AreAludviklingskAtAlog - Forsvarskommandoen

herunder særligt heder, overdrev, strandenge og moser,
samt knap 1.000 søer, i alt ca. 15.000 ha. Dertil kommer
knap 150 km beskyttede vandløb.
Udover de mange lysåbne arealer råder forsvaret over
ca. 6.000 ha med skov og krat. her er tale om en bred
palet, lige fra klassiske relativt monotone nåleskovsplantager
til meget varierede løvskovsområder med
et stort naturindhold. skovforvaltningen på forsvarets
arealer er i de senere år ændret fra konventionel skovdrift
til en skovforvaltning, der er baseret på naturnære
principper. træproduktion er ikke længere målsat som
sådan, men der tilstræbes en ekstensiv drift, hvor
fokus lægges på at mindske omkostninger frem for at
optimere udbyttet i form af mængde og kvalitet. Denne
tilgang er i højere grad end en konventionel drift forenelig
med arealernes egentlige funktion som områder med
varierede uddannelseskulisser og et varieret naturindhold
samt en deraf følgende høj rekreativ værdi. endelig
rummer forsvarets arealer værdifulde og typiske danske
natur- og kulturlandskaber med et bredt og stabilt indhold
af karakteristiske og ikke beskyttelseskrævende
arter samt ofte velbevarede fortidsminder og kulturspor.
alt i alt kan forsvarets arealer siges at udgøre et meget
væsentligt bidrag til at bevare og udvikle biodiversiteten
i Danmark og europa kombineret med muligheden for at
give råderum for dynamik og processer. ligeledes kan
god planlægning demonstrere en bæredygtig og innovativ
forvaltning af biodiversitet i kombination med udvikling
af arealerne som militære uddannelsessteder.
et væsentligt element i forsvarets naturforvaltning er
sikring af offentlig adgang, når dette kan ske uden
konflikt med den militære brug og naturbeskyttelsen.
hovedparten af forsvarets arealer er således åbne for
publikum, når arealerne ikke anvendes til militær uddannelse.
Der er udarbejdet særskilte beskrivelser af
adgangsmulighederne for hvert terræn.
Et værktøj til arEalplanlægning på forsvarEts arEalEr
2. inDleDning
siden 1991 er der for knap 50 af forsvarets arealer ud-
arbejdet drifts- og plejeplaner med henblik på at opnå
en tilfredsstillende balance mellem behovet for nødvendig
uddannelse og træning af enheder under realistiske
vilkår samt hensynet til naturbeskyttelse og rekreative
interesser. planlægningen varetages af forsvarets Bygnings-
og etablissementstjeneste med inddragelse af
såvel de militære brugere som øvrige myndigheder, interesseorganisationer
og lokale interessenter.
Drifts- og plejeplanerne er et væsentligt bidrag i imple-
menteringen af de fastsatte målsætninger i forsvars-
ministeriets miljø- og naturstrategi (forsvarsministeriet,
2012). Den fremadrettede militære anvendelse er des-
uden beskrevet for hvert enkelt terræn i særlige strate-
ginotater, som danner baggrund for de afvejninger, der
ligger til grund for drifts- og plejeplanernes målsatte
arealforvaltning, herunder de mange hensyn, der knytter
sig til de militære uddannelsesarealer.
Det sikres løbende, at eksisterende og nye lovmæssige
bindinger bliver integreret i planlægningen. siden 2011
har der været særlig fokus på at indarbejde de forpligtelser
til beskyttelse af naturtyper og arter, som fremgår
af international naturbeskyttelseslovgivning. Dette
implementeres dels gennem nye drifts- og plejeplaner,
dels gennem udarbejdelse af tillæg til eksisterende
planer.
De første drifts- og plejeplaner blev vedtaget i
1990’erne med en planperiode på 15 år. figur 2-2 viser
udløbsåret for de gældende drifts- og plejeplaner og
indikerer dermed indsatsen i forhold til revision. Det
ses, at der særligt i seksårsperioden 2014-2019 ligger
et stort revisionsarbejde. alene i denne periode står 34
planer, svarende til ca. 11.000 ha, til revision. hertil
kommer løbende tilpasninger, som er udløst af nye krav,
fx den nye generation af natura 2000-planer, som vil
7