Nr. 1/2000 - Kulturstudier

More documents

Recommendations

Info

Peter Henningsen kontinuum mellem primitive stammer og bymennesker. Bonden står midt imellem stammesamfundet og det moderne, urbane samfund. Han besidder på den ene side mange af de egenskaber, der findes i de primitive stammesamfund, som kom før bondesamfundene, og på den anden side besidder han også egenskaber, der hidrører fra byen og dens civilisation. Bonden er således en form for overgangsfigur mellem det primitive og det civiliserede: »bonden er en type, der er lavet af primitivt materiale, men som langsomt er blevet formet om til noget andet pga. byens tilstedeværelse og dens indflydelse (...) bonden er forskellig fra den primitive i den meget væsentlige henseende, at bondens samfund kun er et delsamfund, hans samfund er ukomplet uden byen og selv ser han sin tilværelse som en verden, der omfatter byen, dens mennesker og dens produkter. Den primitive lever i kraft af sit eget selvforsynende stammesamfund og de andre samfund, der eksisterer omkring ham, måske med forskellige sprog og kulturer, består af mennesker som han selv, idet de ikke er afhængige af byen og ikke er bundet til ham i noget komplekst system af indbyrdes relationer. I et stammesamfund handler man måske med et andet og fjernt samfund, man henter sin ægtemage dér eller bekriger dem måske, men i en bondeby lever man derimod i kraft af institutioner og i kraft af for længst etablerede forventninger, der har deres oprindelse i byen«. 42 George M. Foster og lagkagens fordeling Antropologen George M. Foster fungerede gennem flere år som faglig sparringspartner for Redfield, idet de gensidigt kritiserede og kommenterede hinandens arbejder i diverse tidsskrifter. I en række afhandlinger fra 1950’er- 40 ne og 1960’erne var Foster desuden med til at levere metodiske og analytiske nybrud indenfor bondekulturforskningen. Foster fokuserede først og fremmest på en kulturel bondedefinition, og søgte efter bondens karakteristika i bondekulturen selv. Han lå således helt på linie med Redfield, idet han ikke bestræbte sig på at karakterisere bonden i form af politiske, erhvervsmæssige eller sociale typologier, men i stedet så bondekulturens karakteristika i form af dens særlige forhold til bykulturen: »For mig er forholdet mellem et landsbysamfund og de større (urbane) centrer og dette forholds natur fortsat et mere meningsfuldt kriterium end beskæftigelsen«, sagde Foster f.eks. til kollegaen Oscar Lewis, der i 1961 havde kritiseret hans kulturelle bondedefinition og hævdet, at erhvervet – landbruget – måtte være det centrale i en bondedefinition. 43 Hos Foster er bondekulturen imidlertid ikke en funktion af en hvilken som helst by, men derimod af en helt bestemt bytype, nemlig den før-industrielle by, således som den karakteriseres af Gideon Sjoberg. 44 I virkeligheden var det Foster, som havde givet Redfield inspiration til begrebsparret den lille tradition – den store tradition og den indbyrdes afhængighed, som eksisterede imellem de to traditioner. Redfield havde med udgangspunkt i bogen The Folk Culture of Yucatan (1953) formuleret sin Folk/urban-dikotomi (senere modificeret til et folk-urban-kontinuum), men det var Foster som videreudviklede disse tanker og påpegede folkekulturens (bondekulturens) afhængighed af bykulturen. 45 Folkekulturen optog kontinuerligt kulturelle elementer i sig, som havde været fremherskende i byerne mange år tidligere, hævdede Foster, og gav forskellige eksempler herpå. 46 Dette inspirererede igen Redfield til at arbejde videre med sin analytiske model, hvorpå han nåede frem
til sin nu klassiske traditionsdefinition. 47 Men Foster adskilte sig fra Redfield på ét afgørende punkt: han nøjedes ikke med at konstatere, at definitionen på en bonde skulle findes i bondekulturens forhold til bykulturen, og derpå efterfølgende at bruge sine kræfter på at klarlægge denne relation. Han understregede ved flere lejligheder, at der også i de mellemmenneskelige relationer, som var fremtrædende i bondesamfundene selv, kunne udledes karakteristiske træk, som kunne benyttes i en generel karakteristik af bondesamfund. Disse relationer udgjorde nemlig en funktion af bondesamfundenes kognitive orientering, hvilket betød at man, ved at analysere og beskrive disse relationer, kunne nå frem til de tankemønstre, der var særegne for bondesamfund. 48 Formelt knyttede Foster an til Kroebers berømte bondedefinition fra 1948, dér, som ovenfor nævnt, definerer bondekulturen som en delkultur og bondesamfundet som et delsamfund, hvor bønderne lever i tæt relation til markedsbyerne. Hertil føjer Foster imidlertid, at bondesamfundene repræsenterer den rurale udgave af store, klassestrukturerede, økonomisk komplekse, før-industrielle civilisationer, hvori handel, finansvæsen og specialisering er veludviklet, hvor pengeøkonomi er almindelig og hvor markedsorientering er målet for en del af producenternes bestræbelser. Byen er principielt en kilde til innovation og det er den prestige, der er forbundet med at efterligne urbane nyskabelser, der får bondesamfundene til at optage dem i sig. Analysen af bondekulturens karakteristika består dog ikke alene i en bestemmelse af bondekulturens forhold til bykulturen, men nok så meget i de mellemmenneskelige relationer i bondesamfundet selv. Foster mener således, at der i bondesamfundene eksisterer visse, karakteristiske adfærdsfor- Det antropologiske bondebegreb Fig. 2. George M. Foster, født 1913 i Iowa, USA. Professor emeritus i antropologi ved University of California, Berkeley, hvor han stadig underviser. Foster har igennem sit lange liv beklædt mange betydningsfulde tillidsposter, bl.a. som formand for The American Anthropological Association og som direktør for The Smithsonian Institution’s Institute i Washington. Han har udført mange års feltarbejde i mexicanske bondesamfund og skrevet flere bøger og artikler om mexicanske bønders kultur. mer, som ganske vist også kan findes i samfund, der ikke er bondesamfund, men som hovedregel altid eksisterer blandt bønder. Karakteristikken af disse relationer er en uomgængelig del af definitionen på bonden. Med udgangspunkt i antropologiske feltstudier, historiske arbejder og litterære værker hævder Foster, at de gennemgående træk i bondesamfundenes mellemmenneskelige relationer består i mistillid, splid, fjendskab, frygt og kamp om de fåtallige ressourcer. Særligt økonomisk funderede uoverens- 41
Page 1 and 2: Fortid og Nutid 2000 1 Marts Side 1
Page 3: Fortid og Nutid Marts 2000. hefte 1
Page 6 and 7: »Die harmonische Entwicklung und A
Page 8 and 9: Signe Mellemgaard og Mikkel Venborg
Page 32 and 33: Peter Henningsen stand - bondestand
Page 34 and 35: Peter Henningsen specifikt, politis
Page 36 and 37: Peter Henningsen den vestlige verde
Page 38 and 39: Peter Henningsen sålænge der fand
Page 40 and 41: Peter Henningsen er knyttet med tra
Page 44 and 45: Peter Henningsen stemmelser som f.e
Page 46 and 47: Peter Henningsen mængde, der skal
Page 48 and 49: Peter Henningsen redskaber, der kan
Page 50 and 51: Peter Henningsen nenter også ændr
Page 52 and 53: Peter Henningsen ligt, har han ikke
Page 54 and 55: Peter Henningsen Dagligt liv i Danm
Page 56 and 57: Peter Henningsen Fremtidens landboh
Page 58 and 59: Peter Henningsen fundets opretholde
Page 60 and 61: Peter Henningsen De fremmede kunne
Page 62 and 63: Lars Bisgaard min tid som deltager
Page 64 and 65: Lars Bisgaard en overset position.
Page 66 and 67: Det store i det små Knud Prange om
Page 68 and 69: Knud Prange der af samfundslivets h
Page 70 and 71: Knud Prange samtlige forfattere - t
Page 72 and 73: Knud Prange gode, som er sket i nye
Page 74 and 75: Knud Prange kultur- og nationalitet
Page 76 and 77: Knud Prange nu vil kalde det, da ka
Page 78 and 79: Anmeldelser Øresund i 1600-tallet,
Page 80 and 81: Anmeldelser og haveanlæg, og det f
Page 82 and 83: Anmeldelser Ledreborg på Sjælland
Page 84 and 85: Anmeldelser turarv, som kirkerne ud
Page 86 and 87: Anmeldelser gav noget nyt forskning
Page 88 and 89: Anmeldelser formået at etablere en
Page 90 and 91: Vejledning til forfatterne Fortid o

Nr. 1/2000 - Kulturstudier

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?