Nr. 1/2000 - Kulturstudier

More documents

Recommendations

Info

Signe Mellemgaard og Mikkel Venborg Pedersen gen var allerede i forbindelse med Struenseeaffæren blevet forvist til Celle, hvor hun døde. Louise Augusta, som ikke var kongens datter, men Struensees, blev dog altid anerkendt som ægte. Kronprinsen, fra 1808 kong Frederik 6., havde ingen sønner, og det samme gjaldt endnu arveprins Frederik. Kort fortalt var problemet, at uddøde den gamle kongestamme, ville Holsten, og måske også Slesvig, arves af augustenborgerne, som på dette tidspunkt var de eneste resterende hertuger af Slesvig-Holsten med fuld arveret. Kongerigerne Danmark og Norge ville derimod, da der her efter Kongeloven gjaldt betinget kvindelig arvefølge, tilfalde kronprinsens søster, altså Louise Augusta og hendes arvinger eller, med helt uoverskuelige følger, tilfalde kronprinsens døtre og deres linier. 24 Statens helhed stod på spil, og ideen var så, at med ægteskabet mellem Frederik Christian og Louise Augusta ville monarkiet kunne forblive samlet gennem deres fælles arverettigheder. I den danske statsenhed blev augustenborgerne således endog særdeles vigtige, omend ægteskabets politiske vægt blev noget formindsket af den senere kong Christian 8.’s fødsel samme år som ægteskabets indgåelse. Men sammenhængen blev bekræftet i næste generation, da det endnu engang så ud til, at det danske kongehus kunne dø ud. Christian 8. forelskede sig nemlig i, og blev gift med, Frederik Christians og Louise Augustas datter, Caroline Amalie, søster til de to prinser, som huslærer Hinrichsen skulle til at opdrage i 1802. Filantropistiske idealer i praksis Det kan se ud som et paradoks, at et moderne, progressivt, endog radikalt opdragelsesprogram skulle være udar- 16 bejdet til sønnerne af en hertug, der i skolehistorien mest er kendt som »skolereaktionens klare hjerne«, og som vi hidtil mest har mødt i dynastiske og hierarkiske sammenhænge. Men det er måske kun tilsyneladende et paradoks. Hertugen var nemlig selv en særdeles veluddannet mand, og han havde fra sine unge år, og mange år før han selv fik børn, næret en levende interesse for pædagogiske spørgsmål og navnlig for nye tyske, pædagogiske ideer. Især var han optaget af C.G. Salzmanns ideer om en ny undervisningsform, hvor indlæringen skulle foregå som en leg, uden trættende katekisationer og udenadslære og i et kærligt forhold mellem børn og voksne, ligesom han også var optaget af Salzmanns konkrete skoleforsøg og med interesse læste beskrivelsen heraf. 25 Efter ægteskabet med Louise Augusta i 1786 faldt det da også hertugen naturligt at udvide sine pædagogiske interesser til også at omfatte hende. Han læste forskelligt med hende i opdragende øjemed, og han forærede hende et eksemplar af den tyske pædagogiske forfatter J.H. Campes Væterliche Rath für meine Tochter med indstregning af de steder, som hun især burde lægge mærke til. 26 I denne bog bliver kvinden gjort opmærksom på, at hendes bestemmelse (af såvel naturen som samfundet) er dobbelt: både som menneske og som kvinde. Som menneske er hun bestemt til at gøre sig selv og andre lykkelige ved at udvikle og bruge alle kræfter og evner i den sfære, indenfor hvilken hun er født. Som kvinde er hendes bestemmelse at være hustru, moder og forstander for husførelsen, og kun ved at opfylde denne bestemmelse kan hun opfylde sin bestemmelse som menneske. Hun er skabt som afhængig af manden, men kan på forskellig måde mildne denne afhængighed. For at opfylde sin bestemmelse må hun helst være så meget med i husarbejdet som
muligt – det styrker og hærder. Hun bør ikke søge at glimre hverken ved kunstneriske talenter, lærdom eller kropslig skønhed, men derimod udvikle egenskaber, der modsvarer hendes bestemmelse: hjertets renhed, en sand fromhed, kyskhed og undseelighed, beskedenhed og ordenssans, sparsommelighed og sagtmodighed. 27 Lige før sit ægteskab havde hertugen været på et endog særdeles ambitiøst studieophold ved Leipzigs Universitet i 1783-84, hvor han for øvrigt var sammen med Reventlowerne. Som en del af rejsen til eller fra Leipzig besøgte hertugen sammen med sin mentor, den hjemlige hofpræst Jessen, det nyoprettede seminarium i Kiel, og også Salzmanns mønsterskole i Schnepfenthal skulle have været besøgt – det sidste blev dog forpurret af pludseligt opståede andre planer. Jessen måtte begive sig afsted til skolen alene. Længe havde det altså været den tyske pædagogik, der var genstand for hertugens interesse, men også dens forløbere og inspirationskilder var opmærksomheden værd. I 1792, endnu fire år før de selv fik børn, læste de to ægtefæller sammen Rousseaus opdragelsesroman Emile, og de fandt, at dette dog i sandhed var den bedste fremstilling af retningslinierne for børneopdragelse. Så alt i alt fyldte teorier om opdragelse og skole meget i Frederik Christians liv. Et af hovedmotiverne for at understøtte digteren Jens Baggesens rejser var da også, at han skulle studere pædagogik i udlandet. Baggesen var for øvrigt den, der henledte hertugens opmærksomhed på digteren og filosoffen Friedrich Schillers kummerlige forhold, og det var hertugen, der sammen med grev E. Schimmelmann i 1791 stod bag en økonomisk gave til understøttelse af Schiller. Som tak for understøttelsen skrev Schiller fra 1793 sine berømte æstetiske breve til hertugen, med de- Die harmonische Entwicklung res budskab om muligheden for at kunne opdrage og danne mennesket til en skønnere sfære gennem at udsætte det for det skønne; et hovedbudskab i den såkaldte Weimarklassik, der blev båret af bl.a. Schiller og Goethe, og som harmonerede med hertugens interesse for dannelse og pædagogik. Kendetegnende for hertugens måde var det oprindelige følgebrev til understøttelsen til Schiller blot underskrevet »to menneskevenner«. 28 Hertugens egen solide uddannelse og levende interesse i tidens pædagogiske strømninger satte sig sine spor, og det var med en gennemgribende »oplyst ånd«, at hertugen gik ind i sit ægteskab, lod sine børn opdrage, og deltog i den danske statsadministration, specielt hvad angik både den højere og lavere uddannelse. Han var således patron for Københavns Universitet, og da der i 1790 var blevet nedsat en kommission til forbedring af de lærde skoler, blev Frederik Christian dens selvfølgelige formand. I København, hvor hertugen og hertuginden opholdt sig hele vinteren pga. hoflivet og deltagelsen i statens styrelse, tilhørte de de lærde cirkler omkring familierne Schimmelmann, Reventlow og Stolberg; dem, der bar den sene oplysningstid og tidlige romantik i Danmark. Ikke overraskende spillede hertugens egen uddannelse og »lærde disposition« også kraftigt ind på den næste generations opdragelse. Allerede før Caroline Amalies fødsel i 1796 udtrykte hertugen de ideer, som også lå i filantropismen, 29 og ganske særligt det forhold, at børn ikke burde opdrages ved hoffet, altså i København, men hjemme på Augustenborg i frisk luft i både bogstavelig og overført betydning. Her var ikke den »evige travlhed med ingenting«, 30 hvormed hertugens ligeså lærde søster Louise havde karakteriseret hoflivet i et brev til sin broder, men fuld mulighed for kærlig, 17
Page 1 and 2: Fortid og Nutid 2000 1 Marts Side 1
Page 3: Fortid og Nutid Marts 2000. hefte 1
Page 6 and 7: »Die harmonische Entwicklung und A
Page 8 and 9: Signe Mellemgaard og Mikkel Venborg
Page 32 and 33: Peter Henningsen stand - bondestand
Page 34 and 35: Peter Henningsen specifikt, politis
Page 36 and 37: Peter Henningsen den vestlige verde
Page 38 and 39: Peter Henningsen sålænge der fand
Page 40 and 41: Peter Henningsen er knyttet med tra
Page 42 and 43: Peter Henningsen kontinuum mellem p
Page 44 and 45: Peter Henningsen stemmelser som f.e
Page 46 and 47: Peter Henningsen mængde, der skal
Page 48 and 49: Peter Henningsen redskaber, der kan
Page 50 and 51: Peter Henningsen nenter også ændr
Page 52 and 53: Peter Henningsen ligt, har han ikke
Page 54 and 55: Peter Henningsen Dagligt liv i Danm
Page 56 and 57: Peter Henningsen Fremtidens landboh
Page 58 and 59: Peter Henningsen fundets opretholde
Page 60 and 61: Peter Henningsen De fremmede kunne
Page 62 and 63: Lars Bisgaard min tid som deltager
Page 64 and 65: Lars Bisgaard en overset position.
Page 66 and 67: Det store i det små Knud Prange om
Page 68 and 69:
Knud Prange der af samfundslivets h
Page 70 and 71:
Knud Prange samtlige forfattere - t
Page 72 and 73:
Knud Prange gode, som er sket i nye
Page 74 and 75:
Knud Prange kultur- og nationalitet
Page 76 and 77:
Knud Prange nu vil kalde det, da ka
Page 78 and 79:
Anmeldelser Øresund i 1600-tallet,
Page 80 and 81:
Anmeldelser og haveanlæg, og det f
Page 82 and 83:
Anmeldelser Ledreborg på Sjælland
Page 84 and 85:
Anmeldelser turarv, som kirkerne ud
Page 86 and 87:
Anmeldelser gav noget nyt forskning
Page 88 and 89:
Anmeldelser formået at etablere en
Page 90 and 91:
Vejledning til forfatterne Fortid o
show all

Nr. 1/2000 - Kulturstudier

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?