Nr. 1/2000 - Kulturstudier

Fig. 7. I 1809 tegnede prins
Frederik en grundplan af
slotsområdet, vel som en del
af sin tegneundervisning
med Hinrichsen. For den
lille prins var hertugdømmets
verden mindre end på
Wögens’ kort fra 1796. Frederiks
verden var, ud fra
denne tegning, slottets område.
Men tegne, det kunne
den lille 9-årige fyr (G II
575-a2. Hærarkivet. Kort og
Tegninger. Rigsarkivet).
ningsidealer og konservatisme. Frederik
Christian var ikke blot reaktionens
mand, og når hans skoletanker kan karakteriseres
som aristokratiske, er det
nødvendigt at understrege, at de var
aristokratiske i den forstand, at det var
med en fuld forståelse for både aristokratens
pligter over for undersåtterne
og deres pligter over for ham.
Den almindelige holdning blandt
den filantropistiske pædagogiks fortalere
var, at skulle den store, forbedrende
indsats, som de drømte om, lykkes,
så måtte hele befolkningen oplyses,
ikke mindst den brede befolknings
børn. Alligevel blev det for de fleste
pædagogers vedkommende uddannel-
Die harmonische Entwicklung
sen af borgerskabets børn, de kom til
at koncentrere sig om. Det var da også
mest med hensyn til den lærde skole –
og så med hensyn til sine egne børn –,
at Frederik Christian rigtigt forestillede
sig idealerne fungere. I en række
skrifter om den lærde skole fra
1790’erne gør han sig således til talsmand
for, at der må være en væsensforskel
på almueskolen og den lærde
skole. Almuen er ikke så vant til at
bruge sin egen tænkeevne og dømmekraft,
og derfor må man i almueskolen
indprente mange ting i hukommelsen,
som i den lærde skole kunne have
været lært med eftertankens hjælp.
Det gælder i særdeleshed religionen,
25