

almindelig 

- 

5,9/89/86 

2 lags alm. 

termorude 

2 lag 4-15-4 

mm 

- 

2,8/82/76 

3 lags alm. 

termorude. 

Isoleringsevne 

(*u-værdi W/m 2 K) 

Energiforbrug pr. m 

5,9 

2,8 

1,9 

2 , målt 

i kWh/år 

Energibalance pr. m 

533 

262 

172 

2 , 

målt i kWh/år 

-364 

-113 

-38 

*U-værdi: Jo lavere U-værdi, jo bedre isolering, jo mindre varmetab og energiomkostning. 

**G-værdi: Jo højere g-værdi, jo mere passiv solvarme ind. 

- 

Energirude 

2 lag 4-12-4 mm 

(argon) 

B 

1,3/77/66 

1,3 

117 

+13 

1 lags alm. koblet 

med 2 lags 

energirude 

(argon) 

B 

1,2/69/63 

1,2 

108 

+16 

Energirude 

2 lag 4-15-4 mm 

(argon) 

(Pilkington 

Optiterm SN) 

A 

1,1/79/63 

1,1 

99 

+27 

side 22


En korrekt beskrivelse af en energirude som f. eks. Pilkington’s Optitherm SN, 2-lags energirude 4-15-4: 

Udv. 4 mm Pilkington Optifloat Clear, 15mm argon, indv. 4 mm (Energimærkning U/LT/g: 1,1/79/63) 

Energirude: 1,1 / 79 / 63 (energimærkning= u-værdi W/m²K / LT: sollys i % / g: solenergi i % der kommer ind). 

Den indfaldne lysmængde bliver mindre, jo flere lag glas lyset skal passere. Ved mange lag energiglas 

ændres lysfarven. Ved lysindfald på mindre en 73 %, bliver lysmængden synligt mindre. Den første 

generation af energiglas fra starten af 1980’erne led af dette problem, hvorimod nutidens 2 lags energiruder 

både klarer lavt varmetab og acceptabelt lysindfald. I fremtiden vil jernfattigt glas kunne ”tillade” 3 lags 

kombinationer uden at få nedsat lysindfaldet. Der kan være forskel på klarheden i glasset fra glasfabrikat til 

glasfabrikat. Det er derfor en god idé at undersøge hvor meget lys der kan passere glasset uhindret forinden 

en ordre bestilles. Jernfattigt glas er meget lysere end standardglas. Markedsandelen for energiglas og 

energitermoruden er kun ca. 50 %. 

Altså: Vælg altid ruder med den bedste energimærkning, det er vigtigt at u-værdien er lav og at gværdien 

er høj. Vær dog opmærksom på at man i visse tilfælde vil foretrække at vælge en 

rudekombination hvor der kun tages hensyn til lystransmittansen og solenergitransmittansen. 

Sådanne hensyn tages som oftest i forbindelse med glaslukninger af altaner, der som oftest udføres 

med ét lag jernfattigt floatglas med størst mulig lystransmittans og mindst mulig farveændring af 

lyset. 

PRESSEMEDDELELSE 3. februar 2004 (forkortet) 

Enighed om at udfase traditionelle termoruder og fremme af energieffektive vinduesløsninger 

Energistyrelsen har indgået aftale med Glasindustrien, Glarmesterlauget og Vinduesproducenternes 

Samarbejdsorganisation (VSO) om at udfase traditionelle termoruder og fremme af energieffektive 

vinduesløsninger. Aftalen er et led i regeringens energispareredegørelse fra maj 2003. 

Aftalen vil sikre en større udbredelse af energieffektive ruder og vinduer. Dette skal ske ved, at forbrugerne får 

bedre mulighed for at vælge de vinduesløsninger, der giver størst mulige energibesparelser og den bedste 

brugerøkonomi. 

Med aftalen forpligter Glasindustrien sig til at udfase traditionelle termoruder. Dette skal bl.a. ske ved at 

energiruder, der er mere energieffektive end traditionelle termoruder, bliver standard i alle nye vinduer og ved 

udskiftning af termoruder i eksisterende vinduer. 

Vinduesproducenterne vil med aftalen arbejde for udvikling af mere energieffektive vinduesløsninger. 

Producenterne vil bl.a. etablere en energimærkningsordning for vinduer. 

Der er i perioden 2004-2006 afsat i alt 20 mio. kr. til gennemførelse af aftalen. Disse midler skal fortrinsvis 

anvendes til informationskampagner mv., der skal fremme anvendelsen af energieffektive ruder og 

vinduesløsninger. 

3.14 Vinduernes form/konstruktion 

I de tilfælde vinduerne i en bolig skal udskiftes, kan det i nogle tilfælde overvejes at udføre alle eller en del af 

de nye vinduer med et mindre ramme/karm areal for at øge udnyttelsen af passiv solvarme. 

Der findes en del forskellige vinduesudformninger og ved hver især er der væsentlig forskel på 

rudearealerne og dermed på solindfaldet for de forskellige vinduer. 

Vinduernes udformning er afgørende for en bygnings fremtræden og karakter. I bebyggelser med 

facadecensur og i bebyggelser af arkitektonisk værdi vil vinduerne ikke kunne ændres. I andre bebyggelser 

kan en anden vinduesudformning evt. overvejes. 

Vindues- 

Rudeareal 

type m 2 

% af murhul 

1 1,21 53 % 

2 1,49 65 % 

3 2,1 87 % 

side 23


4.0 Eksempelsamling 

Vejledning i passiv solvarmeudnyttelse 

side 24


4.1 Læsevejledning 

Det er hensigten at de følgende eksempler skal afspejle bredden inden for emnet samtidig med håbet om at 

de kan føre til inspiration til mange nye tiltag. 

Principper 

Der arbejdes med 3 forskellige principper for passiv solvarmeudnyttelse. Hver især stiller de krav til husets 

design: 

• Solindfald gennem facader; hvor akkumulering sker gennem glasfacade til de opvarmede arealer, 

også kaldet integreret passiv sol. 

• Solindfald i glasbygninger; hvor akkumulering sker gennem glasfacader i uopvarmede ”solstuer”, 

vinterhaver, og glasbygninger som kan forbindes med de opvarmede rum efter behov, også kaldet 

adderet passiv sol. 

• Solindfald på glasdækkede ydervægge; også kaldet solvægge. 

Eksemplerne er opdelt som følgende: 

Varmelagrings-, varmetransmissions- & varmeafgivertype: 

• Direkte stråling 

• Indirekte styret 

• Isoleret konvektion 

Virkemidler: 

• Vinduer & vægge 

• ”solstuer” & glastilbygninger 

• Tag 

Hvert eksempel består af: 

Forklarende tekst 

Tegninger og illustrationer 

Delkonklusion 

Præferencer 

Fordele 

Problemer 

Figurerne på modstående side går igen på de følgende sider. 

side 25


4.2 Direkte solstråling – gennem vinduer & vægge (drivhuseffekt) 

Den direkte solstråling er den mest simple for passiv solvarmeudnyttelse. 

En rude (et vindue, tagvindue eller en vinterhave, etc.) har den egenskab, at størstedelen af den solstråling, 

som rammer glasset, transmitteres uhindret gennem dette og rammer genstande og andre overflader i det 

bagvedliggende rum. Når solstrålingen rammer fladerne, sker der dels en refleksion og dels en absorption af 

strålingen, afhængig af hvor mørk den er (læs mere om varmelagring i kapitel 3.7). Varmen beholdes inde i 

huset på grund af husets isolering. De grundliggende betingelser er store syd-orienterede vinduer, 

eksponerede bygningsdele med høj termisk diffusitet og et hurtigt reagerende varmesystem. Der er fortaget 

mange researches for at finde den optimale vinduesstørrelse, orientering, lagringskapacitet, rumdisponering, 

etc. 

Store sydvendte vinduer foran husets opholdsrum. 

Om vinteren tillader sydvendte vinduer den lavtliggende sols stråler at komme ind. Om sommeren reflekteres 

dog en del af solstrålingen. Ligeledes kan tagudhæng om sommer have en skyggevirkende funktion. 

En kombination af både lodrette vinduesarealer i facaden der kan modtage solindfald fra den lavt liggende 

vintersol og højt placerede- og hældende vinduer til at modtage den højtstående sommersol sikrer optimal 

udnyttelse af solens energi. 

Eksempel: 

Solindfaldet på en skyfri dag, f. eks. den 21. juni gennem en 1m 2 lodret sydvendt rude med 2 lag glas er 3,0 

kWh/m 2 døgn. Hvis ruden hælder 45º vil solindfaldet på samme dag være 1,9 gange større dvs. 3,0x1,9 = 

5,7 kWh/m 2 døgn 9 . 

I opvarmningssæsonen (1.okt.-1.april) er det opsummerede solindfald for 1 m 2 lodret sydvendt vindue 280 

kWh/m 2 . 

Reduktionsfaktorer for andre orienteringer: 

Østvendt, lodret: 0,54 i forhold til syd (151kWh/m 2 ) 

Østvendt, 45º: 0,71 i forholde til syd (199kWh/m 2 ) 

I vinterhalvåret er det vigtigt at lade så meget solenergi komme ind som muligt da det er om vinteren 

vinduerne lader mest varme slippe ud af bygningen. Det er vigtigt at undgå skyggegivere som bygninger og 

træer om vinteren. 

I planlægningsfasen når et bygningsdesign bliver til, er det i forhold til udnyttelse af passiv solenergi vigtigt at 

så stor en del af vinduerne som muligt er sydvendte. Husk dog på at østvendte vinduer er meget brugbare i 

9 Passiv solvarme - projekteringsvejledning, Rapport 30 udgivet af Teknologisk Institut i 1985. 

side 26


de rum der anvendes i morgentimerne, f. eks. køkken/spisestue og vestvendte vinduer i rum der anvendes 

om aftenen. 

Vinduer mod nord bør være så små som muligt og samtidig overholde kravene til dagslysforhold. 

Boligplanet bør disponeres så de primære rum som stue og andre opholdsrum placeres mod syd, evt. med 

mindre afvigelser op til +/- 45º fra syd. De sekundere rum som vådrum (toilet og bad), bryggers o. lign. kan 

med fordel placeres mod nord. 

Huse med en meget stor andel af vinduesflader kan lide af indbliksgener og helt instinktivt vælger ”man” at 

lukke af for solen og dermed en stor del af varmen. Ved udformningen er det derfor meget vigtigt at tage 

hensyn til disse indbliksgener da de kan have væsentlig indflydelse på den energimæssige gevinst. 

Et lukket gårdmiljø eller en privat baghave med sydvendte vinduer er den bedste løsning. 

Referencebyggeri: 

Hjortshøj Møllevej 96-148, 8530 Hjortshøj, Danmark. 

Boligerne er orienteret med opholdsrum og store 

vinduespartier mod syd og sydøst for at udnytte den passive 

solvarme. Lejlighedsskel udføres som tunge 

varmeakkumulerende lecaelementer. 

Boligerne er forsynet med 'superlavenergiruder' med en uværdi 

på 1,1 W/m2K. Under planlægningen af boligerne var 

det et klart ønske fra beboerne, som har været med til 

planlægningen undervejs, at solvendte opholdsrum skulle 

opprioriteres. 

Eksponerede bygningsdele af høj termisk diffusitet. 

Mange moderne bygninger, specielt skole- og kontorbygninger har 

meget store sydvendte glasfacader, men mangler eksponerede 

bygningsdele af høj termisk diffusitet der skal til for at lagrer den 

indkommende varme og dermed modvirke overophedning. 

Alle bygninger har dog en form for mere eller mindre 

varmeakkumulerende masse selv et par lag af gipskartonplader 

eller et træbjælkelag vil lagre en del af solvarmen, men ofte ikke 

nok til at varmen kan anvendes på tidspunkter når solen ikke er til 

stede. Varmen afgives relativt hurtigt tilbage i rummet med 

indeklimaproblemer til følge. 

Et tungt betondæk med en mørk belægning af enten gulvklinker 

eller terrazzo vil medføre en god varmelagring. Mange mennesker 

føler dog imidlertid at gulve som lige nævnt føles kolde og sterile, 

som noget der ironisk nok hører til i et badeværelse eller i et 

brygges, de sekundære rum. Når bygningen tages i drift vil de fleste beboere foretrække at lægge 

gulvtæpper over disse arealer for at overfladen skal føles varmere samt mere ”stueagtig”. Tæpper vil i 

midlertidig hindre, at de tunge flader rammes ad direkte sollys. 

Brugeradfærden/driften af den færdige bygning spiller som før nævnt, også her en væsentlig rolle for 

udnyttelsen af passiv sol og resultere så i en ringere energimæssig gevinst. 

Tunge vægge er den mest almindelige forekommende form for akkumulator ved passiv udnyttelse af direkte 

solstråling. 

Hurtigt reagerende varmesystem 

Det er en grundlæggende regel, at varmesystemer specielt i forbindelse med passiv solvarmeudnyttelse skal 

være hurtigt reagerende for pludselige temperaturskift i boligen, som når f. eks. vintersolen pludselig skinner 

igennem. Det betyder at anlægget skal være fintfølende med termostater på varmemediet og der kan med 

fordel være zoner i boligen som ikke skal opvarmes, der er det en god idé at opdeleanlægget så der er mere 

end en opvarmningszone. 

side 27


Præferencer 

• I nybygning eller ombygning: koncentrér vinduesfladerne på sydsiden, placér boligens primære rum 

mod syd og hav tunge gulve og indervægge af beton, ler eller murværk bag glasfacaden. 

• Vinduesprofilerne bør være udført i træ og være beskyttet med gardiner, persienner eller skodder 

specielt til brug om natten. 

• Benyt et hurtigtreagerende opvarmningssystem. 

Fordele 

• Ved nybyggeri er direkte passiv solvarmeudnyttelse en simpel og billig løsning. 

• Store glasareler forsyner bygningen med masser af lys. 

Problemer 

• Store glasfacader og tunge bygningsdele er dyrere end færre vinduer og lette konstruktioner. 

• Indbliksgener er svære at undgå. 

• Risiko for overophedning. 

side 28


4.3 Indirekte solstrålingsudnyttelse (Solvægge) 

Generelt 

En solvæg er en glasinddækket, 

varmeakkumulerende ydervæg. 

En solvæg er en lagdelt ydervæg, som udvendigt er 

dækket af et lag glas eller transparent isolering. 

Der veksles som regel mellem ventilerede solvægge 

(Trombévæg) og masse solvægge. En 

massesolvæg er den mest simple, som består af en 

glasinddækket tung ydervæg der fungere bedst ved 

ikke at være isoleret. På den måde standses 

varmen ikke af isoleringslaget med ledes langsom 

ind i bygningen. 

Solindstrålingen ledes gennem det gennemskinnelige lag og derved ind på den bagvedliggende 

konstruktion. Den bagvedliggende konstruktion evt. i form af en tung betonvæg eller af murværk opvarmes, 

og med en forsinkelse på ca. 3 timer for hver 100 mm massiv betonvæg leder den indirekte varmen videre 

ind i bygningen. En solvæg har tre funktioner: absorption, varmelagring og varmeafgiver. 

Alternativt kan varmen, i luftspalten mellem 

det gennemskinnelige materiale og den 

opvarmede væg overføres til bygningen ved 

naturlig eller mekanisk ventilation 

(Trombévæg). Dette medfører normalt en 

bedre udnyttelse af solen. 

5-10 % af opvarmningsbehovet i eksisterende 

almindelige huse kan klares af solvægge, 

mens de i højisolerede huse kan dække 15- 

25 % af varmebehovet. 

En solvæg har den største effekt, når 

temperaturforskellen mellem nat og dag er 

stor, dvs. i forårs- og efterårsmånederne. I 

disse perioder udnyttes den akkumulerede 

varme i væggene bedst. 

Glasdelen 

For at undgå for store varmetab om vinteren, 

hvor der om dagen er overskyet og 

varmetilskuddet derfor lavt, bør solvæggen 

være udført med energi A-mærkede ruder 

(lav u-værdi, høj lystransmittans og høj gværdi/solenergi-indfald). 

Af miljøhensyn vil glaspartier af aluminium 

ikke være velegnede da det ressourceforbrug 

der skal til ved fremstillingen af aluminium 

profiler har en ekstrem høj miljøbelastning. 

Faktisk næsten alt det aluminium der anvendes til glasfacader i dag er fremstillet af primær aluminium, fordi 

de statiske og klimatiske påvirkninger, komponenterne er udsat for, kræver rent og stærkt aluminium. Hvis 

man i dag kunne anvende genbrugsaluminium ville energiforbruget ved fremstilling af aluminium blive 

reduceret med 95 %. 

Glasfacader med profiler af træ eventuelt i kombination med genbrugsaluminium er klart at foretrække da 

profiler af træ har mange gode egenskaber. Det er let bearbejdeligt, har en bedre isoleringen evne og 

energiforbruget ved fremstillingen er mere end halveret. 

side 29


Massivdelen 

Den bagvedliggende væg kan i princippet være af mange forskellige materialetyper som f. eks. jord/ler, 

mursten, teglblokke, natursten eller massiv beton. Materiale med en høj termiske diffusitet er i denne 

sammenhæng af stor betydning for dets evne til at lagre varmen til senere brug. Som tidligere nævnt er 

materialets overfladefarve af væsentlig betydning for dets evne til at absorbere solvarmen. En mørk eller 

sortmalet bagvæg er i teorien den bedste i denne sammenhæng også. 

Af andre varmeakkumulerende bagvægsløsninger kan nævnes ’Claustra’-væggen, som er en væg med 

åbninger i så den også har en funktion som et vindue. 

Plasticrør fyldt med vand opstillet bag en glasfacade lader sollyset ind i bygningen samtidig med en stor del 

af solindfaldet lagres i rørene. Vand absorberer bedre end murværk. 

Solvægge ved renovering 

Det specielle ved denne konstruktion er at den fordelagtigt kan anvendes ved renoveringer af ældre 

bygværker med ydervægge at massive murværkskonstruktioner. Ofte kan det dog være svært at tilpasse en 

solvæg den eksisterende facade hvis den er udformet med mange detaljer som f. eks. i form af karnapper, 

udsparinger, gesimser og andre udkragende dele. Derfor ses solvæggen oftest anvendt på sydvendte 

gårdfacader der som regel ikke har så mange detaljer. 

De massive, ikke-isolerede ydervægge har et meget stort transmissionstab. 

En betydelig del af en solvægs ydelse kan bestå i, at solvæggen opsamler transmissionstabet fra 

ydervæggen og sender varmen tilbage ind i bygningen med ventilationsluften. Resten af solvæggens energi 

kommer fra solen og ledes langsomt ind i bygningen. Efterisolering er det mest oplagte alternativ til 

solvægge i renoveringssager. 

Solvæggen antages at have en levetid på 25 år. Efterisoleringen regnes derimod at have en levetid 

svarende til bygningens restlevetid og udskiftes derfor ikke. 

En solvæg kan dog give en gennemsnitlig årlig driftsenergibesparelse på ca. 200 kWh/m 2 og en simpel 

energitilbagebetalingstid på 3-4 år. (henvisning; By og Byg Dokumentation 005 Energi- og miljøvurdering ved 

renovering, side 16-17) 

Referencebyggeri (renovering) 

Østerbrogade 109, 2100 København Ø, 

Danmark 

Bebyggelsen er en karre-bebyggelse med 72 

lejligheder. 

Her er der anvendt en solvæg med 

transparente isoleringsmoduler. Den 

sydvendte indergård er beklædt med solvæg 

som indeholder transparent isolering, hvilket 

muliggør en opvarmning af luften mellem eks. 

mur og solvæg. 

Denne opvarmede luft genanvendes i det 

mekaniske ventilationssystem. 

Solvæggen består af Kapilux moduler fra det 

tyske firma Okalux. Modulerne holdes på 

plads af en aluminiumsramme og består af 2 skiver af hærdet glas, hvor imellem der er lagt 40 mm 

Kapipane. Kapipane er små plastikstrå, som har en høj isoleringsevne og på samme tid lader solstrålerne 

skinne igennem sig. Der er generel tilfredshed med systemet. 

Solvægge ved nybyggeri 

Solvægge er især brugbare ved nybyggeri, hvis de integreres tidligt i projekteringsfasen, så der både tages 

højde for bygningens arkitektoniske udtryk og så der samtidig opnås en optimal udnyttelse af solvæggens 

funktion. Der kan opnås et ensartet udtryk i en sydvendt facade ved at lade en del af facaden indgå som 

solvæg i samvirke med glaspartier af samme type, således at der både er store vinduespartier og solvægge i 

samme facade. 

side 30


4.4 Isoleret konvektion (Isolerede solvægge) 

- Ventileret solvæg 

- Dynamisk isolering 

Ventileret solvæg 

En ventileret solvæg opbygges med en tynd sortmalet plade af træ eller metal eller plastfolie opsat bag 

glasset. Pladen eller folien absorberer solvarmen og overfører varmen til luften. Luften ledes ind mellem 

pladen og den isolerede ydervæg eller ind foran en plade fastgjort til ydervæggens isolering. Drivkraften er 

den varme lufts opdrift, og væggen kan opbygges, så den kan opvarme rumluften eller ventilationsluften. 

Der bruges ventiler til at styre luften i de ventilerede solvægge. En automatisk styring er at foretrække for en 

optimal udnyttelse. 

Som ved luftsolfangere(aktivt anlæg der i stedet for at transportmediet er væske udføres med luft) kan den 

opvarmede luft ledes gennem hule bygningsdele med tilslutning til solvæggen, så rummet opvarmes 

gennem flere af rummets vægge eller loftet. 

Dynamisk isolering 

En solvæg kan ydermere udformes så den fungere som en udvendig efterisolering af facaden og samtidig 

forvarmer ventilationsluften. Metoden kaldes for dynamisk isolering eller en solvæg-energidiode (ensretter). 

Denne type solvæg fungerer ved, at et ventilationsanlæg (mekanisk eller naturligt) suger friskluft ind gennem 

et isoleringsmateriale i solvæggen. Når solen skinner opvarmes friskluften gennem det transparente dæklag, 

mens der i perioder uden solstråling sker forvarmning af den friske ventilationsluft fra den udstrømmende 

varme fra huset. 

For at undgå overophedning i sommerperioden lukkes der for ventilationen. Isoleringsmaterialet kan være 

papiruld, fåreuld, hør, bomuld, træbeton eller mineraluld. For ikke at får fibre, specielt mineraluldsfibre ind i 

boligen, bør der opsættes et filter før ventilatoren. I forhold til en almindelig efterisolering af ydervæggen kan 

en dynamisk isoleret solvæg give op til dobbelt så stor energibesparelse. 

Præferencer 

• I nybygning eller ombygning, koncentrér solvæggene på sydsiden. 

Fordele 

• Solvæggen er særlig anvendelig som opgradering af eksisterende, ringe isolerede ydervægge. 

• En bedre u-værdi samt et stort og ”gratis” energitilskud. 

• Giver god solvarmeudnyttelse uden de samme problemer som store vinduespartier giver med 

indbliksgener og blegning og nedbrydning af møbler og lignende. 

Problemer 

• Solvægge må opbygges og tilpasses den aktuelle bygning. 

• Ikke specielt visuelt attraktivt. 

Nyttige links: 

Transparent varmeisolering - www.okalux.dk 

side 31


4.5 Glasbygninger - Direkte stråling (adderet passiv sol) 

En udestue kan give bygningen et løft i luksus og en naturglæde – et grønt rum, der hele året byder på et 

smukt panorama. Korrekt udformede udestuer/glasbygninger kan forbedre husets varmebalance, men det 

modsatte er dog for ofte tilfældet fordi udestuen anvendes eller udformes forkert. 

Generelt 

Glasbygninger er den mest populære form for solvarmeudnyttelse fordi der samtidig skabes et rart og 

brugbart areal. 

Glasbygninger kan tilknyttes næsten alle hustyper. Almindelige glastilbygninger som udestuer eller atrier er 

egentlig en forstørret solvæg der kan anvendes til ophold. Energimæssigt set får man ofte det største 

udbytte af ikke opvarmede udestuer, hvor solen kan skinne på tunge varmeakkumulerende bygningsdele 

som betongulve eller mørke murede vægge. Glasdækningen fanger solen og holder sne, regn og blæst ude. 

Dette giver mulighed for anvendelse og kontakt mellem inde og ude, også kaldet mellemklimazonen. 

Et glasdækket rum kan medvirke til at nedsætte energiforbruget til rumopvarmning i tilstødende rum når 

glasbygningen er udført så solindfaldet kan opfanges og akkumuleres i tunge bygningsdele. Glasbygningen 

danner et ekstra forsvar overfor vejrliget. Der dannes således et mildere klima i glasbygningen end uden for 

denne og klimaskærmen forskånes derfor og transmissionstabet er lavere fordi temperaturforskellen mellem 

ude og inde er mindre (jo større temperaturforskel jo hurtigere et transmissionstab). Når temperaturen er den 

samme i glasbygningen og huset, så er der et mindre varmetab der hvor glasbygningen er placeret ud for. 

Af energimæssige hensyn bør der derfor i projektering tages højde for: 

- Glasdækningens størrelse og placering ved bygningen 

- Glasdækningens hældning og orientering 

Af hensyn til glasrummets anvendelse viser erfaringer fra veludformede glastilbygninger, at et grundareal på 

25-50 m 2 er tilstrækkeligt for et parcelhus. Målinger på korrekt udformede glasbygninger i tilknytning til 

boliger i Danmark har vist, at der kan opnås en døgnmiddeltemperatur i opvarmningssæsonen der ligger 5- 

6º over udetemperaturen i mellemklimazonen. Det er vigtigt at glasbygningen og boligen er to adskilte 

bygninger idet der ellers vil være et stort transmissionstab i den kolde årstid. 

Sprosser og rammer bør have så små dimensioner som muligt. Der bruges normalt 1 lags glas, men 

glasrummets varmetab kan begrænses ved brug af energiruder. Vægge og vinduesglas mellem bolig og 

glasrum bør være velisolerede, således at det ikke er varmetabet fra huset der, der giver opvarmningen i 

glastilbygningen, men solen. 

Orientering 

Glasrum bør orienteres, så solen kan skinne ind i vintermånederne, specielt på tidspunkter, hvor man 

opholder sig i rummene, dvs. de bør være syd- til sydvestvendte. 

side 32


Skyggeforhold 

Skygger bør undgås i opvarmningssæsonen, men vil 

være en fordel i sommerperioden. For glasbygninger 

placeret i haver kan det overvejes at have beplantning op 

til glashuset. Beplantningen kan dels danne en rimelig 

overgang til udearealerne, dels hindre indbliksgener og 

endelig som udvendig solafskærmning. Løvfældende 

træer, der først bærer løv sent på sæsonen, plantet foran 

glastilbygningen giver svalende skygge om sommeren, 

men forhindrer ikke solen i at nå ind om vinteren. 

Ligeledes med højtvoksende 1-årige planter som f. eks. 

Kæmpepileurten som skygger effektivt (2-3 m høj) fra maj 

til september, hvorefter planten over jorden visner og 

fjernes. 

Beplantninger inde i glashuset kan ligeledes være 

skyggegivende. En del af det sollys der rammer planter i 

glasbygningen anvendes til vækst og fordampning og 

opvarmer derved ikke glasbygningen direkte. Planter i 

krukker kan placeres i glasbygningen hvor der er mest 

behov for det. 

Glasbygninger kan forsynes med mobil isolering. Egentlige isoleringsskodder kan let blive en 

pladskrævende, upraktisk og uøkonomisk løsning. Isoleringen kan alternativt udformes som et kombineret 

solafskærmnings- og isoleringsgardin. Gardinet kan nedsætte konvektionen og kan reflektere 

varmestrålingen fra de opvarmede bygningsdele og derved minimere udstrålingen. 

Brugeradfærd 

Udestuerne ender ofte som pulterrum, fordi der mangler skure og opbevaringsplads i boligerne. Der bør 

derfor gennemtænkes en god boligplan under projekteringen, der tager højde for dette problem, der helt 

naturligt opstår i manglen på ekstra opbevaringsrum. 

Et andet stort problem ligger i at udestuerne alt for ofte anvendes forkert om vinteren. Døre og vinduer står 

åbne ud mod glasrummet, så de konstant er en del af beboelsesrummet. Dette medfører uacceptabelt høje 

varmetab og grundidéen om udnyttelse af den passive sol går tabt og bygningen ville rent energimæssigt set 

være bedre uden glasbygningen. 

Anbefalinger 

Hvis man ønsker at udnytte passiv sol gennem tilbyggede glasarealer er det vigtigt at sørge for, at 

tilbygningen ikke ’skygger’ for eller lukker for friskluft-indtag til den øvrige bolig samt være opmærksom på 

følgende: 

- at solrum/glashuse i forbindelse med boligens øvrige opholdsrum projekteres med: 

- mulighed for isoleret aflukning (energiglas) mellem forskellige zoner 

- mulighed for betjeningsvenlig krydsventilation af hele boligen 

- mulighed for friskluft-indtag i bund og afkast af overskudsvarme i top af rum 

- at sydvendte glastage evt. erstattes med ’lukkede tage’, delvist eller helt for at reducere varmeindtaget, af 

hensyn til overophedning og/eller blænding. 

- med gennemskinnelige tyndfilmssolceller (yderligere information kan findes på www.dansksolenergi.dk) 

- at funktionen i overdækkede glasarealer/glashuse/solrum overvejes og integreres i den samlede 

planløsning og der sikres anden opbevaringsplads, så glashusene ikke ender som ’pulterkammer’. 

- At uopvarmede solrum/glashuse, ikke bør være eneste forbindelse mellem boligens forskellige 

rum/afdelinger/etager. 

side 33


Præferencer 

• I nybygning eller ombygning. 

Fordele 

• Reducerer varmetabet fra huset. 

• Boligen udvides i overgangsperioden og der skabes et grønt rum. 

Problemer 

• Udestuen reducerer lysindfaldet gennem de ruder, der sidder inde bagved. Derved forvandles 

fordelene ved bygningens åbning til en ulempe. 

• I forbindelse med en udestue kan det også være problematisk at gennemføre en effektiv udluftning 

af de bagvedliggende rum. 

• Hvis udestuen anvendes som opholdsrum i den kolde årstid eller lader de eksotiske planter 

overvintre her, bliver man nødt til at opvarme dette rum, hvorved der bortødsles energi. 

side 34


5.0 Konklusion 

På vej mod bygningsreglementet 2005 med skærpede energibestemmelser 

I henhold til BR-2005 skal varmebehovet reduceres i nybyggeri med yderligere 33 % i forhold til 

bygningsreglementet 1995. Dette er en klar opfordring til at udnytte passiv solvarme i langt højere grad end 

det er tilfældet i dag i den danske byggebranche. 

Mange af landets kommuner har udarbejdet retningslinier for miljørigtigt byggeri. Der er nogle minimumskrav 

til miljøindsats i byggeriet, som er gældende for alt kommunens støttede og eget byggeri. 

Bogen ”Passiv solvarme i nyere danske boligbebyggelser 10 ”, beskriver hvordan danske arkitekter, ingeniører 

og entreprenører ikke er tilstrækkeligt uddannede i at arbejde med energibesparelser, herunder brug af 

passiv solenergi. Jeg kan godt forstå, at det kan virke uoverskueligt at sætte sig ind i passiv 

solvarmeudnyttelse, måske bliver det betragtet som ”et projekt i projektet” og kan derfor virke temmelig 

uoverkommeligt. Det kan være at der er manglende oplysninger om de fordele der ligger i udnyttelsen, bedre 

energiøkonomi i form af varmetilskud, bedre lysforhold, et bedre termisk indeklima og så videre. 

Det kan være svært i praksis at følge op på de erfaringer der høstes ved de udførte projekter. Der bør ved 

alle projekter, både dem under udførelse og de boliger der har været i brug i en længere periode, udarbejdes 

en erfaringssamling, så den projekterende kan drage nytte heraf. 

Det er mit håb, at man gennem denne rapport kan danne sig et indtryk af hvad der skal til for at udnytte 

passiv solvarme. Rapporten har samlet lidt af det hele i en overordnet forstand og er kommet frem til 

konkrete eksempler på hvordan solen kan udnyttes mere præcist. 

Som projekterende kan man have denne rapport liggende på tegnebordet så man nemt og overskueligt kan 

sætte sig ind i passiv solvarme. Den fungerer ikke som et opslagsværk, men på grund af dens enkelthed 

mener jeg man har tendens til at blive inspireret. Jeg har haft svært ved at finde og fortolke litteratur. En del 

bøger er gamle og svært tilgængelige og meget teoretiske med beregninger, tabeller og problemstillinger 

med skygger osv. Ikke dermed sagt at de store grundige værker ikke er brugbare, for det er de, jeg mener at 

de netop i samspil med denne rapport danner et godt grundlag for en mere fuldkommen videnssamling. 

Rapporten danner også et godt grundlag for en forståelse hos bygherre- og bygherrerådgivere. 

Det som den projekterende arkitekt eller bygningskonstruktør og ikke mindst bygherre i første omgang har 

brug for, er en inspirationskilde, en vejledning eller en introduktion til passiv solvarme. Det undlades nemlig 

for ofte at inddrage passiv solvarme i projekterne og i mange tilfælde vælges et hus og dens placering på en 

given grund uden overvejelser om passiv solvarme udnyttelse. For at tilegne sig viden om passiv solvarme 

udnyttelse, skal man også indse og tage ved lære af de ulemper der kan opstå når der projekteres forkert. 

Problemer ved passiv solvarmeudnyttelse 

Når det nævnes, at der ved glasbygninger kan opstå problemer med overophedning, indbliksproblemer og 

forkert brug, så er det ikke noget man som projekterende skal lade sig skræmme af, men henlede 

opmærksomheden på. Det er vigtigt at sørge for at der f. eks. er opbevaringsrum tilknyttet boligen så 

glastilbygningen ikke ender som pulterrum. Ligeledes bør boligens indretning organiseres således at 

glastilbygningen ikke bruges som en del af boligens opvarmede rum om vinteren gennem en åben 

forbindelse. Det er vigtigt for den projekterende, at sætte sig grundigt ind i brugsvanerne fra tidligere 

projekter, se i øvrigt ”Passiv solvarme i nyere danske boligbebyggelse”. Det er altså ikke blot at addere en 

glasbygning, men også at forsøge at forudse hvordan brugerne i fremtiden vil anvende boligen. Brugsvaner 

viser nemlig som nævnt tidligere at beboere med solstuer/glashuse oftest prioriterer muligheden for ekstra 

komfort og udvidelse af boligens areal. 

Ovennævnte problemstilling kan resultere i at forbruget til opvarmning overstiger de gældende krav og derfor 

har en tilbygning den modsatte virkning. 

Det er nemmere med integrerede løsninger som f. eks. en trombé væg, hvor brugen af huset ikke har 

indflydelse på dens virkningsgrad. Jeg vil dog opfordre til, at de fremtidige brugere sættes ind i hvordan et 

hus med udnyttelse af passiv solvarme fungerer. Hvis man udbreder idéen og forståelsen for passiv 

10”Passiv solvarme i nyere danske boligbebyggelser – erfaringsopsamling og anbefalinger” af bl.a. DCUE, udgivet af DCUE’s forlag 2002. 

side 35


solvarmeudnyttelse for beboerne, kan det føre til en mere egnet brug med større solvarmetilskud og lavere 

varmetab. 

En opfordring 

• Inddrag passiv solvarme så tidligt som muligt i projektet. Derved optimeres dine muligheder og den 

passive solvarme udnyttelse kan indgå som en bevist bearbejdet det af det arkitektoniske udtryk. 

• Udarbejd brugermanualer til beboerne så uhensigtsmæssig brug af bygningen undgås. 

• Ved hjælp af brugerindflydelse i projekteringsfasen kan opnås tilpassede boliger der lever op til 

beboernes ønsker og krav. 

• Brug af foruddefinerede og gennemtænkte afskærmningsmuligheder, evt. i form af mekanisk styrede 

udvendige persienner el. lign. kan medvirke til en mere egnet solafskærmning. På den måde 

udelukkes ”alternative” afskærmende tiltag i form af at f. eks. gardiner konstant er trukket for. En 

anden ærgerlig konsekvens er at vinduer står åbne og leder varmegevinsten ud. 

• Brug intelligent styrede ventilationsmuligheder med genindvinding og/eller vinduer med mekanisk 

styrede åbne/lukke gerne automatisk, evt. med mulighed for individuel styring. 

• At gardiner i mange eksisterende bebyggelser, ses at være trukket for i længere perioder kan også 

skyldes at de store vindues partier resulterer i indbliksgener og mindre privatliv. Husk derfor at 

forebygge dette. En bevidst udarbejdet bebyggelsesplan, med forskydning af boligerne, opbygning 

af beplantningsbånd bevidst placeret med hensyn til netop dette, kan medvirke til færre 

indbliksgener. 

• Der bør altid anvendes ruder med en god energimærkning. 

• Undgå brug af vinduer/glaspartier produceret af primær-aluminium. Vinduer/glaspartier af træ er klart 

at foretrække set ud fra et miljøprofil. En kombination hvor den udv. del er af aluminium kan være at 

foretrække, specielt ved høje klimatiske belastninger. 

• Bygningsdele med en lav u-værdi er altid at foretrække, specielt set i forhold til ønsket om et stort 

varmetilskud fra solen og et lavt varmetab. 

• Uopvarmede glasrum bør ikke være eneste forbindelse mellem boligens forskellige rum eller etager. 

• Det er en god idé at foretage en opfølgende gennemgang af byggeriet. Beboerne bør også i videst 

muligt omfang høres i deres oplevelser af boligerne. Disse informationer kan skabe endnu bedre 

boliger og en yderligere reduktion i energiforbruget. 

Der er et godt stykke vej endnu før passiv solvarmeudnyttelse i Danmark virkelig finder sig til rette som en 

del af den projekterendes dagligdag. Men jeg tror, at der i løbet af en ganske kort periode vil ses en stor 

udvikling og synlige tegn på at passiv solvarme er på vej ind i projekteringen, specielt set i lyset af de 

skærpede energibestemmelser der kommer til næste år. 

I denne rapport håber jeg, da det har været mit mål, at have videregivet viden og erfaringer om udnyttelse af 

passiv solvarme som en arkitektonisk, bevidst bearbejdet og udviklet del af et bygningskoncept. 

Jeg har forsøgt at inddrage passiv solvarme i byggeriets planlægningsfase, på en nemmere og mere 

overskuelig metode. 

Danny Wangsøe, 7.C, Erhvervsakademiet for Byggeri og Produktion – marts 2004 

side 36


6.0 Litteraturliste 

1. ”Økologisk Byggeri”, af Thomas Schmitz-Günther, udgivet af Könemann 1998. 

2. ”Økologi I Parcelhuset” af Henrik Grove, udgivet fra forlaget MODTRYK 1998. 

3. ”Solens Energi”, af René Karottki, udgivet af Alinea 1997. 

4. ”Passiv solvarme – Projekteringsvejledning”, udgivet af Teknologisk Institut 1985. 

5. ”Vedvarende Energi i Danmark – En krønike om 25 opvækstår 1975-2000”, udgivet af OVE’s eget 

forlag 2000 

6. ”Skitseprojekt om: Varmeforsyning af Bofællesskab, baseret på passiv solvarme”, udgivet og 

produceret af PlanEnergi og Tegnestuen Grønningen 1988. 

7. ”Passiv solvarme – Eksempler og komponenter”, Ulla Falck, arkitekt maa, udgivet af Dansk 

Teknologisk Institut 1992. 

8. ”BPS-120 – Bygningsintegreret solenergi”, af BPS-centret, udgivet 1996. 

9. ”Miljøproblemer”, af Per Stig Møller, udgivet af forlaget Munksgaard 1995. 

10. ”Passiv solvarme i nyere danske boligbebyggelser – erfaringsopsamling og anbefalinger” af bl.a. 

DCUE, udgivet af DCUE’s forlag 2002. 

11. ”Energy Conscious Design” af Architecture et Climat, Centre de Recherches en Architecture og 

Université Catholique de Louvain, Belgium, udgivet på forlaget Batsford 1992. 

12. ”The Whole House Book” af Pat Borer og Cindy Harris, udgivet på forlaget Centre For Alternative 

Technology Publications 1998. 

13. ”Danmark og Energien – grundbog”, af Lars Søndergård, udgivet på forlaget Gyldendal 1983. 

14. ”Solenergi, Vindkraft”, håndbog af Carl Herforth & Claus Nybroe, udgivet på Informations Forlag 

1979. 

15. ”Villa Vision – fremtidens hus”, af Ivar Moltke, udgivet af World Pictures 1994. 

16. ”The Gaia Natural House Book”, af David Pearson, udgivet af Gaia Books 2000. 

17. “The Natural House”, af Daniel D. Chiras, udgivet af Chelsea Green Publishing Company 2000. 

18. “European Directory Of Energy Efficient Building” af Owen Lewis And John Goulding, udgivet på 

forlaget James&James 1994. 

19. “Solenergi” af Graham Rickard, udgivet på forlaget Flachs 1991. 

20. ”Alternativ Energi”, af Robert Snedden, udgivet på forlaget Flachs 2002. 

21. ”Under Samme Sol”, af Pernille Ehlers, udgivet på forlaget Mellemfolkeligt Samvirke 1998. 

22. ”Politikens Verdens Atlas” udgivet af Politikens Forlag 2001. 

23. ”Sol i arkitekturen”, af Ivar Moltke og Erik Scheldon Nielsen, udgivet af DTI 1992. 

24. "12 Byøkologiske forsøgsbyggerier - Erfaringer og anbefalinger", af Hans Bjerregård Rådgivning 

ApS, udgivet af Erhvervs- og Boligstyrelsen. 

side 37


Internet adresser: 

• www.danskbyokologi.dk 

• www.fourseasons-ca.com/w_comp.html 

• www.aidt.dk 

• www.nrel.gov/solar 

• www.dsbo.dk 

• www.sol300.dk 

• www.sol1000.dk 

• www.solenergi.dk 

• www.teknologisk.dk 

• www.energimaerkning.dk 

side 38


Denne rapport er udarbejdet til brug for byggeriets projekterende 

arkitekter, bygningskonstruktioner og bygherrer. Rapporten skal 

betragtes som et arbejdsredskab, der gør indpasningen af solenergi i 

byggeriets planlægningsfase nemmere og mere overskuelig. 

Rapporten indeholder vejledninger om metoder til at bygge ”med 

solen” som energigiver og behandler passiv solvarme. 

For at samle og formidle viden om udnyttelse af passiv solvarme 

giver denne rapport en række eksempler om fordele og ulemper ved 

forskellige løsninger og overskuelige vejledninger om metoder til at 

bygge med solen som energigiver. Desuden introduceres til læren 

om solorientering, varmelagring og vinduets betydning og dets 

egenskaber i tilknytning til passiv solvarmeudnyttelse. 

Motivationen 

Denne rapports tilblivelse udspringer bl.a. af en overraskende 

konklusion i en undersøgelse af 7 danske byggerier 1 , der udnytter 

passiv solenergi. Konklusionen angiver at: 

• Danske arkitekter, ingeniører og entreprenører er ikke 

tilstrækkeligt uddannede i at arbejde med energibesparelser, 

herunder brug af passiv solenergi. 

(fra bogen: ”Passiv solvarme i nyere 

danske boligbebyggelser- 

erfaringsopsamling og anbefalinger”). 

Motivationen for udarbejdelsen af denne rapport udspringer desuden 

af de konstant stigende krav til miljøindsatser samt skærpelser af 

bygningsreglementet. Af igangværende initiativer i Danmark 1 kan 

bl.a. nævnes: 

• Som led i energihandlingsplanen Energi 21 er det målet at 

skærpe Bygningsreglementets energibestemmelser i år 

2005, således at varmebehovet i nybyggeriet reduceres med 

yderligere 33 % i forhold til Bygningsreglementet 1995, og at 

der opnås yderligere reduktion af el-behovet til ventilation og 

belysning. 

(fra bogen: ”12 Byøkologiske 

forsøgsbyggerier - Erfaringer og 

anbefalinger”). 

Danny Wangsøe, 22. marts 2004 

side 39

Danny Wangsøe - Københavns Tekniske Skole

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?