dokument - Det danske Fredsakademi
dokument - Det danske Fredsakademi
dokument - Det danske Fredsakademi
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
at der i dette ikke havde vist sig nogen stemning for det.<br />
Nærmere for Fredsforeningen som sådan lå det at overveje, hvorledes den skulde<br />
blive repræsentant på den 2den r er dens fredskongres i London, umiddelbart inden<br />
Konferencen. I et bestyrelsesmøde den 4. maj udnævntes fru Johanne Meyer til<br />
repræsentant. »I tilfælde af fru Meyers forhindring udnævntes Rasmussen til<br />
repræsentant. Hr. Bajer betragtedes ligeledes som repræsentant« (protokollens ord).<br />
Så stor var den engelske gæstfrihed imod vor Forening, der stadig savnede penge til<br />
at fyldestgöre kravet i Vedtægterne om at sende repræsentanter til kongresserne, at<br />
det blev tilbudt at betale ej alene vor førstnævnte repræsentants rejse, men også min<br />
hustrus og min, den sidste rejse særlig ved Miss P. H. Peckovers private tilbud, lige<br />
som vi under hele vort ophold under kongressen var gæster hos et af Foreningens<br />
æresmedlemmer, Jos. Alexander i Groydon. Desværre blev fru Meyer syg under<br />
rejsen, og måtte fra Hamborg vende hjem. Og da var det for sent at lade Hr. R. P.<br />
Rasmussen træde i hendes sted. Hjemkommen t i l København, nåde fru Meyer dog at<br />
sende kongressen en skriftlig udtalelse; den findes trykt i den udförlige beretning. I<br />
samme vil også findes fuldstændig oplysning om min optræden som Foreningens<br />
delegerede på kongressen, blandt hvis vicepræsidenter jeg var.<br />
Imidlertid fik bestyrelsen travlt med at forberede det nordiske fredsmöde, som<br />
den i modet den 4. maj havde besluttet at holde i København i begyndelsen af avgust,<br />
umiddelbart inden det nordiske skolemode der. Ideen dertil var allerede over en<br />
måned tidligere udgået fra den svenske fredsforenings bestyrelse. Dog påtog<br />
Københavnskresens bestyrelse sig at forberede og ordne det nordiske møde, idet de i<br />
København forblivende medlemmer öaf hovedbestyrelsen fik nok at gøre med at<br />
forberede Foreningens 8de årsmøde, som fastsattes til samme tid.<br />
<strong>Det</strong> nordiske fredsmøde — der for en del tik karakter af fredsfest — åbnedes<br />
søndag den 3. avgust 1890 i smukt sommervejr i Vodroflunds have med taler af<br />
Foreningens formand (der bragte hilsener fra kongressen i London og fra fredsvenner i<br />
Berlin), af fru Anna Bugge-Wicksell (som også kom fra London), af folketingsmand<br />
Henning Jensen o. fl. Derefter blev - senere på aftenen — holdt oplæsning af<br />
forfatterne Herman Bang og Sofus Schandorph.<br />
Næste formiddag holdt Foreningen — ligeledes i Vodruflund — sit 8de årsmøde,<br />
hvortil 11 af de daværende 43 krese havde sendt repræsentanter. Blandt disse sås<br />
Svanholm-Nielsen, H. P. Hansen (Stokkemarke), P. Holt (Sandal ved Fredericia) J.<br />
Skjoldborg og Uffe Birkedal (Ribe) 65 . På dette møde vedtoges, nærmest efter P.<br />
Sveistrups forslag i bestyrelsens foregående moder, den ny affattelse af Foreningens<br />
formål (Vedtægternes § 1), hvorved der til det tidligere eneste nævnte (Danmarks<br />
nevtralisering) fojedes:<br />
»at der afsluttes vedvarende voldgiftstraktater mellem Danmark og andre<br />
uafhængige stater, først og fræmmest de to andre nordiske riger; og<br />
at det nordslesvigske spörsmål løses ad fredelig vej, i overensstemmelse med<br />
grundsætningen om folkenes selvbestemmelsesret«.<br />
For denne vigtige ændring var bestyrelsens 1ste næstformand, P. Sveistrup,<br />
ordfører. Til sidst forhandledes Foreningens organisation og agitationen efter<br />
indledning af R. P. Rasmussen.<br />
65 Uffe Birkedal (1852-1931), præst og forfatter.<br />
27