dokument - Det danske Fredsakademi
dokument - Det danske Fredsakademi
dokument - Det danske Fredsakademi
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
sælges til fordel for Verdensfredsbureauet).<br />
Mer end nogensinde tidligere slog B. Björnson til lyd for fredssagen i Danmark,<br />
da han den 19. juni 1892 talte ved det store fredsmøde på Himmelbjærget efter<br />
indbydelse af nogle midtjyske krese af vor Forening, navnlig Silkeborg-og<br />
Skanderborg-kresene. Deltagernes antal opgaves til 10—12,000. Aldrig, sagde<br />
Bjornson, havde han talt til en så stor forsamling. Noget mindre talrig var den, til<br />
hvilken han den 26. talte i Sorø.<br />
Disse møder var en vækkelse, der kom den adressebevægelse til gode, som<br />
begyndte samme efterår.<br />
16. Ændringer i vedtægterne 1891—92.<br />
På det 9de årsmøde, den 4. oktober 1891, indførtes i Foreningens vedtægter en<br />
for deres organisation vigtig bestemmelse, næmlig: kresenes repræsentation på årsmødet<br />
gennem ombud. Hidtil havde alle mødende medlemmer lige stemmeret. Som<br />
følge heraf havde den kres, hvori årsmødet blev holdt, en stor overvægt, og årsmødet<br />
var hidtil stadig holdt i København. <strong>Det</strong>te havde ingen praktisk betydning, så længe<br />
Københavns-kresen selv var aldeles ubetydelig. Men da denne, især ved dens flerårige<br />
formands, kursusbestyrer R. P. Rasmussens, udmærkede ledelse, var bleven talrigere<br />
end enhver af de øvrige krese, var det nødvendigt at indskrænke stemmeretten på årsmødet<br />
til kresenes formænd og ombud, idet hver kres fik ret til at sende l ombud for<br />
hvert 40de betalende medlem, hvis bidrag for samme kalenderår mindst 14 dage inden<br />
årsmødet, var modtaget af hovedbestyrelsen.<br />
Denne bestemmelse trådte ikke straks i kraft. Den blev første gang anvendt på<br />
det 10de årsmøde den 4. december 1892; men et slags prøve på denne organisation af<br />
et møde var gjort allerede den 19. juni, da et »delegeretmøde« blev holdt i Silkeborg inden<br />
det store fredsmøde på Himmelbjærget samme dag.<br />
På det 10de årsmøde (1892) blev bestyrelsens medlemstal forhöjet fra fem til syv.<br />
Foreningens stærke vækst, og som følge deraf dens trang til at blive fyldigere repræsenteret,<br />
var hovedgrunden til denne ændring. Hidtil havde alle medlemmer — på et<br />
nær — bot i København. Bestyrelsen foreslog nu selv, at de to ny medlemmer valgtes<br />
udenfor hovedstaden. Deraf vilde des værre den ulæmpe følge, at bestyrelsens forretningsgang<br />
blev meget langsommere. Om fordelenes overvægt over manglerne ved denne<br />
ændring er det vel endnu for tidligt at domme.<br />
Da bestyrelsens organisation 1893 omtaltes i et bestyrelsesmøde den 8. december<br />
1892, udtalte formanden, P. Sveistrup, at »han i det kommende år ikke vilde se sig<br />
i stand til at anvende ret megen tid i fredssagens tjæneste, og at han derfor ønskede at<br />
udtræde af styrelsen for at give plads for et virksommere medlem«.<br />
Uagtet året 1893 står for nært til at behandles historisk her, må det dog tilföjes,<br />
at det lykkedes fræmdeles i bestyrelsen at beholde P. Sveistrup — hvis varme især for<br />
det sønderjyske spörsmål og for voldgiftssagen man nødig vilde savne —, men at han<br />
som formand afløstes af R. P. Rasmussen, hvis dygtighed alene som leder af adressebevægelsen<br />
i vinteren 1892—93 havde været ham tilstrækkelig adkomst til formands<br />
35