Projekt Regnbuen - Regnbuen/De Frie Fugle

“Endestationen eller stedet hvor det hele begynder”? 

Kolding, sep.-nov.1997 

Evalueringsrapport vedrørende: 

“Projekt Regnbuen” 

1.10.1996-1.10.1997 

- Ekstern evaluator - Ole Thisgaard - Borrehusvej 7 - 6000 Kolding - tlf. 75 53 12 06 - fax: 75 53 11 06 -

INDHOLDSFORTEGNELSE 

Kapitler og afsnit 

1. Kapitel Indledning 

2. Kapitel Læsevejledning 

- Evaluering af projekt “Regnbuen” - 

3. Kapitel Evalueringens focus & metodevalg 

3.1 Evalueringens problemformulering 

3.2 Evalueringens metodevalg 

Kapitel Regnbuen - et signalement: 

4.1 Baggrunden for Regnbuen´s eksistens 

4.2 Formulerede mål og målgruppebeskrivelse 

4.3 De fysiske rammer 

4.4 Værestedets funktioner 

4.5 Personalet 

4.5.1 Projektledelsen 

4.5.2 Sygeplejeklinikken 

4.6 1/3-ansatte 

4.7 Frivillige 

Kapitel Evalueringens hovedtemaer: 

5.1 Regnbuens brugerprofil og besøgsmønstre 

5.1.1 Hvormange brugere det første år 

5.1.2 Regnbuens brugeprofil sammenholdt med VASU´s 

5.1.3 Besøgsmønstre 

5.2 Endestationen eller stedet hvor alt begynder! 

5.2.1 Regnbuen som behandlingssted 

5.2.2 At “bage på den mindste gnist af motivation” 

5.2.3 Regnbuen og behandlingssystemet 

5.2.4 Sidemisbruget og kriminaliteten 

5.3 Brugerindflydelsen 

5.3.1 Brugerindflydelse - det kollektive niveau 

5.3.2 Brugerindflydelse - det individuelle niveau 

5.4 Regnbuen som samarbejdspartner 

5.4.1 Det eksterne samarbejde 

5.4.2 Samarbejdsknaster 

5.5 Regnbuekulturen - adelsmærker og skampletter 

5.5.1 At opleve sig som en accepteret social kultur…. 

5.5.2 Regnbuens adelsmærker og skampletter 

5.5.3 Stemningen og ånden i huset 

6. Kapitel Regnbuens målopfyldelse 

- Ekstern evaluator Ole Thisgaard - Borrehusvej 7 - 6000 Kolding - tlf.: 75 53 12 06 - fax: 75 53 11 06 - 

1. 

Side 

3 

3-4 

4-7 

4-6 

6 

7-12 

7 

8 

9 

10 

11-14 

14 

15 

15-38 

15-18 

18-23 

23-29 

30-34 

34-38


6.1 Den forventede contra den faktiske kontakt til målgruppen 

6.2 Målopfyldelsen 

6.2.1 At højne målgruppens almene sundhedstilstand 

6.2.2 At skabe bedre levevilkår for målgruppen 

6.2.3 At skabe et socialt tilhørssted for målgruppen 

6.2.4 At mindske målgruppens asociale adfærd… 

7. Kapitel Opsamlende vurdering og perspektivering 

7.1 Opsamlende vurdering 

7.2 Anbefalinger 

8. Kapitel Efterskrift 

9. Kapitel Statistikbilag & materialeoversigt 


2. 

38-41 

38 

38-41 

42-44 

42-43 

43-44 

44-45 

45-59

1. Kapitel Indledning 


Kolding Kommune, udviklingskonsulent Kim Hansen, har bedt ekstern evaluator Ole 

Thisgaard om at udføre en evaluering af Projekt Regnbuen. 

Det er primært formålet med evalueringen at give Regnbuens medarbejdere og bestyrelse et 

materiale, der kan belyse projektets indsats, med en særlig vægtning af brugernes vurdering af 

tilbudet. 

Det er ligeledes formålet med rapporten, at tilvejebringe et materiale, der kan bilægges en 

indstilling til Kolding Kommunes Social- og Arbejdsmarkedsudvalg, til deres vurdering af 

projektets eventuelle fortsættelse efter 31.10.1998, hvor Socialministeriets bevilling ophører. 

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Kolding Kommune vedtog pr. 1.10.1995, at indgå aftale 

med Socialministeriet om deltagelse i et 4-årigt modelprojekt omkring kommunens 

mangeårige stofmisbrugere. 

Modelprojektet - “Projekt Stofmisbrugeren” 1 - skal ses som et bidrag til indsatsen overfor en 

af Koldings mest synlige udstødte grupper, nemlig ældre mangeårige stofmisbrugere i 

Metadonbehandling. 

Modelprojektet løber over 3 faser, en undersøgelsesfase, en beskrivelses- og beslutningsfase 

og endelig en etablerings- og gennemførelsesfase. 

Projekt Regnbuen ér modelprojektets etablerings- og gennemførelsesfase, der strækker sig 

over perioden 1.7.1996 - 31.12.1998. 

Regnbuen er etableret som en selvejende institution, jf. Bistandslovens § 68 b, stk.4. og er 

konstitueret med en bestyrelse. 

Projekt Regnbuens første brugerrettede aktiviteter starter med ansættelsen af projektets leder 

Morten Thestrup pr. 1.7.1996 og projektmedarbejder Ea Damgaard pr.1.8.1996. Regnbuen får 

sine lokaler pr. 4.10.1996, hvorefter projektet for alvor går i gang. 

Herværende evaluering undersøger projektets første år i Regnbuens lokaler på adressen 

Riberdyb 10, 6000 Kolding, nemlig perioden oktober1996- oktober1997. 

Evalueringen er foretaget i perioden september - november 1997. 

2. Kapitel Læsevejledning 

Rapporten er delt op i en overvejende beskrivende del - kapitel 4 - og en overvejende 

analyserende del - kapitel 5. 

De afsnit der er analyserende og vurderende udmunder i en opsamling og eventuelle 

anbefalinger, over disse afsnit er der lagt “raster”. 

De afsnit der alene er beskrivende opsamles ikke på lignende vis. 

1 Kilde: “Stofmisbrugeren”, Kolding Kommune, august 1995 


3.


Kapitel 6 vurderer projektets målopfyldelse. 

Kapitel 7 er projektets resumerende opsamling, indeholdende rapportens væsentligste 

konklusioner, samt rapportens anbefalinger. 

Kapitel 8 er evaluators perspektivering af projektets fremtid. 

I rapporten er der brugt direkte citater som er “sakset ind” fra interviewene. Brugercitater er 

anonymiserede. Citater er kursiverede og sat i citationstegn 

3. Kapitel Evalueringens focus & metodevalg 

3.1 Evalueringens problemformulering 

Evalueringen focuserer primært på kvalitativt at vurdere projektets målopfyldelse og 

projektets faglighed i forhold til Regnbuens omsorgs- og aktiveringsarbejde. Sagt på en anden 

måde: 

Lever projektet op til sine mål og er de valgte arbejdsmetoder relevante set i forhold til 

målgruppen og de opstillede mål for projektet. 

Projektsignalement: 

Som baggrund for forståelsen af projektets resultater har evaluator ønsket at give et 

signalement af projektet. Kapitel 4 er en objektiv beskrivelse af projektets historiske 

baggrund, projektets mål- og målgruppe, de fysiske rammer og endelig en beskrivelse af 

personalemæssige dækning. 

Rapportens afsnit 5.5 om “Regnbuekulturen” er ligeledes et forsøg på at give et signalement 

af projektet, her dog med en mere subjektiv og analyserende tilgang. Det er ideen med afsnit 

5.5 at fastholde Regnbuens særlige kultur på godt og mindre godt. 

Målopfyldelse og øvrige focuspunkter 

Omkring spørgsmålet “Målopfyldelse” er det ikke muligt at foretage en objektiv vurdering. 

Projektets målbeskrivelser er meget overordnede og har karakter af hensigter langt snarere 

end de er målbare succeskriterier. Evaluator har derfor valgt den strategi at lade alle 

interviewede forholde sig til de opstillede mål´s ordlyd. Kapitel 6 viser de besvarelsesmønstre 

som tegnede sig ved denne fremgangsmåde. Det har betydet at besvarelsen af hvorvidt målene 

er nået er ligeså subjektiv og bred i penselstrøget som projektets målbeskrivelse. 

Projektets målgruppebeskrivelse er derimod klar og målbar. 

Det er derfor muligt med udgangspunkt i projektets egne løbende besøgsregistreringer, at 

foretage en præcis vurdering af hvorvidt projektet når sin målgruppe. Denne vurdering 

fremgår af afsnit 5.1 “Regnbuens brugerprofil og besøgsmønstre”. 

For at supplere vurderingen af projektets målopfyldelse og sikre flere angrebsvinkler ind på 

projektets styrker og svagheder, har interviewene forfulgt nogle af evaluator på forhånd 

udvalgte temaområder. 

Hovedtemaerne - hoveddiskussionerne - i rapporten er: 

• Endestationen eller stedet hvor alt begynder? 


4.

• Regnbuen som samarbejdspartner 

• Brugerindflydelsen 


Afsnit 5.2 “Endestationen eller stedet hvor det hele begynder” indeholder en meget central 

diskussion i rapporten. Afsnittet ønsker at af- eller bekræfte, hvorvidt Regnbuen er et sted der 

fastholder stofmisbrugere i narkomanien og kriminaliteten. Derfor har evaluator set på 

hvorvidt brugerne flytter sig eller stagnerer i misbruget. Det undersøges om brugerne er eller 

går i behandling for deres stofmisbrug i forbindelse med deres kontakt til Regnbuen. Det 

undersøges om sidemisbruget og kriminaliteten ændres. Endelig undersøges det om Regnbuen 

overhovedet deltager aktivt i at få brugerne videre i behandling, hvis de viser interesse herfor. 

Afsnit 5.4´s tema: “Regnbuen som samarbejdspartner”, er efter evaluators opfattelse et 

centralt tema i al projektevaluering. Samarbejdsaspektet er særlig vigtigt her, hvor projektets 

succes i forhold til brugerne ikke alene hænger sammen med egen indsats, men i høj grad 

hænger sammen med hvad Regnbuen kan sammen med Kolding kommune, VASU og øvrige 

samarbejdspartnere. Projekt Regnbuen er etableret “udenpå” det offentlige behandlingssystem 

og dets succes er afhængig af om det kan formå at få det etablerede behandlingssystem til at 

indgå i et optimalt samarbejde. 

“Brugerindflydelsen” som behandles i afsnit 5.3 er et gennemgående træk ved Regnbuen. 

Brugerindflydelsen er på mange niveauer projektets løftestang. 

Kommunen brugte brugerindflydelsen da forundersøgelsen til projektet blev gennemført. 

Brugerindflydelsen er på alt skriftligt baggrundsmateriale et kodeord i beskrivelsen af 

Regnbuens tilbud til brugerne. 

Det har derfor været evaluators intention med rapporten at belyse, hvor brugerindflydelsen 

slår igennem i Regnbuens dagligdag. Hvilke beslutninger er brugerne med til at træffe, 

hvordan følges der op på beslutninger, er de centrale spørgsmål i den forbindelse. Endelig har 

evaluator interesseret sig for brugerindflydelsens betydning for gruppen af stofmisbrugere og 

for den enkelte bruger. 

Undersøgelsesgrupper 

Valg af undersøgelsegrupperne er også et valg af fokus i undersøgelsen! 

De primære undersøgelsesgrupper for evalueringen er stedets brugere og projektets 

medarbejdere. Fokusering på brugernes vurdering af projektet følger tråden op set i forhold til 

den måde projektets forundersøgelse, planlægning, etablering og drift i øvrigt har inddraget 

brugerne. 

De sekundære undersøgelsesgrupper i evalueringen er de interessenter der følger projektet på 

nært hold: Kriminalpolitiet, Kriminalforsorgen, Socialforvaltningen i Kolding Kommune, 

VASU´s behandlere i Narkorådgivningen og endelig naboen - Cityforeningen -. 

Disse interessenters vurdering, vil knytte sig til effekten af Regnbuens arbejde, udtrykt ved 

eventuelle ændringer i brugernes sociale adfærd og funktion. 


5.


Styregruppen havde på forhånd peget på de grupper der skulle omfattes af undersøgelsen og 

det har derefter været evaluators opgave af udpege de personer som evaluator har ønsket at 

interviewe. 

Interviewpersonerne i brugergruppen blev udvalgt ved at projektledelsen udpegede 25 

brugere ud fra følgende kriterier: 

1. De 1/3-ansatte brugere 

2. De hjælpsomme brugere, som giver en hånd med og som tit kommer i Regnbuen 

3. Øvrige brugere der kommer her aktuelt og ganske ofte og kender stedet gennem lang tid. 

4. Tidligere brugere, evt. i behandling eller af anden grund ophørt med at bruge Regnbuen 

Ud af denne bruttogruppe udpegede evaluator 10 brugere. Men praksis viste at det var 

nødvendigt at anlægge en mere pragmatisk strategi hen ad vejen, hvor andre brugere 

“hoppede” ind, hvis en kammerat var blevet forhindret i aftalen. 

Interviewundersøgelsen omfattede i alt 22 personer: 

• Brugerne af Regnbuen - 10 personer 

• Regnbuens projektmedarbejdere - 2 personer 

• Hjemmesygeplejen - 1 person 

• VASU - 2 personer 

• Socialforvaltningen Kolding kommune - 2 personer 

• Kriminalpolitiet - 2 personer 

• Kriminalforsorgen - 2 personer 

• Cityforeningen - 1 person 

3.2 Evalueringens metodevalg 

Evalueringens data er indhentet ved brug af forskellige supplerende metoder: 

1. Research på diverse materiale vedrørende eller med relevans til projektet, se 

Materialeoversigt, Kapitel 9. 

2. Kvalitative strukturerede interviews, 19 interviews fordelt på 22 personer. 2 

3. Evaluators iagttagelser under henved 15 besøg på Regnbuen i undersøgelsesperioden. 

4. Evaluators uanmeldte deltagelse “som flue på væggen” under husmøde, d.1.10.1997. 

5. Dialogmøde, den 20.11.1997, hvor undersøgelsens målgrupper var inviteret til en mundtlig 

gennemgang og drøftelse af udvalgte temaer fra evalueringen inden endelig afrapportering. 

6. Udtræk og “krydsninger” af statistiske oplysninger fra Regnbuens besøgsdatabase. 

7. Gennemgang af alle besøgende for perioden 1.10.1996 - 1.10.1997, mhp. at etablere et 

statistisk overblik over målgruppens fordeling på køn, alder, hyppighed af 

Metadonbehandling og hyppighed af stoffri behandling. 

8. Tilvejebringelse af dagbog for projektmedarbejders arbejdsopgaver over en 2-ugers 

periode. 

2 Kvalitative interviews: Interviewene er baseret på strukturerede spørgeguides, som udvikles for hver 

undersøgelsesgruppe. Interviewene gennemføres som en samtale der fastholdes ved notater, som efterfølgende 

indtales på bånd for endelig at blive renskrevne og systematiserede. De enkelte interviews varer fra 1,5 - 2,5 

time. 


6.


Datakilderne 6.-8. bygger på projektledelsens egne registreringer. Betænkeligheden ved at 

benytte interne registreringer er naturligvis faren for “overrapportering”. Det har dog ikke 

været muligt indenfor evalueringens ramme og økonomi at etablere et statistisk materiale der 

har kunnet sættes i stedet for projektets egne registreringer. Ved at sammenholde dele af 

projektets egne registreringer med VASU´s 3 statistik viser talmaterialet dog en stor 

overensstemmelse, hvilket taler for det anvendte talmateriales validitet. 

4. Kapitel Regnbuen - et signalement: 

I herværende kapitel er det intentionen at give et grundigt signalement af Regnbuen, baseret 

på diverse baggrundsmateriale, interviews og evaluators egne iagttagelser. Kapitlet er 

disponeret således: 


4.2.Formulerede mål og målgruppebeskrivelse 







I det sociale arbejde kan det såvel lokalt som på landsplan konstateres, at der er problemer for 

de socialt mest udstødte, der har behov for en særlig hjælp. En hjælp som det kniber med at 

yde med de eksisterende offentlige og private tilbud. 

Kolding Kommune har siden slutningen af 1980érne haft en øget opmærksomhed på de 

svagest stillede borgere i kommunen. Derfor har man intensiveret indsatsen overfor de 

svagest stillede borgere, langtids bistandsklienter og yngre førtidspensionister. 

Socialministeriet udmeldte i 1993 en temaplanlægning vedrørende indsatsen overfor socialt 

udstødte og truede, herunder personer med psykiske lidelser og misbrugsproblemer. 

Til fremme af særlige socialpolitiske mål har Folketinget oprettet en række økonomiske puljer 

til støtte for nye initiativer rettet mod bl.a. de svageste i samfundet. 

Kolding kommune blev indbudt til at indgå i et 4-årigt modelprojekt, hvor frivillige 

organisationer, kommunen, amtskommunen og andre i lokalsamfundet indgår en 

samarbejdsaftale om at løse udvalgte sociale opgaver. 

Lokalt har Kolding gennem mange år samarbejdet med amtskommunen om behandling af 

stofmisbrugere m.v. i regi af VASU. Kolding Lokalsamråd har påpeget et behov for revision 

3 Kilde: VASU Årsberetning 1996, samt udtræk af oplysninger fra VASU´s klientregistrering for indeværende år 


7.


af indsatsen overfor de ældre, mangeårige stofmisbrugere til at indeholde mere omsorg frem 

for udelukkende behandling. 

Som et led i kommunens temaplanlægning for de socialt udstødte og truede er der lokalt i 

1994 iværksat Projekt Bænkevarmere, som i 1997 er permanentgjort i form af et Folkekøkken 

og et Drikkeskur. 

I forbindelse med etableringen af Folkekøkkenet og øvrige tiltag for socialt udsatte grupper, 

konstaterede man meget hurtigt at stofmisbrugerne ikke kunne rummes i nogle af disse tilbud. 

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Kolding vedtog på den baggrund pr. 1.10.1995, at indgå 

aftale med Socialministeriet om deltagelse i et modelprojekt omkring kommunens mangeårige 

stofmisbrugere. 

Projekt Stofmisbrugeren skal ses som et bidrag til indsatsen overfor en af Koldings mest 

synlige udstødte grupper. 

Projekt Stofmisbrugerens undersøgelsesfase mundede ud i rapporten “Stofmisbrugeren”. I 

rapporten formulerer en gruppe stofmisbrugere fra Kolding (interview med ca.30 personer) 

behovet for et sted, hvor tilbudet indeholder: 

• Personer man kan tale med og som har tiden til det 

• Personer der accepterer stofmisbrugerne som de er 

• Personer man kan opnå tillid hos og som ikke er “det offentlige” 

• Et sted med muligheder for mad, socialt samvær og forskellige aktiviteter 

Det er med baggrund i disse interviews at modelprojektets styregruppe konkluderer, at der 

skal etableres et værested med det ovennævnte indhold. Projekt Regnbuen er således det 

værested der etableres med baggrund i brugernes ønsker. 

Her etableres ligeledes en samarbejdsform hvor kommunen inviterer brugerne og i øvrigt 

lytter nøje til deres ønsker og behov. Således har elementet af brugerindflydelse været en 

væsentlig metode i etableringen af kontakten til brugerne. Ja man kan nærmest tale om at 

brugerindflydelsen har været projektets løftestang. 

Som et led i at følge brugernes anbefalinger har man etableret Regnbuen “udenpå” systemet, 

således at stedet opnår en fri status, som brugerne anser for vigtig for at opnå accept og tillid. 

4.2 Formulerede mål og målgruppebeskrivelse 

Regnbuens formål: 

Styregruppen for projekt Stofmisbrugeren konkluderede ved udgangen af modelprojektets 

undersøgelsesfase at der skulle iværksættes 

“en social indsats af omsorgs- og aktivitetsmæssig art, med det formål at medvirke til: 

1. at højne målgruppens almene sundhedstilstand 

2. at skabe bedre levevilkår 

3. at skabe et socialt tilhørssted for målgruppen 


8.


4. at mindske målgruppens asociale adfærd, herunder kriminelle aktiviteter” 

Målene som de er formulerede er udviklingsorienterede i retningen af at opnå en bedre almen 

sundhedstilstand og bedre levevilkår. Endvidere er det formålet at brugerne gives et socialt 

tilhørssted. 

Endelig ønsker man at projektet skal kunne arbejde med målgruppens sociale adfærd, slet og 

ret bearbejde asocial adfærd. 

Det er værd at bemærke sig, at det ikke udtrykkes eksplicit i målformuleringen, at projektet 

skal arbejde på at få målgruppen i behandling for deres stofmisbrug. Tilbudet skitseres alene 

som et omsorgs- og aktivitetstilbud. 

Man kan dog i rapporten “Stofmisbrugeren” læse, at det er modelprojektets primære formål at 

forbedre den sociale og helbredsmæssige livskvalitet så langt som muligt, hvorimod det alene 

er projektets sekundære mål at påvirke misbruget. 

Endvidere er det værd at bemærke, at rapporten “Stofmisbrugeren” ikke præciserer målene 

yderligere. Eksempelvis gives der ingen anvisninger til hvorledes projektets medarbejdere 

skal varetage opgaven. Målene angiver således alene nogle vidde rammer og hensigter. 

På denne måde kan man roligt sige at projektmedarbejderne fået meget frie rammer for 

arbejdet. 

Regnbuens målgruppe: 

Målgruppen beskrives i det projektbeskrivende materiale 4 som: 

“Voksne mangeårige stofmisbrugere, ofte på Metadonvedligeholdelse, langvarig social 

deroute. Gruppens asociale adfærd medfører ofte at de er på kanten af at miste deres bolig 

og/eller blive fængslet p.g.a. kriminalitet. Gruppen er dobbelt udstødte i den forstand at de 

ikke alene er udstødte af samfundet, men også af andre udstødte grupper. 

Gruppen kønsmæssige sammensætning er 2/3 mænd og 1/3 kvinder, med en aldersspredning 

mellem 28 og 44 år. Der antages at være ca. 50 personer med en kernegruppe på omkring 30. 

Hvor en randgruppe på omkring 20 personer ikke er i kontakt med behandlingssystemet. 

Målgruppen forsørges på overførselsindkomst, bistandshjælp eller pension”. 


Den 4.10.1996 kunne Regnbuen rykke ind i ejendommen Riberdyb 10. En 400 m2 stor villa, 

som tidligere havde huset stadsdyrlægens laboratorium og privatbolig. Ejendommen var 

kondemnabel og blev stillet gratis til rådighed for projektet på en dispensation der løber i 

projektperioden. Projektet betaler alene for el, varme, vand og forsikringer. 

Der ligger et utal af frivillige arbejdstimer bag restaureringen af ejendommen, som idag 

fremtræder som et særdeles nydeligt og imødekommede Café-miljø. Det er brugernes 

fortjeneste at huset har opnået denne stand. 

Huset rummer Café, køkken, kontor, møde- og undervisningslokaler, værkstedsfaciliteter og 

sygeplejeklinik. Endelig har huset en have som det overvejes at anlægge bl.a. til urtehave. 

4 Se “Materialeoversigten” Kapitel 9, materiale nr.11 


9.



Regnbuens Café er omdrejningspunktet for Regnbuens aktiviteter. 

Caféen byder på: 

• Åbent 8.00-16.00 på alle hverdage 

• Af og til åbent i aftentimerne for særlige arrangementer 

• Weekend-åbent, hvor brugerne selv holder stedet åbent 

• Gratis morgenmad og gratis kaffe i løbet af dagen 

• Varm middagsmad som afregnes kontant eller med et mad/drikke-klippekort 5 

• Socialt samvær omkring bordene 

• Et fristed hvor man kan komme og gå uden bindinger 

Udover Café-tilbudet byder Regnbuen på: 

Aktiviteter: 

• Aktiviteter, som sport, undervisning, kulturelle endagsudflugter og ferieture 

• Vaske- og badefaciliteter 

• Værksteds- og undervisningsfaciliteter 

Diverse arbejdsopgaver: 

• Køkkenarbejde 

• Rengøring 

• Bygningsistandsættelse og vedligeholdelse 

• Dippe-dut-arbejde 6 

Husmødet: 

• Hver fredag afholdes der husmøde for brugere og personale, hvor der gives information og 

hvor alle vigtige beslutninger vedrørende husets dagligdag træffes. 

Sygeplejeklinik: 

• Kolding Kommune har forsøgsvis etableret sygeplejeordning med 3-timers ugentlig 

åbningstid. 

Råd- og vejledning: 

• Brugerne kan til enhver tid opsøge projektets medarbejdere og søge anonym råd- og 

vejledning om private sociale og misbrugsmæssige problemer. 

• Der ydes i nogen udstrækning opsøgende arbejde hos brugerne privat, rundt i byen, i 

arresten osv. 

Regnbuen stiller sine lokaler til rådighed for andre end stedets primære brugere udenfor 

stedets åbningstid. Således har pårørende til misbrugere, afvænnede stofmisbrugere og andre 

holdt aftenarrangementer på Regnbuen. 

5 

Madordningen er en aftale mellem brugerne og Kolding Kommune, hvor “klippene” på madkortet modregnes i 

den enkeltes overførselsindkomst 

6 

Dippe-dut-arbejde: Regnbuen har indgået aftale med private virksomheder om forskelligt pakkearbejde. 


10.



I herværende afsnit beskrives hvem der er ansat og hvilke opgaver de varetager. I afsnittet 

har evaluator endvidere gjort nogle ressourcemæssige betragtninger, som er placeret i 

herværende afsnit, men som skal ses i sammenhæng med rapportens samlede beskrivelser og 

vurderinger. 

Personalet udgøres af projektleder Morten Thestrup (ansat 1.7.1996) og projektmearbejder Ea 

Damgaard (ansat 1.8.1996), begge ansat i projektet på fuld tid. I rapporten benævnes de to 

fuldtidsmedarbejdere i øvrigt “projektledelsen” når ikke andet angives. 

Som en forsøgsordning har Hjemmesygeplejen i Kolding Kommune pr.1.4.1997, stillet 

hjemmesygeplejerske Helle Hoen til rådighed for projektet med et ugentlig timetal på 3 timer. 

4.5.1 Projektledelsen 

Projektledelsens opgaver er mangeartede og spænder over: 

• projektledelse - bestyrelsesmøder - opbygge projektets samarbejdsnetværk - etablere og 

vedligeholde projektets aktiviteter - PR for projektet - økonomisk ansvarlighed overfor 

bevillingsgivere - udvikle og føre brugerstatistik - mv. 

• personaleledelse - overfor de ansatte brugere og de frivillige 

• det omsorgsmæssige og motiverende arbejde - samtaler med den enkelte bruger - “at 

bage på selv den mindste gnist af behandlingsmotivation” - besøg i fængsel/sygehus/privat 

- bisidder-arbejdet - “klappet på skulderen og sparket bagi” - at tilbringe dagene sammen 

med og ved siden af brugerne - mv. 

• socialrådgiverfunktionen - kontakten til det offentlige behandlingssystem - dialogen med 

politi- og retsvæsnet - rådgivning og vejledning af den enkelte bruger - bistand ved 

mundtlig og skriftlig dialog med omverdenen (behandlere, banker, familie osv.) - 

ansøgninger m.v. 

• det pædagogiske arbejde - sammen med brugerne at idéudvikle diverse sociale aktiviteter 

samt igangsætte og vedligeholde aktiviteterne - tage på udflugter sammen med - lave mad 

sammen med og spise sammen med brugerne. 

• det administrative - kasserapporter - at føre brugerstatistik - passe telefon - skrive 

mødeindkaldelser, dagsordner og referater - salg og administration af mad- og drikkekort - 

madplaner - vagtplaner for brugernes køkkentjans - mv. 

• det håndværksmæssige - sammen med brugerne at projektere og gennemføre husets 

restaurering. 

Af bilag nr. 7, Kapitel 9 kan man danne sig et indtryk af projektmedarbejder Ea Damgaards 

arbejdsopgaver i 2 tilfældigt udvalgte uger i 1997 7 . 

Det er projektledelsens opfattelse at de løber meget stærkt og alligevel ikke kan få 

ressourcerne til at strække. 

Eksempelvis er det en meget stor belastning for den tilbageblevne når den anden er 

fraværende p.g.a. sygdom, afspadsering og ferie. Herudover oplever projektledelsen at 

7 Ea Damgaard har i to tilfældigt udvalgte uger af evalueringens undersøgelsesperiode registreret hvilke opgaver 

hun har varetaget, for at give et så realistisk billede af arbejdssituationen på Regnbuen som muligt. 


11.


“ressourceknapheden” går ud over de kollektive planlagte aktiviteter, det er de individuelle 

henvendelser og det akutte der i høj grad tegner hverdagen. 

Det er evaluators vurdering med baggrund i interviewene med projektledelesen og brugerne at 

den meget engagerede projektledelse skal aflastes og rustes for at forebygge udbrændthed. 

Det er givet at noget af det oplevede arbejdspres vil kunne tages af projektledelsen igennem 

ekstern supervision og efteruddannelse. Det er således evaluators vurdering at projektledelsen 

i tilrettelæggelsen af arbejdet på Regnbuen ikke har nogle væsentlighedskriterier at prioritere 

arbejdsindsatsen ud fra. På denne måde vil opgaverne så at sige prioritere sig selv, hvorfor 

arbejdspresset selvfølgelig til tider vil være enormt. Projektledelsen har ikke med 

projektbeskrivelsen i hånden kunnet hente mange instruktioner til støtte for arbejdets 

udførelse og organisering. Således er det overladt til projektledelsen at udvikle 

arbejdsredskaberne og modeller for organisering af arbejdet efter princippet omkring 

“learning by doing”. I den almindelige daglige travlhed er der ikke den megen tid til 

“reflection on learning by doing”. 

Supervison og efteruddannelse vil ikke alene være tilstrækkeligt til aflastnig af personalet. 

Det kunne eksempelvis være et hensigtsmæssigt ressourcemæssigt mål, om der altid kunne 

være to personer på vagt på Regnbuen, parallelt med at ferie, afspadsering og sygdom blev 

afviklet. 

Det er evaluators vurdering at projektledelsen kunne aflastes på følgende vis: 

Det ville være oplagt at søge aflastning på de administrative opgaver, evt med en person i 

jobtræning. 

Ligeledes ville det være hensigtsmæssigt med en større bemanding på det som evaluator 

benævner “det pædagogiske arbejde”, altså de arbejdsopgaver der vedrører organiseringen og 

gennemførelsen af forskellige sociale gruppeaktiviteter. 

I den forbindelse bør det undersøges, hvorvidt Regnbuen kan opnå status som lønnet 

praktiksted for det stedlige pædagogseminarium. Selvfølgelig under forudsætning af at 

Regnbuen er indstillet på at påtage sig en uddannelsesmæssig opgave, der i første omgang er 

en ressourcemæssig investering, men på langt sigt vil kunne aflaste de pædagogiske opgavers 

varetagelse i huset. 

Endvidere vurderes det vigtigt at Regnbuens bestyrelse er opmærksomme på 

ressourcesituationen og yder om ikke andet så en nødvendig moralsk opbakning til 

projektledelsens udførelse af opgaverne. 

4.5.2 Sygeplejeklinikken 

Pr. 1.4.1997 etableres en sygeplejeklinik på Regnbuen. Man havde konstateret at 

brugergruppen ofte havde ubehandlede sår og bylder og ligeledes at brugerne ikke var 

tilbøjelige til at søge tilstrækkelig og kontinuerlig hjælp for deres lidelser. De kunne ganske 

enkelt ikke overskue at følge en behandling hos egen læge eller i Hjemmesygeplejen. En 


12.


bruger udtrykker det således i interviewet “det med mine sår, det går sku nok over af sig 

selv” 

Dette var baggrunden for at Hjemmesygeplejen gik ind i ordningen. 

Med udgangspunkt i sygeplejeklinikkens status efter de første 3,5 måned samt interviewet 

med sygeplejersken kan klinikken arbejde beskrives på sit indhold og omfang : 

Årsager til henvendelse i klinikken: 

• Sår og bylder 

• Dårligt blodomløb 

• Hudproblemer 

• Dårlig fysisk almentilstand - dårlige kostvaner - dårlige tandstatus - vægttab - m.v. 

• Hæmoroider 

• Smerter 

• Sidemisbrug 

Udover de rent fysiske gener rapporterer sygeplejersken ligeledes at hun i forlængelse af det 

tillidsforhold som klinikken danner rammen om, også har drøftelser med brugerne omkring 

mere sociale forhold, som ægteskablige problemer, tvangsfjernelse af børn, egne børn med 

misbrug osv. 

Klinikken: 

Klinikken har åbent 3 gange ugentligt mandag, onsdag og fredag. 

Klinikken angives at modtage henved 50 henvendelser om måneden, hvilket med 3 timer 

ugentligt betyder fra 15 min.- 30 min. pr. henvendelse. Dette regnestykke balancerer rimeligt, 

men udgangspunktet for regnestykket er at Sygeplejersken fungerer som frivillig på 

Regnbuen, hvilket giver en stor flexibilitet og optimal udnyttelse af de 3 timer ugentligt. 

Sagt på en anden måde, hvis ikke sygeplejesken lagde henved 20 timer ugentligt på 

Regnbuen, så ville de 3 timers klinik ikke være tilstrækkeligt til at “opfange” de 50 

henvendelser månedligt. 

Det kan stærkt anbefales, når herværende sygeplejeordning skal revurderes, at forøge antallet 

af klinikkens timer. Der er således ingen tvivl om at klinikken tjener til højnelse af brugernes 

almene sundhedstilstand. Tilbudet forebygger, efter sygeplejerskens overbevisning, ligeledes 

de sygehusindlæggelser som ubehandlede sår og bylder ofte medfører og som i værste fald 

kan medføre ambutation af lemmer. 

Endelig udfylder sygeplejersken også en vigtig social omsorgs- og motivationsfunktion - på 

linje med projektledelsen - hvorfor en opnormering af sygeplejerskeordningen i sig selv vil 

være en aflastning af projektledelsen. 

Personalesituationen: 

Det er hensigten med afsnit 4.5 at beskrive personale situationen og anlægge nogle 

ressourcemæssige betragtninger, som skal ses i lyset af den samlede rapport. 

Det er evaluators vurdering at den personalemæssige situation er præget af et stort 

arbejdspres. Det vurderes at Regnbuen trænger til nogen aflastning. 


13.


Regnbuens projektbeskrivelse angiver ikke hvorledes man opbygger projektets pædagogiske 

metoder, administration, samarbejdslinjer mv. Denne udviklingsopgave kræver noget særligt, 

i særdeleshed ressourcer og tid til reflektion. 

Det er evaluators vurdering at projektledelsen har behov for støtte til udvikle et sæt 

væsentligshedskriterier for det daglige arbejde, m.h.p. at tilvejebringe et prioriteringsredskab. 

Det er ligeledes evaluators vurdering at projektledelsen skal aflastes ved tilførsel af flere 

personaleressourcer. 

Der foreslås følgende løsninger til styrkelse og aflastning af projektledelsen: 

• Administrativ person, evt. person i jobtræning via AF 

• Pædagogisk bistand, evt. lønnet praktikplads i relation til Kolding Pædagogseminarium 

• Sygeplejebistand, opnormering af samarbejdsordningen med Kolding Kommunens 

Hjemmesygepleje 

• Personaleudvikling, efteruddannelse, studieture og supervision 


2 af husets brugere, som i øvrigt har været meget aktive i forbindelse med restaureringen af 

huset, er blevet ansat på beskyttede vilkår jf. Bistansdlovens § 91. Disse to personer varetager 

under et samlebegreb “Viceværtfunktionen” i huset. Det er et mangesidet job der spænder fra 

tømrerarbejde, malerarbejde, køkkentjans, rengøring, havearbejde m.v. 

Disse to personer sikrer i øvrigt at Regnbuen kan være åbent i week-ends, hvor de sørger for 

at åbne og lukke på Regnbuen. 

Det er de interviewedes (projektledelsen og de 1/3-ansatte) opfattelse, at der ikke eksisterer 

et over-underordnelsesforhold mellem de 1/3-ansatte og projektledelsen. Projektledelsen 

betragtes som ligeværdige hjælpere. 

De 1/3-ansatte påpeger dog en problemstilling som de anser for uheldig ved ansættelsen. De 

oplever at de af de øvrige brugere skydes i skoene at de lefler for projektledelsen. Endvidere 

oplever de af og til den holdning hos andre brugere “Jamen, det der, det kan ……… jo tage 

sig af, de får jo løn for det”. 

Det er evaluators vurdering, at det der umiddelbart synes at være en sympatisk - ligeværdig - 

relation mellem de 1/3-ansatte og projektledelsen ikke yder tilstrækkelig beskyttelse af de 

1/3-ansatte. Det er evaluators opfattelse, at der bør være tydelighed omkring det overunderordnelsesforhold 

der efter evaluators opfattelse er mellem projektledelsen og de 1/3ansatte 

og en tydelighed omkring ledelsesansvaret. 

Ledelsesansvaret i denne sammenhæng omfatter bl.a. råd og vejledning omkring de konflikter 

den 1/3-ansatte kan komme i, i forhold til husets øvrige brugere. Eksempelvis fremfører den 

ene ansatte: “Jeg synes der er noget der er svært og det er at nogle brugere ganske enkelt 

vader på mit arbejde. De oplevelser går jeg og samler sammen og tager dem med hjem og 

grubler over.” 


Brugerne har været tilbageholdende med at lade personer udefra fungere som frivillige. Det er 

der flere grunde til. 

• Dels har brugerne selv lagt et stort engagement for dagen og går gerne til hånde. F.eks. er 

det brugernes fortjeneste at huset er istandsat og i øvrigt er pænt og rent, ligesom det er 

brugerne der på skift tager køkkenarbejdet. 


14.


• Dels er brugerne ikke interesserede i at “udefrakommende” skal komme og præge huset for 

meget. 

På denne måde fungerer huset ved hjælp fra frivillige i brugergruppen. 

I huset arbejder der dog enkelte eksterne frivillige. Det drejer sig aktuelt om to studerende fra 

det stedlige pædagogseminarium, samt den sygeplejerske der er tilknyttet husets 

sygeplejeklinik. 

5. Kapitel Evalueringens hovedtemaer: 

Evalueringens hovedtemaer afspejler de temaområder som evaluator har vurderet væsentlige 

til beskrivelse af projektets styrker og svagheder. Hovedtemaerne gennemgås i følgende 5 

afsnit: 







Regnbuens projektledelse har for perioden 1.10.1996 - 1.10.1997 dagligt - dvs. på ugens 5 

hverdage - registreret brugerne for deres besøg i Regnbuen. 

Det er af interesse i dette afsnit at belyse, hvorledes den faktiske målgruppe ser ud, hvor stor 

er gruppen og hvordan er den alders- og kønsmæssig sammensætning? 

Herudover er det evaluators ønske at vurdere om Regnbuen tiltrækker en anden eller den 

samme målgruppe som VASU tiltrækker. Sammenligningen synes interessant, ud fra den 

betragtning, at VASU er det andet tilbud i Kolding der alene retter sig mod stofmisbrugere. 

Endelig har det været vigtigt at belyse hvor tit forskellige aldersgrupper af brugere kommer 

på Regnbuen. 

5.1.1 Hvormange brugere det første år - fordelt på køn og alder 

Der er i projektets første år etableret kontakt med 83 personer fordelt på 57 mænd og 26 

kvinder. 

Brugerne er ikke registreret på cpr.numre, men alene på fornavne og “øgenavne”. 

Opgørelsen over brugernes alder støtter sig på de cpr.registreringer man har i forbindelse med 

mad-kort-ordningen. På de brugere der ikke er registreret på denne vis, er det brugernes egne 

oplysninger der ligger til grund. Endelig er der en gruppe på 12 brugere, hvor det ikke er 

muligt at fastslå alderen, man har ikke aktuelt kontakt og kan således ikke spørge. 

Regnbuens brugere i perioden 1.10.1996 - 1.10.1997 fordelt på køn og alder 


15.


Aldersgruppe Mænd Kvinder Ialt 

Under 15 år 

15 - 17 år 

18 - 19 år 

20 - 24 år 

25 - 29 år 

30 - 39 år 

40 - 44 år 

45 - 54 år 

55 - 64 år 

over 65 år 

alder ukendt 

i alt 

4 2 6 

4 4 8 

1 5 6 

20 8 28 

6 2 8 

11 4 15 

11 1 12 

57 26 83 

Opgørelsen viser en kønssammensætning med ca. 3/2 mænd og 1/3 kvinder. 

Uanset mørketallet (12 personer, hvor alderen ikke er opgivet), så viser opgørelsen en 

overvægt af ældre stofmisbrugere. 

Af opgørelsen fremgår det således, at langt hovedparten af brugerne - 61,5% - udgøres af 

personer i alderen fra 30 - 54 år. 

5.1.2. Regnbuens brugerprofil sammenholdt med VASU´s 

Sammenholdes denne ældre brugergruppe med VASU´s brugerprofil for 1996 8 viser det sig at 

VASU´s hovedmålgruppe udgøres af personer i aldergruppen fra 20 - 39 år - 76,1%. 

På denne baggrund vurderer evaluator at Regnbuen har et godt tag i den målgruppe, som man 

oprindeligt ønskede at Regnbuen skulle være et tilbud til, nemlig gruppen af ældre 

stofmisbrugere i Kolding. Af rapporten “Stofmisbrugren” fremgår det at man forventer 

kontakt til ca. 50 personer, hvor det faktiske tal viste sig at blive 83 personer for det første år. 

8 Kilde: VASU Årsberetning 1996, se endvidere statistikbilag nr.6 i Kapitel 9 


16.


Unge i alderen fra 18 - 29 år udgør 24% af Regnbuens besøgene. Sammenholdes dette med 

VASU´s brugerprofil for samme aldersgruppe, så ligger VASU noget højere, med ca. 60%. 

På denne baggrund kan man sige at Regnbuen ikke markerer sig som et sted for de unge. 

Imidlertid udgør de alleryngste - de 18 - 19 årige - ca. 7 % af både Regnbuens og VASU´s 

målgruppe. Det er talmæssigt få i Regnbuens regi (6 personer), men man kunne anfægte 

hvorvidt disse unge overhovedet skal være på Regnbuen. Det interessante er imidlertid, 

hvorledes de helt unge bruger Regnbuen, se i afsnit 5.1.3. 

5.1.3. Besøgsmønstre 

I dette afsnit skal brugernes besøgshyppighed, ligesom forskellige gruppers forskellige brug 

af Regnbuen beskrives. Følgende besøgsmønstre skal belyses: 

• Gennemsnitligt ugentligt og dagligt besøg på Regnbuen 

• Stamkunden og den sjældne gæst - profiler 

Gennemsnitligt ugentligt og dagligt besøg på Regnbuen 

Regnbuen har på sit første år haft 3811 besøg af målgruppen. Besøgene fordeler sig jævnt 

over månedens uger og ugens dage. 

Herudover kommer 600 gæstebesøg. Det drejer sig om sagsbehandlere, grupper af 

interesserede projektmagere, studerende og andre. 

Besøgene er registreret for ugens 5 hverdage i perioden 1.10.1996 - 1.10.1997. 

• Gennemsnitligt ugentligt besøgstal: 

Brugere: 73,3 besøg pr. uge (laveste ugentlige besøgstal: 0, højeste ugentlige besøgstal: 122) 

Gæster: 11,5 besøg pr. uge (laveste ugentlige besøgstal: 0, højeste ugentlige besøgstal: 58) 

• Gennemsnitligt dagligt besøgstal: 

Brugere: ca. 15 besøg pr. dag (laveste daglige besøgstal: 0, højeste daglige besøgstal: 42) 

Gæster: ca. 2,5 besøg pr. dag (laveste daglige besøgstal: 0, højeste daglige besøgstal: 58) 

Der kan endvidere tegnes et billede af hvor mange gange ugentligt, hver enkelt af de 83 

omhandlede personer, aflægger Regnbuen et besøg: 

Antal besøg 0-1 gang ugtl. 1-2 gange 2-3 gange 3-4 gange 4-5 gange 

ugtl. ugtl. ugtl. ugtl. 

Antal 

personer 

61 personer 8 personer 8 personer 3 personer 5 personer 


17.


Oversigten viser at der er en gruppe på 24 personer der besøger Regnbuen mindst 1 gang 

ugentligt og heraf er der 5 personer der kommer næsten hver dag. 

Stamkunden og den sjældne gæst - profiler: 

Det har været evaluators ønske at finde et udtryk for hvem - aldersmæssigt set - der er 

stamkunderne på Regnbuen og hvem der er de sjældnere gæster. 

Følgende oversigt viser hvormange gange i alt de 83 personer har besøgt Regnbuen det første 

år, sat i forhold til alder: 

Besøg ialt 1-2 besøg 3-10 besøg 10-50 besøg 50-100 besøg 100- besøg 

Gennemsnitsalder 

30 år 32 år 36 år 36 år 41,5 år 

Oversigten viser at jo ældre man er jo flere gange har man besøgt Regnbuen. 

I gruppen af personer der har besøgt Regnbuen fra 1-2 besøg finder vi målgruppens yngste fra 

18-24 år. Kun ganske få af de yngste har flere besøg end 2 i hele perioden. 

• De unge er sjældne gæster på Regnbuen! 

• Husets stamgæst er typisk fra 40-54 år! 

Regnbuens brugerprofil og besøgsmønstre: 

Hensigten med afsnit 5.1 har været at give et billede af brugerne og deres besøgsadfærd. 

Regnbuen er blevet et tilbud til flere brugere end forventet. Man vurderede brugergruppens 

størrelse til 50 personer, men det faktiske antal personer er 83. 

Det er evaluators vurdering at Regnbuen er godt besøgt med 3811 besøg fra målgruppen på 

årsbasis fordelt med ca. 75 besøg ugentligt. 

Regnbuen markerer sig ved at være et sted for ældre stofmisbrugere i Kolding. 61,5% af 

målgruppen er således fra 30-54 år. 

Der har det første år været besøg fra unge i alderen 18-24 år - 24% af de besøgende -, men de 

markerer sig med fra 1-2 besøg i alt. Det er således evaluators opfattelse at Regnbuen ikke 

fungerer som et tilbud til de unge. 


Diskussionen i dette afsnit er meget central for evalueringen af Regnbuens tilbud og 

vurdering af stedets fortsatte berrettigelse. 

Det kan antages, at når man åbner et sted for aktive stofmisbrugere der dagligt færdes i 

narkomiljøet, så gør man det ligesom for nemt og for godt at være stofmisbruger og hvorfor 

skulle stofmisbrugeren så ønske at ændre på sin situation. 


18.


Ligeledes kan det antages, at når man åbner et sted som Regnbuen, så kan man etablere den 

kontakt, tillid og accept der skal til for at stofmisbrugeren, i hvert tilfælde de timer 

vedkommende er der, kan få ro om sin situation og få tænkt tankerne om “et andet liv” og 

endelig selvfølgelig, få hjælpen til at komme videre. 

Til belysning af denne diskussion belyses følgende forhold igennem interviewene: 

• Regnbuen som et behandlingssted? 

• At “bage på den mindste gnist af motivation” 

• Regnbuen og behandlingssystemet 

• Sidemisbruget og kriminaliteten 

5.2.1 Regnbuen som et behandlingssted? 

Regnbuen er ikke et behandlingssted og er heller ikke formuleret til det. Regnbuen er et 

kontaktsted og et værested der er karakteriseret ved at være et “lavtærskel-tilbud”. Man skal 

ingen krav opfylde for at komme - udover at tilhøre målgruppen - og der stilles ingen krav til 

ens tilstedeværelse - udover ”acceptabel social adfærd” 9 -. 

Hvis den enkelte har indgået aftaler omkring f.eks. de kollektive aktiviteter i huset (ex. “jeg 

tager en køkkenvagt i morgen”), eller aftaler med projektledelsen omkring personens egen 

situation, så stilles der naturligvis krav om overholdelse af disse aftaler. 

På disse vilkår er kontakten mellem brugerne og stedets projektledelse meget “sprød” og kan 

generelt ikke bære forpligtende behandlingskontrakter. Som en bruger udtrykker det i 

interviewet “et lidt for frit sted til at man kan arbejde målrettet med sin situation”, den 

konkrete bruger ser det ud fra sin aktuelle situation, hvor vedkommende er i stoffri 

behandling. 

Kittet der binder brugerne til stedet er stedets accepterende holdning og stedets evne til at vise 

brugerne tillid. Stedets væsentligste tilbud er således den sociale omsorg for målgruppen. Et 

tilbud som angiveligt 83 personer bosiddende i Kolding har benyttet sig af i større eller 

mindre udstrækning i projektets første år. 

“Ingen regel uden undtagelse”- Regnbuen er også et behandlingssted. Regnbuen tilbyder 

således sygepleje i en udstrækning af 3 timer ugentligt.. Sygeplejeklinikken arbejde med at 

afhjælpe eller reducere de fysiske skadevirkninger som et stofmisbrug medfører i form af sår, 

bylder mv. 

Tibudet omfatter skiftning af sårforbindinger, undervisning i sårforbinding, afhjælpning af 

hudproblemer, vejledning i forbindelse med dårlig fysisk almentilstand (kostvaner, vægttab, 

dårlig tandstatus mv.), ledsagelse til behandling i andet regi, mv. Dette tilbud er meget 

benyttet med henved 50 henvendelser til stedets klinik om måneden 10 . 

Det angives af sygeplejersken at tilbuddet har forbygget koldbrand i et par tilfælde, hvor 

konsekvensen ellers ville have været ambutation af lemmer. 

9 “acceptabel social adfærd” beskrives i afsnit 5.3 Brugerindflydelsen 

10 Sygeplejerskens egen registrering opgjort efter de første 3,5 måned, pr.27.7.1997 


19.


5.2.2. At “bage på den mindste gnist af motivation” 

Det er absolut stedets force, at have den daglige relativt langvarige kontakt med 

stofmisbrugerne. Det indebærer blandt andet den mulighed, at det er projektledelsen der er 

ved siden af brugeren, ved morgenbordet, under en udflugt eller under en aktivitet i huset, når 

denne lufter sine spæde ønsker om at ændre på sit liv. Her oplever projektledelsen det som sin 

fornemste opgave at “puste til gløderne” og hjælpe brugeren til at formulere sit 

behandlingsønske. Det er i interviewene udtrykt som “at bage på den mindste gnist af 

motivation”. 

På spørgsmålet om hvorvidt Regnbuen svigter brugerne behandlingsmæssigt set, er det helt 

overvejende svar fra gruppen af brugere, at man ikke føler sig svigtet. Over halvdelen af de 

interviewede brugere giver i interviewene udtryk for at man er bevidst om, at man selv skal 

tage det første skridt, hvis man vil have hjælp til at komme videre i sit liv. Brugerne udtrykker 

samtidigt at man ved at projektledelsen er parate til at hjælpe, når man udtrykker sit ønske. 

Den ene af de to brugere der på tidspunktet for interviewet var i stoffri behandling, giver 

entydigt Regnbuens projektledelse æren for at vedkommende er i behandling. 

Ud af Regnbuens kontakter med 83 stofmisbrugere det første år, er 14 gået i stoffri 

behandling. 11 

Regnbuen har endvidere praktiseret at invitere behandlingsteder på besøg, med det formål at 

motivere brugerne til at gå i behandling. 

På et brugermøde d.1.10.1997, hvor evaluator deltog, foreslog brugerne at man med jævne 

mellemrum inviterer tidligere stofmisbrugere ned til brugermøder, hvor disse kan fortælle om 

deres erfaringer med behandling og livet som “clean”. Disse møder skal ved “eksemplets 

magt” give de aktive stofmisbrugere håbet om at det kan lykkes at kvitte stofmisbruget. 

5.2.3 Regnbuen og behandlingssystemet 

Regnbuen er - isoleret set - ikke et behandlingstilbud. Dog har Regnbuen en vigtig rolle i 

relation til at motivere stofmisbrugeren til behandling. Regnbuens vilkår for at løse opgaven: 

“at hjælpe stofmisbrugere i behandling” kan beskrives ved det samarbejde Regnbuen har 

formået at etablere til det offentlige behandlingssystem i løbet af sit 1.år som forsøgsprojekt. 

I sine bestræbelser på at hjælpe stofmisbrugeren i behandling, er Regnbuen afhængig af de 

muligheder som Vejle Amt har etableret i VASU centralt i Vejle og lokalt i 

Narkorådgivningen i Kolding. 

Med BL´s nye regler, der trådte i kraft pr.1.1.1996, er det amtet der har ansvaret for Metadonbehandling 

og stoffri/socialpædagogisk behandling i ambulant og døgnregi. Det er således 

VASU der i samarbejde med den respektive kommune (her Kolding Kommune) lægger 

behandlingsplanen for den enkelte stofmisbruger. 

I Regnbuens samarbejde med VASU er 14 brugere kommet i stoffri behandling det første år. 

Det er ikke muligt at vurdere om det er få eller mange, der kan med undersøgelsen ikke 

etableres et sammenligningsgrundlag. 

Klientsammenfaldet mellem Regnbuen og VASU kan yderligere belyses ved at se på gruppen 

af personer i Metadonbehandling. 

11 Se bilag nr.5 Kapitel 9: Regnbuens brugere i perioden 1.10.1996 - 1.10.1997 


20.


Ved en gennemgang af de 83 brugere der har frekventeret Regnbuen det første år angiver 

projektledelsen at 27 personer over 30 år, 21 mænd og 6 kvinder aktuelt er i 

Metadonbehandling hos VASU. 12 

VASU, Narkorådgivningen i Kolding oplyser at de aktuelt har 35 personer over 30 år, 22 

mænd og 13 kvinder i Metadonbehandling. 13 

Det vurderes hermed at være sansynliggjort, at der er et væsentligt klientsammenfald mellem 

Regnbuen og VASU. 

Det samlede klientsammenfald - 14 personer i stoffri behandling og pr. 1.10.1997 27 

personer i Metadonbehandling 14 - tilsiger ud fra en behandlingsmæssig synsvinkel et tæt og til 

tider dagligt samarbejde. 

Det faktiske samarbejde mellem Regnbuen og VASU vurderes og beskrives i afsnit 5.5 

“Regnbuen som samarbejdspartner”. Her vurderes samarbejdet alene med focus på 

Regnbuens rolle i samarbejdet. 

5.2.4 Sidemisbruget og kriminaliteten 

I dette afsnit er focus på Regnbuens forebyggelsesmæssige effekt set i relation til brugernes 

sidemisbrug 15 og kriminalitet. Der er en snæver sammenhæng mellem disse to forhold forstået 

på den måde at sidemisbrug indicerer kriminalitet. Nedgang i sidemisbrug vil alt andet lige 

medføre en nedgang i kriminalitet. 

Spørgsmålet er om Regnbuens omsorgs- og aktiveringstilbud til ældre stofmisbrugere, hvoraf 

en stor gruppe er på Metadon, har en forebyggende effekt set i forhold til brugernes 

sidemisbrug og berigelseskriminalitet? 

• Nedgang i sidemisbruget?? 

Stofmisbrugernes selvrapportering på dette punkt, skal vel tages med en gran salt, men går 

klart i retningen af et mindre sidemisbrug. 

Brugerne oplever stedets tilbud som en konkurrent til livet som stofmisbruger, en af brugerne 

udtrykker det således under et brugermøde: “Jamen, hvis jeg skal deltage i alle de aktiviteter 

vi arrangerer, så har jeg jo slet ikke tid til at være narkoman!”. 

Projektledelsen rapporterer, at de kan iagttage at “stamkunderne” på Regnbuen - gruppen af 

gamle stofmisbrugere på Metadon - kun har et mærkbart sidemisbrug omkring den første i 

hver måned, når pensionen udbetales. Resten af måneden “klarer man sig på Metadonen”! 

VASU rapporterer at de kan registrere færre udtrapninger af Metadon, som følge af 

sidemisbrug. 

• Nedgang i berigelseskriminaliteten?? 

12 

Se statistikbilag nr. 2 Kapitel 9: Regnbuens brugere der pr. 1.10.1997 opgives at være i Metadonbehandling. 

13 

Se statistikbilag nr. 4 Kapitel 9: VASU´s klienter i Metadonbehandling i Kolding-afdelingen, perioden 

1.10.1996 - 1.10.1997 

14 

Der er ikke noget personsammenfald i mellem gruppen i Metadonbehandling og gruppen i stoffri behandling. 

15 

Sidemisbrug: Det forbrug af opiater som stofmisbrugeren har sideløbende med at være i Metadonbehandling. 


21.


Stofmisbrugerne udtaler i interviewene at de i “det gode naboskabs navn” har fredet området 

omkring Regnbuen. Denne fredning registrerer CITY-foreningens formand Jørgen Petersen 

helt klart og lokaliserer den til “syd for åen”, hvor hans egen forretning ligger. I dette område 

er berigelseskriminaliteten angiveligt faldet. Projektledelsen rapporterer endvidere, at de har 

fået henvendelser fra navngivne forretninger “nord for åen”, som også tilkendegiver deres 

tilfredshed med Regnbuens tilstedeværelse set i relation til kriminalitet. 

Kriminalpolitiet i Kolding har 1. halvår 1997 oplevet et fald på 14% i straffelovsanmeldelser 

for Kolding kommune, sammenlignet med samme periode 1996. Det er særligt Indbrud, tyveri 

og brugstyveri der markerer faldet. 16 

Kriminalinspektør Iver Pedersen er betænkelig ved at tolke faldet som et resulat af Regnbuens 

eksistens, men vil gerne citeres for: “De gamle stofmisbrugere, dem på Metadon, dem ser vi 

ikke længere hos kriminalpolitiet, de går ned på Regnbuen i stedet for”. 

Kriminalforsorgen, ved afdelingsleder Jørgen Jacobsen udtrykker det således: “Vi mærker et 

fald i tilbagefaldskriminaliteten for den hårdt belastede gruppe”. Kriminalforsorgen har 

angiveligt gennemsnitligt 5-6 personer fra den omtalte “restgruppe” i tilsyn og oplever at 

gruppen stort set klarer sig fri af tilbagefald efter at Regnbuen har åbnet sit tilbud. 

Kriminalforsorgen tilføjer at dette også kan have betydningen for rekrutteringen af nye 

stofmisbrugere, da det traditionelt er i den omtalte restgruppe, at vi finder de “småpushere” 

der trækker nye unge ind i misbruget. 

Endelig er der 2 af de adspurgte brugere der med nogen stolthed rapporterer, at de ikke har 

holdt sig fri af fængselsvæsnet så længe som i den periode de er kommet på Regnbuen. 

Ligesom en 3. hævder det forhold, at domstolenes afgørelse i vedkommendes sidste straffesag 

faldt meget fordelagtigt ud. Brugeren begrunder denne “stilændring i domspraksis” ved at 

dommeren havde henvist til tilknytningen til Regnbuen, som en formildende omstændighed. 

Samlet omkring hvorvidt brugergruppens sidemisbrug og berigelseskriminalitet er faldende 

vurderer evaluator, at det er tilfældet for den ældre gruppe af “Metadonister”. Der er med 

undersøgelsen ikke belæg for at udtrykke nogen størrelsesorden for nedgangens omfang. 

Man kunne interessere sig for om det er Metadonens medicinske virkning eller Regnbuens 

omsorgs- og aktivitetstilbud der gør udslaget. Men det er en uinteressant diskussion al den 

stund at Regnbuen tilbud synes at hænge hensigtsmæssigt sammen med Metadonbehandlingen 

i VASU-regi. 

Man kan vel sige: ”Hvad Metadonen kan for at skabe nogen ro omkring den enkeltes 

sidemisbrug, kan Regnbuen supplere med den omsorg og de aktiviteter som brugerne selv 

vurderer er i “konkurrence med misbruget””. 

Endestationen eller stedet hvor alt begynder! 

Diskussionen i afsnit 5.2 er: 

Fastholder Regnbuen stofmisbrugere i misbruget og svigtes stofmisbrugeren 

behandlingsmæssigt set, eller er Regnbuen det kontaktsted, hvor man for en tid kan få ro til at 

vurdere sin situation og på den baggrund få hjælp til at komme videre, eventuelt i et 

behandlingstilbud? 

16 Kilde: Anmeldelsesstatistik, 1.halvår 1997, Rigspolitichefen - Informationstjenesten 


22.


Det er evaluators vurdering at Regnbuen lever op til den sidste antagelse, dette bygges på 

følgende forhold belyst ovenstående: 

• Regnbuen har på sit først år formået at etablere kontakt med 83 stofmisbrugere bosiddende 

i Kolding. 

• Regnbuen har etableret et miljø der stiller krav til “den kollektive sociale adfærd i huset” 

• Regnbuen yder sygepleje til en gruppe af personer med et stort behov for dette, et behov 

som angiveligt ellers ikke tilfredsstilles, da gruppen ikke opsøger hjemmesygeplejen. Et 

tilbud som angiveligt “redder lemmer”. 

• Regnbuen er et tilbud til en stor gruppe ældre misbrugere der er i Metadonbehandling i 

VASU-regi - 27 personer pr. 1.10.1997. 

• Regnbuen motiverer stofmisbrugere til at gå i stoffri behandling. 14 personer ud af 83 

personer i perioden 1.10.1996 - 1.10.1997. 

• Det vurderes at den ældre gruppe af Regnbuens brugere, som samtidigt er i 

Metadonbehandling stabiliseres i den forstand, at der er en tendens til nedgang i deres 

sidemisbrug og kriminelle aktiviteter. 


Et gennemgående træk i Regnbuens historie er brugerindflydelsen. 

Da Kolding kommune i 1995 gennemførte projekt “Stofmisbrugeren”´s forundersøgelse, da 

var det i projektets ånd at lytte til stofmisbrugernes ønsker og behov. Således var “skitsen” til 

Regnbuen malet med brugernes pensel. 

Med herværende evaluering er det bl.a. hensigten at vurdere, hvorledes man har formået at 

holde fast i dette element af brugerindflydelse. Derfor skal følgende afsnit focusere på det 

reelle indhold i brugerindflydelsen og brugerindflydelsens betydning for Regnbuens 

dagligdag. Nogle af spørgsmålene er hvem træffer hvilke beslutninger hvornår og hvordan 

følges der op på beslutningerne i praksis? 

Vigtigheden af brugernes initiativ og indflydelse går igen både set i forhold til den enkelte 

bruger og dennes livssituation - den individuelle synsvinkel - og ud fra et samlet 

brugersynspunkt - den kollektivet synsvinkel. Projektledelsen ser sig selv som “re-aktive” i 

forhold til brugerne. Det er ikke projektledelsens initiativ der skal bære dagligdagen, hverken 

for den enkeltes liv eller for det kollektive liv i huset. Det er brugerne der har udspillet. Men 

så snart brugerne “kaster bolden i luften” er det projektledelsens fornemste rolle “at gribe 

bolden og spille den”. 

Disse 2 niveauer - det kollektive og det individuelle - behandles særskilt i det følgende: 

5.3.1 Brugerindflydelse - det kollektive niveau 

Etableringsfasen: 

Historisk set slår brugerindflydelsen for alvor igennem i Regnbuens etableringsfase, hvor 

projektledelsen og brugerne diskuterede sig frem til hvad Regnbuen skulle være for et sted. 


23.


Tidsmæssigt startede den “visionære” udviklingsfase inden man havde huset i Riberdyb. Der 

blev af holdt møder med brugerne, b.l.a. på VASU og på en sommerhustur, hvor man 

drøftede stedets ønskede funktion og aktiviteter. 

Da man pr. oktober 1996 rykker ind i lokalerne i Ribedyb forestår der et meget stort 

restaureringsarbejde, hvor brugerne er med i hele projekteringen og gennemførelsen. Denne 

etableringsfase omtales som en periode præget af meget stort engagement og “pionerånd”. 

Projektledelsen udtrykker dette engagement fra brugernes side på denne måde “Der var 

nogen der troede på brugerne og nu ville de vise, at de godt kunne udrette noget, at de ikke 

bare var en flok lade narkomaner”. 

Det er evaluators iagttagelse at brugerne har formået at omdanne en mildest talt faldefærdig 

ejendom til et meget attraktivt Café-miljø. 

Dagligdagen og husmødet: 

I takt med at stedets væsentligste lokaler stod færdige og dagligdagen meldte sig har man 

institutionaliseret brugerindflydelsen på Regnbuen. Institutionen hedder “husmødet”, som 

afholdes hver fredag. 

Det er projektledelsen og brugerne i fællesskab der sætter dagsordenen og hvert møde følges 

op af et referat der hænges på opslagstavlen, så de brugere der ikke deltog kan orientere sig. 

Det er i øvrigt brugernes oplevelse - evaluators ligeså - at det hyppige husmøde giver et højt 

informationsniveau i huset. 

En ikke atypisk dagsorden for et husmøde kunne se således ud: 

1. Dippedut-arbejde 

2. Vagtplan for køkkenet 

3. Hovedrengøring 

4. Tilmelding til Landskampen 

5. Nyt fra bestyrelsen 

6. Besøg fra pædagogseminariet 

7. Besøg af andre end stofmisbrugere 

8. “Hvordan er det vi taler til hinanden?” 

9. “Regnbuen er ikke et gemmested!” 

Punkterne 1-4 - fællesaktiviteter/ansvarsplacering 

Her er der tale om en række aktiviteter der skal diskuteres. Aktivitetens art/omfang skal 

præciseres og ansvaret for aktivitetens gennemførelse skal placeres så alle ved hvad 

aktiviteten går ud på og hvem der tager sig af hvad. 

Aktiviteterne er som udgangspunkt udsprunget af brugernes ideer og ønsker. 

Punkterne 5-6 - orienteringspunkter 

Her er der tale om projektledelelsens orientering til brugerne om forhold der berører dem. 

Eksempelvis er det vigtigt at brugerne er orienterede omkring besøg i huset, således at den 

enkelte har muligheden for at komme eller omvendt for at blive væk. 

Punkterne 7-9 - “Husets sociale liv - brugernes sociale adfærd” 

Omhandler spørgsmål der relaterer sig til brugernes “sociale relationer og adfærd” 

“Besøg af andre end stofmisbrugere?” er en diskussionen om hvorvidt andre end målgruppen 

må besøge stedet. Nogle af vinklerne på denne diskussion er: 

• “Det må de gerne, men de er gæster og har ingen indflydelse på vore husmøder” 


24.


• “Selv om vi ikke føler os velkomne i Folkekøkkenet, så må de gerne komme hernede” 

• “Ja, selvfølgelig er venner og familie velkomne hernede” 

• “Men vi er vist ikke særligt imødekommende, når så gæsterne er her” 

“Hvordan er det vi taler til hinanden?”er en diskussion om hvordan “Gadens sprog” og ikke 

mindst “tørfixeriet” 17 holdes ud af huset. Brugerne ønsker selv at holde justits omkring den 

lidt rå tone der af og til præger stemningen. Ligesom “tørfixeriet” er en meget stærk 

provokation for de stofmisbrugere der ønsker at holde sig på afstand af stofferne. 

“Regnbuen er ikke et gemmested!”er diskussionen omkring, hvor en af grænserne går 

omkring stedets status som fristed. Der går f.eks. en klar grænse, hvor projektledelsen har 

kendskab til at en bruger er eftersøgt af politiet. 

De 3 nævnte eksempler er blot et udpluk af diskussioner, man kan læse ud af 

husmødereferaterne. Der er det fælles ved disse diskussioner, at de alle forholder sig til 

brugernes kollektive sociale adfærd i relation til hinanden og i relation til omgivelserne. 

På baggrund af interviewene med brugerne, projektledelsen og evaluators egne iagttagelser 

vurderes husmødet at fungere som stedets “Familieråd”. 

Her diskuteres, provokeres, skændes, grines, råbes, enes og skilles parterne. 

Her påvirkes det kollektive miljø. 

Her diskuteres etik og moral. Her grundlægges husets moralkodeks for “acceptabel social 

adfærd”. 

Her aftales husets regler: 

• Ikke stjæle 

• Ikke handle stoffer eller bringe stoffer ind i huset 

• Ikke “tørfixe” 

• Tal pænt til hinanden 

• Ikke “bordbaske” 18 

Projektledelsens rolle i denne sammenhæng er at være procesledere og opsamlere og til tider 

de der provokerer diskussionen (f.eks.: “Hvad skal vi stille op med at det kun er en fast kerne 

af brugere der virkelig tager fat når der skal arbejdes, hvor der er en stor gruppe der bare 

sumper - skal vi dele huset op i to afdelinger”? ). Endelig skal projektledelsen sikre at det 

aftales hvorledes man skal forholde sig og ikke mindst hvem der skal forholde sig, hvis en 

kollektivt aftalt regel brydes. 

Her er udgangspunktet entydigt, hvad enten det er brugerne eller projektledelsen der spørges, 

at det er et kollektivt ansvar eksempelvis at sende “bordbaskeren” hjem for den dag. 

Husmødet - en pædagogisk metode 

Samlet kan man sige, at husmødet er en klar og hensigtsmæssig pædagogisk metode, når 

det drejer sig om at arbejde med den sociale adfærd og påvirke en gruppe der ikke er 

behandlingsmæssigt eller på anden “kontraktlig” måde er bundet til stedet. 

17 Tørfixeri: Et udtryk der dækker over det forhold at diskutere stoffer, deres virkning og handel med stoffer 

18 Bordbasker: Et udtryk for en person der er så skæv af stoffer at han/hun falder i søvn ved bordet 


25.


Det er i øvrigt brugernes næsten entydige svar at brugerindflydelsen er nøglen til deres 

oplevelse af at stedet er “deres sted”. Flere angiver endvidere, at de ikke kan mindes at de før 

er blevet taget alvorlige i den udstrækning de bliver på Regnbuen. At blive taget med på råd 

og oplevelsen af at ens egen mening har betydning for livet på Regnbuen er noget nyt. 

Brugerindflydelsen på det kollektive niveau opleves af enkelte brugere som et svært ansvar at 

løfte, men omvendt et vigtigt ansvar at løfte. 

Det udtrykkes noget i retningen af “I går - og i mange år forud - levede vi efter jungleloven, 

hvor enhver var sig selv nok - i dag prøver vi at øve os i demokrati, hvor alle har noget at 

skulle have sagt og vi skal blive enige”. 

Flere angiver at den gensidige mistillid - opbygget igennem mange år - er svær at komme af 

med og er i realiteten den værste trussel for demokratiet i huset. 

I relation til opbygningen af en stemning præget af tillid er projektledelsens rolle væsentlig. 

Projektledelsen er på “godt og ondt” rollemodeller for brugerne. Det er udbredt brugernes 

opfattelse at projektledelsen er meget tillidsfuld og at de er “ligetil” personer som man kan 

stole på. Så projektledelsen vurderes - af evaluator - at være idelle rollemodeller for 

opbygningen og vedligeholdelsen af den gensidige tillid i huset. 

Husmødet og opfølgning på fælles beslutninger: 

Husmødet træffer mange beslutninger. Der er som sagt to hovedkategorier af beslutninger: 

1. Fællesaktiviteter: 

Hvilke aktiviteter skal vi etablere og hvem gør hvad? 

1. Acceptabel social adfærd: 

Hvilken adfærd er acceptabel i denne og hin situation og hvad hvis vi 

overtræder beslutningen? 

Når det drejer sig om at holde fast i fælles beslutninger om f.eks. ikke at stjæle/ikke at være 

for skæv eller lignende, så er det evaluators indtryk at man følger op i de situationer der 

opstår. Princippet er så vidt muligt at reagere i situationen. Det er et fælles ansvar - brugere 

og projektledelse - at påtale og eventuelt sanktionere overtrædelser af kodeks for “acceptabel 

social adfærd”. 

Det er et konfliktfyldt område at følge op på og give sanktioner i. Projektledelsen fungerer 

som “bagstoppere” i situationerne og er også dem der vurderer og præsenterer en eventuel 

sanktion. Sanktioner kan typisk være at blive sendt hjem eller få en kortvarig karantæne. 

Husmødet sikrer at man mindst en gang om ugen får fulgt kollektivt op på situationer der har 

anfægtet de fælles aftaler om “acceptabel social adfærd”. 

Det er evaluators vurdering at det ikke er muligt at nå til et punkt, hvor alt fungerer perfekt. 

Det vil til stadighed “gå op og ned”, hvorfor husmødets diskussioner omkring “acceptabel 

social adfærd” så at sige er et fast punkt på dagsordenen. 

Nå det drejer sig om opfølgning på beslutninger om fælles aktiviteter, så er det 

projektledelsens entydige opfattelse at initiativet skal forblive hos brugeren. 

Det er samtidigt en erfaring at det er afgørende for en aktivitets realisering at projektledelsen 

er “ved siden af” hele tiden. Ellers går projektet - aktiviteten - i stå. 


26.


Det er aktuelt et ressourcemæssigt problem for projektledelsen at kunne nå “at være ved siden 

af” samtlige af de aktiviteter som brugerne ønsker etableret. 

Projektledelsen angiver et stigende behov for aktiviteter, som porcelænsmaling, lokalhistorisk 

studiekreds, dippedut-arbejde o.s.v. At behovet for aktiviteter stiger nu efter sommerferien 

skal dels ses i lyset af at istandsættelsen af husets nærmest er fuldbyrdet og dels i lyset af den 

forestående vinters “mange lange mørke aftner”. 

Sideløbende med et pres på aktiviteterne oplever projektledelsen at de i høj grad er blevet en 

del af brugernes netværk. Dette betyder at dagligdagen for projektledelsen angiveligt er fyldt 

med de individuelle og akutte henvendelser fra brugerne. Eksempelvis: “Ea har du ikke lige 

tid til at se på den måde de har beregnet min pension i denne måned, hvorfor får jeg ikke 

længere mit medicin- og varmetilskud?”. 

Ressourceproblemet, som beskrevet her ovenfor, giver enkelte brugere oplevelsen af at “de 

fælles beslutninger smuldrer mellem hænderne på os”. 

Grænser for brugerindflydelsen: 

Brugerindflydelsen har sine begrænsninger der går ved: 

• Økonomi 

• Projektledelsens arbejdsforhold 

• Deltagelse i Regnbuens bestyrelsesarbejde 

Brugerne har ikke indflydelse på hvorledes Regnbuens budget forvaltes. Det er ene og alene 

projektledelsens ansvar. Brugerne har dog deres andel i hvilke indkøb der foretages f.eks. 

madindkøb, materialer til diverse aktiviteter, maling til væggene etc. Et langt stykke hen ad 

vejen er det også brugerne der “har pungen med i byen” og køber ind. 

Brugerne har ikke indflydelse på projektledelsens arbejdsmæsige forhold. F.eks. valg af 

metoder i arbejdet, ferieafholdelse, afspadsering mv. 

Jvf. interview med projektledelsen fremgår det at brugerne ikke er direkte repræsenteret i 

bestyrelsen, ud fra et hensyn til brugerne. 

Af Regnbuens bestyrelsesvedtægter fremgår det imidlertid at “et medlem udpeges af og 

blandt brugerne af institutionen”. 

Dette forhold bør udredes. Evaluator er imidlertid enig i at der er et hensyn at tage til 

brugerne i den forbindelse. Deltagelse i styregruppemøder er en uvant situation for personer 

der ikke kender spillereglerne i det offentlige administrative og politiske arbejde. Man kunne 

forestille sig andre former, hvorunder bestyrelsen hører brugerne i anliggender der er vigtige 

for deres dagligdag. 

5.3.2 Brugerindflydelse - det individuelle niveau 

Det er projektledelsens klare holdning at brugerne har det fulde ansvar for deres eget liv. 

En enkelt bruger oplever det på denne måde “Her er ingen løftet pædagogisk pegefinger”. 

Brugerne udtrykker generelt, at de ved, at hvis de vil have hjælp omkring deres egen 

situation, så skal de selv tage initiativet. 


27.


Det er projektledelsens erfaring efter det første år at brugerne i vid udstrækning bruger 

tilbuddet om individuel hjælp i stort og småt, eksempelvis: 

• bisidder i relation til en offentlig myndighed 

• besøg under afsoning i fængsel eller indlæggelse på sygehus 

• at drøfte brugerens næste møde med socialforvaltningen eller anden offentlig myndighed 

• at snakke om de rettigheder man har hvis man antastes af en butiksvagt 

• at drøfte et ønske om at gå i behandling 

• at få opmærksomhed og omsorg 

• etc. 

Listen er u-udtømmelig! 

Projektledelsen bliver opmærksom på den enkeltes ønsker og behov igennem den daglige 

kontakt til brugerne. Projektledelsen benytter udtrykket at “have et øre på hvert bord”. Dette 

dækker over den aktivitet at sørge for at få hilst på hver enkelt der kommer i huset i løbet af 

dagen og lige får spurgt til hvordan vedkommende har det. F.eks. starter dagen med at 

projektledelsen under morgenmaden prøver at nå rundt til alle borde. Det giver muligheden 

for lige at følge op i forhold til hver enkelt og samtidigt få en “stemningsrapport”. Det er i 

øvrigt under denne morgenrundering der checkes op på de praktiske aftaler f.eks. omkring 

køkkenvagten og andre aktiviteter. 

Det er i de individuelle aftaler med hver enkelt at projektledelsen har muligheden for at 

etablere et tillidsforhold der kan bære kravstillelse. Eksempelvis prøver projektledelsen at 

holde en person fast i sit ønske om at gå i behandling, hvis denne igennem den senere tid har 

drøftet ønsket med projektledelsen op til flere gange. Her oplever projektledelsen at have 

indgået en nærmest kontraktlig kontakt, som ikke får lov at smuldre alene ved at brugeren 

“glemmer sine intentioner” - projektledelsen holder fast. 

Det er projektledelsens vurdering at de individuelle kontakter og dermed ofte det akutte, 

fylder meget i arbejdet og kolliderer ressourcemæssigt med behovet for at projektledelsen 

også “er ved siden af” på de kollektive aktiviteter. Projektledelsen udtrykker det at være et 

tilbud til den enkelte på denne måde:“Man må sige at vi har nået målet, at være et netværk 

for brugerne”. 

Brugerindflydelsen på Regnbuen: 

Det har været formålet i afsnit 5.3 at beskrive og vurdere brugerindflydelsen, hvilket vil sige 

brugernes og projektledelsens placering i kollektive og individuelle beslutningsprocesser, 

samt evnen til at følge op på beslutninger. 

Det kollektive niveau: 

Det er evaluators vurdering at brugerne har en reel indflydelse på spørgsmål vedrørende: 

• Fællesaktiviteter, vedr. husets fysiske rammer og husets daglige drift 

• Husets sociale liv og kodeks for “acceptabel social adfærd” 


28.


Det er ligeledes evaluators opfattelse at der følges op på de kollektive beslutninger, men at det 

kan være svært - med de eksisterende personaleressourcer - at følge op og holde sammen på 

det aktivitetsniveau, som brugerne efterspørger. 

Det er evaluators klare opfattelse at husmødet udover at tjene til information er et vigtigt og 

hensigtsmæssigt pædagogisk redskab når det drejer sig om at arbejde med den sociale adfærd 

og påvirke en gruppe der ikke er behandlingsmæssigt eller på anden “kontraktlig” måde er 

bundet til stedet. 

Grænserne for brugernes indflydelse går ved spørgsmål omkring forvaltning af projektets 

budget, personalets arbejdsmæssig forhold og deltagelse i bestyrelsesarbejdet. 

Det individuelle niveau: 

På linje med det brugernes involvering i beslutninger og opfølgning på beslutninger på det 

kollektive niveau, gælder det også her at initiativet til at rejse et spørgsmål ligger hos 

brugerne. 

Det er evaluators vurdering at brugerne kender spillereglerne og i høj grad benytter sig af at 

involvere personalet i deres private sociale og misbrugsmæssige problemer. 

Det er også evaluators vurdering at de individuelle kontakter til personalet fylder meget i 

dagligdagen og i nogen udstrækning kolliderer ressourcemæssigt med behovet for at 

personalet også er “ved siden af” på de kollektive aktiviteter. 

Endelig er det evaluators vurdering at personalet opfatter brugernes private henvendelser som 

gensidigt bindende, hvorfor man gør et stort arbejde ud af at følge op. 

Også på det individuelle niveau har brugerne således reel indflydelse på deres egen situation . 


Det gode samarbejde i herværende rapports forstand er evnen til at skabe klarhed over 

opgavedeling og koordinering af de samarbejdende parters indsats. 

Regnbuen som samarbejdspartner vurderes alene i forhold til det eksterne samarbejde. 

5.4.1 Det eksterne samarbejde 

Det er et projekts natur at blive til i et spændingsfelt mellem mange forskellige interessenters 

forskellige syn og interesser i forhold til projektets målgruppe og projektets opgaveløsning. 

Når projektet som her henvender sig til en relativt homogen målgruppe - ældre stofmisbrugere 

i Kolding - så er gruppen af interessenter ligeledes relativt nem at indkredse. Det drejer sig alt 

andet lige om det offentlige og private/frivillige hjælpetilbud i form af behandlingsinstitutioner, 

væresteder, socialforvaltningen, sygehuset, privat praktiserende læger osv., samt politiet, 

retsvæsnet, kriminalforsorgen og en række private forsvarsadvokater. Endelig drejer det sig 

om brugernes venner og pårørende samt projektets fysiske naboer. 


29.


I et projektets korte levetid 19 er det afgørende for overlevelsen efter projektperioden, at det har 

formået at forholde sig hensigtsmæssigt til projektets øvrige interessenter og i bedste fald har 

etableret et aftalt formelt eller uformelt samarbejde, så alle er klare på roller og opgaver. 

Regnbuen er som forsøgsprojekt endvidere etableret “udenpå” det øvrige offentlige 

behandlingssystem og meget tæt på brugerne og deres miljø. Projektet er placeret på 

“gadeplan”. Denne placering er et valg, som indebærer et strukturelt vilkår, nemlig at 

projektet så at sige er “udenfor”, hvilket er en særlig udfordring for evnen til at samarbejde. 

Spørgsmålet er nu, hvordan har Regnbuen formået at placere sig i dette spændingsfelt? 

Projekt Regnbuen er etableret som en selvejende institution 20 , som er konstitueret med en 

bestyrelse b.l.a. bestående af repræsentation fra det private/frivillige område, Kolding 

kommune og VASU. I øvrigt indtager CITY-foreningen en plads som observatør i 

bestyrelsen. Som en af sine opgaver sikrer bestyrelsen den overordnede afklaring af 

opgavedelingen og koordineringen mellem CITY-foreningen, det frivillige område, 

kommunen og VASU. 

Projektledelsen oplever det som sin opgave at være den udfarende kraft i forhold til 

etableringen af de daglige samarbejdslinjer til de nævnte interessenter. Man giver udtryk for 

stor imødekommenhed de steder man har henvendt sig for at introducere projektet og dets 

arbejde. 

Endvidere har projektet jævnligt besøg udefra af uddannelsesinstitutioner, andre 

projektmagere, loger, pårørende og andre der er interesserede i projektet 21 . 

I herværende undersøgelse er der gennemført interviews med et udvalg af eksterne 

samarbejdspartnere kriminalpolitiet, kriminalforsorgen, socialforvaltningen, VASU og CITYforeningen. 

De enkelte interviewede samarbejdspartnere har haft lejlighed til at karakterisere samarbejdet 

med Regnbuen. 

Alle giver udtryk for at være blevet godt introduceret til Regnbuens tilbud, men efterlyser en 

opfølgning med jævne mellemrum, således at man kan følge lidt med. Kun 

socialforvaltningen oplever sig godt løbende orienteret om projektet og henviser til et 

Nyhedsbrev som Regnbuen har udsendt med 3 måneders mellemrum til netop 

socialforvaltningen. 

Specielt socialforvaltningen og kriminalforsorgen har oplevet Regnbuen som en hjælp i det 

daglige arbejde. 

19 Projektformen afgrænser en forsøgsaktivitet bl.a. på tidsfaktoren. Et projekts tidsperiode svarer ofte til den 

periode for hvilken der er ydet økonomisk støtte til projektet, hvilket også gælder for Regnbuen. 

20 I henhold til Bistandslovens § 68b, stk.4 

21 Der er registreret 600 gæstebesøg i projektets første år. 


30.


Begge steder angives det, at man ikke i eget regi har haft muligheder og ressourcer til at yde 

målgruppen et nødvendigt omsorgs- og aktivitetstilbud, hvorfor Regnbuens tilbud er 

kærkomment. 

Man tilføjer at “presset” på sagsbehandlingen i øvrigt er lettet, forstået på den måde at 

“toppen af klienternes aggressive adfærd er aftaget”. Der gives således udtryk for, at det at 

projektledelsen drøfter “sagen” igennem med brugeren, inden vedkommende går til 

kriminalforsorgen eller socialforvaltningen, bevirker et mere glidende samarbejde med 

brugeren. Socialforvaltningen registrerer i øvrigt et fald i antal henvendelser vedrørende 

“overlevelseshjælp” og man angiver Regnbuens madordning som årsag. 

Alle samarbejdspartnere er enige i det hensigtsmæssige i Regnbuens tilbud om aktivering og 

social omsorg og tilføjer i samme åndedrag, at det er meget nemmere end tidligere at etablere 

kontakt til brugerne, da man blot kan henvende sig direkte til brugeren når vedkommende er 

på Regnbuen. 

Kriminalpolitiet har dog i en enkelt situation oplevet sig “afvist” ved en henvendelse 

vedrørende en bruger på Regnbuen, men dette forhold er drøftet igennem med de implicerede 

parter. Kriminalpolitiet udtrykker i øvrigt stor tilfredshed med Regnbuens eksistens, men slår 

fast at kriminalpolitiets og Regnbuens indsats skal forblive skarpt adskilte. 

5.4.2 Samarbejdsknaster: 

I relation til samarbejdet mellem Regnbuen og to af de berørte parter har samarbejdet 

indebåret nogle startvanskeligheder. 

Der tales her om samarbejdet med CITY-foreningen og samarbejdet med VASU. 

Samarbejdet med CITY-foreningen: 

Da det i løbet af september 1996 blev klart at Regnbuen skulle huses i ejendommen på 

Riberdyb 10, samledes der sig en protestgruppe mod etableringen af Regnbuen. 

Protestgruppen udgjordes af forretningsdrivende i Søndergade. De udbad sig et møde med 

projektet, hvorfor der d.25.9.1996 blev afholdt et informationsmøde med deltagelse af 

socialudvalgsformanden, vicesocialdirektøren, socialforvaltningens udviklingskonsulent og 

Regnbuens projektledelse. 

Det var protestgruppens opfattelse, at de på mødet havde mulighed for at gøre indsigelser 

mod projektet, men beslutningen om stedets etablering på adressen Riberdyb 10 var truffet. 

Mødet kom i stedet til at handle om “Hvorledes kan vi fra projektet give jer sikkerhed for at 

jeres værste fantasier om narkomanerns “hærgen” i Østergade ikke går i opfyldelse”. Et 

konkret resultat af mødet var at CITY-foreningen fik observatørstatus i Regnbuens bestyrelse. 

Efter dette “brandslukningsmøde” har samarbejdet - eller rettere naboskabet - udviklet sig 

yderst hensigtsmæssigt. Flere af CITY-foreningens medlemmer - særligt syd for åen - 

udtrykker angiveligt tilfredshed med stedets eksistens, da det medfører færre tyverier fra 

forretningerne. 

Der har udviklet sig et konkret samarbejde mellem en af gadens forretningsdrivende og 

Regnbuen, som udfører “dippedut-arbejde” 22 for den pågældende forretning. 

Samarbejdet med VASU 

22 

Dippedutarbejdet drejer sig om at Regnbuens brugere udfører pakkearbejde og foretager på denne måde en 

opsparing til en kollektiv ferie for brugerne 


31.


Stort set alle interviewede med undtagelse af kriminalpolitiet og Cityforeningen er 

opmærksomme på at samarbejdet mellem VASU´s Narkorådgivning og Regnbuen halter. 

Et forhold der således omtales og beklages “hele vejen rundt” kræver naturligvis 

opmærksomhed i herværende rapport. 

Rapporten forholder sig alene til hvorledes de direkte involverede udtrykker sig om 

Regnbuens samarbejde med VASU, nemlig brugerne, VASU og Regnbuen. 

• Brugerne: 

De situationer, hvor samarbejdsproblemerne manifesterer sig er i Regnbuens 

diskussion med VASU om “det rigtige behandlingstilbud til stofmisbrugere”. 

Der beskrives i brugerinterviewene eksempler hvor brugeren har udtrykt sit behov 

for at gå i behandling og hvor Regnbuens projektledelse sammen med brugeren har 

brugt nogen tid på at afklare situationen. Herefter har brugeren, med projektledelsen 

som bisidder, henvendt sig på VASU´s narkorådgivning. 

I sådanne fællesmøder opleves projektledelsen at være en stor støtte i at formulere og 

fastholde den enkeltes ønske - man føler sig forstået af projektledelsen. Omvendt har 

brugerne også registreret at VASU´s medarbejdere har følt sig “trådte over tæerne” 

fordi projektleder Morten Thestrup er blevet vred i situationen og har lagt megen 

kraft i sin argumentation. 

Disse situationer forstår brugerne på den ene side som en støtte “Jeg bliver forstået 

og nogle støtter mig i mine synspunkter”, men ser det også, på den anden side, som 

en udfordring af et anstrengt samarbejdet med VASU. 

Enkelte brugere ser sig direkte i klemme i dette spændingsfelt! 

• VASU: 

Interviewet med VASU´s medarbejdere fastslår at man ikke oplever, at der er 

klarhed omkring ansvars- og opgaveplaceringen i samarbejdet mellem VASU og 

Regnbuen. 

Man oplever endvidere at det besværede samarbejde har noget at gøre med en 

forskellig opfattelse af begrebet livskvalitet. Altså en holdningsmæssig barriere. 

Man udtrykker det som en gensidigt manglende respekt: “Vi har mærket vrede og 

frustrationer dernede fra, og vi har oplevet at de er trådt ind over vore grænser, og 

vi har vel selv gjort det samme. Dette har samlet udviklet en manglende gensidig 

respekt”. 

Set med VASU´s øjne er samarbejdssituationen ikke fastlåst. Som en vision for den 

fælles fremtid ser VASU således Regnbuen som en vigtig part i motivationsarbejdet 

omkring stofmisbrugerne. 

• Regnbuen: 

Regnbuens projektledelse og sygeplejerske betragter samarbejdet med VASU, som 

det forhold man er mindst stolte ved i projektet. 

Det er oplevelsen på Regnbuen at man i kraft af den relativt megen tid sammen med 

brugerne har en god fornemmelse for hver enkelt. Dette forhold betragter man som 

vigtigt i relation til at drøfte behandling med VASU. Det har så i de konkrete 

samarbejdssager - hvor man har været med brugeren på VASU som bisidder - været 


32.


en frustration at man ikke har oplevet sig hørt for sine synspunkter. Et af 

synspunkterne har været, hvor vidt VASU havde det rette tilbud til stofmisbrugeren. 

Morten Thestrup udtrykker det selv således: “Jamen vores skamplet er absolut det 

dårlige samarbejde med VASU. Jeg har nok været lidt aggressiv i mine udmeldinger 

til VASU og jeg har nok også trådt ud over min kompetence. Da jeg kunne se at det 

havde konsekvenser for brugerne trak vi os som bisiddere”. Man er dog opmærksom 

på, at det at trække sig fra konflikten ikke løser problemet, men nærmere fastlåser 

situationen. Regnbuen ved sig afhængig af den hjælp som VASU kan tilbyde og har 

intentioner om at tage initiativ til en fælles møderække, hvor der skal drøftes opgave- 

og ansvarsplacering i forholdet mellem VASU og Regnbuen. 

Det er Regnbuens vision for det fremtidige samarbejde at kunne have en meget aktiv 

rolle i forhold til motivationsarbejdet. 

Regnbuen som samarbejdspartner: 

Det er hensigten med afsnit 5.4 at vurdere Regnbuens evne til at skabe klarhed omkring 

samarbejdslinjerne i forhold til øvrige interessenter i Kolding. 

Det er evaluators vurdering at Regnbuen er god til at tage samarbejdsinitiativer. Det har drejet 

sig om at introducere Regnbuens tilbud til relevante samarbejdspartnere. 

Der er hos de interviewede samarbejdspartnere en altovervejende oplevelse af klarhed over 

Regnbuens placering i arbejdet med stofmisbrugere og man oplever Regnbuen som et 

væsentligt supplement til det samlede tilbud til ældre stofmisbrugere i Kolding. 

Regnbuen har måske svigtet når det drejer sig om at holde samarbejdet “varmt” igennem 

løbende information omkring Regnbuens arbejde. 

Endelig er det evaluators vurdering at samarbejdsforholdet mellem Regnbuen og VASU må 

siges at være uhensigtsmæssigt alene set ud fra et bruger-synspunkt. Der er tale om en så 

udstrakt grad af fælles klientel og to sæt opgaveløsninger (motivationsarbejdet og 

behandlingsopgaven) der er meget snævert forbundet og gensidigt afhængige. Det er 

evaluators vurdering at behandlingssucces for den enkelte stofmisbruger afhænger af 

hvorledes Regnbuen og VASU spiller sammen. Der er brug for en afklaring af opgave- og 

ansvarsfordelingen, samt den daglige koordinering af indsatsen. I et sådant “samspilsprojekt” 

mellem Regnbuen og VASU kan man ønske at det formås, udover at etablere klare 

samarbejdslinjer, at skabe en gensidig forståelse og respekt for hinandens arbejde. 

Imidlertid er der et forhold der ikke ændres ved et “samspilsprojekt” og det er at Regnbuen er 

placeret “udenpå” det offentlige behandlingssystem, tæt på brugerne og deres miljø. 

Sådan har styregruppen valgt det og det er evaluators vurdering at man har set rigtigt med 

denne placering. Placeringen indebærer dog et strukturelt vilkår, som ikke alene projektet skal 

lære at leve med og forholde sig til. Det skal omgivelserne også! 

At være placeret “udenpå” systemet i nærhed til brugerne indebærer at medarbejderne på 

Regnbuen til stadighed vil være de der i tid og tillid er tættest på brugerne og når man har 

valgt dette, så må man også leve med at medarbejderne får rollen som brugernes talerør og i 

mange sammenhænge bliver den “eksterne kritiker”. 


33.


Evaluator er opmærksom på at der arbejdes med etableringen af en inspirations- og 

samarbejdsgruppe bestående af ledere og praktikere, repræsenterende projektets vigtigste 

offentlige og private samarbejdspartnere. 

Gruppen vil naturligvis have et hvis sammenfald med Regnbuens bestyrelse, men opgaven er 

en anden og vurderes hensigtsmæssig. Dels ud fra den betragtning at enkelte 

samarbejdspartnere efterlyser information fra Regnbuen og dels fordi der er brug for at pleje 

den mere uformelle ideudveksling og gensidige forståelse og rollefordeling omkring “den 

fælles opgave i arbejdet med stofmisbrugere i Kolding”. 

Initiativer der kan støtte klarhed over de lokale samarbejdsrelationer, for derved at sikre 

brugerne det bedste tilbud og for at sikre en optimal udnyttelse af de eksisterende ressourcer 

på rusmiddelområdet 23 nyder i øvrigt stor opmærksomhed i Vejle Amts Sundhedsplan for 

1998-2001 24 . 


I dette afsnit er det hensigten at give et signalement af Regnbuens kultur på godt og mindre 

godt. 

Vinklerne på dette signalement er: 

• At blive accepteret som social kultur 

• Regnbuens adelsmærker og skampletter 

• Stemningen og ånden i huset 

5.5.1 At opleve sig som en accepteret social kultur kræver accept indefra og udefra! 

Det er først og fremmest vigtigt at beskrive hvad etableringen af Regnbuen har betydet for 

målgruppen. 

Brugerne oplever at de har fået et sted som er deres og hvor de hører til. De oplever sig - mere 

end nogensinde før - accepteret som gruppe, som en social kultur. 

De oplever på den ene side at samfundet har udstrakt en hjælpende og accepterende hånd ved 

at etablere Regnbuen - og - på den anden side udtrykker nogle brugere at de først med 

Regnbuen er begyndt at betragte sig som en social kultur med nogen grad af samhørighed. 

Følgende udtalelser fra brugerinterviewene understøtter dette: 

• “Det bedste ved stedet er at det eksisterer - det er et sted for os - narkomanerne”. 

• “Jeg vil sige det på den måde. Før havde vi kun et rent “forretningsmæssigt”og 

konkurrencepræget forhold til hinanden der handlede om stofferne. Nu oplever jeg at vi for 

første gang begynder at lære hinanden at kende”. 

• “Det er en fantastisk oplevelse, at jeg kan komme et sted, hvor det er OK at være 

stofmisbruger og stadigvæk blive regnet for noget, i alle andre sammenhænge føler jeg mig 

som en spedalsk”. 

• “For mig har det betydet at jeg har kunnet bryde min isolation omkring mit stofmisbrug, 

hernede har de andre det jo ligesom mig”. 

23 I sundhedsplanen for Vejle Amt er udgangspunktet samarbejdslinjer der går på tværs ikke alene af institution 

og fag, men også på tværs af alkohol- og narkoindsatsen. 

24 Kilde, Sundhedsplan 1998-2001, Temaplan Alkohol, Vejle Amt , 20.juni 1997 


34.


• “Regnbuen fylder utroligt meget i min hverdag, jeg vil næsten sige det sådan at hele mit liv 

er skruet ind på at jeg kommer hernede”. 

Kriminalpolitiet udtrykker sig således omkring den samme problemstilling: 

• “Vi bevæger os fra en restriktiv og afvisende narkopolitik til en noget mere 

imødekommende narkopolitik i højere grad på brugernes vilkår - også den aktive 

narkoman skal have et sted at komme”. 

5.5.2 Regnbuens adelsmærker og skampletter 

Adelsmærker: 

På spørgsmålet om hvad der er Regnbuens væsentligste positive kendetegn er der stor 

overensstemmelse mellem hvad projektledelsen og brugerne vægter. 

På en ubestridt førsteplads placerer stedets tilbud om socialt samvær og omsorg sig. Dette 

forhold udtrykkes bl.a. således i interviewene: 

• “Det absolut bedste hernede er hyggen, som når vi har hyggeaftner eller har været i 

sommerhus, ja og f.eks. juleaften, den var bare helt fantastisk”. - bruger 

• “Vi bekymrer os om hinanden. Jeg smider faktisk ikke noget ud uden lige at overveje om 

andre kan bruge det”. - bruger 

• “Det er nyt for mig, men jeg er faktisk begyndt at tænke over hvad andre siger til mig i 

løbet af dagen hernede”. - bruger 

• “Der er altid nogen der har tid til at lytte”. - bruger 

• “Hvis jeg har et problem jeg vil tale med Morten eller Ea om, så smider de alt hvad de har 

i hænderne og bruger tid sammen med mig”. - bruger 

• “Det sociale samvær var helt fantastisk på den tur, det var fuldstændig uvant for dem, vi 

oplevede at de ikke ville gå i seng om aftenen af frygt for at gå glip af det hyggelige 

samvær, så hellere ligge og falde i søvn under sofabordet”. - projektledelsen 

På noget der ligner andenpladsen over forhold der vægtes meget højt både blandt personale 

og brugere er brugernes medindflydelse og herigennem oplevelsen af at stedet er brugernes. 

Dette udtrykkes bl.a. således: 

• “For mig er det meget vigtigt at jeg bliver spurgt til råds - at min mening har værdi”. - 

bruger 

• “Jeg har faktisk meget mere indflydelse end jeg først troede, jeg får mere og mere tillid”. 

- bruger 

• “Jeg er fagligt set meget stolt af at stedet faktisk ér brugernes”. - projektledelsen 

Skampletter: 


35.


Brugernes og projektledelsens veje skilles på spørgsmålet om hvad man er mindst stolte ved i 

forhold til Regnbuen. 

Projektledelsen fremhæver særligt samarbejdet med VASU, som et forhold der råber på 

forandring. 

Brugerne hæfter sig særligt ved det forhold, at man ikke har fuld tillid til hinanden i 

brugergruppen. 

“Jeg synes det dårlige hernede er kammeratskabet, det kunne være væsentligt bedre. Der er 

meget mundhuggeri og der dukker sådan nogle gamle ting op vi har på hinanden og dem 

kører vi af på hinanden”. 

5.5.3 Stemningen og ånden i huset 

Her har evaluator ikke alene interviewene at støtte sig til. I undersøgelsesperioden har 

evaluator besøgt stedet anmeldt og uanmeldt henved 15 gange og har således selvoplevet et 

indtryk at stemningen og ånden i huset. 

Set af en udefrakommende “ikke-bruger” er der en bemærkelsesværdig dynamik i stedet der 

spænder fra: 

• Dagligstuens “middagskoncert”-stemning, med spredt snak og grinen ved bordene, 

akkompagneret af lyden fra det altid tændte TV og den knitrende lyd fra avissider der 

vendes. 

over: 

• Banegårdsstemningens vilde og rå ordveksling omkring “Hvorfor fanden der nu igen er 

nogen der har brugt kniven på disken både til smør og marmelade, sådan noget forbandet 

svineri”. En ordveksling hvor sprogets værste eder kastes rundt i lokalet og i hovedet på 

hinanden. 

til: 

• Husmødet der minder om FDB-kantinens faglige møde, hvor vigtige - livsvigtige - sager 

diskuteres under stor ståhej, men med et konstruktivt engagement, der tillader alle at 

komme til orde. 

Som projektledelsen udtrykker det har stedet lidt “en lugt af farmor og hjem”, men denne 

stemning skal der arbejdes hårdt på at fastholde, som det udtrykkes skal den gode stemning 

“trækkes op ved hårene”. 

Hvis ikke alle - brugere og medarbejdere - er opmærksomme på det, så præges huset af 

“gadens sprog, en noget tung og barsk stemning”. 

Arbejdet med at sikre en god omgangstone beskriver Regnbuens sygeplejerske således: 

“Når jeg f.eks. kommer herned efter at have haft 7 nattevagter i streg, så er jeg ærlig talt 

noget speedet i hovedet, men så kan jeg brænde den ene historie af efter den anden og Morten 

er vældig god til at supplere mig, så skriger vi af grin og stemningen er god - i hvert tilfælde 

de 10 minutter det står på. Men når vi så ligger alle de “10 minutter” sammen, så er det ikke 

så dårligt”. 

Husets stemning lader sig ikke alene bearbejde med medarbejdernes saltvandsindsprøjninger, 

men der er ikke nogen tvivl om at medarbejderne på stedet gang på gang må øse af deres 


36.


personlige overskud . Som tidligere beskrevet er “tonen i huset” et af de faste punkter på 

husmødets dagsorden. 

En bruger udtrykker sig om husets ånd således: 

“Ånden hernede er god, men den er præget af stofmisbrugerens evige kamp for overlevelse. 

Egoismen og jalousien er utroligt stor. Men det er en egoisme der knytter sig til det at skaffe 

stoffer og penge. Det er ikke en egoisme der handler om at gøre noget godt for sig selv, 

faktisk er stofmisbrugere dårlige til at gøre noget der er virkelig godt for dem selv og deres 

liv”. 

Regnbuekulturen: 

Afsnit 5.5 har prøvet at give et signalement af en kultur. Denne kvalitative beskrivelse kan 

opsummeres således: 

• Regnbuens brugere føler sig mere end nogensinde accepterede i deres lokalsamfund - de 

har fået noget fra samfundet, som nu er deres. 

• Regnbuens brugere, som for de flestes vedkommende har kendt hinanden i årevis, oplever 

med Regnbuen at de pludselig ser hinanden i et helt andet lys, og taler om først nu at 

begynde at lære hinanden at kende. 

• Regnbuens brugere vægter det sociale samvær og omsorgen som det væsentligste islæt ved 

Regnbuens tilbud. 

• Regnbuens brugere vægter dernæst den indflydelse de har - kollektivt og individuelt - på 

dagligdagen i Regnbuen. 

• Arbejdet med brugerindflydelsen - demokratiet - er en vanskelig opgave, der kræver 

øvelse. 

• Husets grundstemning er god, men brugernes gensidige mistillid, er en udfordring for 

demokratiet og stemningen i huset. 

6. Kapitel Regnbuens målopfyldelse 

Et af evalueringens hovedformål er at vurdere hvorvidt projektet opfylder de mål der er 

opstillet for projektets arbejde. De interviewede personer er blevet bedt om at vurdere 

projektets målopfyldelse og det er disse besvarelser der er baggrunden for dette kapitel. 

Til dette kapitel hører også en vurdering af om projektet er nået ud til den målgruppe man 

forventede at komme i kontakt med. 

Projektets målgruppe: 

“Voksne mangeårige stofmisbrugere, ofte på Metadonvedligeholdelse, langvarig social 

deroute. Gruppens asociale adfærd medfører ofte at de er på kanten til at miste deres bolig 

og/eller blive fængslet p.g.a. kriminalitet. Gruppen er dobbelt udstødte i den forstand at de 

ikke alene er udstødte af samfundet, men også af andre udstødte grupper. 


37.


Gruppen er kønsmæssigt sammensat af 2/3 mænd og 1/3 kvinder, med en aldersspredning 

mellem 28 og 44 år. Der antages at være ca. 50 personer med en kernegruppe på omkring 30. 

Hvor en randgruppe på omkring 20 personer ikke er i kontakt med behandlingssystemet”. 

Projektets formål: 

“en social indsats af omsorgs- og aktivitetsmæssig art, med det formål at medvirke til: 

1. at højne målgruppens almene sundhedstilstand 

2. at skabe bedre levevilkår 

3. at skabe et socialt tilhørssted for målgruppen 

4. at mindske målgruppens asociale adfærd, herunder kriminelle aktiviteter” 

6.1 Den forventede contra den faktiske kontakt til målgruppen 

Projekt Regnbuen har formået at skabe og vedligeholde kontakten til sin målgruppe. 

Dvs. at man når en gruppe på omkring 50 personer, med en aldersfordeling på mellem 28 og 

44 år, med en kønsmæssig sammensætning hvor 2/3 er mænd og 1/3 er kvinder 25 . 

Imidlertid er den faktiske målgruppe større, nemlig 83 personer på det første år. Den 

kønsmæssige fordeling er stadig den samme. Den faktiske målgruppe er på samme tid “både 

ældre og yngre” end forventet. Således er ca. 20% af den faktiske målgruppe ældre end 44 år , 

hvor ca. 16% er yngre end 28 år. 

Men hovedbudskabet er, at projektet har formået at skabe kontakt til den målgruppe man var 

sat til at etablere kontakten til. Ligeledes må det konstateres at Regnbuens tilbud - 

sammenlignet med VASU´s tilbud - tiltrækker den absolut ældste gruppe af stofmisbrugere i 

Kolding. 

Praksis har endvidere vist at stedet egner sig bedst til aktive stofmisbrugere. Det er for svært - 

om ikke umuligt - for en afvænnet stofmisbruger at bruge stedet dagligt. 

Stedet synes i nogen udstrækning at bruges af de primære brugeres venner og pårørende. 

Om end der er åbenhed omkring at andre brugergrupper - eksempelvis brugerne fra 

Folkekøkkenet - kan komme på Regnbuen, så synes det ikke at være tilfældet at disse benytter 

stedet. 

6.2 Målopfyldelsen 

Her gennemgås målopfyldelsen set i relation til projektformålets 4 delmål 

6.2.1 At højne målgruppens almene sundhedstilstand 

Maden 

Både brugere og projektledelse fremhæver maden som den væsentligste faktor til forbedring 

af brugernes sundhedstilstand, som en bruger siger det “Man kommer godt nok utrolig hurtigt 

ind i vanen med at man skal have noget at spise hver dag”. 

Sygeplejen 

25 Se statistikbilag nr.1, Kapitel 9 


38.


Herefter nævnes sygeplejetilbudet, som projektets væsentligste måde at forbedre brugernes 

sundhedstilstand. 

Den personlige hygiejne 

Muligheden for at forbedre den personlige hygiejne igennem bad og muligheden for tøjvask, 

nævnes på 3.pladsen. Helt ud i projektets periferi, hos CITY-foreningen og 

samarbejdspartnerne hævder man, at kunne iagttage at brugerne er mere velsoignerede. 

Det psykiske velbefindende 

Endelig angiver flere den sociale omsorg og det at kunne bryde isolationen omkring sit 

misbrug, som forhold der skaber en større grad af psykisk velvære. 

Sidemisbruget 

Som et sidste forhold der nævnes er en nedgang i sidemisbruget. Der er således en lille 

håndfuld af de interviewede brugere der angiver at deres sidemisbrug er mere kontrolleret og 

at dette skyldes Regnbuen 

6.2.2 At skabe bedre levevilkår for målgruppen 

Regnbuen er en helle 

En gennemgående kommentar er at Regnbuens eksistens i sig selv er en forbedring af 

stofmisbrugernes levevilkår i Kolding, som en udtrykker det “Jamen i stedet for at skulle 

dingle rundt i mellem byens narkobuler, så er det da noget bedre at komme her” 

Brugernes advokat 

Det er tvivlsomt hvorvidt Regnbuen i øvrigt ved egen kraft kan forbedre brugernes levevilkår. 

Regnbuens rolle som brugernes advokat, bisidder og i øvrigt moralske støtte, fremhæves som 

muligheden for at blive hjulpet i kontakt med den “eksterne” hjælp der kan forbedre 

brugernes levevilkår. Der nævnes kontakten til VASU, socialforvaltningen, boligkontorer osv. 

Dvs. at Regnbuen kan “bane vejen” for stofmisbrugerne i deres individuelle forsøg på at 

forbedre deres levevilkår, som en af brugerne udtrykker det “jeg synes det Morten og Ea gør 

er at dele ud af noget af den rigdom som dette samfund har og hjælper os med at det også er 

til rådighed for os”. 

Arbejdet 

De to brugere der er ansat i projektet og som interviewes til undersøgelsen fremhæver 

naturligvis det, at de har fået et stykke meningsfyldt arbejde på Regnbuen, har betydet meget 

for deres levevilkår, ikke så meget på “lønsiden” som på oplevelsen af eget værd. 

6.2.3 At skabe et socialt tilhørssted for målgruppen 

Alle adspurgte er enige om at stedet er og arbejder på at være et socialt tilhørssted for 

stofmisbrugere, et sted hvor man føler sig socialt velkommen og hvor der er rum for at dyrke 

andre sider af det fælles liv end stofmisbruget. Projektledelsen karakteriserer stedet som “et 

frikvarter for stofferne”. 


39.


Et frikvarter varer som bekendt ikke evigt, der ringes ind til time. Hvilket også gælder i 

forhold til Regnbuen. Der er således flere udtalelser der samlet tyder på at samhørigheden i 

gruppen har en tendens til at forsvinde når Regnbuen lukker og man står på gaden igen. 

I afsnit 5.5.3 konkluderes det at stemningen og sammenholdet på Regnbuen præges af 

misbrugernes manglende tillid til hinanden. Det er evaluators vurdering, at det er dette forhold 

der er den største udfordring for samhørighedsfølelsen på Regnbuen og at det er det forhold 

der får overtaget, når Regnbuen lukker døren sidst på eftermiddagen. 

Det er dog projektledelsens opfattelse at der er en “spirende tendens” til at brugerne også 

holder sammen udenfor Regnbuens regi. 

Der opleves f.eks. en interesse for de brugere der ikke aktuelt er på Regnbuen p.g.a. sygehus- 

eller fængselsophold. Ligelede beskriver projektledelsen det forhold at brugerne på egen hånd 

kører week-end-åbningen uden problemer, som en gryende samhørighedsfølelse der ikke 

lader sig opløse alene fordi der ikke er ansatte til stede. 

6.2.4 At mindske målgruppens asociale adfærd, herunder kriminelle aktiviteter 

Dette forhold kan oplagt belyses set indefra og set udefra: 

Set indefra: 

Det er i høj grad brugernes oplevelse, at deres kriminelle adfærd er for nedadgående, 7 ud af 9 

adspurgte hævder dette forhold. De forklarer ikke hvordan sammenhængen er, men en enkelt 

udtrykker det således “den tid jeg er hernede, der gør jeg i hvert tilfælde ingen skade andre 

steder”. 

En af de adspurgte brugere oplever at omgivelserne pludselig reagerer anderledes. Det 

tilskriver vedkommende egen adfærdsændring. Brugeren henviser til at vedkommende for 

første gang i 20 år har kunnet låne penge i banken til et boligetablering. 

En anden bruger oplever at have fået ændret sit syn på at være sammen med andre mennesker. 

Vedkommende oplever at have fået større forståelse og er blevet mere tålmodig overfor andre. 

Dette tilskrives vedkommende bl.a. husmøderne på Regnbuen. 

Flere brugere nævner det forhold, at andres udtalelser giver stof til eftertanke, hvilket 

angiveligt er en ny oplevelse. 

Projektledelsen udtrykker også optimisme når det drejer sig om spørgsmålet om brugernes 

adfærd, de er af den opfattelse at det meget er husmødets diskussioner omkring “acceptabel 

social adfærd” der begynder at kaste resultater af sig. 

Ea Damgaard udtrykker sig således omkring brugernes adfærdsændringer: “De er begyndt at 

melde sig ind i fællesskabet og jeg synes at det er en aflæring af den asociale adfærd. Det er 

jo det modsatte af hele tiden kun at tænke på sig selv og de stoffer man skal have. Jeg oplever 

klart at mange yder en indsats for fællesskabet uden at skulle have noget til gengæld og for 

mig at se er det meget forskelligt fra brugernes misbrugsadfærd”. 

Set udefra: 

I afsnit 5.2 konkluderedes det at den ældre gruppe af Regnbuens brugere, som samtidigt er i 

Metadonbehandling stabiliseres i den forstand, at der er en tendens til nedgang i deres 


40.


sidemisbrug og kriminelle aktiviteter. Denne konklusion er bygget op omkring de udtalelser 

der er kommet fra projektets omgivelser. 

Det er også i projektets omgivelser at udtalelser omkring brugerne som mindre aggressive i 

deres henvendelse til bl.a. socialforvaltningen og kriminalforsorgen, det udtrykkes således fra 

socialforvaltningen: “Det vi oplever her hvor vi ser situationen fra, er at brugernes holdning 

til samarbejde med os virker noget mere positivt nu end tidligere. Vi oplever faktisk, at de 

bedre kan forstå systemet, de kan bedre adskille at nogle yder rådgivning, andre opkræver 

gæld osv.”. 

7. Kapitel Opsamlende vurdering og perspektivering 

Kapitlet første hovedafsnit - 7.1. - er opsamlende og giver evaluators samlede vurdering af 

projektets vigtigste resultater i retningen af at opfylde projektets mål, ligesom der peges på de 

vigtigste metodelementer der har medvirket til målopfyldelsen og endelig opsamles 

evalueringens øvrige hoveddiskussioner. 

Afsnit 7.2. er rådgivende i sin karakter og foreslår forskellige tiltag til justering og forbedring 

af projektet. 

7.1 Opsamlende vurdering: 

Det er evaluators vurdering at: 

Projekt Regnbuen forfølger på hensigtsmæssig måde de mål der er sat for projektets 

virksomhed. 

Projekt Regnbuen har formået at etablere kontakt til 83 personer hvoraf 60% er over 30 år. 

Heraf er en større gruppe (pr.1.10.1997 er det 27 personer) i Metadonbehandling. De 83 

personer er alle bosiddende i Kolding Kommune. En brugergruppe på samlet 83 personer er 

en større kontaktflade end forventet. 

Ældregruppen (30-54 år)er stamgæsterne, hvorimod de yngre brugere (18-24 år) er de sjældne 

gæster. 

Regnbuen har etableret et værested, som er et “lav-tærskel”-tilbud. Regnbuens miljø er 

kravstillende i forhold til brugernes kollektive sociale adfærd både i og udenfor huset. 

Tilladelsen til at arbejde med brugernes sociale adfærd, har projektledelsen bl.a. fået ved at 

tilbyde en udstrakt grad af brugerindflydelse. Brugerindflydelsen er på det kollektive niveau 

institutionaliseret i husets ugentlige Husmøde. Husmødet vurderes at være en hensigtsmæssig 

pædagogisk metode, som “flytter” målgruppen adfærdsmæssigt og giver dem reel indflydelse 

på Regnbuens dagligdag. 


41.


Brugerne giver udtryk for at etableringen af Regnbuen er oplevet som en accept fra 

samfundets side af stofmisbrugerne som en social kultur. De udtrykker endvidere, at stedet 

har betydet, at de også i højere grad accepterer sig selv som en gruppe, som kan andet og 

mere sammen end at “stjæle og dope sig” . Regnbuen er på denne måde arnestedet for en 

gryende samhørighed hos målgruppen. 

Regnbuen er et tilbud, hvor den enkelte stofmisbruger kan få hjælp til sine private sociale og 

misbrugsmæssige problemer. Hjælpen ydes i form af sygeplejemæssig og social rådgivning- 

og vejledning. Hjælpen ydes på en sådan måde og i en sådan nærhed til brugeren, at den 

opfattes som reel omsorg. Hjælpen ydes på den enkelte brugers eget initiativ. 

Den sygeplejemæssige og sociale rådgivning og omsorg er meget efterspurgt og vurderes at 

være et hensigtsmæssigt metodevalg i relation til målgruppens behov. Ligesom det er vigtigt 

at poientere at måden hjælpen ydes på - på brugerens eget initiativ og i nærhed til brugeren - 

er vigtig når udgangspunktet er værestedets “uforpligtende” ramme. 

Regnbuens omsorgsarbejde har uden tvivl haft en betydning i forbindelse med at 14 ud af 83 

personer i løbet af det første år har søgt stoffri behandling. Dette motivationsarbejde synes at 

være hensigtsmæssigt og vigtigt i forhold til brugernes muligheder for at komme videre i et 

behandlingsforløb udenfor Regnbuen´s regi. 

Det vurderes at Regnbuens tilbud, i en kombination med VASU´s 

Metadonbehandlingsprogram, har en indflydelse på brugernes sidemisbrug og kriminelle 

adfærd i positiv retning. Der kan således registreres nogen nedgang i sidemisbruget af opiater 

og en nedgang i anmeldt berigelseskriminalitet i relation til den ældste del af brugerne. 

Regnbuen er endelig et tilbud om social aktivering, igennem Caféen og de heraf udspringende 

kulturelle, sportslige og andre aktiviteter. Den kollektive sociale aktivering har vist sig 

attraktiv for brugerne og vurderes ligeledes at være et hensigtsmæssigt metodevalg, som af 

nogle brugere karakteriseres som “i stærk konkurrence med misbruget”. 

Regnbuen har med sit tilbud formået at placere sig “solidt og kendt” i landskabet af offentlige 

og private institutioner og organisationer der arbejder med stofmisbrugere i Kolding. 

Regnbuen vurderes som en god samarbejdspartner med et tilbud der fint supplerer den øvrige 

hælpeindsats i byen. 

Regnbuen har dog ikke formået fuldstændigt at skabe “rene samarbejdslinjer” med VASU´s 

Narkorådgivning i Kolding. Hvilket, alene udfra et brugersynpunkt, synes at være 

uacceptabelt. 

Det er evaluators vurdering at projektets fine resultater er opnået på baggrund af en lille godt 

sammentømret og engageret personalegruppe, der med fornemmelse for målgruppens 

potentialer har formået at skabe et udviklingsmiljø, hvor personalets og brugernes ressourcer 

kommer til fuld udnyttelse. 

Den personalemæssige situation vurderes i øvrigt at være noget anstrengt, hvorfor det er 

evaluators vurdering at personalet skal styrkes og aflastes i nogen udstrækning. 

7.2 anbefalinger: 

Om end Regnbuen angiveligt lever op til de mål der er sat for projektarbejdet, har praksis vist 

et behov for visse justeringer. 


42.

Evaluator anbefaler: 


Helt overordnet bør der sikres Regnbuen et finansieringsmæssigt grundlag for at viderudvikle 

sit tilbud efter den 31.10.1998. 

Det bør naturligvis være et krav at samarbejdslinjerne til VASU hurtigst muligt udredes, 

udvikles og formaliseres til gavn for brugerne og for at optimere ressourceudnyttelsen. Man 

kunne i den sammenhæng forestille sig en hensigtsmæssig treenighed bestående af Kolding 

Kommune, VASU og Regnbuen. 

Det er en anbefaling fra dialogmødet d.20.11.1997, mellem de interviewede brugere, 

projektledelsen og samarbejdspartnere, at man i samarbejdet med VASU sørger for på den 

ene side at samarbejde tilbudene, men på den anden side at undgå indførelsen af “kontrollen” 

som den kendes fra VASU-regi i forbindelse med Metadonudleveringen. 

Regnbuen skal bevare sit særpræg af “fristed”, for at kunne opretholde kontakten til 

brugergruppen og på denne måde bevare sin placering “udenpå” det offentlige 

behandlingssystem. 

At være placeret “udenpå” behandlingssystemet i nærhed til brugerne indebærer at 

medarbejderne på Regnbuen til stadighed vil være de der i tid og tillid er tættest på brugerne 

og når man har valgt denne struktur, så må man også leve med at medarbejderne får rollen 

som brugernes talerør og i mange sammenhænge bliver den “eksterne kritiker”. 

Stadigvæk vedrørende samarbejdsforhold anbefales det, at etablere en inspirations- og 

samarbejdsgruppe bestående af ledere og praktikere fra de offentlige og private parter der 

arbejder med stofmisbrugere i Kolding. Det skal være en sådan gruppes vigtigste opgave at 

sikre gensidig information og inspiration. Det er evaluators erfaring med denne type 

samarbejdsgrupper, at de er hensigtsmæssige til at sikre og vedligeholde “et gnidningsfrit 

dagligt samarbejde” baseret på gensidigt kendskab og respekt. 

Dette arbejde er angiveligt i gang! 

Det anbefales at personalegruppen på Regnbuen aflastes og styrkes på en række områder. 

Det forslås at løsningerne søges indenfor følgende områder: 

• Administrativ person, evt. person i jobtræning via AF 

• Pædagogisk bistand, evt. lønnet praktikplads i relation til Kolding Pædagogseminarium 

• Sygeplejebistand, opnormering af samarbejdsordningen med Kolding Kommunens 

Hjemmesygepleje 

• Personaleudvikling gennem efteruddannelse, studieture og supervision 

Endelig er det væsentligt at forholde sig til projektets fysiske rammer. Det vurderes 

problematisk at flytte Regnbuen til nye lokaler. Stedets ånd springer ud af det forhold, at 

brugerne selv har istandsat huset. Husets placering er angiveligt i vejen for byfornyelsen i 

området, hvorfor lokalespørgsmålet bør afklares sideløbende med den økonomiske afklaring. 


43.


8. Kapitel Efterskrift 

Det er Regnbuens lod, som de fleste andre sociale forsøgsprojekters, at blive vejet og målt. 

Som projektleder Morten Thestrup siger i sit interview: “Det er fint at lave forsøg, men 

forsøg skal selvfølgelig afsluttes, hvis der viser sig ikke at være et reelt behov”. 

Regnbuen har på sit første år afdækket behovet og vist evne til imødekommelse af behovet. 

Det er da også samtlige - interne som eksterne - interviewedes anbefaling for Regnbuens 

fremtid, at stedet bør permanentgøres. 

Kolding Kommune har med sit initiativ og i sit samarbejde med brugerne formået at udvikle 

et kontaktsted for byens ældre stofmisbrugere. 

Et fristed, hvor tærsklen for adgang er meget lav og hvor det sociale liv og omsorgen er i 

centrum. 

Et sted som absolut ikke er en endestation for den stofmisbruger der vil noget andet med sit 

liv end stofmisbruget. 

Endelig har stedet formået at nuancere både målgruppens egen og omgivelsernes opfattelse af 

stofmisbrugere i Kolding. Som en af brugerne sagde det i sit interview: “Vi figurerer 

frygteligt lavt i folks øjne, men jeg tror at hvis vi kan vise omgivelserne, at vi kan få styr på 

stedet her, så kan det ændre på vort image ude i byen”. 

Det er afslutningsvis evaluators vurdering at en nedlæggelse af projektet efter 

forsøgsperiodens ophør vil være et kæmpetab for brugerne. 

Men det vil også være et tab for det kommunale og amtskommunale behandlingssystem, alene 

ud fra den betragtning at det vil markere afslutningen på et samarbejde mellem kommunen, 

amtet og brugerne baseret på brugerindflydelse. Den tillid der er opbygget ved at bruge 

brugerindflydelsen som løftestang, bør man strække sig langt for at bevare og pleje. 


44.


9. Kapitel Bilag & materialeoversigt 

Bilag nr. 1 

Regnbuens brugere i perioden 1.10.1996 - 1.10.1997 fordelt på køn 

og alder 26 

Aldersgruppe 

Under 15 år 

15 - 17 år 

18 - 19 år 

20 - 24 år 

25 - 29 år 

30 - 39 år 

40 - 44 år 

45 - 54 år 

55 - 64 år 

over 65 år 

alder ukendt 

i alt 

Mænd Kvinder Ialt 

4 2 6 

4 4 8 

1 5 6 

20 8 28 

6 2 8 

11 4 15 

11 1 12 

57 26 83 

26 Kilde, Projektledelsens oplysninger ved gennemgang af alle brugere 


45.

Bilag 2 


Regnbuens brugere, fordelt på køn, alder der pr. 1.10.1997 opgives 

at være i Metadonbehandling 27 

Aldersgruppe 

Under 15 år 

15 - 17 år 

18 - 19 år 

20 - 24 år 

25 - 29 år 

30 - 39 år 

40 - 44 år 

45 - 54 år 

55 - 64 år 

over 65 år 

i alt 


9 2 11 

5 2 7 

7 2 9 

21 6 27 

27 Kilde, Projektledelsens oplysninger ved gennemgang af alle brugere 


46.

Bilag 3 


Gruppen af Regnbuens brugere, der pr. 1.10.1997 opgives at være i 

Metadonbehandling 28 , sammenholdt med det samlede antal 

personer der på samme tidspunkt opgives at være i 

Metadonbehandling ved VASU´s Narkorådgivning i Kolding. 29 

Aldersgruppe 

Under 15 år 

15 - 17 år 

18 - 19 år 

20 - 24 år 

25 - 29 år 

30 - 39 år 

40 - 44 år 

45 - 54 år 

55 - 64 år 

over 65 år 

i alt 


Regnbuen VASU Regnbuen VASU Regnbuen VASU 

0 0 0 0 0 0 

0 0 0 0 0 0 

0 0 0 0 0 0 

0 0 0 0 0 0 

0 0 0 0 0 0 

9 ? 30 2 ? 11 ? 

5 ? 2 ? 7 ? 

7 ? 2 ? 9 ? 

? ? ? 

21 22 6 13 27 35 

28 Kilde, Projektledelsen ved gennemgang af alle brugere 

29 Kilde, Narkorådgivningen i Kolding 

30 Aldersfordelingen for VASU´s tal pr.1.10.1997 angiver alene at gruppen er over 30 år 


47.

Bilag 4 


VASU´s klienter i Metadonbehandling i Kolding-afdelingen, perioden 

1.10.1996 - 1.10.1997 31 

Aldersgruppe 

Under 15 år 

15 - 17 år 

18 - 19 år 

20 - 24 år 

25 - 29 år 

30 - 39 år 

40 - 44 år 

45 - 54 år 

55 - 64 år 

over 65 år 

i alt 


3 2 5 

4 4 8 

16 4 20 

10 8 18 

16 3 19 

49 21 70 

Er eller har været i Metadonbehandling. 

For tidspunktet 1.10.1997 er det opgivet at 35 personer - 22 mænd og 13 kvinder - over 30 år 

er i Metadonbehandling 

31 Kilde, VASU´s administration, Ingrid Hansen, Vejle 


48.

Bilag 5 


Regnbuens brugere i perioden 1.10.1996 - 1.10.1997, fordelt på køn, 

alder og hyppighed af stoffri behandling i perioden 32 

Aldersgruppe 

Under 15 år 

15 - 17 år 

18 - 19 år 

20 - 24 år 

25 - 29 år 

30 - 39 år 

40 - 44 år 

45 - 54 år 

55 - 64 år 

over 65 år 

alder ukendt 

i alt 

Er eller har været i stoffri behandling 



1 1 

1 1 

5 3 8 

1 1 

1 1 2 

1 1 

7 7 14 


49.

Bilag 6 


Regnbuens brugere i perioden 1.10.1996-1.10.97 33 , sammenholdt 

med VASU´s samlede antal personer i behandling i 1996 for hele 

Vejle Amt 34 

Aldersgruppe 

Under 15 år 

15 - 17 år 

18 - 19 år 

20 - 24 år 

25 - 29 år 

30 - 39 år 

40 - 44 år 

45 - 54 år 

55 - 64 år 

over 65 år 

Mænd - antal Kvinder - antal I alt - Procentvis 

fordeling 

Regnbuen VASU Regnbuen VASU Regnbuen VASU 

0 0 0 0 0 0 

0 17 0 9 0 5,3 

4 25 2 10 7,2 7 

4 86 4 28 9,6 23 

1 88 5 33 7,2 24,7 

20 100 8 39 33,7 28,4 

6 29 2 10 9,6 8 

11 14 4 1 18 3 

0 1 0 0 0 0,2 

0 0 0 0 0 0 

alder ukendt 11 0 1 0 14,5 0 

Procent ialt 68,6 73,5 31,3 26,5 ca.100 ca.100 

Antal ialt 57 360 26 130 83 490 


34 Kilde, VASU årsberetning 1996, s.23 


50.

Bilag 7 


AKTIVITETSRAPPORT/ Ea Damgaard 

UGE 40 

Mandag 

Kl. 8.00-9.00 morgenmad 

Cafe madplan og vagtplan for ugen 

indkøbsseddel 

hvem spiser i dag 

Kl. 9.00 - 11.00 morgenmøde MT 

Kontor salg og udskrivning af drikkekort og madkort 

bruger-statestik 

indskrivning ny bruger i statistik 

Telefon: Kolding Kommune vedr. inventar til 

undervisningslokaler 

Hypotekbanken vedr. bruger (a) 

Vasu Vejle vedr. bruger (b) 

bruger låne telefonen (c) 

Kl 11.00 - 12.00 

farvel til bruger der skal ind til afsoning 

indkøb med bruger 

Kontor intern avis 

renskrivning af vagt- og madplan 

opslag til VASU vedr. sportsaktiviteter og madplan 

telefonpasser 

samtale med bruger om livstruende sygdom og dødsangst (d) 

12.00 - 12.30 samtale med bruger om behandling (c) 

Kontor 

12.30 - 13.00 middag med brugerne 

Cafe 

13.00 - 14.00 forberedelse af bestyrelsesmøde med MT 

Kontor 

14.00 - 16.00 tilbagemelding til bruger (a) 

Kontor samtale med bruger (e) 

budgetplanlægning og gældsoversigt med bruger (a) 

kasseopgørelse 


51.


Tirsdag 

9.00 - 10.00 morgenkaffe med brugerne 

Cafeen samtale med bruger (b) 

10. 00 - 11.00 morgenmøde med MT og Helle 

Kontor samtale med bruger (a) 

11.00 - madlavning 

cafeen 

oprydning køkken 

12.30 - 13.00 middag med brugerne 

13.00 - samtale med bruger (c) 

Cafeen besøg af streetwalkerne 

14.00 - forberedelse af bestyrelsesmøde 

Kontor bruger låne telefonen 

15.30 - 17.30 bestyrelsesmøde 

opsamling 

17.30 - 18.30 opdækning i cafeen 

forberedelse til fødselsdagen 

Onsdag 

7.30 - 8.00 

Køkken 

klargøring af morgenmad 

8.00 - 10.00 morgenkaffe 

cafeen samtale med bruger 

rundvisning 

10.00 - 10.30 indkøb med bruger 

10.30 - køkken 

cafe 

salg og udskrivning af drikkekort 

12.30 - 13.30 middag med brugerne og gæster 

13.30 - 16.00 cafe 

bruger-statestik 

telefonpasser 


52.


kasseopgørelse og oprydning 

Torsdag 

9. 00 - 10.30 morgenkaffe 

Cafe husmøde - referat 

hvem til spisning 

10.30 - bruger låne telefonen 

Kontor bruger-statestik 

11.00 - 

Køkken/cafe 

madlavning 

12.30 - 13.00 servering af middag 

Køkken/cafe middag med brugerne 

13.00 - 16. 00 


samtale med Ole T. 

besøg af Sct. Georg Gilderne 

telefonsamtale med VASU Kolding og Vejle 

Køkken oprydning 


Fredag 

9.00 - morgenkaffe 

Cafe/køkken indkøb med bruger 

køkken 

10.30 - bruger låne telefon 


efterforsorg ringe til indsatte 

snak med frivillige 

12.30-13. 00 middag med brugerne 

klargøre til week-enden 

13.00 fri 


53.

Uge 41 


Mandag 

8.00 - klargøre morgenkaffen 

Cafe/køkken morgenkaffe med brugerne 

madplan og vagtplan for ugen 

indkøbsseddel 

hvem spiser i dag 

indkøb med bruger 

madlavning 


renskrive mad- og vagtplan 

renskrive referat fra husmødet i sidste uge 

telefonpasser 

opringning fra indlagt og indsat 

bruger låne telefonen 

12.30 - middag med brugerne 

Kontor møde med MT 

regnskab - omsætning 

indsætning af madkort 

Cafe planlægning med bruger - depotet 

Kontor diverse opslag udarbejdes og udskrives 

statuslister til depotet udarbejdes og udskrives 

rengøringsoversigt 

15.00 - 16.00 samtale med bruger 

kontor kasseopgørelse 

Tirsdag 


Cafe hvem spiser i dag 

Kontor bruger låne telefonen 

banebestilling bowling 

samtale med bruger vedr. bolig 

rådg./vejl. af frivillig 

10.00 - Indkøbsseddel 

Brev for bruger 

10.30 - 11.30 telefon opringning fra indsat 


54.

11.30 - 12.00 brev for bruger 

køkken 

cafe 


brev for bruger 

bruger låne telefon 

besøg af tidl. medarbejder fra VASU 

12.00 - respons fra MT vedr. møde ved Politiet 

12.20 - 12.45 køkken 

besøg af streetwalkers 


13.00 - 15.45 interview med Ole T. 

Onsdag 


Kontor bruger låne telefon 

telefonpasser 

opringning vedr. inventar til undervisningslokaler 

snak med sygeplejeske 

samtale med bruger vedr. uddannelse 

materiale i forbindelse med evaluering 

snak med bruger vedr. advokat 

11.00 - 11.20 opringning fra indsat 

11.30 - 11.50 opringning fra bruger 

12.10 - 12.30 møde med MT 

materiale i forbindelse med evaluering 

opringning vedr. bruger 


13.00 - materiale vedr. evaluering 

opringning fra indlagt bruger 

cafe 

køkken 


Torsdag 

8.00 - 16.00 lave morgenkaffe 

morgenkaffe med brugerne 


55.


køkken 

respons på brugeropringning 

samtale med bruger efter dom 

Kontor 

11.00 - opringning VASU vedr. bruger (f) 

samtale med ansat (g) 

Køkken madlavning 

Kontor møde MT 

materiale vedr. evaluering 

opringning praktiserende læge vedr. bruger(f) 

opringning bruger (f) 

opringning til sygeplejeske vedr. bruger (f) 

køkken madlavning 

servering af mad 

middag med brugerne 

kontor telefonisk samtale med journalist studerende 

tilbagemeldning fra sygeplejeske vedr, (f) 

opringning praktiserende læge vedr. bruger (f) 

opringning fra indsat 

opringning til indsat 

udarbejde og renskrive invitation til samarbejdsmøde med VASU 

køkken oprydning 


kontor gøre rent bord inden afspadsering. 

Fredag afspadsering 


56.

MATERIALEOVERSIGT: 


Materiale anvendt vedr. evaluering af Projekt Regnbuen 

1 Interviews i udskrift 10 brugere - 10 professionelle - 2 projektledere 

2 Statistik fra Regnbuen Registrering af brugernes besøg på Regnbuen i 

perioden 1.10.1996 - 1.10.1997 

3 Statistik fra Regnbuen Registrering over brugernes alders- og kønsmæssige 

sammensætning, Metadon og stoffri behandling 

1.10.1996 - 1.10.1997 

4 Opgaveregistrering fra 

Regnbuen 

Ea´s opgørelse over en 2-ugers periode af hvilke 

typer opgaver hun varetager i dagligdagen 

5 Statistik fra VASU Registrering af antal klienter i Metadonberhandling, 

pr. 1.10.1997 og i perioden 1.10.1996 -1.10.1997 

VASU´s årsberetning 1996 

6 Kriminalstatistik Kriminalstatistikken for 1.halvår 1997 i Kolding 

politikreds, sammenlignet med landets øvrige 

politikredse 

7 Mødereferater fra 

Regnbuen 

• Husmøder 

• Bestyrelsesmøder 

• Eget referat fra deltagelse i husmøde, 2.10.97 

8 Nyhedsbreve Regnbuens Nyhedsbreve til Socialforvaltningen 

9 3-måneders evaluering af 

sygeplejerskens arbejde 

10 Regnbuens egen 

statusbeskrivelse efter 3 

måneders arbejde 

11 

Diverse materiale til 

beskrivelse af projektet 

Sygeplejersken lavede selv en opgørelse over 

konsultationernes art og omfang 

Morten og Ea´s opsamling efter 3 måneder 

• Projektbeskrivelsen, september 1994 

• “Stofmisbrugeren”, Kolding Kommune, august 

1995 


57.

11 


• Vedtægter for den selvejende institution 

“Regnbuen” 

• Regnbuens deltagelse på Fremtidsmessen 

november 1996 

• Brochure 

12 Scrapbog Opsamling af diverse presseomtale omkring projektet 

13 Metadonrapporten Narkotikarådets kommentarer til omlægningen af 

Metadonudleveringen pr. 1.1.1996 

14 Alkohol- og 

narkotikamisbruget 1996 

15 Statistik vedr. Kriminalitet 

og stofmisbrug 

Sundhedsstyrelsens publikation, Forebyggelse og 

Sundhedsfremme, 1997, nr.9 

www.ungcenter.dk/krimi 

16 Sundhedsplan 1998-2001 Temaplan Alkohol, Vejle Amt, 20. Juni 1997 


58.

Projekt Regnbuen - Regnbuen/De Frie Fugle

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?