Årsberetning 2005 - Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Fart på en forbilledlig Bologna-proces
hvordan man indtænker standarderne for kvalitetssikring
og reorganiserer sine kvalitetssikringssystemer
så de stemmer overens med standarderne.
Og på den måde har effekten af Bergenmødet
været større end jeg havde regnet med,”
siger Christian Thune.
“Så vidt jeg kan se, baserer effekten sig på en bemærkelsesværdig
accept hos bl.a. universiteter,
andre videregående uddannelsesinstitutioner og
ministerier – der er en forståelse af at vi med
standarderne bevæger os et skridt fremad, og at
det er noget der vedkommer dem,” vurderer han.
konkret politisk engagement
Christian Thune peger på at det stærke og forbilledlige
ved processen er at den hvert andet år
manifesterer sig i en entydig politisk opbakning
fra de ansvarlige ministre der med kommunikéet
udsender en klar erklæring.
Også i Danmark har processen sat tydelige spor,
mener han: “Videnskabs- og Undervisningsministerierne
sender klare signaler om at de europæiske
standarder skal være grundlæggende i kvalitetssikring
i de danske uddannelser.”
Det gør sig også gældende i en lang række andre
europæiske lande. Bl.a. har den portugisiske regering
bedt ENQA om at nedsætte et ekspertpanel
der skal vurdere det eksisterende portugisiske kvalitetssystem
og stille forslag til hvordan et kvalitetssikringssystem
skal struktureres så det modsvarer
de europæiske standarder. Et panel som
Christian Thune har fået formandskabet for.
“En tilsvarende effekt gælder, så vidt jeg kan se,
hele arbejdet med kvalifikationsnøglen og den tydeliggørelse
af de studerendes slutkompetencer
på gradsniveau som den rummer. En fælleseuropæisk
ramme for disse nationale kompetencebeskrivelser
er ved at komme med i tænkningen bag
arbejdet på uddannelsesniveau. At Bologna-processen
får den type tiltag i værk, er meget glædeligt
og tilfredsstillende at se.”
store variationer mellem landene
“Det der er udfordringen for Bologna-processen,
er at den favner så bredt. Når der er 45 enkeltlande
med, så er der mange variationer. Der er
ganske enkelt langt fra de tidligere sovjetiske republikker
til den ældre gruppe af vestlige europæiske
deltagerlande,” påpeger Christian Thune.
“Den største fremgang i arbejdet med at indfri
Bologna-processens mål ses i øjeblikket der hvor
man allerede har kvalitetssikringssystemer og erfaringer.
Det er altså i de lande der de sidste 10-12
år har arbejdet med kvalitetssikring, at standarderne
har den største inspirationskraft. Her klargør
de europæiske standarder nogle meget målrettede
forbedringer der kan føre til at de nationale systemer
er forenelige på tværs af landegrænser.”
”Derimod er der vanskeligheder i de lande hvor
man er på bar bund med et kvalitetssystem,” fortæller
Christian Thune og fortsætter: ”Fx er det
tydeligt at Grækenland er stærkt hæmmet af at
være et EU-land der ikke tidligere har etableret et
formelt kvalitetssikringssystem. Nu har de et lovarbejde
i gang, men der er mange uafklarede
spørgsmål og diskussioner om universiteternes
og regeringsmyndighedernes roller og ansvar – diskussioner
som bl.a. Holland, Portugal og Danmark
havde i begyndelsen af 1990’erne. Hvis man først
nu skal til at have disse diskussioner, så er det
svært at forholde sig til standarderne, simpelthen
fordi andre problemer sluger al opmærksomhed.”
europæiske embedsfolk i dialog
Christian Thune er dog ikke i tvivl om at Bolognaprocessen
fortsat vil være i fokus, og at den kan
skabe større sammenhæng i kvalitetssikring i Euro-
pa. ”Bologna-processen fungerer som en ramme
for dialog og kontakt for især embedsmænd i forskellige
europæiske lande. Dermed har medlemmerne
i Bologna-processens følgegruppe fået
viden om og forståelse for uddannelse og kvalitetssikring
i en række lande. Også de parallelle forløb
i arbejdsgrupperne, fx om ENQA-standarder
og om en fællesramme for kvalifikationsnøgler,
bygger på et ganske bredt kendskab og medejerskab
– fx hos studenter- og universitetssammenslutninger,”
vurderer Christian Thune og tilføjer:
”Samtidig har Bologna-processen rykket Europa
klart frem i forhold til andre regioner i det internationale
videnssamfund sådan som det er målet
med processen.”
akkrediteringsbølgen ruller
Bologna-processen affødte allerede i 2001 diskussioner
om hvorvidt fremtidens evalueringsmetode
var akkreditering, dvs. at vurdere om fx en
uddannelse lever op til foruddefinerede kriterier
og standarder eller ej. “Det var karakteristisk at
mens østeuropæiske lande etablerede kvalitetssikringssystemer
der byggede på akkreditering og
kontrol, og som var modelleret over amerikanske
akkrediteringer, så fokuserede man i Vesteuropa
på mere udviklingsorienterede evalueringssystemer,”
forklarer Christian Thune.
48 49