Nr. 9 november 2011 34. årgang - Redderen

Redderen 

Nr. 9 november 2011 34. årgang

2 Redderen 34. årgang 

Kolofon 

REDDERNES 

LANDSKLUB 

Redderen 

udgives af 

Reddernes Landsklub 

Redaktion: 

Redaktør og Fællestillidsmand 

Morten Andersen 

Ringstedgade 128 

4700 Næstved 

Mobil ........ 20 76 17 22 

E-mail: moa@falck.dk 

Adresseændring kan foretages via 

hjemmesiden Redder.dk, eller ved 

henvendelse til redaktøren. 

Journalist: 

Flemming Frederiksen Kyster (DJ) 

Langesøvej 67 - 7000 Fredericia 

Mobil ........ 28 91 29 80 

E-mail: journalist@redder.dk 

Produktion: 

PE Offset A/S, Varde 

www.peoffset.dk 

Annoncesalg: Winnie Vagtborg, 

wv@peoffset.dk, tlf: 76 95 17 17 

Oplag: 

4.500 stk. - Redderen læses af reddere, 

brandmænd, ledere og andre 

medarbejdere i Falck koncernen, 

AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler 

og politikere samt beredskabs- 

og forvaltningschefer. 

Tekst og billeder i Redderen og på 

redder.dk er copyright Reddernes 

Landsklub og må kun anvendes ud 

over privat øjemed med tilladelse fra 

redaktionen. 

ISSN nr. 1603-1660 

Indhold 

Side 8 

Side 16 

Side 18 

Hun baner 

vejen 

25-årige Mirjana Nikic er 

netop færdigudlært som 

redder. Hun kan måske 

være med til bane vejen 

for flere nydanske elever 

i korpset. 

De deler 

vagten 

Skive-redderne Per 

Christensen og Flemming 

Madsen, der begge 

har rundet 65 år, vil fra 

årsskiftet dele én vagt. 

Auto 

på ret kurs 

Autosupervisor John Olesen 

har tidligere været en skarp 

kritiker af ATV-indsatsen 

i Falck. Men i dag er han 

næsten begejstret. 

Leder .................................... 3 

Sværvognsfolk på tur til Norge ................. 4 

Mirjana fandt sin rette hylde i Falck ............. 8 

Region vil have egen helikopter ................ 10 

Ét stort adrenalin sus ....................... 14 

”Kat” og Madsen vælger fifty-fifty ............... 16 

En verden til forskel ......................... 18 

Mindehøjtidelighed i Holmens Kirke ............. 20 

Fremgang for kode 47 ....................... 21 

Godt samarbejde med vagtcentralen ............ 22 

Læs i næste nummer blandt andet: ............. 24

Nr. 9 november 2011 

Leder Noter 

Kode 47 på vej frem 

Står ATV for ”Alt Trækkes Væk”? 

Sådan spurgte vi lidt provokerende i lederen i Redderen nummer 2, 2010. Det 

skete på baggrund af udtalelser fra ATV-folk i Vejle, som berettede, at ATV efterhånden 

var forsvundet fra deres arbejdshverdag. 

”Bugsering er blevet normen – i de tilfælde, hvor indsatserne overhovedet har 

med autohjælp at gøre. For nøgleservice, elevatoralarmer, asfaltarbejde(!) og 

andre opgaver fylder mere og mere”, skrev vi dengang. 

Vi har grund til at tro, at artiklen ramte plet og gjorde ondt, og at den var med til 

at flytte noget på området. I al fald er det dejligt at kunne konstatere, at billedet i 

dag tilsyneladende er fuldstændig forandret – til det bedre. 

Anderledes kan man ikke tolke Autosupervisor John Olesens status på området 

inde i bladet, og han plejer – som førnævnte artikel dokumenterer – ikke være 

bleg for at sige til, hvis noget er kritisabelt. 

I Region Syd, hvor man har gennemført et pilotprojekt, er samarbejdet med 

vagtcentralen blevet forbilledligt, efteruddannelse er sat i system, der satses på 

moderne it-udstyr, og der er lydhørhed over for ønsker om nyt værktøj og grej. 

Det har betydet, at andelen af reparationer på stedet – den såkaldte ydelseskode 

47 – kravler støt og roligt opad, og det vinder ALLE ved ... måske lige undtagen 

konkurrenterne. 

De nye tider, som skal udbredes til hele landet, har været længe undervejs. I skåltalerne 

er der gennem årene ofte blevet luftet store planer for ATV-området, men 

skuffelserne har været mange. Men ros til de relevante personer i ledelsen. For 

DENNE gang synes viljen, ressourcerne og det langsigtede blik at være til stede. 

Men hvis den visionære politik skulle komme i slinger eller der kommer ”tilbagefald” 

på området, hører vi gerne om det... 

Bliv medlem af RAV 

Redder Af Verden er en organisation af professionelle 

brand- og redningsfolk, som gør en frivillig indsats 

for at hjælpe mennesker i udviklingslande gennem 

projekter og akutte indsatser. 

Se mere på www.redderafverden.dk 

Et års medlemskab koster 100 kroner. Indsættes på reg. nr. 0870 konto nr. 0002401584. 

Har du en 

god historie? 

Fagbladet Redderen modtager gerne 

tips til historier eller emner, som 

vi kan tage op. 

Ambulanceområdet fylder af naturlige 

årsager en del i bladet. Men vi 

har et stærkt ønske om at afspejle 

hele reddergruppen i bladet, så ikke 

mindst kolleger fra assistance- og 

brandområdet opfordres til at komme 

med input. 

Henvendelse kan ske til redaktør 

Morten Andersen (se kontaktdata i 

kolofonen side 2). 

Husk at melde 

adresseændring 

Husk at melde adresseændring til 

”Redderen”, når du flytter, så du fortsat 

kan få bladet på din nye adresse. 

Manglende adresseændring giver 

forgæves arbejde, spildte portokroner 

og ærgrelse over, at bladet ikke 

dukker op. 

Reddere kan nemt foretage adresseændring 

på redder.dk under ”Medlemsservice”, 

”Adresseændring”. 

Øvrige læsere kan også få rettet 

adressen gennem redder.dk. Vælg 

”Kontakt os” og ”Bladet Redderen”. 

Husk at meddele både nuværende 

og kommende adresse! 

REDDER AF VERDEN 

DANMARK 

3


Sværvognsfolk 

på tur til Norge 

Besøgte producent af bjærgningskøretøjer samt Falck i Oslo 

Af Flemming F. Kyster


Det er åbenbart ved at blive en tradition, 

at Falcks Sværvognsklubs årlige studieture 

skal indledes med lidt tumult. 

Sidste år fik en deltager et hjerteanfald, 

inden bussen havde krydset grænsen, og 

i år var busselskabet gået lidt fejl af startdatoen 

for turen, som fandt sted fra den 1. 

til 3. november. 

Heldigvis plejer det at ende godt. Deltageren 

fra sidste år var med i år i fin form, 

og der blev også hurtigt skaffet en bus, da 

fejlen blev erkendt. 

Dog betød forsinkelsen, at de deltagere, 

der skulle samles op i Viborg, i al hast 

måtte køre i deres privatbiler til opsamlingsstedet 

i Kolding. 

På den måde blev der sparet tid, inden 

turen gik østover mod København, og 

færgen til Oslo blev nået i god tid inden 

afsejlingen klokken 17. 

Efter en god middag ombord var der 

hyggeligt samvær og udveksling af nye 

og gamle historier på programmet, og det 

foregik både i skibets fællesområder og i 

kahytterne. 

Nogle tog også livtag med skibets 

natklub indtil ud på de små timer, mens 

andre krøb til køjs for at være klar til den 

følgende dag. 

Én stor byggeplads 

Først på morgenen gled skibet ind ad 

den smukke Oslofjord, som desværre var 

dækket af en del tåge. 

Ved halv ti-tiden om morgenen anløb 

båden den norske hovedstad, som i havneområdet 

lignede én stor byggeplads. 

Masser af byggekraner var i gang, og 

mange veje i havneområdet var lukkede 

eller omlagt, så bussens GPS var ved at 

blive godt rundforvirret. 

Heldigvis var chaufføren ganske godt 

stedkendt, og det lykkedes at komme ud 

på ruten mod Gjerdrum, 30 kilometer uden 

for Oslo, hvor første besøg var planlagt. 

Deltagernes tasker med videre lod 

de blive på båden, da gruppen alligevel 

skulle sejle med tilbage til København om 

aftenen. 

Besøg hos Saferec 

Første stop var virksomheden Saferec 

A/S, som opbygger og sælger bjærgningskøretøjer 

i hele Skandinavien og 

er skandinavisk repræsentant for amerikanske 

Miller Industries, som er blandt 

verdens førende producenter af materiel 

til bjærgningsbranchen. 

Saferec blev startet i 1982 af Jan Martinsen, 

som stadig er indehaver. Firmaet 

har 11 ansatte og omsætter for omkring 

55 millioner kroner om året. 

De danske gæster blev godt modtaget, 

og efter en kop kaffe var det chefen selv, 

der introducerede sværvognsfolkene til 

Saferec’s aktiviteter. 

Interessante produkter 

Nogle af de produkter, som Jan Martinsen 

præsenterede, kunne nok vække 

interesse hos klubbens medlemmer. Det 

gjaldt blandt andet en 10 tons kasteblok, 

som var ganske let at løfte. En kasteblok 

til 70 tons blev også vist frem. Den havde 

en vægt på 21 kilo, hvilket er markant 

mindre, end sværvognsfolkene i Falck 

trækkes med til daglig. 

Også nogle løftepuder – blandt andet 

en lagdelt løftepude, som præsterede 

større stabilitet og løftehøjde, end man 

ellers ser – var spændende at høre nærmere 

om. 

Senere trak deltagerne udenfor, for 

værterne havde bedt selskabet Nilsens 

Bilbergning fra Lillestrøm om at lægge 

vejen forbi med en Saferec-opbygget 

svær bjærgningsvogn. 

Kræs for kendere 

Indehaveren af Saferec 

fortalte og viste frem. 

Og der kom gang i kameraerne hos de 

danske Falckfolk, da den fireakslede Scania 

blev præsenteret. 

Den havde sidetræk, som ofte er hensigtsmæssigt 

på de smalle norske veje, 

og manøvrehåndtag i begge sider (foruden 

fjernbetjening) til både spil og bom. 

Indbygget i bommen var der en løftekran 

med to spil, og grillen var en Millerpatenteret 

model, som er både nemmere 

at anvende og mere sikker i forhold til 

skader på det køretøj, der sidder i grillen. 

Også skabene var anderledes, end 

gæsterne var vant til. Det var ikke de 

velkendte jalousilåger, som har voldt en 

del problemer herhjemme de seneste to 

hårde vintre, men med sidehængsler. 

Nordmændene fortalte, at hvis bare 

gummilisterne fik lidt silikone fra tid til 

anden, kunne skabene altid åbnes uden 

problemer, også i minus 15 grader eller 

derunder, som ikke er unormalt i den norske 

vinter. 

- Alt i alt var vognen og materiellet 

5


virkelig kræs for kendere – folk stod og 

savlede, griner Per Tausbo. Som kasserer 

i sværvognsklubben var han en af hovedkræfterne 

bag planlægningen af turen. 

(Se evt. mere om Saferec og Nilsens 

bilbergning på hhv. www.saferec.no og 

www.bergningstjenester.no). 

Hos Falck Oslo 

Tidligt på eftermiddagen besøgte gruppen 

Falcks ret nyerhvervede assistancestation 

i stor-Oslo. 

De fik præsenteret en del af de norske 

kollegers vognpark, som blandt andet 

omfattede en fire-akslet og en to-akslet 

Scania bjærgningsvogn, en Volvo DM 142 

svær ladvogn, fem Mercedes Atego og en 

enkelt Actros ladvogne, to MAN ladvogne, 

hvoraf en stammer fra Danmark, samt en 

Landcruiser grillvogn og en værkstedsvogn. 

- Det var bestemt ikke de mest inspirerende 

omgivelser, de holdt til i. Nærmest 

bare ét stort garageområde. Men det 

viser sig, at bygninger og garager skal 

Løftepuder, som kunne sættes 

sammen i lag, vakte interesse. 

jævnes med jorden, når de flytter 

næste år til en ”rigtig” Falck-station, 

fortæller Per Tausbo. 

(Se evt. mere om Falck i Stor-Oslo 

på www.falckberget.no). 

Med på broen 

Efter afskeden med Falck-kollegerne 

vendte deltagerne tilbage til båden, hvor 

der ventede endnu en oplevelse. En af 

deltagerne havde nemlig takket være sine 

forbindelser fået lov at tage hele gruppen 

med op på broen for at se, hvordan kaptajnen 

og hans folk manøvrerede skibet 

ud af havnen og ud i fjorden. 

Det var fascinerende at opleve, da de 

27.000 heste i skibets motorer blev sat i 

sving og den rutinerede besætning roligt 

fik kæmpen styret ind på sin kurs mod 

København. 

Herefter stod programmet på afslapning 

samt det sociale samvær, som er en helt 

central ingrediens i de traditionelle sværvognsture. 

Dette såkaldte Bus Lift System 

i grillen, som amerikanske Miller 

har patent på, fik mange 

anerkendende ord med på 

vejen af de danske gæster. 

Bjærgningsfolkene kan 

også i hård frost få skabene 

åbnet uden problemer. 

Der var en afslappet 

og uformel stemning 

hos Falck i Stor-Oslo.


Den fireakslede Scania fra Lillestrøm blev 

studeret indgående af de danske reddere. 

Et hjerteanfald kom i 

vejen for sværvognsturen 

sidste år, men deltageren 

her er tydeligvis 

tilbage i super form. 

Ny bestyrelse 

Efter den mangeårige formand Kurt 

Dittmanns tilbagetræden har sværvognsklubben 

konstitueret sig med 

Poul Aalborg Hansen (Ringsted) som 

formand, Brian Nielsen (Aarhus N) 

som næstformand og Per Tausbo 

(Ringsted) som kasserer. 

Se mere om sværvognsklubben på 

nettet på www.falcks-svaervognsklub. 

dk eller på Facebook. 

Igennem 13 år har sværvognsredder Per 

Tausbo udarbejdet sværvogns- og autohåndbøger, 

som med deres vejledninger, 

fif og gode råd har været en kæmpe 

hjælp for utallige kolleger. 

Nu har han imidlertid besluttet, at han 

HAR aftjent sin ”værnepligt” på dette 

område, og derfor kommer der ikke flere 

håndbøger fra Tausbos hånd. 

Han takker de mange kolleger, som 

gennem årene har sendt forslag og input 

til bøgerne, og han opfordrer til, at disse 

input fremover sendes til materielchef 

Niels E. Jensen. 

Det var en oplevelse at stå på 

broen, da båden forlod Oslo. 

Ny tur i maj 

Allerede i maj 2012 påtænker Falcks 

Sværvognsklub igen at arrangere en 

studietur til udlandet. 

Denne gang bliver målet Scaniafabrikkerne 

i Södertälje i Sverige. 

Nærmere oplysninger om turen og 

om tilmelding udsender klubben på et 

senere tidspunkt. 

Ikke flere håndbøger 

7


Mirjana fandt sin 

rette hylde i Falck 

Den snart udlærte redder 

fra Slagelse baner måske 

vejen for andre nydanske 

Af Flemming F. Kyster 

25-årige Mirjana Nikić er medlem af en ret 

eksklusiv klub. Der er nemlig ikke voldsomt 

mange reddere med indvandrerbaggrund 

i Falck, og især piger med muslimsk baggrund 

kan nok tælles på få fingre. 

Det stod da heller ikke lige skrevet 

i kortene, at Mirjana Nikić skulle være 

ambulanceredder, da hun i 2006 afsluttede 

tre års uddannelse som køkkenassistent 

på Næstved Centralkøkken. 

Men det var dels en erkendelse af, at 

hun havde valgt det forkerte fag, og dels 

en skelsættende episode i familien, der 

sporede hende ind på redderuddannelsen. 

- I centralkøkkenet havde vi en madplan, 

så vi vidste præcis, hvad vi skulle 

lave hver eneste dag de følgende 30 

dage. Det var for ensformigt og forudsigeligt 

– det var bare ikke mig, konstaterer 

Mirjana Nikić , som også havde svært ved 

at finde sig til rette på en typisk kvindearbejdsplads. 

Det var årsagen til, at hun vendte sit 

fag ryggen og i første omgang fik arbejde 

som tjener. 

Omsorgsfulde reddere 

På et tidspunkt faldt Mirjana Nikić ’ farfar 

i hans og farmorens lejlighed i Køge og 

kom alvorligt til skade. Familien, der kom til 

Danmark i 1992 i forbindelse med krigen 

på Balkan, har bosnisk-muslimske rødder, 

og Mirjanas farmor taler ikke dansk. Så en 

fætter skyndte sig over for at støtte farmoren 

umiddelbart efter uheldet. 

- Min fætter var med i ambulancen, der 

kørte min farfar på hospitalet, og han fortalte, 

hvor venlige, dygtige og omsorgsfulde 

ambulancefolkene var. Det var på den 

måde, tanken om at blive redder opstod 

– tænk at kunne hjælpe andre og have 

en spændende og afvekslende hverdag, 

siger Mirjana Nikić , hvis farfar desværre 

døde af sine kvæstelser. 

Stolt mor 

Mirjana Nikić søgte derfor ind til Falck, 

men på det tidspunkt var der stor usikkerhed 

som følge af udbuddet i Region Sjælland 

og Samaritens mulige overtagelse af 

ambulancekørslen. 

Hun blev imidlertid opfordret til at søge 

igen, når der var en afklaring på situationen, 

og efter en samtalerunde fik hun 

i sommeren 2009 brev om, at hun var 

optaget som redderelev i Falck med station 

i Slagelse. 

- Jeg var rigtig glad, og det var min 

familie også. Min mor havde ikke troet, 

at jeg kunne komme ind, så hun var så 

stolt og fortalte det vidt og bredt og ringede 

også til familie og venner i Bosnien, 

husker Mirjana Nikić med et smil. 

Hendes far kunne desværre ikke opleve 

datterens succes. Han blev bortført under 

borgerkrigen på Balkan, og først efter 

mange års uvished blev hans død bekræftet 

efter opdagelsen af en massegrav. 

På grund af efternavnet? 

Selv om Mirjana var glad for optagelsen i 

Falck, nærede hun en lille tvivl. Hun havde 

set, at andre ansøgere havde en fortid 

som eksempelvis portør, i militæret eller 

andre steder, der havde en vis relevans i 

forhold til redderfaget. 

- Jeg kom med min lille grydeske i hånden, 

billedligt talt, så jeg tænkte, om jeg 

var blevet valgt, fordi jeg havde et anderledes 

efternavn og en anderledes baggrund. 

Jeg ville ikke bare ind for at gavne 

en eller anden kvote for redderelever med 

udenlandsk baggrund. 

- Men man forsikrede mig om, at det 

var det indtryk, jeg havde gjort ved den 

personlige samtale, der alene bestemte 

udfaldet, fortæller Mirjana Nikić . 

At hun netop har fået sit svendebrev 

som ambulanceassistent bekræfter blot, 

at hun ER lavet af det rette stof til jobbet. 

- Jeg havde ikke troet, at undervisningen 

i eksempelvis fysiologi og anatomi 

var på så højt niveau. Men hvis man 

brænder for uddannelsen og VIL det, så 

kan man også klare det, anfører Mirjana 

Nikić . 

Flere mulige årsager 

På station Slagelse er Mirjana Nikić 

kollega med paramediciner Ben Yones 

Essabar, der har marokkansk baggrund. 

Men set ud over Danmarkskortet er personer 

(og nok især piger) med nydansk/ 

muslimsk baggrund stadig lidt af et særsyn 

i ambulanceuniformen. Hvordan kan 

det være? 

Ifølge Mirjana Nikić ammenblander 

nogle Falck, politi og brandvæsen, fordi 

det hele er ”blå blink”, og nogle har et 

modsætningsforhold til ordensmagten. 

Andre opgiver på forhånd, fordi de 

mener, det er for svært at gennemføre 

uddannelsen. 

Og så er der også kredse, der er mere 

ortodokse end bosniere almindeligvis er,


Foto: Astrid Vincent Dinesen 

hvor det næppe vil være velset, hvis en 

datter – eller en søn for den sags skyld – 

vælger at blive ambulanceredder, vurderer 

Mirjana Nikić . 

- Jeg har også mødt den holdning hos 

nogle unge drenge i indvandrermiljøet, at 

”nu har du uddannet dig så mange år, og 

du tjener ikke en skid”. De vil gerne tjene 

de nemme penge og køre i de fede biler, 

men den holder jo ikke i længden. Jeg 

må bare sige til dem: ”Vi ses om 10 år – 

så ser vi, hvem der klarer sig bedst”, siger 

Mirjana Nikić . 

Rollemodel 

Den 25-årige er meget bevidst om, at hun 

kan tjene som en rollemodel for andre 

nydanskere og løfte sløret for, hvad en 

ambulanceperson egentlig laver. 

Hun gør således meget ud af at fortælle, 

at det ikke er action, adrenalin og blå 

blink, som man ser i tv-programmerne, 

som er hendes drivkraft. 

9


- Det er den fornemmelse af at komme 

først ud til en person, som har brug for 

hjælp, og at kunne GIVE den hjælp, som 

er meget tilfredsstillende. Vi gør en forskel 

– hver eneste dag, og det synes jeg er 

stort, påpeger den unge redder. 

Kommer for at hjælpe 

At enkelte i såkaldt belastede bydele kan 

finde på at true, chikanere eller kaste sten 

mod ambulance- eller brandfolk, kan hun 

ikke fatte. 

Hun har en enkelt gang i et belastet 

kvarter i Slagelse oplevet, at der var 

optræk til en ubehagelig situation, så hun 

og kollegaen skyndte sig at fortrække 

med ambulancen. 

- Vi kommer for at hjælpe. Det kan 

være deres egen mor eller bror, vi kommer 

for at hjælpe – vi hverken kan eller vil 

anholde nogen, og vi har tavshedspligt, 

så det er hul i hovedet at genere os. 

- Min og mange andre familier er flygtet 

fra vold og ballade. Min mor har kæmpet 

for, at vi kunne få et ordentligt liv, og Danmark 

har taget imod os og giver os alle 

muligheder for at uddanne os og klare 

os – så forstår jeg ikke, hvorfor man laver 

sådan noget, siger Mirjana Nikić . 

Større dynamik 

Regeringen vil gøre de nuværende forsøg med lægehelikoptere 

i Danmark til en permanent ordning, men 

der ser kun ud til at være afsat midler til, at de nuværende 

helikoptere i Ringsted og Karup kan bevares, 

skriver beredskabsinfo. 

Dermed vil Region Syddanmark fortsat ikke være omfattet 

af lægehelikopterordningen, og det får nu regionsrådsformand 

Carl Holst (V) til at reagere. 

Han har skrevet til sundhedsministeren og meddelt, at 

der er behov for en lægehelikopter i Region Syddanmark 

– måske ved, at en af de nuværende helikoptere flyttes. I 

første omgang vil regionsrådsformanden dog have helikopteren 

i Ringsted til også at dække Ærø og Langeland. 

Hun håber, at hendes og andres eksempel 

kan være med til at nedbringe spændingerne, 

og måske inspirere andre 

nydanske til at blive reddere. 

Hvorfor er det vigtigt, at Falck nogenlunde 

afspejler befolkningssammensætningen 

i samfundet? 

- Hvis en patient ikke kan dansk, er der 

måske en redder, som taler vedkommendes 

sprog og forstår patientens kulturelle 

baggrund. 

- Desuden tror jeg, at en bredere sammensætning 

giver en større mangfoldighed, 

flere forskellige synspunkter og 

større dynamik i firmaet. Man kan måske 

sammenligne det med, at da der kun var 

få kvinder i Falck, gik der nok nogen og 

så lidt skævt til dem. Men nu er kvinder en 

stor og helt accepteret gruppe, som bidrager 

positivt til korpset, siger Mirjana Nikić . 

Usikker jobsituation 

Hendes egen fremtid i Falck er desværre 

lidt usikker på grund af overskuddet af 

medarbejdere i Region Sjælland. Lige 

som et antal andre elever er hun opsagt 

fra årsskiftet, men hun har en fire måneders 

opsigelsesperiode, som afvikles fra 

den 1. april til udgangen af juli 2012. 

- Derefter ved jeg ikke, hvad der sker. 

Men jeg er fortrøstningsfuld. Så må jeg 

tage nogle vikarjobs eller andet, indtil 

noget dukker op. Når jeg vågner om morgenen, 

glæder jeg mig til at komme på 

arbejde. Jeg har nogle super gode kolleger, 

og når patienterne vil snakke, er det 

altid med positiv interesse. 

- Så jeg véd, at det er det her, jeg vil 

lave, indtil jeg skal på pension, lyder det 

med overbevisning fra den sympatiske 

25-årige. 

Region vil have egen helikopter 

I dag betaler Region Syddanmark selv for, at en helikopter 

fra tyske Nibøl dækker den sydlige del af regionen. Men der 

er behov for mere, mener Carl Holst: 

- Region Syddanmark er geografisk udformet med mange 

bugter, næs og øer, der gør, at der er områder, hvor det 

tager forholdsvis lang tid for regionens præhospitale enheder 

at komme frem, og hvor akutlægehelikopterdækning på 

grund af tidsfaktoren vil kunne gøre en afgørende forskel, 

skriver Carl Holst til sundhedsministeren. 

(Foto: falck.com)


Indkaldelse til årsmøde 

i Reddernes Landsklub 

Årsmødet afholdes d. 10. januar 2012 kl.13.00 

Hotel Frederik d. II 

Idagårdsvej 3, 4200 Slagelse 

Tlf: 58 53 03 22 

Dagsorden: 

1. Valg af dirigent 

2. Valg af stemmeudvalg 

3. Bestyrelsens beretning 

4. Regnskab 

5. Indkomne forslag 

6. Valg af bilagskontrollant 

7. Valg af bilagskontrollantsuppleant 

8. Uddeling af studierejselegat 

Eventuelle forslag sendes til fællestillidsmand Per Aastrup på: paa@falck.dk 

Ansøgninger til studierejselegat 

Nu er det tid at sende din ansøgning, hvis du vil komme i betragtning til at modtage 

Reddernes Landsklubs årlige Studierejselegat. 

Legatet er på maksimalt 15.000 kroner til dækning af de direkte omkostninger 

til transport, hotel og forplejning. 

Kun medlemmer af Reddernes Landsklub kan søge. 

Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger: 

• Ansøgerens navn, privatadresse og telefonnummer 

• Stationsnavn og stationsadresse 

• Kaldenummer 

• Beskrivelse af formålet med studieturen 

• Hvor og hvornår påregnes turen gennemført 

• Hvorledes vil erfaringerne blive publiceret/formidlet 

• Anslået budget for turens gennemførelse 

Udvælgelse blandt de indkomne ansøgninger foretages af RL’s bestyrelse 

Landsklubben har retten til frit at bruge de indsamlede erfaringer fra turen 

Uddeling af studielegatet finder sted ved årsmødet 

Ansøgning sendes SENEST DEN 14. DECEMBER 2011 til: 

Fællestillidsmand Per Aastrup på paa@falck.dk 

Information om tilmelding 

til frokost på hotellet 

følger i næste nummer 

af Redderen. 

11

Gennem de seneste år er et stigende antal af Falcks 

traditionelle kontrakter kommet i EU-udbud i stedet for at 

blive indgået efter forhandling med kunden. Dette har en 

stor betydning for Falcks drift af aftalerne efterfølgende. 

EU-udbud er styret via lovgivning og afvikles derfor 

under helt faste rammer. Hvis en aftale ikke er omfattet af 

EU-reglerne er den som minimum omfattet af annonceringsreglerne 

og betyder i princippet at samme forhold er 

gældende som for EU-udbud. 

Formålet med udbudsreglerne er at sikre åbenhed og 

gennemsigtighed omkring tildeling af offentlige kontrakter. 

Lighedsprincippet er det helt gennemgående princip, der 

skal sikre, at alle tilbudsgivere har samme oplysninger om 

den kontrakt, der afgives tilbud på, så der ikke efterfølgende 

kan klages over tildelingen. 

For udbyders side er et andet hovedformål herudover at 

få løst opgaven bedst og billigst. Reglerne omkring udbud 

er mange og indviklede. 

1. Udbudsform 

Udbud kan enten gennemføres som et offentligt eller 

begrænset udbud. 

Offentligt udbud giver mulighed for at alle interesserede 

tilbudsgivere kan afgive tilbud, hvorimod et begrænset udbud 

starter med en prækvalifikation, hvor alle interesserede 

tilbudsgiver først udvælges efter vurdering af deres 

økonomiske og tekniske formåen i forhold til udbudet, og 

herefter er det alene de udvalgte bydere, der får adgang 

til udbudsmaterialet og adgang til at afgive tilbud. 

Uanset valg af udbudsform, så vurderes tilbudsgiver altid 

først dels på dokumenteret erfaring og dels på økonomisk 

formåen. 

Det kan gøre det overordentligt vanskeligt at komme ind 

på nye områder, når der skal kunne dokumenteres at 

man har tidligere erfaring fra området. 

Redderen 34. årgang 

Udbud – hvad betyder 

2. Udbudsprocessen 

Selve udbudsprocessen er meget komprimeret. Vores 

kontraktafdelinger forsøger konstant at være opdateret 

på, hvad der rører sig i markedet og hvilke udbud, der er 

på vej. 

Fra et udbud offentliggøres til der skal ligge et tilbud klar 

er der typisk kun 35-40 dage. 

Udbudsbetingelserne er ikke kendt forinden og der modtages 

typisk udbudsmaterialer på mange hundrede sider 

med kravspecifikationer, juridiske dokumenter og beskrivelser 

af udbudet. 

Eneste mulighed for at kommunikere med udbyder og 

evt. forsøge at få ændret på vilkår i kravspecifikationen er 

gennem skriftligt stillede spørgsmål, der i anonymiseret 

form offentliggøres sammen med svarene. Man opfordres 

altid til at stille opklarende spørgsmål, såfremt man er i 

tvivl omkring kravspecifikationen. 

Det er ikke tilladt at afgive tilbud på en alternativ løsning 

af opgaven, så bliver tilbuddet diskvalificeret. Så hvis man 

vil foreslå en anden løsningsmodel, så er eneste mulighed 

at forsøge at gøre dette via spørgsmål, men det er en 

meget vanskelig proces, at få ændret vilkår i denne fase 

af et udbud. 

Derfor er den vigtigste fase for dialog med udbyder omkring 

kontraktvilkår tiden fra kontrakttildeling og frem til 

næste udbud. 

3. Forhandling 

Igen med baggrund i ligebehandlingsprincippet er der 

meget snævre grænser for forhandling om kontrakt. Der 

udelukkes enhver forhandling omkring grundlæggende 

elementer i kontrakterne, som ikke vil kunne ændres 

uden fare for konkurrencefordrejning, og der må navnlig 

ikke forhandles om priser. 

Hvis der var åbnet mulighed for efterfølgende forhandling 

ville det betyde, at de øvrige tilbudsgivere ikke har haft 

mulighed for at afgive deres tilbud på de nu ændrede 

vilkår og havde de vidst, at vilkårene ville blive ændret, 

kunne de evt. også have afgivet et bedre tilbud.


det for Falck Udbud 

Efter afgivelse af tilbud på de beskrevne vilkår i kravspecifikationen 

finder der derfor ingen yderligere drøftelser sted 

inden kontraktindgåelse. Eneste kommunikation omkring 

kontrakten kan ske med henblik på at præcisere eller 

supplere indholdet af det afgivne tilbud. 

4. Tildeling af kontrakt 

Kontrakten går til det økonomisk mest fordelagtige tilbud. 

Med økonomisk mest fordelagtig menes dog ikke alene 

prisen, idet der også kan ske en vægtning af andre elementer 

såsom leveringssikkerhed og kvalitet. 

Under det seneste ambulanceudbud i f.eks. Region Hovedstaden 

vægtede prisen 70 procent, mens sundhedsfaglig 

kvalitet vægtede 20 procent og kvalitet af tilbudte 

køretøjer vægtede 10 procent. 

Men pga. sindrige beregningsmetoder for kvalitetspointene, 

kan prisen alligevel i realiteten komme til at betyde 

mere end de i eksemplet oplyste 70 procent. 

For at opnå så høje point i tildelingen som muligt, så stiller 

det store krav til beskrivelser i tilbudsteksten, for har 

man ikke tydeligt nok fået gjort opmærksom på, hvordan 

man påtænker at drifte kontrakten, hvis man vinder den, 

så risikere man at miste point i vurderingen. 

Derfor arbejdes der på tværs af mange afdelinger for at 

sikre den bedste tilbudstekst. 

5. Drift af kontrakt 

Efter indgåelse af kontrakt skal driften indrettes efter kontrakten 

– og ikke omvendt. 

”Som vi plejer at gøre det” er ikke nødvendigvis længere i 

overensstemmelse med kontraktens ordlyd, og igen pga. 

ligebehandlingsprincippet, så tolkes der meget snævert 

omkring kravspecifikationens ordlyd. Uoverensstemmelser 

omkring tolkning af kontraktens ordlyd afklares med 

juridisk bistand. 

Da hvert udbud, omfatter en specifik del af Falcks drift 

både emnemæssigt og geografisk, skal der i hver enkelt 

driftsregion tages udgangspunkt i nøjagtigt de vilkår der 

er beskrevet for den specifikke kontrakt. 

Det stiller store krav til omstillingsparathed og kontraktopfølgning. 

Alternativet er mulige store bodskrav eller i 

værste fald ophævelse af kontrakten. 

Hvor vi tidligere under de individuelt forhandlede kontrakter, 

havde mulighed for at aftale os frem med kunden, for 

at finde den løsning, der var bedst for begge parter, så er 

dette ikke længere muligt i samme grad når kontrakterne 

er indgået efter offentligt udbud. 

I dag skal vi derfor i langt højere grad tilpasse vores 

ydelser til udbudsvilkårene. Det er ikke længere os, der 

bestemmer, hvordan kontrakter skal drives. Før fortalte vi, 

hvad vi kunne tilbyde – nu skal vi opfylde de krav, kunden 

stiller. 

Herudover er der også ofte i kontraktvilkår beskrevet 

vilkår for justering i både opadgående og nedadgående 

retning. Falck kan derved med varsel ned til 3 måneder 

bliver bedt om at levere yderligere beredskaber eller nedlukke 

beredskaber. 

Helga T. Precht Jensen 

Chefkonsulent 

Falck arbejder med 

• Ambulancetjeneste 

• Liggende sygetransport 

• Præhospitale enheder 

• Vagtcentralbetjening 

• Patientbefordring 

> Siddende 

> Liggende 

• Brandkontrakter 

• Politiaftale 

> Transportydelser 

> Ligtransport 

• Vejdirektoratet 

• Lufthavnsydelser 

• Kommuneabonnementer 

• Plejehjem 

• Andre udbud 

13


Copenhagen Challenge: 

Ét stort 

adrenalin sus 

Jo, den er god nok! En lykkelig 

Henrik Mandsberg i mål efter 

mere end 10 timers strabadser.


Hillerød-redder kan nu 

kalde sig Ironman 

29-årige Henrik Olsson Mandsberg 

(5939) fra station Hillerød er vild med 

adrenalin-suset, som han oplever i dagligdagen 

– både på og udenfor arbejdet. 

14. august 2011 gennemførte han 

Copenhagen Challenge. Efter først at have 

gennemført et 362 timers træningsprogram 

endte han ud med at tilbagelægge de 3,8 

km svømning, 180 km cykling og 42 km 

løb på 10 timer og 39 minutter. 

Sejren var i hus, og Henrik kunne kalde 

sig ironman. 

Til daglig er Henrik ambulancebehandler 

på station Hillerød. Han er udlært på Holbæk 

station, hvor han var i seks år, inden 

han søgte nærmere bopælen i Farum. 

Siden januar 2011 og frem til løbet den 

14. august har han sideløbende med 

arbejdet trænet benhårdt for at nå sit mål 

om at gennemføre årets ironman i København. 

Specielt den hårde vinter gjorde udfordringen 

endnu større. Løbet, som tit var 

planlagt til ved midnatstid, når konen var 

faldet i søvn på sofaen, foregik ofte i høje 

snedriver, og cyklingen måtte erstattes 

med spinning indendørs. 

Måtte bare prøve 

- I 2010 var jeg tilskuer ved Copenhagen 

Challenge, og det var dér, jeg besluttede 

mig for, at det var noget, jeg bare måtte 

opleve. I 2002 løb jeg mit første marathon, 

i 2009 gennemførte jeg en halv ironman, 

men at gennemføre en fuld ironman var 

en kamp, jeg måtte vinde. Jeg var bevidst 

om, at det ville kræve tid, selvdisciplin, 

grundig planlægning og ikke mindst hård 

træning - flere gange med 5-6 timers 

træningspas lige op til en nattevagt. Mine 

fridage blev i en lang periode brugt på 

træningen, der vekslede mellem svømning, 

løb og lange cykelture, hvilket kunne 

lade sig gøre pga. de ugentlige fridage, 

jeg har med den vagtform (D/N), som vi 

har i Falck, fortæller Henrik Mandsberg. 

Giver et kick 

I dagene op til den store dag blev de 

sidste detaljer gjort klar, og nervøsiteten 

og spændingen begyndte at melde sig i 

kroppen. 

Tankerne kørte rundt i hovedet på Henrik– 

hvad nu hvis han ikke kunne gennemføre, 

hvad nu hvis han ikke nåede i mål 

inden de 12 timer, som han havde sat som 

mål, hvad nu, hvis der kommer skybrud 

osv. osv. 

Heldigvis gik alt efter planen – Henrik 

gennemførte med stor stil, var 1 time og 

21 minutter hurtigere end planlagt - regnen 

startede først, da han var meget tæt på 

mål. Han endte med en samlet placering 

som nr. 432 ud af de 1430 triatleter, som 

fuldførte årets Copenhagen Challenge. 

- Jeg var i mit livs form, og jeg følte, at 

hele løbet var ét stort adrenalin sus. Jeg 

kom godt fra start med svømningen og 

hentede allerede ca. 15 minutter dér, så 

jeg var klar til cykelturen og det efterfølgende 

løb. Kræfterne og energiindtaget blev 

heldigvis disponeret rigtigt, så jeg undgik 

de helt store kriser undervejs. Det var den 

vildeste oplevelse, og alle deltagerne og 

publikum medvirkede til, at jeg følte, at jeg 

red på bølgen hele vejen. Jeg elsker at 

udfordre mig selv og sætte mig nogle høje 

mål, som jeg ved, der skal kæmpes for at 

nå, men når man så når dem, så er det 

bare fedt. Det var en kæmpe sejr at løbe 

over målstregen – noget der skal opleves, 

før det kan beskrives, konstaterer Henrik 

Mandsberg. 

”Farman” 

Efter at have nået sit mål om at gennemføre 

en ironman har Henrik trappet 

ned på træningen, men har bestemt ikke 

lagt den på hylden. Der er derimod igen 

kommet gang i badmintonspillet og løbeturene 

fortsætter et par gange om ugen 

kombineret med træning i fitness centeret 

og cykling til og fra stationen i Hillerød fra 

Farum. 

Næste store målsætning er sat – Henrik 

skal være far, så titlen som ironman bliver 

suppleret med titlen som ”farman”. 

15


”Kat” og Madsen 

vælger fifty-fifty 

To 65-årige ambulanceassistenter 

fra Skive trapper 

ned ved at dele vagten 


”Det er bedre at trappe ned, end at 

arbejde, til man segner – eller omvendt 

forlader jobbet og arbejdsmarkedet, inden 

man egentlig er klar til det.” 

Sådan skrev vi i sidste nummer af 

Redderen, hvor vi satte fokus på Falcks 

seniorpolitik. 

I artiklen slog RL’s næstformand Morten 

Andersen til lyd for, at flere gjorde brug af 

seniorpolitikken, eksempelvis ved at dele 

en vagt. 

Flemming Madsen (tv) og 

Per "Kat" Christensen er 

glade for muligheden for at 

kunne dele én vagt. 

Og det er præcis hvad to 65-årige 

ambulanceassistenter, Per ”Kat” Christensen 

og Flemming Madsen fra station 

Skive, har besluttet at gøre fra årsskiftet. 

De to har i mange år været på samme 

døgnvagtshold, og da Per Christensen for 

nogen tid siden fostrede ideen om at dele 

en vagt, var Flemming Madsen hurtigt 

med på den. 

I forhold til udbetaling af opsparet 

efterløn samt at få gavn af det såkaldte


seniornedslag i skat, var det kommende 

årsskifte, hvor begge assistenter har rundet 

65 år, det bedste tidspunkt at starte 

deleordningen. 

Flere vindere 

Men det er ikke kun økonomiske overvejelser, 

som de to nørrejyske reddere har 

gjort sig. 

- Vi har på vores hold en 58-årig 

behandler, som godt vil være assistent, 

og vi frigør netop en assistentstilling ved 

at dele en vagt. Så er der en ung redder, 

som kan søge behandlerstillingen, så der 

er mange vindere i det her, synes vi, siger 

Per Christensen. 

Han og familien ser også frem til, at 

han ”går ned på fuldtid”, som han siger 

med et smil. 

Ikke færdige 

Et alternativ var naturligvis, at begge gik 

helt på pension, men det føler de sig ikke 

parate til. Ingen af dem er hverken fysisk 

eller mentalt nedslidte, og de holder af 

jobbet. 

- Selv om dåbsattesten siger 1946, så 

synes vi ikke, vi er færdige med at arbejde. 

Vi har været i Falck i en menneskealder, 

har haft forskellige funktioner, blandt 

andet udrykningsleder, og vi har nogle 

dejlige kolleger og et givende arbejde, 

hvor vi hjælper og gør en forskel for andre 

mennesker, forklarer de to reddere, der 

begge kom til Falck i starten af 1970’erne. 

De er begge to overbeviste om, at de 

havde fortsat på fuldtid, hvis ikke denne 

mulighed havde været der. 

Positivt modtaget 

Anmodningen om at dele en vagt blev i 

første omgang rettet til DPC-chef Erik Højland, 

som var positivt indstillet. Heller ikke 

stationsleder Lone Svensson havde noget 

at indvende mod duoens planer. 

- Jeg synes, det er en god mulighed for 

at blive nogle flere år på arbejdsmarkedet. 

Som man siger: Nye koste fejer godt, 

men de gamle kender hjørnerne. Det er 

godt at have noget erfaring i huset, og så 

giver modellen faktisk større fleksibilitet, 

for de to finder jo selv ud af at fordele 

vagterne imellem sig, bemærker Lone 

Svensson. 

Tidligere skeptisk 

Per Jensen, tillidsmand på stationen, 

erkender, at han tidligere var lidt skeptisk 

over for det overordnede koncept. 

- Jeg påtog mig opgaven med at få 

spredt budskabet om mulighederne i 

seniorpolitikken ud, men inderst inde 

tvivlede jeg meget på, om det ville blive til 

noget – om det ville komme til at virke. 

Stationsleder Lone Svensson og 

tillidsmand Per Jensen har sammen 

med DPC været med til at 

strikke ordningen sammen. 

- Men der tog jeg så fejl, og jeg må 

sige, at jeg har ændret syn på det, siger 

Per Jensen. 

Han tilføjer, at endnu et par kolleger har 

haft følere ud med hensyn til en seniorordning, 

så Per Christensen og Flemming 

Madsens aftale bliver næppe den sidste 

af slagsen på stationen. 

Enkelte kommentarer 

Per Jensen lægger ikke skjul på, at han 

har hørt enkelte små-negative kommentarer 

til ordningen. 

- Når krybben er tom, så bides hestene. 

Og i den nuværende situation, hvor vi 

er for mange, kan der nemt komme lidt 

mumlen i krogene. Men jeg tror ikke, det 

bunder så dybt, og situationen kan jo 

hurtigt ændre sig fra den ekstremt lave 

udskiftning, vi har i øjeblikket, siger Per 

Jensen. 

Kun 100 procent 

- Vi har ikke selv hørt noget negativt, men 

vi hører heldigvis også dårligt, griner Per 

Christensen. 

- Nej, jeg kan godt forstå reaktionen. Da 

man selv var ung redder, kunne man godt 

tænke ”tag nu og gå af” om nogle, siger 

han. Han tilføjer, at de trods alt skaber en 

ekstra stilling, kontra hvis de bare fortsatte 

på fuld tid. 

Flemming Madsen understreger, at 

de kun fortsætter, så længe de kan løfte 

opgaven. 

- Hvis der kommer et tidspunkt, hvor 

jeg ikke længere er helt skarp – hvor jeg 

ikke længere magter jobbet 100 procent, 

så skal kolleger og ledelse ikke tøve med 

at sige til, for så takker jeg af. Vi vil på 

ingen måde være en belastning for vores 

kolleger, betoner han. 

Glæder sig 

17 

Begge ser meget frem til at komme på 

halv tid efter nytår. 

- Det bliver eksempelvis meget nemmere 

at være social sammen med familien. 

Man har ofte måttet takke nej til familiefester 

etc., fordi man skulle på vagt den 

weekend, men nu bliver der jo mange 

flere friweekender, påpeger begge, som 

også får mere tid til fritidsinteresser, sommerhus 

med videre. 

- Og så bliver vi jo nok også sat mere i 

sving derhjemme, konstaterer Flemming 

Madsen med et smil.


TEMA: ASV/ATV 

En til forskel 

Autosupervisor John 

Olesen glæder sig over 

markante forandringer, 

som både giver arbejdsglæde 

og bedre service 

for kunderne 


verden 

Der var en del kritikpunkter af, hvordan 

ATV-konceptet blev håndteret, da ”Redderen” 

i sommeren 2008 var med ATV-mand 

John Olesen på arbejde. 

Formålet var dels at skildre arbejdshverdagen 

på dette område, dels at afdække 

de problemer eller udfordringer, som ATVfolkene 

boksede med. 

Halvandet år senere, i starten af 2010, 

besøgte vi atter Vejle-redderen for at høre, 

om der var sket fremskridt på området. 

Det var der ikke. Tværtimod oplevede 

John Olesen og hans kolleger, at ATV var 

blevet nedprioriteret. 

John Olesen og hans makker 

Hans Beck har i deres VW Transporter 

ASV-vogn kørt 117.000 

kilometer siden juni 2010. 

Blandt problemerne var: 

• ATV-folk blev brugt til alle mulige andre 

opgaver end ATV 

• Kommunikationen med vagtcentralen 

var mangelfuld 

• Der blev bugseret i stor stil 

• Der var ikke fokus og penge til motortestere, 

pc og andet moderne værktøj 

• Efteruddannelse var ikke-eksisterende


Sket meget 

Man kan derfor roligt sige, at der var en 

verden til forskel, da vi i slutningen af 

oktober igen satte John Olesen stævne. 

- Ja, der er virkelig sket meget siden 

sidst, og helt overvejende i positiv retning. 

Jeg er overbevist om, at den seneste 

artikel var med til at sparke det i gang, 

fortæller John Olesen. 

For hans eget vedkommende kom der 

for alvor skred i tingene, da han i sommeren 

2010 var blandt de fire i regionen, 

som efter ansøgning blev udpeget til den 

nyoprettede jobtype ”Autosupervisor” 

(ASV). 

Det var en del af et pilotprojekt, som 

Region Syd fik lov at stå i spidsen for. 

- Jeg følte, at jeg var lidt forpligtet til at 

søge. Jeg har jo gennem tiden brokket 

mig lidt over tingenes tilstand, og så er 

jeg også nødt til at springe på, når der er 

udsigt til forandring. Ellers ville det være 

utroværdigt. 

- Men det var nu ikke noget offer. Jobbeskrivelsen 

lød rigtig spændende, og 

mine forventninger er blevet fuldt indfriet, 

lyder det fra John Olesen, som i dag har 

hjemstation i Fredericia. 

Bruger det hver dag 

At være autosupervisor er i princippet 

ikke meget anderledes end at være 

supervisor på andre områder, eksempelvis 

ambulance. 

ASV’erne var således på supervisorkursus 

i efteråret 2010 med kolleger fra 

andre ”rør”, og det var meget givende, 

mener John Olesen: 

- Vi lærte utroligt meget, og jeg bruger 

det hver dag i arbejdet. Vi blev klogere på 

blandt andet coaching, kommunikation, 

”den svære samtale”, samarbejde, udvikling, 

uddannelse med videre, beretter 

John Olesen. 

De fire ASV’ere har to og to været rundt 

på assistance-stationerne i regionen for 

at høre om eventuelle problemer, få input, 

give inspiration, udveksle viden med 

mere. 

Stor handlefrihed 

John Olesen glæder sig over, at ASV’erne 

har fået stor handlefrihed. Hvor der før 

groft sagt skulle spørges om lov til at købe 

en ny møtrik, så har autosupervisorerne 

vide rammer eksempelvis til at indkøbe 

nyt værktøj og grej for at teste det af. 

Hvis det virker; hvis det skaber værdi 

TEMA: ASV/ATV 

for kunden og letter arbejdshverdagen, 

så går det faktisk hurtigt med at få det 

ud på alle relevante autohjælpskøretøjer i 

regionen. 

- Det sikrer en helt anden ensartethed, 

end vi havde før. Tidligere skulle ATV-folk 

slås med deres stationsleder om at få 

den og den dims, så der kunne være ret 

store forskelle fra bil til bil. Nu tester vi af 

centralt, hvad der duer – og så får alle 

det, konstaterer John Olesen. 

Tidskrævende 

Hvis han skal pege på en mulig ulempe 

ved den store handlefrihed, som ASV’erne 

har, så er det, at den godt kan opsluge 

folk lidt, fordi det er så spændende. 

Der kan godt ryge en del flere timer 

på arbejdsugen, end der egentlig står på 

lønsedlen, hvis man sidder derhjemme 

og – ud over at svare mails, læse skadesanmeldelser, 

lave statistikker etc – også 

er dybt involveret i et projekt. Det kan 

eksempelvis være at udvælge døroplukningsværktøj, 

ny luftdonkraft etc. 

Det tager tid at udarbejde ønsker og 

krav til grej og udstyr, at forhandle pris 

med leverandører samt udvælge de bedste 

produkter. 

- Min makker Hans Beck havde eksempelvis 

et voldsomt arbejdspres, da vi skulle 

have ny batterileverandør. Det var en 

kæmpeopgave at få det lagt om, fortæller 

John Olesen. 

Undgår starthjælp 

19 

Lige på det område var skiftet faktisk ikke 

et, der kom ”nedefra”. Man ville fra A-side 

skifte batterileverandør, uagtet at redderne 

ønskede status quo. 

Men selv om skiftet har givet nogle 

udfordringer, så er konceptet med at 

sælge og installere batterier for kunderne 

det helt rigtige, understreger John Olesen. 

- Det sparer os for at skulle starte 

den samme bil igen og igen. Det mest 

ekstreme eksempel, jeg har hørt, var en 

pige med en gammel Ford Sierra, som fik 

starthjælp 13 gange i løbet af en december 

måned. Der ville det jo være klart 

Det rullende værksted kan klare 

mange situationer, og der testes 

hele tiden nyt grej og værktøj af.


TEMA: ASV/ATV 

billigere, selv hvis man forærede hende et 

nyt batteri, påpeger John Olesen. 

Han tilføjer, at batterisalget er markant 

stigende, og det er en positiv udvikling 

for alle parter. Ifølge tyske tal er batteriproblemer 

årsag til næsten syv ud af ti 

motorstop. 

Teknologisk oprustning 

På udstyrssiden er den teknologiske 

oprustning, som John Olesen har efterspurgt, 

blevet gennemført. Der er i ASV/ 

ATV bilerne Carman Scan motortestere, 

pc’ere med forbindelse til opslagsværker 

og andet avanceret grej. 

Desuden har man telefonisk backup 

samt en aftale med autoudstyrsforhandleren 

FTZ om, at man i fire af kædens afdelinger 

i regionen (Aabenraa, Esbjerg, Vejle 

og Odense) kan få reservedele døgnet 

rundt, hvis der er brug for det. 

Også efteruddannelse er blevet et tema 

igen. 

Alle autofolkene har gennemgået en 

IKA (Individuel kompetence afklaring), for 

at finde ud af, hvor de fagligt er stærke, og 

hvor der med fordel kan fyldes mere på. 

I den forbindelse er der lavet en aftale 

med EUC Vest i Esbjerg, som udbyder fire 

moduler i et efteruddannelsesforløb, som 

alle skal igennem i løbet af et par år. 

Tror på det 

- Hvis vi i Falck vil være med i det her 

game, så skal vi være helt fremme i skoene. 

Og heldigvis har man valgt at sige 

fra toppen, at vi VIL være med. 

- I mine 35 år i korpset har jeg set 

Mindehøjtidelighed 

i Holmens Kirke 

Med Carman Scan motortesteren 

kan fejllamper afhjælpes og 

fejlkoder udlæses. 

mange bolde blive kastet op i luften, som 

er faldet punkterede ned igen. Men denne 

gang tror jeg fuldt og fast på, at viljen er 

der. Jeg mener også, resultaterne har 

været så gode, at det ikke kan rulles 

tilbage nu. Tværtimod bliver det gode koncept 

bredt ud i hele landet, så nu kan vi 

igen være rigtig stolte af vores autohjælp i 

Falck, lyder det fra John Olesen. 

I oktober blev den årlige mindehøjtidelighed 

for brand- og redningsfolk 

afholdt ved Holmens Kirke i København. 

Højtideligheden ærer de brand- og 

redningsfolk, som har mistet livet 

under tjeneste. 

På billedet er det Allan Søgaard Larsen, 

koncernchef i Falck til venstre 

for mindestenen, og Niels Mørup, formand 

for Foreningen af Kommunale 

Beredskabschefer til højre for stenen. 

Allan Søgaard Larsen lagde kransen 

ved mindestenen, hvorefter Niels 

Mørup udtalte: 

”Æret være de brand- og redningsfolk, 

som satte livet til i tjenesten”.


Fremgang 

for kode 47 

Flere reparationer på 

stedet er win-win for Falck 

og for kunderne 


To vinduespudsere blev glædeligt overraskede, 

da de gjorde brug af deres Falckabonnement. 

Kileremmen i deres aldrende Opel var 

røget, og i deres forsøg på at skifte den 

på en vej i Kolding, havde de drejet en 

bolt i stykker og måtte opgive. 

Men i stedet for at skulle bugseres til et 

værksted, mødte John Olesen op og klarede 

sagen på stedet til abonnenternes 

synlige benovelse. 

- Det er jo sådan noget, der gør det 

hele værd at have et Falck-abonnement, 

for satan da, lød det bramfrit fra den ene, 

mens den anden glædede sig over, at 

duoen takket være den hurtige indsats 

stadig kunne nå at tjene nogen penge 

denne dag. 

50 procent 

Hændelsen var et eksempel på, at den 

såkaldte ydelseskode 47, som dækker 

over betegnelsen ”Reparation på stedet”, 

bliver brugt stadig oftere i Region Syd. 

Fra at have rodet i starten af 40’erne 

er procentsatsen for ydelseskode 47 

med det nye ATV/ASV koncept kravlet op 

omkring 50, og der kan stadig arbejdes 

på at stræbe efter ”tyske” tal, som ligger 

på 60-70 procent, mener John Olesen. 

Mange vindere 

Med reparation på stedet – hvilket som 

bekendt lykkes cirka ni ud af ti gange – er 

der mange vindere. Kunderne er taknemmelige 

for at straks at kunne køre videre, 

fordi problemet er løst eller i det mindste 

klaret midlertidigt, så de selv kan vælge 

tid og sted for værkstedsbesøg. 

For Falck er konceptet med til at man 

skiller sig ud fra konkurrenterne, og desuden 

sparer man tid ved at klare problemet 

på stedet, i stedet for at skulle transportere 

biler rundt i kongeriget. 

TEMA: ASV/ATV 

21 

Med lidt besvær lykkes det John Olesen 

at skifte kileremmen, så to styk 

yderst tilfredse kunder kan fortsætte 

dagens dont med vinduespudsningen.


TEMA: ASV/ATV 

Godt samarbejde 

med vagtcentralen 

Bedre forståelse mellem VC 

og autofolkene giver bedre 

ressource-udnyttelse 


”Nærmest ikke-eksisterende”. 

Sådan lød John Olesens karakteristik af 

samarbejdet med vagtcentralen i Kolding, 

da vi sidst besøgte ham. 

I dag har piben fået en anden lyd, ikke 

mindst takket være en tæt og løbende 

dialog mellem ASV’erne og de relevante 

folk på vagtcentralen. 

ASV’erne havde i starten eget bord og 

egen pc på vagtcentralen, hvor de kunne 

Henrik Eriksen, supervisor i Assistance på vagtcentralen i Kolding, er ikke i tvivl 

om, at det tættere samarbejde med autofolkene har givet gevinst på flere fronter. 

følge med i turene. Det har forbedret samarbejdet 

kraftigt, og John Olesen & Co. 

lægger jævnligt vejen forbi for at holde 

kontakten ved lige. 

- Hvis der ikke lige er noget at lave, 

kører jeg ned på vagtcentralen. Så kan 

meldingsmodtagerne spørge mig til råds i 

konkrete situationer, eller vi kan drøfte nogle 

opkald, hvor de måske har været i tvivl 

om, hvad de skulle, siger John Olesen. 

Går begge veje 

- Det har været virkelig givende begge 

veje. De er blevet meget skrappere til at 

sende de rigtige køretøjer til de rigtige 

opgaver, og ellers slår de på tråden, hvis 

de er i tvivl. Og fordi vi nu kender hinanden, 

er det blevet legalt at tage en snak 

om de ture, hvor der måske blev disponeret 

lidt skævt. Omvendt har jeg og mine 

kolleger (næsten alle ATV-folk har haft 

”arbejdsbesøg” på vagtcentralen, red.) fået 

en meget større forståelse for de svære 

betingelser, de ofte arbejder under, og vi 

er imponerede over, at de på vagtcentralen 

kan holde så mange bolde i luften. 

- Så resultatet er større gensidig 

respekt, langt bedre anvendelse af ressourcerne 

og i sidste ende bedre service 

over for kunderne, fortæller John Olesen.

Miniferie på 

Agerskov Kro og Hotel 

Midt i det sønderjyske 

Medlemmer af Reddernes Landsklub kan mod 

fremvisning af denne annonce få 10 % rabat. 

(Gælder alle ugens dage) 

3 x overnatning i dobbeltværelse 

3 x morgenmad 

3 x 2 retters menu, derefter 

kaffe med småkager 

Priser pr. person : 

Standard værelse kr. 1550,- 

Stort værelse kr. 1750,- 

Luksus lejlighed kr. 1950,- 

Tillæg i enkelt værelse 

Agerskov Kro og hotel • Hovedgaden 3-5 6534 Agerskov 

Tlf. 74 83 32 28 fax 74 83 32 78 • otte@agerskov-kro.dk • www.agerskov-kro.dk

Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved 

Læs i næste nummer 

blandt andet: 

Portræt af RUS 

Vi besøger Reddernes Udviklingssekretariat 

og præsenterer den nye medarbejder. 

En dag med paramedicineren 

Vi er med en paramediciner på job 

og hører om arbejdshverdagen. 

De går autovejen 

Signalement af de unge elever 

på et autohold hos EUC Vest. 

UMM ID-nr. 42 506

Nr. 9 november 2011 34. årgang - Redderen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?