Bæredygtighed og det levende arbejde - Nyt om Arbejdsliv

More documents

Recommendations

Info

sidste 15-20 år er blevet mere og mere human videnskabeligt orienterede. Ma nagement videnskaberne har altid været virksomheds orienterede i deres sigte, men nu ind drages snart sagt alle former for humanvi den skab for at gøre virksomhederne til et selv stændigt samfund: man har inddraget institu tio nel teori, kulturteori, man in ter esse rer sig for meningsdannelse, værdier, etik, og mana ge mentvidenskaben har bidraget til, at der i virksomheder udvikles sund hedspolitik, so cial politik og familiepolitik. Mana gementvi den skaben har dermed bi draget til at gøre (dele af) arbejdet så dragende, at mange af os lader os opsluge af det, og blive et med virksomheden (Hochschild 2003; Tonboe 2004). Rekonstruktion af arbejdslivsforskning og managementvidenskab med henblik på bæredygtighed Bæredygtighed som samfundsmæssigt mål harmonerer dårligt med den fremadskridende virksomhedsorientering. Det gør dog ikke de metoder og fremgangsmåder, der anvendes i det moderne arbejdsliv, ubrugelige i udviklingen mod bæredygtighed. Tværtimod ligger der meget erkendelse i etableret forskningsbaseret viden om læring og innovation, som også kan nyttiggøres ved udviklingen af nye mere bæredygtige teknologier, produktionsmåder og forbrugsmønstre. Managementvidenskabens begreber om kultur og meningsdannelse er også anvendelige i udviklingen mod bæredygtighed, som vil være afhængig en stærk ansvarlighed, loyalitet og solidaritet i befolkningen. Endelig er forståelser af politik og strategiudvikling også relevant i et bæredygtighedsperspektiv, hvor de kortsigtede satsninger skal erstattes af langsigtede og behovsorienterede satsninger. Bæredygtighed kalder, ikke på en afvisning af managementvidenskab, men på 26 Bæredygtighed og det levende arbejde en rekonstruktion af denne. En rekonstruktion, som her kun skal antydes, men som er mere udviklet i Hvid (2006). Læring og innovation for bæredygtighed: Igen - nem en årrække er der arbejdet med at gøre ar bejdslivet mere omstillingsdue ligt og in nova tivt orienteret ved at udvikle læ ringsmu lig - heder og læringsrummet i arbejdet (Bottrup 2001). Empowerment har væ ret en slagord i ledelseslitteraturen. Som jeg allere de har været inde på, lægges der også i bære dyg tigheds begrebet vægt på ind dragelse, del tagelse i forandring og empowerment, og mange af de metoder, der i management vi denskaben er udviklet til at inddrage med ar bejdere i innovation og for andring, vil og så være anvende lige til ind dragelse af be folk ningen i udvikling af nye bæredygtige pro duktions- og for brugsmønstre. Men hvis disse metoder skal have et perspektiv for bæ redygtighed, skal deres anvendelse overskride virksomhedens perspektiv. Med bæredygtighedsperspektivet insisteres der på, at læring og innovation skal ske af hensyn til behovsopfyldelse for nuværende og kommende generationer. Alle kan bidrage til denne læring og innovation gennem de praksisfællesskaber, de er en del af (Wen ger m.fl . 2002). Det kan foregå i praksisfællesskaber, der udfolder sig både i virksomheder og på tværs af virksomheder. I et bæ redygtighedsperspektiv er den ‘lærende or ganisation’ og virksomhedens isolerede prak sisfællesskaber ikke tilstrækkelig. Målet er derimod et lærende samfund, baseret på net værk af praksisfællesskaber, med bæredygtighed som samlende perspektiv. Bæredygtighed i kultur og meningsdannelse: Bæ redygtighed adskiller sig fra det 20. århundre des ‘store historier’ knyttet til natio nalis me, fascisme og kommunisme, ved sin he terogenitet og mangfoldighed. Bæredygtighed er ikke en ny stor historie, men en mang foldighed af individuelle fortolkninger af hvad ‘vores fælles fremtid’ stiller af
for dringer her og nu. For at muliggøre en in dividuel og forpligtende stillingtagen skal der ske en udvikling af de strukturer, hvor i meningsdannelsen kan ske. Her fi ndes der allerede i arbejdet forskellige kilder til en sådan bæredygtighedsorienteret meningsdannelse: Den solidaritet, på tværs af tid og sted, som lønarbejdet har kunnet ska be – med fagforeninger, overenskomster og velfærdsstat – kan videreudvikles til en re fl eksivt orienteret so lidaritet rettet mod bæ redygtighed – som det også sker (i mode rat udstrækning). Den etik, som fagene har ud viklet, kan videreudvikles til en fagetik for bæredygtighed – som det også sker (i mo derat udstrækning). Den ansvarlighed ma nagement søger at udvikle gennem udvikling af virksomhedskulturen og værdibaseret ledelse, kan bidrage til at plan te en ansvarlighed for produktions bæredygtighed hos medarbejderne – som det også sker (i moderat udstrækning). Politik og strategi for bæredygtighed: Hvis pro duktion og arbejde skal udvikle sig i en bæredygtig retning skal der investeres i bæ redygtige løsninger – der skal satses på bæ redygtighed. En satsning, som forudsætter opbakning fra de der har beslutningsret over ressourcer og strategier. En sådan politisk orientering kan man næppe forvente i be styrelser, som er ensidigt orienteret mod det økonomiske afkast på kort sigte. Man kan heller ikke forvente en sådan politisk orien tering fra selvtilstrækkelige og bureaukratisk orienterede myndigheder. Den politi ske orientering mod bæredygtighed må man derimod forvente vil ske i netværk, hvil ket da også er den erkendelse, der ligger bag den ‘business orienterede bæredygtighed’ – CSR. Men som jeg har været inde på tid ligere, er medarbejderne kun i meget ringe omfang blevet en del af dette netværk. Hvis bæredygtighed skal gøres til et nærværende politisk spørgsmål i dagligdagen, må sam fundsmæssig ansvarlighed også indgå i parts samarbejdet på virksomhedsniveau og på arbejdsmarkedet – som det også sker (i mo derat udstrækning). Ikke kun for managementvidenskaben er bæ redygtighed en udfordring. Det er den også for arbejdslivsforskningen. Bæredygtig hed stiller arbejdslivsforskningen overfor et krav om at genfi nde sit samfundsmæssige perspek tiv, men på en ny måde. Arbejdslivsforsknin gens samfundsmæssige perspektiv var tid ligere i høj grad knyttet til offentlig regulering og aftaler på arbejdsmarkedet. Dette er na turligvis stadig et ganske væsentligt perspektiv for arbejdslivsforskningen, men en bæ redygtighedsudfordring, der knytter sig til sloganet ‘tænk globalt, handl lokalt’, må være mere orienteret mod at sætte arbejdet frit end at styre og regulere arbejdet. Arbejdslivsforskningen, som studerer arbejds livets kvalitet, er i stand til at pege på en lang række problemer i hverdagens arbej de, som skaber ubalance og mangel på bæ redygtighed. Men ikke nok med det. Arbejds livsforskningen har også altid haft som intention at pege på alternative indretnin ger af det daglige arbejde, som kan øge arbejdets kvalitet. Arbejdslivsforskningen kan bidrage med udvikling af bæredygtige rytmer og rutiner i arbejdslivet. Arbejde i bæredygtige rytmer Hannah Arendt (1998) skabte en ramme til forståelse af arbejdets rytmer i hendes begreb om ‘labor’, som for hende er noget andet end det skabende ‘work’ og det politiske ‘action’. Labor er den daglige rutine, hvorigennem mennesker skaffer sig sit udkomme, passer hjemmet, den daglige forbrug, praktisk omsorg for børn og gamle. Ifølge Arendt er labor det dyriske element i mennesket (og dermed ifølge Arendt også det mindst værdige), og det er labor der forbinder mennesket med naturen. ‘Labor’ er ryt misk, ligesom alle naturens livsprocesser er det. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. • nr. 2 • 2006 27
Page 1 and 2: Helge Hvid Bæredygtighed og det le
Page 3: Så selv om ‘bæredygtighed’ er
Page 7 and 8: logisk og social balance, etableres
Page 9 and 10: kom til at udspille sig i mange for
Page 11 and 12: én rytme bliver altdominerende (de
Page 13 and 14: men langs produktionskæden (Sønde
Page 15: Hansen (2004): Kommunikation om kem

Bæredygtighed og det levende arbejde - Nyt om Arbejdsliv

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?