Bæredygtighed og det levende arbejde - Nyt om Arbejdsliv
Bæredygtighed og det levende arbejde - Nyt om Arbejdsliv
Bæredygtighed og det levende arbejde - Nyt om Arbejdsliv
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
sidste 15-20 år er blevet mere <strong>og</strong> mere human<br />
videnskabeligt orienterede. Ma nagement<br />
videnskaberne har altid været virks<strong>om</strong>heds<br />
orienterede i deres sigte, men nu<br />
ind drages snart sagt alle former for humanvi<br />
den skab for at gøre virks<strong>om</strong>hederne til et<br />
selv stændigt samfund: man har inddraget<br />
institu tio nel teori, kulturteori, man in ter esse<br />
rer sig for meningsdannelse, værdier, etik,<br />
<strong>og</strong> mana ge mentvidenskaben har bidraget<br />
til, at der i virks<strong>om</strong>heder udvikles sund hedspolitik,<br />
so cial politik <strong>og</strong> familiepolitik. Mana<br />
gementvi den skaben har dermed bi draget<br />
til at gøre (dele af) arbej<strong>det</strong> så dragende, at<br />
mange af os lader os opsluge af <strong>det</strong>, <strong>og</strong> blive<br />
et med virks<strong>om</strong>heden (Hochschild 2003;<br />
Tonboe 2004).<br />
Rekonstruktion af<br />
arbejdslivsforskning <strong>og</strong><br />
managementvidenskab med<br />
henblik på bæredygtighed<br />
<strong>Bæredygtighed</strong> s<strong>om</strong> samfundsmæssigt mål<br />
harmonerer dårligt med den fremadskridende<br />
virks<strong>om</strong>hedsorientering. Det gør d<strong>og</strong><br />
ikke de metoder <strong>og</strong> fremgangsmåder, der anvendes<br />
i <strong>det</strong> moderne arbejdsliv, ubrugelige<br />
i udviklingen mod bæredygtighed. Tværtimod<br />
ligger der meget erkendelse i etableret<br />
forskningsbaseret viden <strong>om</strong> læring <strong>og</strong> innovation,<br />
s<strong>om</strong> <strong>og</strong>så kan nyttiggøres ved udviklingen<br />
af nye mere bæredygtige teknol<strong>og</strong>ier,<br />
produktionsmåder <strong>og</strong> forbrugsmønstre. Managementvidenskabens<br />
begreber <strong>om</strong> kultur<br />
<strong>og</strong> meningsdannelse er <strong>og</strong>så anvendelige i<br />
udviklingen mod bæredygtighed, s<strong>om</strong> vil<br />
være afhængig en stærk ansvarlighed, loyalitet<br />
<strong>og</strong> solidaritet i befolkningen. Endelig<br />
er forståelser af politik <strong>og</strong> strategiudvikling<br />
<strong>og</strong>så relevant i et bæredygtighedsperspektiv,<br />
hvor de kortsigtede satsninger skal erstattes<br />
af langsigtede <strong>og</strong> behovsorienterede satsninger.<br />
<strong>Bæredygtighed</strong> kalder, ikke på en afvisning<br />
af managementvidenskab, men på<br />
26 <strong>Bæredygtighed</strong> <strong>og</strong> <strong>det</strong> <strong>levende</strong> <strong>arbejde</strong><br />
en rekonstruktion af denne. En rekonstruktion,<br />
s<strong>om</strong> her kun skal antydes, men s<strong>om</strong> er<br />
mere udviklet i Hvid (2006).<br />
Læring <strong>og</strong> innovation for bæredygtighed: Igen -<br />
nem en årrække er der arbej<strong>det</strong> med at gøre<br />
ar bejdslivet mere <strong>om</strong>stillingsdue ligt <strong>og</strong> in nova<br />
tivt orienteret ved at udvikle læ ringsmu lig -<br />
heder <strong>og</strong> læringsrummet i arbej<strong>det</strong> (Bottrup<br />
2001). Empowerment har væ ret en slagord<br />
i ledelseslitteraturen. S<strong>om</strong> jeg allere de har<br />
været inde på, lægges der <strong>og</strong>så i bære dyg tigheds<br />
begrebet vægt på ind dragelse, del tagelse<br />
i forandring <strong>og</strong> empowerment, <strong>og</strong> mange af<br />
de metoder, der i management vi denskaben<br />
er udviklet til at inddrage med ar bejdere i innovation<br />
<strong>og</strong> for andring, vil <strong>og</strong> så være anvende<br />
lige til ind dragelse af be folk ningen i udvikling<br />
af nye bæredygtige pro duktions- <strong>og</strong><br />
for brugsmønstre. Men hvis disse metoder<br />
skal have et perspektiv for bæ redygtighed,<br />
skal deres anvendelse overskride virks<strong>om</strong>hedens<br />
perspektiv.<br />
Med bæredygtighedsperspektivet insisteres<br />
der på, at læring <strong>og</strong> innovation skal ske<br />
af hensyn til behovsopfyldelse for nuværende<br />
<strong>og</strong> k<strong>om</strong>mende generationer. Alle kan bidrage<br />
til denne læring <strong>og</strong> innovation gennem<br />
de praksisfællesskaber, de er en del af<br />
(Wen ger m.fl . 2002). Det kan foregå i praksisfællesskaber,<br />
der udfolder sig både i virks<strong>om</strong>heder<br />
<strong>og</strong> på tværs af virks<strong>om</strong>heder. I et<br />
bæ redygtighedsperspektiv er den ‘lærende<br />
or ganisation’ <strong>og</strong> virks<strong>om</strong>hedens isolerede<br />
prak sisfællesskaber ikke tilstrækkelig. Målet<br />
er derimod et lærende samfund, baseret på<br />
net værk af praksisfællesskaber, med bæredygtighed<br />
s<strong>om</strong> samlende perspektiv.<br />
<strong>Bæredygtighed</strong> i kultur <strong>og</strong> meningsdannelse:<br />
Bæ redygtighed adskiller sig fra <strong>det</strong> 20. århundre<br />
des ‘store historier’ knyttet til natio nalis<br />
me, fascisme <strong>og</strong> k<strong>om</strong>munisme, ved sin<br />
he ter<strong>og</strong>enitet <strong>og</strong> mangfoldighed. <strong>Bæredygtighed</strong><br />
er ikke en ny stor historie, men en<br />
mang foldighed af individuelle fortolkninger<br />
af hvad ‘vores fælles fremtid’ stiller af