Nr. 1/2000 - Kulturstudier

der således en magtfuld elite, hvis kultur
afspejler befolkningens måde at
leve, tænke og ræsonnere på, mens der
blandt de brede masser findes en mere
folkelig og ureflekteret kultur. Det
essentielle problem, når man skal definere
bonden bliver derfor at klargøre,
hvorledes disse to former for tradition
samvirker med hinanden – hvorledes
de kommunikerer med og modificerer
hinanden og hvorledes de sofistikerede
og de folkelige kulturer er forbundet
indenfor den mere overordnede kultur,
som udgør selve den pågældende civilisation:
»I en givet civilisation er der en stor
tradition forbeholdt det reflekterende
mindretal, og en lille tradition for det
stort set ureflekterende flertal. Den store
tradition plejes i skoler og templer;
den lille tradition virker i sig selv og
opretholdes i de ikke bogligt dannedes
dagligliv i landsbysamfundene. Filosoffens,
teologens og det dannede menneskes
tradition er en tradition, der bevidst
plejes for at blive videregivet.
Småfolks tradition bliver for det meste
taget for givet og bliver sjældent udsat
for nogen kritik, endsige bliver genstand
for nogen former for raffinering
og forbedring«. 37
Det er i bestemmelsen af disse to
traditioners forhold til hinanden, at
man skal søge at definere bondekulturen
og begrebet bonde. 38 Redfield ser
med andre ord først og fremmest bonden
som et kulturelt fænomen, snarere
end som udtryk for en bestemt sociologisk,
politisk eller økonomisk orden i
en givet civilisation. Bonden som begreb
eksisterer ikke i kraft af sig selv,
men udelukkende i kraft af sin modstilling:
bondekulturens lille tradition
eksisterer i kraft af den civiliserede og
polerede kulturs store tradition. Bondekulturen
er nemlig ikke selvtilstrækkelig,
men behøver konstant næring
fra de urbane centrer. Den kræver med
andre ord en anden kulturs eksistens
for at kunne fortsætte med at fun-
Det antropologiske bondebegreb
gere. 39 Den logiske konklusion bliver
da, som Redfield også selv fremhæver,
at der ikke ville findes bønder, hvis der
ikke fandtes byer. Uden byen ville bønderne
blot være landbrugere, mens det
begrebsmæssige indhold, der ligger i
termen bonde implicerer det urbane og
det feudale: »Der fandtes ingen bønder
før de første byer opstod – og de primitive
agerdyrkere, som ikke lever i kraft
af byen, er ikke bønder«. 40
Andre peasant-forskere, som f.eks.
Daniel Thorner, var enige med Redfield
heri. »Et bondesamfund forudsætter
eksistensen af byer og en kløft imellem
disse byer og landet«, siger Thorner
således i International Encyclopedia
of the Social Sciences, men tilføjer,
at denne kløft på én og samme tid skal
være af politisk, økonomisk, social og
kulturel art. Begrebet bonde skal, ifølge
Thorner, anvendes som et analytisk
begreb, der refererer til en helt bestemt
territoriel og statslig kontekst,
som implicit skal være til stede, når
man taler om bønder. 41
Redfields noget ensidige fokusering
på bondekulturens lille tradition og
dens forhold til den urbane store civilisation
betyder, at han reelt negligerer
den politiske, sociale og økonomiske
kontekst, som Thorner her taler om.
Skønt han mener, at bonden ikke kan
eksistere uden byens eksistens, skyldes
det ikke den statslige kontekst,
hvori by og bondesamfund indgår, men
alene den eksisterende kulturforskel
og kulturelle sammenhæng mellem
det urbane og det rurale. Fikseringen
på kulturen alene betyder således, at
Redfield ikke tager højde for, at bonden
ikke kun skal ses i relation til
byen og dens kultur, men også i relation
til den juridiske, sociale og økonomiske
orden, der hersker i feudale
eller feudallignende stater.
Redfields teoridannelse bærer på
mange områder præg af evolutionistisk
tankegods, idet han placerer bondesamfundet
i et udviklingsmæssigt
39