AreAludviklingskAtAlog - Forsvarskommandoen

More documents

Recommendations

Info

6. lUkket lanDskaB 6. lukket lAndskAB Det lukkede landskab er i dette arealudviklingskatalog synonymt med arealer med en høj bevoksningsgrad. Der er tale om egentlige skove med en lukket og tæt struktur, set enten horisontalt eller vertikalt – eller begge dele. Der er med andre ord gode muligheder for skjul og dækning, mens bevægemulighederne er begrænsede. forsvaret har i dag ca. 6.000 ha med skov lukket landskab tæt løvskov sumpskov 42 og krat, hvoraf en del dog vil falde ind under det halvåbne landskab (se ovenstående). skovarealerne er særdeles værdifulde, set fra en uddannelsesmæssig, en naturbeskyttelsesmæssig samt en publikumsmæssig synsvinkel. i forhold til det lukkede landskab beskrives i det følgende 3 arealudviklingstyper: tæt løvskov, tæt nåleskov og sumpskov. tæt nåleskov <strong>AreAludviklingskAtAlog</strong>
6.1 Arealudviklingstype: tæt løvskov 6.1.1 Beskrivelse Struktur og arter Den tætte løvskov er kendetegnet ved en meget tæt skovbundsstruktur og tilsvarende som oftest et åbent krondække. typen skal således ikke forveksles med skovtyper, som man i klassisk skovbrugsforstand vil opfatte som lukkede. hovedtræarterne er oftest lyskrævende, og på forsvarets arealer udgør eg og birk for det meste hovedtræarterne, med islæt af fx skovfyr. eg og skovfyr dominerer overetagen og giver lys til underetagen, hvor der kan forekomme en tæt underskov af småtræer og buske, typisk hjemmehørende arter. naturlig foryngelse forekommer spontant i lysbrønde. for at fremme foryngelsen af disse typiske pionerarter kan der foretages en aktiv hugst af grupper eller mindre afdrifter. Et værktøj til arEalplanlægning på forsvarEts arEalEr 6. lUkket lanDskaB tæt løvskov er beslægtet med flere af skovudviklingstyperne i larsen (2005), fx egetyperne (nr. 21-23) og birk (nr. 41). landskabs- og naturelementerne vil typisk være habitattrægrupper, lysninger, småsøer, grøfter og vandløb. Udvikling og udfordring en række nåletræarter kan potentielt overtage dominansen i typen, og i mange egne er der en omfattende påvirkning fra invasive arter, såsom sitkagran, bjergfyr, gyvel og glansbladet hæg. Udfordringen er at modvirke denne udvikling – og vel at mærke uden at gennemføre omfattende rydnings- og hugstindgreb, der modvirker målsætningen om en tæt underskov. 43
Page 1 and 2: FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEME
Page 3 and 4: indHold Et værktøj til arEalplanl
Page 5 and 6: Drifts- og plejeplanerne fastlægge
Page 7 and 8: herunder særligt heder, overdrev,
Page 9 and 10: Politik Planlægning Drift Bindende
Page 11 and 12: dynamik, som er hensigtsmæssig for
Page 13 and 14: mest lysåbne arealudviklingstyper
Page 15 and 16: 4. ÅBent lAndskAB graden af et lan
Page 17 and 18: Forsvaret råder over mange strande
Page 19 and 20: 4.2 Arealudviklingstype: eng 4.2.1
Page 21 and 22: 4.3 Arealudviklingstype: kysthede 4
Page 23 and 24: Kystheden med stedvise bevoksninger
Page 25 and 26: Indlandshede kan være vidtstrakt o
Page 27 and 28: 4.5 Arealudviklingstype: slette 4.5
Page 29 and 30: for mere aktiv naturanvendelse og k
Page 31 and 32: 5.1 Arealudviklingstype: overdrev 5
Page 33 and 34: Rekreative værdier Militære værd
Page 35 and 36: De beskyttede naturtyper, som på f
Page 37 and 38: 5.3 Arealudviklingstype: Åben løv
Page 39 and 40: grafien, floraen samt vildtet. en
Page 41: arealer vil især skovfyr, rødgran
Page 45 and 46: åde horisontale (gruppevise) og ve
Page 47 and 48: Tæt nåleskov kan være lav fyrreb
Page 49 and 50: 6.3 Arealudviklingstype: sumpskov 6
Page 51 and 52: 7. reFerencer FBe (2011): Bestemmel

AreAludviklingskAtAlog - Forsvarskommandoen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?