AreAludviklingskAtAlog - Forsvarskommandoen

5. halvåBent lanDskaB
5.2 Arealudviklingstype: mose
5.2.1 Beskrivelse
Struktur og arter
arealudviklingstype Mose udgør mere sporadisk forekommende
arealer, som oftest i form af rester fra tidligere
større mosekomplekser med islæt af større eller
mindre og ofte tilgroede tørvegrave. typen består af en
række undertyper, herunder aktiv højmose, nedbrudt
højmose, hængesæk, tørvelavning, kildevæld og rigkær.
Den er åben til halvåben og i mange tilfælde tæt be-
34
vokset med vådbundstræarter som pil, el og birk samt
buskvegetation som pil og pors. vegetationen er yderst
varieret, afhængigt af hydrologiske forhold, jordbundskemi
samt anvendelseshistorik. Den aktive højmose
er tuet med bevoksning af lyng og græsser på tørre
flader, mens stararter, kæruld, soldug og ikke mindst
tørvemos dominerer de lavtliggende partier. guldsmede
hører til højmosens typiske insektfauna. nedbrudt højmose
er rester af højmoser, hvor målsætningen er at
gendanne dem som aktive højmoser. hængesæk er naturlige
forstadier til den aktive højmose. tørvelavninger,
kildevæld og rigkær er alle sparsomt forekommende.
tørvelavning er et pionersamfund, der opstår efter erosion
og blotlægning af vandlidende sandflader e.l. kildevæld
er kalkdomineret og med mosser som de vigtigste
plantearter. rigkær er karakteriseret ved den konstant
vandmættede jordbund samt forekomst af sjældne
plantearter, fx orkideer.
arealudviklingstype Mose rummer en lang række både
almindelige og sjældne dyrearter, fx odder, som fore-
kommer mange steder med vandflader og vandløb.
trane må forventes at blive stadig mere udbredt med
åbne moseområder som et foretrukket levested. Moser
er klassiske yngleområder og levesteder for krybdyr og
padder, hvor der ikke mindst på de østdanske lokaliteter
er forekomst af mange arter, herunder Bilag iv-arter.
AreAludviklingskAtAlog