AreAludviklingskAtAlog - Forsvarskommandoen

3. visioner
mod det lukkede skovbevoksede landskab. forsvarets
Bygnings- og etablissementstjeneste har igennem
udarbejdelsen af en række nye drifts- og plejeplaner,
samt tillæg hertil, udviklet et system af sådanne arealudviklingstyper.
Dette er sket med stor inspiration fra
det koncept, som over de sidste ca. 10 år er skabt for
naturnær skovdrift (larsen og skov- og naturstyrelsen,
2005). forsvarets Bygnings- og etablissementstjeneste
har i processen med drifts- og plejeplaner suppleret
dette arbejde med en beskrivelse af naturudviklingstyper
som en parallel til skovudviklingstyperne, men dækkende
ikke-skovbevoksede områder, således at ethvert
areal som udgangspunkt pålægges en udviklingstype.
i processen med udviklingen af paradigmet for driftsog
plejeplanerne har det vist sig hensigtsmæssigt at
foretage en yderligere systematisering og tilpasning til
forsvarets særlige målsætning for arealudvikling. her er
den overordnede målsætning om at sikre funktionaliteten
af arealerne til militær uddannelse central. på den
baggrund er der foretaget en opdeling, hvor især graden
af åbenhed definerer en række uddannelsesmæssige
funktioner. inden for hver af de 3 landskabstyper er der
således defineret flere kategorier af åbenhed, hvor der
i det åbne landskab er helt åbne arealudviklingstyper,
der primært er målrettet mod skydning og observationer,
samt arealudviklingstyper med spredt bevoksning,
der tjener som skjul ved forskellige øvelser. i de åbne
arealudviklingstyper er der overordnet meget gode
muligheder for observation og opsiddede bevægelser.
tilsvarende er der i det halvåbne landskab flere grader
af bevoksning, som kan tilgodese øvelsestyper med
behov for både skjul og bevægelser. i det lukkede
landskab differentieres efter bevoksningsgraden, dvs.
skovens ”tæthed”, der kan anskues både horisontalt
(muligheder for observation, udsyn, skjul og bevægelse
i skovbunden) og vertikalt (mulighed for observation og
skjul i forhold til fly). Der defineres således to kategorier
af arealudviklingstyper: hhv. ”tæt” og ”åben” skov.
Den tætte skov vil have meget begrænset udsyn og
give gode muligheder for skjul. Bevægemulighederne
uden for eksisterende veje og stier vil være begrænset
til færdsel til fods. Den åbne skov giver derimod bedre
udsynsforhold og bevægemuligheder – også med køre-
12
tøjer uden for eksisterende veje og stier. imellem disse
to yderpunkter findes mange mellemformer, som i et
vist omfang bestemmes af træarter. af denne grund
skelnes mellem ”løvskov” og ”nåleskov”, der er udtryk
for hovedtræarten på arealet. Differentieringen sigter
på årstidsvariationen i løvdækket, hvor løvskov vil give
et relativt åbent indtryk om vinteren, mens nåleskov
kan tilgodese krav om en tæt øvelseskulisse året rundt.
i det lukkede landskab defineres som supplement
”sumpskov”, som er kendetegnet ved høj vandstand og
særligt om sommeren uoverskuelighed. øvelsesmæssigt
illuderer sumpskoven en ”jungle” med begrænset
udsyn og begrænsede eller ingen bevægemuligheder for
køretøjer. ”sumpskov” kan anvendes til visse former for
afsiddet øvelsesvirksomhed.
Udover målsætningen om arealernes funktionalitet til
militær uddannelse er der i systematiseringen indlagt
et hensyn til naturbeskyttelse. således tager de 7
landskabstyper
Arealudviklingstype Åben Halvåben lukket
strand xxxxx
kysthede xxxx x
eng xxxx x
indlandshede xxx xx
slette xxx xx
overdrev xx xxx
Mose x xxx x
åben løvskov xxx xx
åben nåleskov xxx xx
tæt løvskov xx xxx
tæt nåleskov xx xxx
sumpskov x xxxx
Tabel 3-1. Sammenhængen mellem landskabstyper og
arealudviklingstyper. Afkrydsningen angiver vægtningen
af de enkelte arealudviklingstyper inden for spektret af
åbent, halvåbent og lukket landskab.
AreAludviklingskAtAlog