AreAludviklingskAtAlog - Forsvarskommandoen

More documents

Recommendations

Info

2. inDleDning forsvaret forvalter ca. 33.000 ha. arealerne kan 2. indledning overordnet opdeles i 2 typer af uddannelseskulisser, henholdsvis skyde- og øvelsesområder. områderne er kernen i uddannelse af personel og enheder til sikring af forsvarets indsats i forhold til såvel landets sikkerhed som indsatsen i internationale missioner. arealerne er erhvervet over en periode på ca. 100 år og med tiden tilpasset både de skiftende krav, som forsvaret har været stillet overfor, og den militær-teknologiske udvikling. hvor terrænerne før tog sigte på uddannelse af enten kamptropper, kampstøttetropper eller støttetropper, skal mange terræner nu være indrettet, så alle typer enheder kan uddannes. Dette drejer sig i hovedsagen om de større terræner. terrænerne skal med kort varsel kunne indrettes, så man kan uddanne soldater og enheder til de skiftende miljøer, som de opererer i. forsvarets arealer rummer ud over det uddannelses- mæssige potentiale et bredt udsnit af værdifuld dansk ha 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Klit og hede Græsarealer Skov og krat Strandeng m.v. natur og er pålagt tilhørende krav om naturbeskyttelse. Der er en relativt høj repræsentation af lysåbne, næringsfattige naturtyper med tilhørende plante- og dyresamfund. tyngden ligger arealmæssigt på jyske klit- og hedeområder, men forsvaret har ligeledes værdifulde områder på øerne. på mange arealer er der plads til naturtyper, som ellers er trængt i det omgivende danske landskab. figur 2-1 viser arealfordelingen på en række anvendelsestyper. omkring halvdelen af forsvarets samlede areal er ud- peget som internationalt naturbeskyttelsesområde (natura 2000-område), og ca. halvdelen heraf er kortlagt som egentlige habitatnaturtyper. samtidig rummer arealerne et bredt udsnit af internationalt prioriterede og beskyttelseskrævende arter, herunder ikke mindst fuglearter, der er tilknyttet næringsfattige, våde og lysåbne områder. forsvarets arealer rummer desuden en række naturtyper, som er beskyttet efter dansk lovgivning, Mose Bæltespor Sø og vandløb Brandlinjer Anden anvendelse Figur 2-1. Forsvarets arealer, angivet med fordeling på kategorier af anvendelse. Kilde: Forsvarets arealdatabase. 6 <strong>AreAludviklingskAtAlog</strong>
herunder særligt heder, overdrev, strandenge og moser, samt knap 1.000 søer, i alt ca. 15.000 ha. Dertil kommer knap 150 km beskyttede vandløb. Udover de mange lysåbne arealer råder forsvaret over ca. 6.000 ha med skov og krat. her er tale om en bred palet, lige fra klassiske relativt monotone nåleskovsplantager til meget varierede løvskovsområder med et stort naturindhold. skovforvaltningen på forsvarets arealer er i de senere år ændret fra konventionel skovdrift til en skovforvaltning, der er baseret på naturnære principper. træproduktion er ikke længere målsat som sådan, men der tilstræbes en ekstensiv drift, hvor fokus lægges på at mindske omkostninger frem for at optimere udbyttet i form af mængde og kvalitet. Denne tilgang er i højere grad end en konventionel drift forenelig med arealernes egentlige funktion som områder med varierede uddannelseskulisser og et varieret naturindhold samt en deraf følgende høj rekreativ værdi. endelig rummer forsvarets arealer værdifulde og typiske danske natur- og kulturlandskaber med et bredt og stabilt indhold af karakteristiske og ikke beskyttelseskrævende arter samt ofte velbevarede fortidsminder og kulturspor. alt i alt kan forsvarets arealer siges at udgøre et meget væsentligt bidrag til at bevare og udvikle biodiversiteten i Danmark og europa kombineret med muligheden for at give råderum for dynamik og processer. ligeledes kan god planlægning demonstrere en bæredygtig og innovativ forvaltning af biodiversitet i kombination med udvikling af arealerne som militære uddannelsessteder. et væsentligt element i forsvarets naturforvaltning er sikring af offentlig adgang, når dette kan ske uden konflikt med den militære brug og naturbeskyttelsen. hovedparten af forsvarets arealer er således åbne for publikum, når arealerne ikke anvendes til militær uddannelse. Der er udarbejdet særskilte beskrivelser af adgangsmulighederne for hvert terræn. Et værktøj til arEalplanlægning på forsvarEts arEalEr 2. inDleDning siden 1991 er der for knap 50 af forsvarets arealer udarbejdet drifts- og plejeplaner med henblik på at opnå en tilfredsstillende balance mellem behovet for nødvendig uddannelse og træning af enheder under realistiske vilkår samt hensynet til naturbeskyttelse og rekreative interesser. planlægningen varetages af forsvarets Bygnings- og etablissementstjeneste med inddragelse af såvel de militære brugere som øvrige myndigheder, interesseorganisationer og lokale interessenter. Drifts- og plejeplanerne er et væsentligt bidrag i imple- menteringen af de fastsatte målsætninger i forsvars- ministeriets miljø- og naturstrategi (forsvarsministeriet, 2012). Den fremadrettede militære anvendelse er desuden beskrevet for hvert enkelt terræn i særlige strate- ginotater, som danner baggrund for de afvejninger, der ligger til grund for drifts- og plejeplanernes målsatte arealforvaltning, herunder de mange hensyn, der knytter sig til de militære uddannelsesarealer. Det sikres løbende, at eksisterende og nye lovmæssige bindinger bliver integreret i planlægningen. siden 2011 har der været særlig fokus på at indarbejde de forpligtelser til beskyttelse af naturtyper og arter, som fremgår af international naturbeskyttelseslovgivning. Dette implementeres dels gennem nye drifts- og plejeplaner, dels gennem udarbejdelse af tillæg til eksisterende planer. De første drifts- og plejeplaner blev vedtaget i 1990’erne med en planperiode på 15 år. figur 2-2 viser udløbsåret for de gældende drifts- og plejeplaner og indikerer dermed indsatsen i forhold til revision. Det ses, at der særligt i seksårsperioden 2014-2019 ligger et stort revisionsarbejde. alene i denne periode står 34 planer, svarende til ca. 11.000 ha, til revision. hertil kommer løbende tilpasninger, som er udløst af nye krav, fx den nye generation af natura 2000-planer, som vil 7
Page 1 and 2: FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEME
Page 3 and 4: indHold Et værktøj til arEalplanl
Page 5: Drifts- og plejeplanerne fastlægge
Page 9 and 10: Politik Planlægning Drift Bindende
Page 11 and 12: dynamik, som er hensigtsmæssig for
Page 13 and 14: mest lysåbne arealudviklingstyper
Page 15 and 16: 4. ÅBent lAndskAB graden af et lan
Page 17 and 18: Forsvaret råder over mange strande
Page 19 and 20: 4.2 Arealudviklingstype: eng 4.2.1
Page 21 and 22: 4.3 Arealudviklingstype: kysthede 4
Page 23 and 24: Kystheden med stedvise bevoksninger
Page 25 and 26: Indlandshede kan være vidtstrakt o
Page 27 and 28: 4.5 Arealudviklingstype: slette 4.5
Page 29 and 30: for mere aktiv naturanvendelse og k
Page 31 and 32: 5.1 Arealudviklingstype: overdrev 5
Page 33 and 34: Rekreative værdier Militære værd
Page 35 and 36: De beskyttede naturtyper, som på f
Page 37 and 38: 5.3 Arealudviklingstype: Åben løv
Page 39 and 40: grafien, floraen samt vildtet. en
Page 41 and 42: arealer vil især skovfyr, rødgran
Page 43 and 44: 6.1 Arealudviklingstype: tæt løvs
Page 45 and 46: åde horisontale (gruppevise) og ve
Page 47 and 48: Tæt nåleskov kan være lav fyrreb
Page 49 and 50: 6.3 Arealudviklingstype: sumpskov 6
Page 51 and 52: 7. reFerencer FBe (2011): Bestemmel

AreAludviklingskAtAlog - Forsvarskommandoen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?