AreAludviklingskAtAlog - Forsvarskommandoen

More documents

Recommendations

Info

4. åBent lanDskaB 4.1 Arealudviklingstype: strand 4.1.1 Beskrivelse Struktur og arter arealudviklingstype strand er et åbent landskab i overgangszonen fra kyst til indland, især langs kyster, der er beskyttet mod væsentlig bølgepåvirkning. elementerne i udviklingstypen er strandbredden, der er åben og næsten uden vegetation, og strandsumpen, der er ferskvandspræget og ofte tæt bevokset med fx tagrør, dunhammer og kogleaksarter. inden for selve strandområdet ligger strandengen, der ofte er vidtstrakt og omfatter plantesamfund, som jævnligt oversvømmes af saltvand. vegetationen er salttålende græsser og urter. arealudviklingstype strand er åben, evt. med indslag af permanente eller temporære strandsøer, loer, ferskvandsudløb e.l., eller åben-halvåben med småbevoks- 16 ninger af vedplanter, fx pil, eller høje urter. arealudviklingstype strand har en række karakteristiske dyrearter tilknyttet. Blandt fuglene er det i særdeleshed vade- og andefugle, der udnytter typen som yngleområder eller som raste-/overvintringsareal. andre fuglearter som rørdrum og rørhøg er afhængige af større sammenhængende rørskove. strand er af særlig betydning for en række paddearter, fx strandtudse, der er internationalt beskyttet. De beskyttede naturtyper, som på forsvarets arealer kan henregnes til strand, er habitatnaturtypen 1330 strandenge samt arealer herudover, der er udpeget som strandeng og strandsump efter naturbeskyttelseslovens § 3. landskabs- og naturelementerne vil typisk være strandsøer, loer og grøfter. Udvikling og udfordring De kystnære dele af arealudviklingstype strand er væsentligt påvirket af fjord- og havområder, som gennem erosion skaber dynamik og udvikling. saltpåvirkning bidrager til, at de karakteristiske arter bevares, men uden pleje kan tilgroning med høje urter og en række saltrobuste vedplanter være omfattende. Dette tilskyndes <strong>AreAludviklingskAtAlog</strong>
Forsvaret råder over mange strandengsarealer, fx Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn (Ho Bugt Enge) (t.v.) og Hevring Skydeterræn (t.h.). De indgår som det vigtigste element i arealudviklingstype Strand. Begge steder søges det åbne landskab og den lysåbne naturtype sikret ved afgræsning. af næringsstoftilførsel fra både land- og vandområder. visse steder domineres typen helt af tagrør, grundet rigeligt med næring samt manglende pleje i form af fx afgræsning. også opvækst af buske og træer kan skabe omfattende tilgroning, og det er en stor udfordring at modvirke tilgroning. hertil kommer, at især strandengsarealer ofte er afvandet, og udfordringen er mange steder at genskabe de naturlige hydrologiske forhold. 4.1.2 udviklingsmål Militære udviklingsmål Det militære udviklingsmål for arealudviklingstype strand er primært tilknyttet skarpskydning og observa- Rekreative værdier Militære værdier Biologiske værdier Et værktøj til arEalplanlægning på forsvarEts arEalEr 4. åBent lanDskaB tionsmuligheder i forbindelse med skydesikkerhed på tværs af kysten. i den sammenhæng er der ofte et stort behov for uhindret adgang til fods og i lette køretøjer med henblik på varetagelse af sikkerhedsopgaver i forbindelse med skydninger. Selve strandbredden hører med under arealudviklingstype Strand. Den spiller arealmæssigt en mindre rolle, men økologisk set har den en stor betydning som overgang fra land til hav. Visse steder yngler sjældne fugle, fx dværgterne, der findes ved Blåvand. 17
Page 1 and 2: FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEME
Page 3 and 4: indHold Et værktøj til arEalplanl
Page 5 and 6: Drifts- og plejeplanerne fastlægge
Page 7 and 8: herunder særligt heder, overdrev,
Page 9 and 10: Politik Planlægning Drift Bindende
Page 11 and 12: dynamik, som er hensigtsmæssig for
Page 13 and 14: mest lysåbne arealudviklingstyper
Page 15: 4. ÅBent lAndskAB graden af et lan
Page 19 and 20: 4.2 Arealudviklingstype: eng 4.2.1
Page 21 and 22: 4.3 Arealudviklingstype: kysthede 4
Page 23 and 24: Kystheden med stedvise bevoksninger
Page 25 and 26: Indlandshede kan være vidtstrakt o
Page 27 and 28: 4.5 Arealudviklingstype: slette 4.5
Page 29 and 30: for mere aktiv naturanvendelse og k
Page 31 and 32: 5.1 Arealudviklingstype: overdrev 5
Page 33 and 34: Rekreative værdier Militære værd
Page 35 and 36: De beskyttede naturtyper, som på f
Page 37 and 38: 5.3 Arealudviklingstype: Åben løv
Page 39 and 40: grafien, floraen samt vildtet. en
Page 41 and 42: arealer vil især skovfyr, rødgran
Page 43 and 44: 6.1 Arealudviklingstype: tæt løvs
Page 45 and 46: åde horisontale (gruppevise) og ve
Page 47 and 48: Tæt nåleskov kan være lav fyrreb
Page 49 and 50: 6.3 Arealudviklingstype: sumpskov 6
Page 51 and 52: 7. reFerencer FBe (2011): Bestemmel

AreAludviklingskAtAlog - Forsvarskommandoen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?