Nr. 1/2000 - Kulturstudier

»Die harmonische Entwicklung und
Ausbildung aller Kräfte«
– pædagogiske opdragelsesprincipper
og det aristokratiske livs realiteter i
Augustenborg omkring år 1800 1
Signe Mellemgaard og Mikkel Venborg Pedersen
I den danske skolehistoriske tradition
er brødrene Christian Ditlev og Johan
Ludvig Reventlow to af de mest betydningfulde
personer i tiden omkring år
1800. I de to forenedes tidens radikale
tanker om en ny tids undervisning og
skole, ikke mindst i kraft af deres store
interesse for almueskolevæsenet. De
fik begge afgørende betydning for de
diskussioner, reformer og nydannelser,
som ledte frem til skoleanordningen af
1814 – og som må betragtes som en af
de sidste i det store kompleks af landboreformer.
Den skolehistoriske litteratur
2 fremhæver i almindelighed Johan
Ludvig Reventlows omfattende og
meget radikale forsøg på en nyordning
4
Fortid og Nutid, marts 2000 s. 4-28
Frederik Christian 2., hertug af Augustenborg, er i dansk skolehistorie
kendt som reaktionens talerør over for de reformivrige grever Reventlow i
tiden op til 1814-skolelovens tilblivelse. Bemærkelsesværdigt nok blev
hans sønner imidlertid opdraget efter tidens mest moderne dannelsesfilosofiske
principper. Dette paradoks er udgangspunktet for artiklen, hvor
forfatterne beskriver og diskuterer tidens pædagogiske ideer i en konkret
ramme, deres praktiske realisering samt bevæggrundene bag. Med udgangspunkt
i en endog særdeles righoldig kilde er det muligt at konkretisere
de idealistiske principper ved ganske nært at følge deres udfoldelse i
realiteternes verden.
Signe Mellemgaard, f. 1964, etnolog, adjunkt ved Institut for Arkæologi og
Etnologi, Københavns Universitet. Har skrevet ph.d.-afhandling om naturidealer
i sundhedsoplysningen siden 1760’erne, udgivet med titlen Kroppens
natur (1998).
Mikkel Venborg Pedersen, f. 1970, etnolog og museumsinspektør ved Frilandsmuseet.
Har skrevet ph.d.-afhandling om aristokratiske idealer og
deres manifestationer i Augustenborg mellem 1700 og 1850.
af skolevæsenet på godset Brahetrolleborg,
som sammen med Christian Ditlev
Reventlows tilsvarende på Christianssæde
blev modeller, ikke alene for
flere andre danske godsbesidderes
skolereformer, men også for den statslige
politik, som førtes på skolernes
område i de sidste to årtier af 1700-tallet.
Således spillede brødrene en overordentlig
stor rolle for nedsættelsen af
og arbejdet i den kommission, som
skulle forberede et lovforslag om almueskolevæsenet
i Danmark.
Når skoleloven i sin endelige form –
først som provisorisk anordning for
Øerne fra 1806, siden som skoleanordning
for hele landet fra 1814 – blev li-