God sommer! - Redderen

Redderen
Nr. 5 juni 2012 35. årgang

2
Kolofon
REDDERNES
LANDSKLUB
Redderen
udgives af
Reddernes Landsklub
Redaktion:
Redaktør og Fællestillidsmand
Morten Andersen
Ringstedgade 128
4700 Næstved
Mobil ........ 20 76 17 22
E-mail: moa@falck.dk
Adresseændring kan foretages via
hjemmesiden Redder.dk, eller ved
henvendelse til redaktøren.
Journalist:
Flemming Frederiksen Kyster (DJ)
Langesøvej 67 - 7000 Fredericia
Mobil ........ 28 91 29 80
E-mail: journalist@redder.dk
Produktion:
PE offset A/S, Varde
www.peoffset.dk
Annoncesalg: Winnie Vagtborg,
wv@peoffset.dk, tlf: 76 95 17 17
Oplag:
4.500 stk. - Redderen læses af reddere,
brandmænd, ledere og andre
medarbejdere i Falck koncernen,
AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler
og politikere samt beredskabs-
og forvaltningschefer.
Tekst og billeder i Redderen og på
redder.dk er copyright Reddernes
Landsklub og må kun anvendes ud
over privat øjemed med tilladelse
fra redaktionen.
ISSN nr. 1603-1660
Indhold
Side 4
Side 16
Side 18
Redderen 35. årgang
Eksamen
blev bestået
Akkreditering af
ambulancetjenesten ruller
over landet. Redderen var
med, da station Tårnby fik
besøg af en bedømmer.
Travl spansk
kvartet
Fire spanske brandfolk
på udvekslingsbesøg i
Danmark fik masser af
oplevelser med hjem til
Sydspanien.
Ekspert
med humor
Med overlæge Benedict
Kjærgaard på scenen kan
et foredrag om hypotermi
sagtens være både oplysende
og særdeles underholdende.
Eksamen blev bestået ....................... 4
Prøv "Tapatalk" til Reddernet .................. 7
Spændende indblik bag fabriksmurene .......... 8
Fra Aalborg til Senegal ....................... 14
Spanske gæster kom i ilden ................... 16
Hypotermi-ekspert fik varm modtagelse. ......... 18
Tegn RL’s nye logo!. ......................... 22
Medieinformation ........................... 23

Nr. 5 juni 2012
Leder
Fagre nye verden
Tablets, smartphones, sociale medier, apps ...
Teknologien spurter afsted i disse år og ændrer fundamentalt på de
muligheder, der findes for at kommunikere og debattere.
I Reddernes Landsklub skal vi følge med tiden. Når eksempelvis tre
ud af fem voksne danskere i dag har en smartphone, så skal vi forholde
os til de udfordringer og muligheder, det giver.
Det er også baggrunden for, at vi blandt andet i denne udgave af bladet
eksperimenterer lidt med de såkaldte QR-koder – samt fortæller
om en app, som kan lette læsningen af Reddernet på mobilen.
Det er næppe nogen hemmelighed, at vi er mange i RL, som ikke just
er teknologi-troldmænd. Nogle (yngre) reddere vil måske synes, vi er
lige lovlig oldschool og fodslæbende med hensyn til at inddrage den
nye teknologi. Men vi skal også favne alle dem, for hvem alt det nye
er sort snak.
Landsklubben er opsat på at tage velovervejede skridt ind i den fagre
nye verden. Vi skal eksempelvis ikke igangsætte udviklingen af en
”app”, bare fordi alle andre tilsyneladende gør det for tiden.
Vi skal finde balancen mellem ”So ein ding müssen wir auch haben”
og noget, som reelt skaber værdi for medlemmerne.
Husk: Vi hører meget gerne ideer og input fra medlemmer, som har
fingeren på den teknologiske puls, og som har indspark til, hvordan vi
fornuftigt inddrager teknologien i RL’s arbejde.
Bliv medlem af RAV
Redder Af Verden er en organisation af professionelle
brand- og redningsfolk, som gør en frivillig indsats
for at hjælpe mennesker i udviklingslande gennem
projekter og akutte indsatser.
Se mere på www.redderafverden.dk
Noter
Har du en
god historie?
Fagbladet Redderen modtager gerne
tips til historier eller emner, som
vi kan tage op.
Ambulanceområdet fylder af naturlige
årsager en del i bladet. Men vi
har et stærkt ønske om at afspejle
hele reddergruppen i bladet, så ikke
mindst kolleger fra assistance- og
brandområdet opfordres til at komme
med input.
Henvendelse kan ske til redaktør
Morten Andersen (se kontaktdata i
kolofonen side 2).
Husk at melde
adresseændring
Husk at melde adresseændring til
”Redderen”, når du flytter, så du fortsat
kan få bladet på din nye adresse.
Manglende adresseændring giver
forgæves arbejde, spildte portokroner
og ærgrelse over, at bladet ikke
dukker op.
Reddere kan nemt foretage adresseændring
på redder.dk under ”Medlemsservice”,
”Adresseændring”.
Øvrige læsere kan også få rettet
adressen gennem redder.dk. Vælg
”Kontakt os” og ”Bladet Redderen”.
REDDER AF VERDEN
DANMARK
3

4
Eksamen
blev bestået
Redderen var med,
da station Tårnby blev
bedømt i forbindelse
med akkrediteringen
af ambulancetjenesten
Af Flemming F. Kyster
Fra venstre er det Mette Cassøe, Annelise Hvidsten,
Frank Johansson og Martin Zimling, som
kigger nærmere på sengevognen.
Juni er traditionelt en måned, hvor
mange elever og studerende på skoler
og læreanstalter sveder over bøgerne og
render til eksaminer.
Men der var også andre, der var til
”eksamen” i starten af juni, og det var
stationerne i Falck Region Øst, som blev
besøgt af surveyors i forbindelse med
akkrediteringen af ambulancetjenesten i
regionen.
Redderens udsendte var med, da station
Tårnby på Amager den 6. juni blev
sat under lup af en sådan bedømmer/
surveyor.
Har fyldt meget
Redderen 35. årgang
En halv time inden bedømmerens
ankomst trippede stationsleder Frank
Johansson og supervisor Martin Zimling
lidt rastløst rundt i køkkenet på den
næsten affolkede station.
For Frank Johansson var det halvandet
års hårdt arbejde med at gøre sig selv,

Nr. 5 juni 2012
Det store arbejde i blandt andet Tårnby bar frugt
i form af en akkreditering uden bemærkninger.
stationen og medarbejderne ”akkrediterings-parate”,
der nu skulle stå sin prøve.
Der er blevet terpet i håndbogen, som
rummer håndbogen, som rummer 53
standarder med 20 emneområder, og
redderne har holdt fokus på emnet blandt
andet gennem plakater, opslag, orienteringer,
samtaler med videre.
- Det har fyldt rigtig meget, og den
seneste uge har jeg ikke sovet for godt,
fortæller Frank Johansson med et smil.
Stort fokus
Det er også et betydeligt pres, der hviler
på ham, de øvrige stationsledere og
alle andre, som har beskæftiget sig med
akkrediteringen i Falck Region Øst.
Regionen er nemlig den første, der skal
akkrediteres. Så dels har man ikke kunnet
læne sig op af erfaringerne fra andre
regioner – tværtimod har man i nogen
udstrækning selv måttet finde den bedste
sti frem til målet.
Og dels er der betydelig bevågenhed
”oppefra” i Falck-systemet, netop fordi der
er tale om et pioner-projekt, og fordi det
over for Falcks opdragsgiver – Region
Hovedstaden – er vigtigt at man klarer
sig godt igennem akkrediteringen.
5
Surveyor Annelise Hvidsten var meget
tilfreds med alt det, hun så, blandt andet
det fint organiserede depotrum.

6
Martin Zimling "interviewes" om et par af
kollegernes ambulancejournal-udfyldelse.
- Men så er tilfredsstillelsen også desto
større, hvis vi klarer os godt igennem. Og
det vigtigste er jo, at det vil løfte os alle
sammen, og det mener jeg virkelig, det
vil, bemærker stationslederen.
Svar på alt
Lidt senere ankom surveyor Annelise
Hvidsten sammen med Mette Cassøe,
kvalitetskoordinator i Falck og afdelingsleder
i Korpslægeenheden Vest.
Også for sidstnævnte har det været
en spændende udfordring at få akkrediterings-toget
på skinner, og det fortsætter
i den kommende tid med de øvrige
regioner.
Efter lidt hyggesnak, som sikkert fik
afdramatiseret situationen en del, kiggede
Annelise Hvidsten som det første
på reddernes ambulancejournalføring.
Sammen med Martin Zimling blev en
række journaler fra to tilfældigt udvalgte
reddere gennemgået.
- Spørger I til allergi, lød det blandt
andet fra surveyoren, mens der blev
bladret og kigget på forskellige fokuspunkter
i journalerne.
Alle spørgsmålene, stillet i en venlig
og uformel atmosfære, syntes at blive
besvaret tilfredsstillende, og der forekom
heller ikke at være noget at udsætte på
reddernes – en meget garvet og en ret
nyudlært – journalføring.
God sikkerhed
Siden gik turen blandt andet til rummet
i kælderen, hvor journaler fra fem år tilbage
opbevares.
Annelise Hvidsten, som har en baggrund
som oversygeplejerske, virkede
meget tilfreds med det sikkerhedsmæs-
sige omkring adgang til rummet, og der
var sikkert også plus i bogen på grund af
fin systematik samt at man havde garderet
sig mod vand i kælderen ved at hæve
kasserne op fra gulvet.
Orden og systematik
Efter en kort ”inspektion” af vaskerummet
og spørgsmål omkring vaskegrader og
hygiejne, fortsatte gruppen til ambulancedepotet,
som også udstrålede sikkerhed,
orden og systematik.
Zimling og Johansson kunne uden problemer
redegøre for spørgsmål omkring
eksempelvis opfyldning og udlevering af
medicin, adgangskrav med videre.
Sidste stop på stationsrundturen var
sengeambulancen, da de vanlige primærambulancer
alle var på hjul.
Akkreditering
af ambulancetjenesten
Hele det danske sundhedsvæsen skal
akkrediteres for at sikre en ensartet
høj kvalitet, gennemskuelighed i ydelserne,
sammenhæng i patientforløb
og forebyggelse af fejl. Projektet hedder
Den Danske Kvalitetsmodel.
Arbejdet ledes af IKAS (Institut for
Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet),
som tegnes af regioner,
kommuner og Dansk Erhverv.
Blandt andet sygehusene HAR
været igennem processen – nu er
turen kommet til det præhospitale
Her var der også svar på rede hånd
omkring vedligehold af båre, brug af
seler og meget andet.
”I har gjort det godt”
20. april 2012
Nr 2 2012
Patients kkerhed
Så er vi klar med en ny version af
”Akk editeringsnyt” der denne gang
har fokus på patients kkerhed
På spisebo dene vil der komme nye
”menukort” med flere af de
elevan e fokusområder bl a
hygiejne medicinering og
ind apportering af UTH
Hygiejne
Et af de store fokusområder er
hygiejne og især korrekt
håndhygiejne som a le har været på
ku sus i De te da det er en af de
hyppigste k lder til overførsel af
smit e både indirekte og di ekte Det
kan kke understreges nok at det er
vigtigt at huske at afspritte
hænderne å snar man har
h nd eret en pa ie t ok så
vigtigt at huske v k æ d e
når man kommer il hospital el er
andet s d med mulighed for
hånd a k
Ligeledes desinfektion af m dicinsk
d d r anve des flere gange er i
f k s
Inden længe vil v f s e at
nedbringe en af smittekilderne ved
in k af e n v til tionsudstyr
De førs e æ e p prø e i Hi ød i
skrivende s und
Vi håber ligeledes meget snart at få
introduceret de lovede engøringsvogne
så de når at blive en del af
dagligdagen ude på statione ne
inden uge 23
Det har kunne kons a eres at ikke
alle husker at skif e tæpper efter at
disse har været i kon akt med en
patient Det kan kke underst eges
nok hvor vigtigt det e er for at bryde
smittevejen! Så husk endelig at skifte
disse efter brug – hver gang!
Det samme gælder for tæpper der
ofte ligger henslængt i garagen
Redderen 35. årgang
Det var da også en tilfreds surveyor,
som tog afsked med station Tårnby for at
drage videre til station Hvidovre.
- I har gjort det rigtig godt, lød den
anerkendende slutreplik fra Annelise
Hvidsten.
Som det nok er mange bekendt, så
viste det sig, at hele Falck Region Øst
har gjort det godt.
I al fald indstillede survey-teamet til
akkrediteringsnævnet, at Falck Region
Øst skulle akkrediteres uden bemærkninger.
Mon ikke det også bliver udfaldet, når
den endelige besked fra akkrediteringsnævnet
kommer efter sommerferien.
hv lket kan så vivl om hvor disse
sidst har været anvendt Husk altid at
aflevere disse på hospi alerne
Medicinhåndtering
Det er rigtig vig igt at den enkelte
behandler og paramediciner er
omhyggelig i sin omgang med
medikamenter Reglerne for
administration er velbeskevne i
respektive medicinske instrukser
derfor er det en god dé at man
hyppigt checker om der er kommet
nye ins rukser på
dokumentdatabasen
Planlægge
Akkrediteringsnyt
Husk al id at afdække om patienten
ider af a lergi overfor det præparat
Du påtænker at administrere Husk
informeret sam ykke OG informa ion
om den påtænkte behandling
herunder virkning og bivirkning af
præparatet Kon rol af medicinen skal
ske ved check af ambulancen men
også når den skal bruges il en given
patient ved ud agning af tasken ved
op ræk og ved indgift Husk at
anvende labels til sprøjter etc Disse
findes under ”Skabeloner” på
område, hvor der er vedtaget 53 standarder
inden for blandt andet ledelse
og organisation, patientsikkerhed og
patientbehandling.
Survey-teams undersøger, om
blandt andet ambulanceoperatørerne
lever op til standarderne, og der følges
op på, om niveauet holdes. Hvert tredje
år skal akkrediteringen fornyes.
Falck Region Øst har stået først for
– siden følger de øvrige regioner.
Se evt. mere på www.ikas.dk
Handle
Undersøge
Udføre
dokumen databasen
En ting som surveyorne med
sikke hed v l bruge en del tid på er
medicinregnskabet og opbevaring af
medicinen Husk at regis rere al
medicin der udtages og lægges i
skabene på stationerne
UTH
I er blevet rigtig gode t l at
indrappor ere ut lsigtede hændelser –
især over andre personalegrupper i
sundhed væsenet men husk også at
indrappor ere hændelser hvor i selv
er part i en utilsigtet hændelse De te
kunne fx være fejlmedicinering Husk
at der kke sanktioneres i i fælde af
UTH UTH er et værk øj t l at vi a le
kan læ e af de fejl som kan ske og
sker indenfor undhedsvæsenet såvel
inho pi alt som præhospitalt
Vi anbefaler at indrapporterede
ænd lser ker med navn på den der
indr p or r f r at let e arbejdet
f h de o pa ien sikkerhed der
håndterer UTH databasen på
ww d sd dk
Afrunding
Med a sættelse af de nye
am ul ce upervisorer år vi nogle
folk e k n medvirke il at optimere
fors åelsen af de mange nye
s andarder der ilgår denne tid De
er en vig ig br k i implementeringen
af disse og vil væ e jer en god hjælp i
det daglige De v l især sku le arbejde
med trin 2 og 3 i kvalitetscirklen og
me de ilbage t l ledelsen ifht
hvordan det går med arbejdet med
at implementere standarderne
Brug dem og jeres stationsledere –
I er en af de vigtigste faktorer for at
vi kommer godt igennem i uge 23!
Ven ig hilsen Emergencyledelsen –
Region Øst
Med "Akkrediteringsnyt", plakater,
opslag med videre er der blevet
holdt fokus på den forestående
bedømmelse.
Nr 2 2012 20 april 2012 Side 1 af 1

Nr. 5 juni 2012
Prøv "Tapatalk"
til Reddernet
De tider er forlængst forbi, hvor folk udelukkende
gik på internettet via en stationær
eller bærbar computer.
Hver femte voksne dansker har en
tablet (en flad, berøringsfølsom skærm/
computer cirka i A4-format), hvoraf langt
de fleste er Apples Ipad.
Og når det gælder smartphones
(mobiltelefon med computer-lignende
funktioner) er det ifølge FDB Analyse i
dag flere end 60 procent af alle voksne
danskere, der har en sådan.
Det er altså en stor del af befolkningen,
som takket være deres smartphone
konstant er online - eller hurtigt kan blive
De såkaldte QR-koder ses efterhånden
rigtig mange steder. Mange mobiler
har i dag programmer til at scanne
disse stregkoder, hvorved man får
adgang til de informationer, der er
det - uanset om de er hjemme, i lægens
venteværelse, på cafe, i toget eller andre
steder.
Nemt at læse
Det billede afspejler sig naturligvis også
på Reddernes Landsklubs hjemmeside,
redder.dk.
Webmaster Erling Fihl, som til daglig er
redder og tillidsmand hos Falck Ringkøbing,
kan konstatere, at redder.dk og ikke
mindst det populære debatforum Reddernet
i markant stigende grad læses fra
smartphones.
"gemt" i koden. Det kan for eksempel
være et website, kontaktoplysninger
eller bare generel information. Koderne
her på siden leder frem til henholdsvis
redderen.dk og Reddernet og er mest
Det har han taget konsekvensen af
ved at tilmelde Reddernet til det såkaldte
"Tapatalk".
Tapatalk er en app (applikation, lille
program), som gør det nemt at læse og
navigere i et debatforum som Reddernet
på de trods alt små skærme, smartphones
har.
Det kan også fortælle dig, når der er
nye indlæg, eller hvis du har fået en PB
(privat besked) gennem forum´et.
Tapatalk kan naturligvis også bruges til
tusindvis af andre fora.
Koster ca. en tyver
Man KAN godt bruge Reddernet med
mobilens almindelige browser, men det
kan være en bøvlet omgang at skulle
zoome ind og ud, ramme de små knapper
etc.
Så den tyver (cirka), som Tapatalk
koster at downloade, kan være givet
godt ud, hvis man jævnligt kigger på
Reddernet.
Tapatalk kan findes både på App Store
for IPhone-ejere og i Android Market for
brugere af blandt andet Samsung, HTC
og Sony-Ericsson telefoner.
tænkt som et lille eksperiment. Men
der er næppe tvivl om, at vi fremover
vil arbejde videre med, hvordan koderne
kan skabe værdi for læserne.
7

8
Spændende indblik
bag fabriksmurene
Effektiviteten er i top på Scania-fabrikkerne,
som sætter deres store præg på Södertälje
Af Flemming F. Kyster
Studietur til Sverige
I maj var knap 40 medlemmer af Falcks Sværvognsklub på en tredages studietur til
Sverige, hvor hovedmålet var Scania-fabrikkerne i Södertälje sydvest for Stockholm.
Turen var arrangeret af Per Tausbo og de øvrige i klubbens bestyrelse.
Redderen 35. årgang

Nr. 5 juni 2012
Når en by på størrelse med Esbjerg har
en virksomhed, som beskæftiger flere
end 10.000 mennesker, så kan man
roligt sige, at byen står og falder med
denne virksomhed.
Sådan er situationen i Södertälje, cirka
30 kilometer sydvest for Stockholm, der
som hovedkvarter for Scania-koncernen
var målet for dette års traditionelle studietur
i Falcks Sværvognsklub.
Med rødder tilbage til 1891 ER Scania
Södertälje, og det karakteristiske logo
ses da også overalt i byen.
Fire kvadratkilometer
Scania-området breder sig over hele
fire, centralt beliggende kvadratkilometer.
Her er fabrikker til fremstilling af lastvogne,
busser, motorer, udviklingsafdeling,
testbane og meget andet på det
enorme område.
Opdelt i hold fik gæsterne fra Danmark
blandt andet en rundtur i lastvognsfabrikken,
hvorfra der ruller 40-50 lastvogne
ud dagligt.
Hele processen fra lastbilen blot er et
skelet og til det færdige køretøj kan trille
ud er opdelt i en lang række stationer,
som har hver sit medarbejder-team tilknyttet.
Alle stationer har 9,36 minutter til at
udføre deres lille del af samleprocessen,
Fakta: Scania kan bryste sig med ikke at have haft røde tal på bundlinjen siden
1930´erne. I 2009, hvor finanskrisen satte tungt ind, blev produktionen nærmest halveret.
Men man indgik aftale med medarbejderne om at reducere i løn og arbejdstid,
mod at man undgik fyringer. Der blev indført firedages-uger, hvor to af dagene blev
brugt på efteruddannelse, og i dag er hjulene for alvor ved at rulle igen hos Scania.
Både Volvo og MAN har tidligere forsøgt at overtage Scania. I dag er det den gigantiske
VW-koncern, som sidder for bordenden ejermæssigt, men Scania drives stadig
som en selvstændig enhed.
9

10
En af rundviserne for de danske gæster var Anna
Peyron, som er pensioneret efter 35 år hos Scania.
Symptomatisk for, hvor velforberedt Scania var på
den danske gruppes besøg, havde hun aftenen
inden sværvognsfolkenes ankomst set "En kongelig
affære" på dvd for at indstille sprogøret til dansk.
Frokost i det grønne - medbragt
rugbrød og pålæg indtaget på en
rasteplads i Sverige var med til at
holde omkostningerne nede på
turen op til Stockholm.
I Danmark ligger Scania og slås med landsmændene
fra Volvo om at være markedsledende,
fortalte pressechef Mikael Friis.
En Scania-Vabis lastvogn
anno 1962, som gjorde tjeneste
i Schweiz indtil 1989 og
nu står på Scania-museet.
Scania (fra Malmø/Skåne)
og Vabis (fra Södertälje)
fusionerede i 1911 - i 1968
forsvandt "Vabis"-navnet fra
køretøjerne.
Scania havde stillet en halv snes lastvogne, busser samt instruktører til rådighed
på deres fire kilometer lange testbane, så gæsterne fra Danmark kunne prøve
køretøjerne. Se eventuelt klip herfra på youtube.com (søg på "sværvognstur").
og det tal er ikke bare hentet ud af det
blå – det er udregnet efter nøje analyser
og målinger.
Medarbejdertilfredshed
Ved synet af de store digitalure, som
hang over alle stationer og talte nedaf fra
9,36, var der flere af de besøgende reddere,
som priste sig lykkelige for deres
relativt frie liv på gader og veje.
Scania gør dog meget for at opretholde
en stor medarbejdertilfredshed. Alle
medarbejdere har givet håndslag på, at
det afsatte tidsrum er passende, og der
veksels mellem stationerne, så arbejdet
ikke bliver for ensformigt, og der er et vist
selvstyre i grupperne.
Mange kvinder
Desuden er der fokuseret meget på
maskiner og udstyr – eksempelvis trykluft-transportører
– som fjerner de fysisk
hårdeste opgaver.
Det har været medvirkende til, at
næsten 20 procent af de fabriksansatte er
kvinder – det er noget, der giver undrende
og ind i mellem lidt misbilligende kommentarer,
når delegationer fra knap så
ligestillings-fokuserede regioner af verden
besøger fabrikken.
Arbejd smartere
Redderen 35. årgang
Scanias produktion er inspireret af de
såkaldte LEAN-principper i fremstillingen,
som Toyota introducerede i 1960’erne.
Hele tiden er man optaget af at arbejde
smartere, at forenkle processer, at skære
spild væk.
Bare en lille forenkling eller besparelse
kan blive til store summer eller tidsmæssige
gevinster, når man som Scania producerer
flere end 70.000 lastbiler årligt på
verdensplan.

Nr. 5 juni 2012
Det siger sig selv, at det er kostbart,
hvis samlelinjen går i stå fordi én station
har problemer. Derfor kan og skal
medarbejdere og teams tilkalde en af de
orangeklædte ”Andons” (betyder ”Lampe”
på japansk), hvis der af den ene eller
anden grund opstår et problem, som kan
ødelægge flow’et.
Skal lære af fejl
Filosofien er også, at fejl anses ikke
som tabu, men som hændelser, der skal
lægges åbent frem, så man kan blive
klogere af dem og lære at undgå dem
næste gang.
Det virker tilsyneladende, for det er
meget få fejl, der konstateres i stikprøvekontrollerne,
og ude blandt kunderne
oplever Scania, at det ikke mindst er
driftssikkerheden og kvaliteten, der får
kunderne til at vælge lastbiler, busser
eller motorer fra Södertälje – eller fra
søsterfabrikkerne i blandt andet Holland,
Brasilien, Frankrig, Rusland og Polen
Ordreproduceret
Samtlige lastvogne og busser er ordreproducerede,
det vil sige, at der er allerede
en køber på plads til alle de køretøjer,
der fremstilles.
De største markeder var i 2011 Brasilien,
Rusland og Tyskland, men også
Kina kryber op på listen.
Således var fabrikken samtidig med
sværvognsklubbens besøg i gang med
at effektuere en ordre på 400 ekstra
lange lastbiler til Kina.
Den ekstra længde skal give ekstra
stabilisering, for lastbilerne skal bruges
til at få monteret kæmpe betonpumper,
som kan gå hele 80 meter i vejret og
hjælpe med det byggeboom, der foregår
i Kina.
Førerhus som akvarium - hvorfor ikke?
Billedet er fra Scania-museet, hvor
man også kunne finde en flot kollektion
af Scania-beklædning.
Fokus på udvikling
Konstant forskning og udvikling er
afgørende for at kunne klare sig på
markedet, understreger Scania, som
årligt bruger fire procent af omsætningen
på netop dette.
I Södertälje er der ansat hele 3200
ingeniører, som for de flestes vedkommende
hele tiden arbejder på at skabe
mere brændstoføkonomiske motorer,
bedre gearkasser, flottere design,
bedre ergonomi for chaufførerne og
alle de andre parametre, hvor Scania,
11
Volvo, Mercedes, MAN og de øvrige
aktører slås om at overgå hin anden for
at vinde kundernes gunst og dermed
markedsandele.
I øvrigt får forsknings- og kvalitetsarbejdet
endnu et løft næste år, når en
ny vindtunnel bliver færdiggjort. Her vil
man kunne simulere regn, sne, temperaturer
fra minus 40 til plus 40 grader
og vindstød på op til 100 kilometer i
timen.
Undervejs på sværvognsturen
blev der
også tid til et kulturelt
indslag, nemlig
et besøg på Vasamuseet
i Stockholm.
Her kan man se det
fantastisk flotte kongeskib
"Vasa", som
med 64 kanoner,
140 matroser og
plads til 300 soldater
var et gigantisk
krigsskib for sin tid. Vasa skulle være
den svenske konges flagskib og
hævde Sveriges magt i Østersøen
- men på grund af en konstruktionsfejl
sank det på sin jomfrutur i 1926
midt i den stockholmske skærgård.
I forgrunden kan man se en model
af, hvordan Vasa har taget sig ud i
sin korte "levetid", og i baggrunden
kan man se det 69 meter lange og
meget velbevarede fartøj, som blev
hævet i 1961.

I forbindelse med, at jeg skulle skrive denne artikel, har jeg indledningsvis
talt med kulturchef Frederik Madsen, der oplyser, at
da Sophus Falck i 1906 stiftede Redningskorpset for København
og Frederiksberg var hans forbillede forsikringsselskabernes
brandredningskorps, han havde set i funktion i bl.a. New York.
Sophus Falck rykkede ud til alle brande i København, ikke for at
slukke, men for at redde, og med håb om at forsikringsselskabet
bagefter ville påskønne indsatsen. Langt senere vandt begrebet
følgeskadebekæmpelse indpas, men i 1993 var det slut.
Falck solgte Følgeskadedivisionen til ISS, som til gengæld solgte
Securitas til Falck. Begge selskaber gav afkald på deres oprindelige
forretningsgrundlag.
I januar 2012 blev det vedtaget, at Falck nu igen etablerer sig med
Følgeskade under navnet Falck Skadeservice, hvilket er glædeligt
og helt i overensstemmelse med vores historiske rødder.
Med hyppigere storme og kraftigere regnskyl er der behov for et
stort og effektivt beredskab til at afhjælpe de skader, som opstår
i den forbindelse.
Året 2011 var et særdeles travlt år for skadeservicefirmaer, håndværkere
og forsikringsselskaber. *Skybruddet den 2. juli 2011
medførte 90.000 skader med en erstatningsudgift på ca. 5 mia.
kr., og efterårsstormen efterlod sig knap 60.000 skader med en
erstatningsudgift på 450 mio. kr.
Redderen 35. årgang
Skadeservice i Falck
Falcks Redningskorps på pumpeopgave i København ca. 1930. Falcks arkiv.
I Falck vil vi være dér for vores kunder i sådanne situationer.
Vi vil hurtigt og effektivt sætte ind og hjælpe med at få vandet
væk fra boligen, få afdækket hullet i taget, og hvad der ellers er
påkrævet for at få begrænset skaderne.
I Falck sætter vi stor fokus på at hjælpe vores kunder med at
forebygge skader på bolig, hjem, bil og familie, men alligevel sker
der også skader i dagligdagen.
Disse skadesituationer på kundens bolig og hjem, skal vi i Falck
Skadeservice naturligvis også hjælpe med, så familien hurtigst
muligt igen kan vende tilbage til sin kendte hverdag.
Falck Skadeservice skal udføre skadebegrænsende opgaver på
bygningsskader samt foretage affugtning og rengøring af bygningen,
sådan at eventuelle håndværkere kan komme i gang med
renovering/genopbygning efter skaden.
Der vil være opgaver, som vi i Falck Skadeservice har fravalgt at
udføre, bl.a. håndtering af løsøre/indbo, skimmel- og asbestsanering,
graffiti- rens og andre specialopgaver.
Til disse opgaver vil vi fortsætte vores samarbejde med de skadeservicefirmaer,
som vi har indgået aftaler med.
Siden min ansættelse 1. marts 2012 og projektgruppens start er
der arbejdet intenst med forretningsgange, actioncard’s, rapporters
indhold og layout.

Nr. 5 juni 2012
Derudover skal der bygges op med køretøjer, trailere og materiel
dels til at klare hverdagens hændelser, dels til også hurtigt at
kunne mobilisere en indsats i forhold til mangeskade-situationer
som skybrud og storm.
Det første møde i projektgruppen omhandlede at sætte ord på
det, som vi i Falck Skadeservice gerne vil stå for. Det blev ord
som:
• Tage hånd om kunden
• Hjælpe/informere kunden gennem hele forløbet,
hvor vi er til stede
• Handlekraftig
• Seriøsitet
• Kompetence
• Kvalitet, kvalitet, kvalitet……
Kvaliteten af den ydelse, som vi nu skal til at levere til vores
kunder, er i højsæde.
Men hvad er kvalitet?
Set med kundebriller er kvalitet forskellig fra kunde til kunde,
specielt når vi taler om serviceydelser, som ikke er så håndgribelige
som en vare.
Det vil sige, at vi hos kunden bliver vurderet på kundens samlede
oplevelse af, hvordan arbejdet er udført, men også hvordan
vi har håndteret hele forløbet fra kunden kontaktede vores vagtcentral
til vi har udført de sidste arbejdsopgaver.
Med hensyn til vores egen vurdering af kvalitet, så vil det være
når vi lever op til de mål og standarder, som vi har sat os i Falck
Skadeservice.
Til at sikre at vi leverer vores ydelser i en god kvalitet, vil vi derfor
følge op på kundens oplevelser med tilfredshedsmålinger, men
også ved at foretage kvalitetsmålinger i forhold til vores standarder
for arbejdets udførelse og styring af sagerne.
Disse målinger vil - sammen med KPI’er og opfølgning på reklamationer
-danne rammen om vores kvalitetsstyring.
Jeg er ret sikker på, at det ikke bliver den store udfordring at leve
op til en god kvalitet.
Falck yder allerede i dag en rigtig flot indsats på mange områder,
og de tilfredshedsmålinger, som jeg har set for vejhjælps-området,
er jo helt fantastisk flotte.
En anden ting, som jeg har bemærket, er, at Falcks værdier
bliver udlevet hos medarbejderne. Jeg mærker tydeligt, hvor jeg
kommer rundt, at der er en stor stolthed omkring det at være
ansat i Falck.
Der er stor hjælpsomhed, der bliver budt ind med de kompetencer,
som man besidder og der bliver handlet.
Falcks værdier er et rigtigt godt grundlag for at levere en god
kvalitet til vores kunder.
Falck Skadeservice går i luften den 15. juni.
I første omgang vil vi udføre den akutte del, som ligger i vores
kunders abonnementer. Den næste fase med opfølgning på
affugtning og rengøring, som skal tilbydes kunden eller dennes
forsikringsselskab, vil blive implementeret senere.
Nye skadeservice-køretøjer.
Vi har ansat driftsledere i 3 af de 5 regioner. Region Nord, Region
Midt og Region Øst.
Disse 3 driftsledere skal varetage drift, opfølgning og kvalitetssikring
af opgaverne på tværs af landet. Til at hjælpe med eventuelle
besigtigelser og vurdering af opgaverne har driftslederne aftalt
samarbejde med lederne på vores stationer rundt i regionerne.
Vi har lavet et brush-up kursus for de medarbejdere, som skal
udføre opgaver som opsugning/pumpning af vand, oprydning,
afdækning, nødrengøring, nedbrydning af beskadigede bygningsdele
og opsætning af affugtere.
Når vi kalder det et brush-up kursus skyldes det at en del af
opgaverne er kendte for medarbejderne, men noget er også nyt
som for eksempel nødrengøring og nedbrydning af bygningsdele.
Derudover skal medarbejderne foretage en rapportering af, hvad
der er foretaget på opgaven, der skal tages fotos af skaden, og
alt skal fremsendes til det regionale team, som skal varetage
sagsstyringen.
Undervisningen kører p.t. i regionerne, hvor driftsledere og stationsledere
har travlt med at informere og instruere i forretningsgange,
rapportering og den praktiske udførelse.
Med hensyn til materiel har vi de seneste måneder dannet os
et overblik over dét, som allerede findes i regionerne og lige nu
bliver der købt ind i stor stil.
Vi har indkøbt affugtere og måleudstyr, og der bliver fyldt op med
værktøj, pumper, vandstøvsuger og andet materiel på de stationer,
hvorfra skadeservicen skal leveres.
Samtidig bliver der opbygget en vagtbil til hver region, og der indkøbes
100 trailere, som bliver pakket op, så de er klar til at rykke
ud, når vi får en ny mangeskade-situation.
Med hensyn til det næste step i Falck Skadeservice, hvor vi skal
styre og have overblik på affugtning af en bolig, har vi netop
opslået 15 stillinger, som fugtteknikere.
Opgaven for disse teknikere vil være at kunne etablere den rette
affugtningsmetode og følge, at affugtningen går som den skal.
Alt i alt summer det af aktivitet for at blive klar til at tage i mod de
første opgaver i Falck Skadeservice.
Jeg ser frem til at vi sætter i gang med denne første del af Falck
Skadeservice, og glæder mig til den fortsatte udvikling af området.
Helle Bønding, Skadeservicechef
*kilde: Forsikring og Pensions hjemmeside
13

14
Fra Aalborg
til Senegal
Transport af ambulance
og udstyr blev overgivet
til hjælpeorganisation ved
reception i Aalborg
Af Flemming F. Kyster
REDDER AF VERDEN
DANMARK
De store smil var fremme, da foreningen
Redder Af Verden i samarbejde med
blandt andre Falck, Danida og Aalborg
Kommune den 31. maj kunne overdrage
transporten af en ambulance samt en
mængde udstyr til hjælpeorganisationen
Karambenor.
Ambulancen skal køre i byen Bignona
i Senegal, i en region, hvor der er hårdt
brug for større ambulancekapacitet.
Fra Hamborg
Den officielle overdragelse af den gennemrenoverede
VW ambulance skete
ved en lille reception hos Falck Aalborg.
Allerede samme eftermiddag, klokken
16.30, skulle køretøjet være fremme i
Hamborg, hvorfra der ventede cirka en
måneds transport pr. skib.
Når forsendelsen er vel fremme i
Senegal, vil seks medlemmer af RAV,
fordelt på tre hold á 14 dages varighed,
sørge for den fornødne instruktion i
anvendelse og vedligehold af ambulance
og udstyr.
Vil redde liv
Redderen 35. årgang
Karambenors Sidy Badji takkede ved
receptionen for den store velvilje, hjælpeorganisationen
har mødt hos alle samarbejdspartnerne.
Han er ikke i tvivl om, at projektet vil
redde menneskeliv i lokalområdet i det
vestafrikanske land, og han udtrykte

Nr. 5 juni 2012
håb om, at den ”rejse”, Karambenor har
påbegyndt sammen med RAV, må blive
langvarig.
Social indsats
Mai-Britt Iversen (S), rådmand i Familie-
og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg
Kommune, udtrykte også stor begejstring
for projektet.
Hun påpegede, at et antal kontanthjælpsmodtagere
havde gjort en stor og
meningsfuld indsats med at istandsætte
ambulancen og indsamle sundheds- og
skoleudstyr.
Også Falck fik mange roser med på
vejen for sin indsats. Den slags engagement
og social indsats kan gøre udsla-
get, når man eksempelvis skal vælge
abonnement på bilen, så det kan sagtens
være win-win at gå ind i sådanne
projekter, mente rådmanden, inden den
vigtige last blev sendt afsted på sin
mere end 5000 kilometer lange rejse.
15
Sidy Badji fra hjælpeorganisationen
Karambenor takkede rådmand
Mai-Britt Iversen (tv) samt
Jarl Udsen, formand for RAV, og
Diana Sørensen, regionsdirektør
i Falck Nordjylland.

16
Spanske
gæster
kom i ilden
Oplevelserne stod i kø, da
fire brandfolk fra Redder Af
Verdens ”søsterorganisation”
gæstede Danmark
Af Flemming F. Kyster
REDDER AF VERDEN
DANMARK
”De er skøre, de romere”.
Sådan lyder det med jævne mellemrum
fra den velvoksne galler Obelix i de
herlige Asterix tegneseriealbums.
Måske tænkte fire spanske brandfolk
det samme – bare om danskerne i stedet
for romerne – da de sidst i maj satte
kursen hjem mod den Iberiske halvø.
Glade, tilfredse, fyldte af indtryk, og
nok også noget udmattede.
Forud var nemlig gået en uges ophold,
som med et fodboldudtryk foregik i et
opskruet tempo – i al fald set med spanske
briller.
Udvekslingsophold
Kvartetten fra Granada var på udvekslingsophold
i Danmark som led i samar-
Redderen 35. årgang
bejdet mellem Redder Af Verden og den
spanske hjælpeorganisation Bomberos
en Acción (”Brandfolk i Aktion”), som
siden 1997 har sendt mange hjælpeteams
til katastrofeområder rundt om i
verden.
Og de fire sympatiske spaniere fik virkelig
set og oplevet meget under deres
danske ophold, takket være arrangør
og RAV-medlem Jens Cassøe og hans
hjælpere.
Jens Cassøe, som til daglig er redder i
Toftlund, havde indkvarteret gæsterne på
station Sædding, hvor de kunne disponere
over førstesalen under opholdet.
Men der var ikke risiko for, at gæsterne
fik liggesår, for der blev kørt på fra
morgenstunden, lige som frokosten ikke
just var den langvarige siesta, gæsterne

Nr. 5 juni 2012
er vant til (hvilket naturligvis også er
betinget af varmen i Sydspanien).
Havde invitation med
Programmet omfattede blandt andet vagter
på både brand- og ambulancesiden
i Esbjerg og Kolding, besøg hos brandvæsnet
i Billund Lufthavn, arrangement
med redningshelikopteren i Skrydstrup,
heldags-brandøvelse på Falck Nutec i
Esbjerg og deltagelse som observatører i
fuldskala øvelse i Region Nordsjælland.
Dertil kom naturligvis en række kulturelle
og sociale indslag så som grillaften,
byrundtur, Legoland med mere.
Så mon ikke det tog nogle dage hjemme
i Andalusien at fordøje de mange
indtryk samt komme tilbage i normalt
De fire spaniere gled fint ind i
arbejdet, da de var med til Falck
Esbjergs brandøvelse på Falck
Nutec træningscentret i Esbjerg.
gear efter det oplevelsesmættede program
hos de skøre danskere.
I øvrigt havde de fire spaniere en invitation
med til RAV, således at fire RAVmedlemmer
i efteråret kan komme på
genvisit og studietur til Granada.
Redder Jens
Cassøe var
tovholder for
besøget.
17

18
Latteren rullede flere gange over salen,
blandt andet når Benedict Kjærgaard
konsekvent omtalte de små lægehelikoptere
som "plastic-helikopterne". Han
har tydeligvis større fidus til Flyvevåbnets
store redningshelikoptere, hvor
ikke mindst den legendariske Sikorskymaskine
har en stor plads i hans hjerte.
Hypotermi-ekspert
fik varm modtagelse
God opbakning til
foredrags-premiere
på de to redder-skoler
Af Flemming F. Kyster
Der var flot tilstrømning, da Reddernes
Udviklingssekretariat (RUS) i slutningen
af maj indbød redderelever, deres uddannelsesreddere
og øvrige interesserede til
spændende foredrag på de to uddannelsessteder:
Erhvervsskolen Nordsjælland i
Hillerød og EUC Vest i Esbjerg.
Arrangementet i Hillerød, hvor læge
Shahid Qamar Manan fortalte om sygdomme
i centralnervesystemet, trak flere
end 50 deltagere.
Og omkring 80 tilhørere sad klar
i Esbjerg, da Benedict Kjærgaard,
overlæge i thoraxkirurgi og specialist i
behandling af hypoterme patienter, gik
på scenen.
Ideen til foredragene stammede egentlig
fra RL/3F’s seneste tillidsmandskonference,
fortalte Grethe Gad fra RUS.
Her var et antal unge reddere inviteret
med for at komme med friske input til det
faglige arbejde, og blandt punkterne på
ønskesedlen var spændende, fagrelevante
foredrag, når man alligevel var på
skolen/skolehjemmet i forbindelse med
uddannelsen.
Godt i gang
Redderen 35. årgang
Redderen var med ved foredraget i
Esbjerg, og der var ingen tvivl om, at
Benedict Kjærgaard fik skudt konceptet

Nr. 5 juni 2012
med foredrag på skolerne særdeles godt
i gang.
Overlægen har igennem en menneskealder
forsket i hypotermi og er en af
de førende eksperter på området nationalt
og internationalt.
Men hvis man forventede en kedelig,
grå professortype, så tog man grundigt
fejl. Med sin knastørre, nordjyske humor
og en eminent evne til at formidle emnet,
så det både var underholdende og oplysende,
havde Benedict Kjærgaard forsamlingens
udelte opmærksomhed hele
vejen igennem.
Oprettede team
”Når man er blevet kold, er man så
død?”, lød det indledende spørgsmål – og
nej, ikke nødvendigvis, var konklusionen
efter det medrivende foredrag, som rummede
mange spektakulære eksempler.
Benedict Kjærgaard har i tre årtier
været tilknyttet Flyvevåbnets redningshelikoptere.
Den baggrund har han anvendt
som primus motor for oprettelsen af et
”hypotermi-team”, som døgnet rundt kan
rykke ud fra Aalborg Sygehus med kort
varsel og blive fløjet med redningshelikopter
til hypoterme patienter.
Med ombord er en mobil hjerte-lunge
maskine, som overlægen selv har været
med til at udvikle, og et antal danskere
skylder deres liv til Kjærgaard og hans
team.
Hjemkaldt fra de døde
Det gælder blandt andet den 78-årige,
som efter at have ligget i vinterkulden
havde en kernetemperatur på 25, 6 gra-
Benedict Kjærgaard har i
næsten en menneskealder
forsket i hypotermi og er også
internationalt en af de førende
eksperter på området.
der og begyndende ligpletter. Men hun
blev bragt tilbage til livet og kunne køres
hjem i en taxa nogle dage efter.
Eller drengen, som blev betragtet som
død efter en halv time på Limfjordens
bund.
Han blev af Kjærgaard & Co. hentet
ind fra dødens overdrev – blandt andet
ved hjælp af HLR og hjerte-lunge maskinen
– efter en tilstand så udsigtsløs, at
en sygeplejerske højlydt betegnede genoplivningsforsøgene
som uetiske.
- Jeg kom til at love ham en helikoptertur,
lød det med et smil fra overlægen,
Satte tanker i gang
- Der er meget, der har overrasket os.
Det har helt sikkert sat en masse tanker
i gang, og det er et uhyre relevant
emne at tage op, mente reddereleverne
Ryan Sally, Struer, og Nicolai
Varney, Hornslet.
19
Super
spændende
- Det er super spændende. Han er
en god fortæller, og han gør det ekstra
levende med lidt jokes, konkrete
eksempler og så videre.
Sådan lød bedømmelsen fra redderelev
Lasse Esbech, Randers, i
pausen ved Benedict Kjærgaards
foredrag.
- Jeg er ikke så langt i uddannelsen
endnu, men jeg er ikke i tvivl om,
at det er særdeles relevant at blive
klogere på et område som hypotermi,
lød det fra den 23-årige, som roste
initiativet med foredrag på skolerne.
Duoen, som i øvrigt hjalp RUS med
at organisere tilmelding etc., roste
Benedict Kjærgaard for at gøre et
vanskeligt emne tilgængeligt og vedkommende
med sin uformelle, humoristiske
stil.

20
og det er efterhånden nogle stykker, der
– hjemkaldt fra de døde – har fået en
helikoptertur med Benedict Kjærgaard i
redningshelikopteren.
Præstø-ulykken
Den forfærdelige Præstø-ulykke i februar
sidste år, hvor 13 efterskoleelever og
deres to lærere kæntrede på fjorden i 2,2
grader koldt vand, blev naturligvis også
berørt i foredraget.
Og der lød en hård dom over den
ledelsesmæssige håndtering af ulykken.
Det var, ifølge Benedict Kjærgaard,
nemlig ikke ”systemets” fortjeneste, at
der ”kun” omkom én person. Det var kun
takket være enkeltpersoner – både privatpersoner,
reddere og politifolk – og
deres utrættelige indsats, at det ikke gik
God ferie!
Redderen ønsker læsere og annoncører
en rigtig god sommer.
Vi vender tilbage igen medio august.
Med venlig
sommerhilsen
Redaktionen
endnu værre i det meget mangelfuldt
organiserede undsætningsarbejde.
Selv var han med til at redde en ung
mand, som var ”lagt til side” og erklæret
død, og som kun takket være to emsige
Falckreddere og deres stædige genoplivning
overhovedet nåede i hypotermiekspertens
behandling.
Har det bedre
Læren fra Præstø må blandt andet være,
at ansvarsfordelingen skal gøres krystalklar,
at der skal afholdes øvelser, gerne
uvarslede, lød det fra overlægen.
Det positive, der kan trækkes ud
af ulykken, er blandt andet, at den
dokumenterer store vidensmæssige
fremskridt hos behandlere og på sygehusene.
Var ulykken sket for 10 år siden,
Redderen 35. årgang
havde de syv unge, der fik hjertestop i
det iskolde vand, ikke overlevet, vurderer
Benedict Kjærgaard.
Han tilføjede, at de hårdest ramte unge
i dag heldigvis har det meget bedre,
end det er blevet fremstillet i medierne.
Kun én har endnu mén af mere alvorlig
karakter, fortalte overlægen, inden han
takkede af ledsaget af klapsalver fra de
unge redderelever og de øvrige tilhørere.
I Redderen nr. 1, 2010, bragte vi et stort
portræt af Benedict Kjærgaard. Udgaven
kan findes på www.redderen.dk.
God sommer!

Miniferie på
Agerskov Kro og Hotel
Midt i det sønderjyske
Medlemmer af Reddernes Landsklub kan mod
fremvisning af denne annonce få 10 % rabat.
(Gælder alle ugens dage)
3 x overnatning i dobbeltværelse
3 x morgenmad
3 x 2 retters menu, derefter
kaffe med småkager
Priser pr. person :
Standard værelse kr. 1550,-
Stort værelse kr. 1750,-
Luksus lejlighed kr. 1950,-
Tillæg i enkelt værelse
Agerskov Kro og hotel • Hovedgaden 3-5 6534 Agerskov
Tlf. 74 83 32 28 fax 74 83 32 78 • otte@agerskov-kro.dk • www.agerskov-kro.dk

22
Tegn RL’s
nye logo!
Vind kro-weekend
for to personer
Af Flemming F. Kyster
Igennem mere end 50 år har Reddernes
Landsklub kæmpet for at styrke og
udvikle redderfaget, skaffe gode løn- og
arbejdsforhold og blive hørt i debatten.
Landsklubbens velkendte logo har
været med på rejsen og har med sine
røde, karakteristiske bogstaver skabt
synlighed og genkendelighed.
Spørgsmålet er dog, om ikke RL's logo
trænger til en nyfortolkning?
Det spørgsmål lægger vi nu ud til
læserne, som vi véd, omfatter mange
kreative og grafisk begavede mennesker.
RL
Opgaven lyder:
Reddernes
Landsklub
Skab Reddernes Landsklubs nye logo.
Grundkravet er, at det skal have et
moderne og dynamisk udtryk – hvad det
så end er ...
Logoet skal – lige som det nuværende
– indeholde bogstaverne "RL" samt teksten
"Reddernes Landsklub".
Desuden skal det nemt kunne "aflæses"
og give mening, uanset om det skal
blæses stort op på en plakat eller figurere
i mini-udgave på et brevhoved, en
label eller lignende.
Vi minder om, at redderfaget er meget
bredt, så eventuel symbolik med blåt
lys, ”Star of Life” eller lignende er ikke
nødvendigvis velegnet. Logoet skal –
lige som Reddernes Landsklub – kunne
repræsentere og inkludere ALLE reddere.
Men der ud over er der frit slag. Der er
ingen forhåndskrav til farver, ramme
eller ej, små eller store bogstaver, skrifttype
etc. Men husk: Det må ikke blive så
"gnidret", at logoet ikke kan afkodes hurtigt
og nemt, også i småt format.
Dit forslag behøver ikke være teknisk
perfekt – hvis vi blot kan se idéen og få
et indtryk af, hvordan det vil tage sig ud,
kan vi altid få det rentegnet og optimeret,
hvis vi vælger netop dét.
R
L EDDERNES
ANDSKLUB
Forslag – gerne i jpg eller pdf-format
– sendes til redaktør Morten Andersen
på mail: moa@falck.dk senest den 1.
november 2012. Skriv evt. et par ord om
dine tanker bag dit logo-forslag.
Det er RL's redaktionsudvalg, som
bedømmer Redde de indsendte forslag n og
udvælger en Landskl
eventue vinder.
Vedkommende får direkte besked, og
vi følger også op på konkurrencen her i
b adet.
L
RL
Det bedste forslag bliver belønnet med
et weekend-krophold for to personer på
Agerskov Kro eller anden dansk kro efter
redaktionsudvalgets valg.
REDDERNES
L
BEMÆRK:
Redderen 35. årgang
ed rnes
LANDSKLUJB
d
n
Hvis der kommer for få eller for ukvalificerede
forslag, forbeholder redaktionsudvalget
sig retten til IKKE at vælge en
vinder.
En eventuel vinder skal være indforstået
med, at RL får rettighederne til logoet.
Men RL forpligter sig ikke til at anvende
logoet.

Nr. 5 juni 2012
MEDIEINFORMATION
Deadlines og
udgivelser 2012
Nr. 1
Annoncer 13. januar
Udgivelse 6. februar
Nr. 2
Annoncer 24. februar
Udgivelse 19. marts
Nr. 3
Annoncer 29. marts
Udgivelse 19. april
Nr. 4
Annoncer 27. april
Udgivelse 21. maj
Nr. 5
Annoncer 8. juni
Udgivelse 2. juli
Nr. 6
Annoncer 3. august
Udgivelse 27. august
Nr. 7
Annoncer 7. september
Udgivelse 1. oktober
Nr. 8
Annoncer 5. oktober
Udgivelse 29. oktober
Nr. 9
Annoncer 2. november
Udgivelse 26. november
Nr. 10
Annoncer 30 . november
Udgivelse 27. december
Redderen læses af reddere, brandmænd,
medarbejdere ved Falck koncernen,
Erhvervsuddannelsescentre,
hospitaler og politikere samt beredskabs-
og forvaltningschefer.
Morten Andersen
Redaktør:
Ringstedgade 128 . 4700 Næstved
Mobil: 20 76 17 22
E-mail: moa@falck.dk
Størrelse B x H (Højformat) B x H (Tværformat) Pris
Helside 210 x 297 mm + 3 mm til beskæring kr. 10.225,-
Bagside 135 x 220 mm kr. 6.500,-
A str. (1/1) 185 x 257 mm kr. 7.800,-
B str. (1/2) 121 x 257 mm 185 x 128 mm kr. 4.900,-
C str. (1/4) 58 x 257 mm 185 x 85 mm kr. 2.900,-
D str. 121 x 128 mm kr. 2.900,-
E str. 121 x 85 mm kr. 1.700,-
F str. 58 x 128 mm kr. 1.200,-
G str. 121 x 64 mm kr. 1.200,-
Rubrik 58 x 58 mm kr. 800,-
Farver & tekniske specifikationer:
Priserne er gældende for levering af fuldt færdigt annoncemateriale, leveret
som en højtopløst PDF-fil i CMYK, konverteret med korrekt icc-profil med
density på max. 300%, efter europæisk farvestandard (ISO12647-2).
Trykteknik: Offset. Raster: 70 lin. Papir: 115 gr. glittet. Oplag: 4500 ekspl.
Der reduceres ikke i prisen ved færre farvevalg.
Leveres på CD, USB-stick eller via mail: wv@peoffset.dk
Vi opsætter naturligvis gerne annnocen, der faktureres efter tidsforbrug.
Rabatordninger:
Ved 4 indrykninger - 25% rabat.
Ved 8 indrykninger - 33% rabat.
Annoncerne skal indrykkes på kalenderåret.
Profil annoncer:
En kombination af en artikel med redaktionel omtale og en eller flere
annonce-indrykninger. Der faktureres kun for annoncen.
Artikel og foto(s) udarbejdes af Redderen.
Bemærk: Vi forbeholder os ret til at afgøre, om en eventuel omtale falder
inden for bladets emneområder og journalistiske kvalitetskrav.
Flemming Frederiksen Kyster
Journalist:
Langesøvej 67 · 7000 Fredericia
Mobil 28 91 29 80
E-mail: journalilst@redder.dk
PE offset A/S
Annoncesalg:
Winnie Vagtborg
Tømrervej 9 - 6800 Varde
Tlf.: 76 95 17 17 · Fax. 75 21 04 10
E-mail: wv@peoffset.dk
www.peoffset.dk
23

Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved
EUC Vest søger
Redder faglærere
Som faglærer hos EUC Vest kommer du til at
undervise på redderuddannelsens grund- og
hovedforløb og på efteruddannelseskurser,
der matcher dine spidskompetencer.
Redderafdelingen som netop nu står over for
nye spændende tiltag, har 19 medarbejdere
og et godt socialt arbejdsmiljø med kompetente
samarbejds orienterede kolleger.
VI KAN TILBYDE:
>> Et spændende, selvstændigt og udviklende
job
>> God løn og attraktiv pensionsordning
>> Gode muligheder for efteruddannelse
VI FORVENTER, AT:
>> Du er åben, udadvendt og har lyst til at
arbejde med både unge og voksne
>> Du er uddannet redder, gerne med en
gymnasial baggrund og en videregående
uddannelse
>> Du måske kan undervise på engelsk
>> Du har mindst 5 års praktisk erfaring og
gerne undervisningserfaring
>> Du har interesse i at udvikle og vedligeholde
dine kvalifikationer og kan bruge
diverse IT-værktøjer på brugerniveau
Synes du, at jobbet lyder spændende, og passer
ovennævnte kvalifikationer på dig, kan du
søge den ledige stilling på vores hjemmeside
www.eucvest.dk.
Ansøgningsfristen er tirsdag d. 3. juli 2012.
Løn- og ansættelsesforhold:
Ansættelse sker i henhold
til gældende overenskomst,
og lønnen bliver fastlagt
efter principperne for Ny Løn.
I forbindelse med jobbet er det
et krav, at du indenfor seks
år gennemfører pædagogisk
diplomuddannelse.
Ansøgningsfrist:
Tirsdag d. 3. juli 2012
Tiltrædelse:
1. september 2012
eller efter aftale
Yderligere oplysninger:
Kan du få hos afdelings chef
Bjarne Knudsen
Tlf. 79 13 44 72
Mobil 51 22 90 58
Du kan se den fulde stillingsannonce
på www.eucvest.dk
EUC Vest I Spangsbjerg Møllevej 72, Esbjerg I Tlf. 7913 4511 I www.eucvest.dk
UMM ID-nr. 42 506