Nr. 3 April 2009 32. årgAng - Redderen

Nr. 3 April 2009 32. årgAng

REDDEREN
udgives af
Reddernes Landsklub
Redaktion:
Redaktør & Fællestillidsmand
Morten Andersen
Ringstedgade 128
4700 Næstved
Mobil ........ 20 76 17 22
E-mail: moa@falck.dk
Adresseændr ng kan foretages v a hjemmes
den Redder.dk, e er ved henvende
se t redaktøren.
Redaktionssekretær:
Ebbe Vang
Kontor ...... 43 95 87 27
Mobil ........ 40 20 87 40
Mail: ebbe@redder.dk
Journalist:
Flemming Frederiksen Kyster (DJ)
Langesøvej 67 - 7000 Fredericia
Mobil ........ 28 91 29 80
E-mail: kyster@frederiksen.mail.dk
Annoncer, sats & trykning:
PE Offset A/S
Tømrervej 9 - 6800 Varde
Tlf. ............ 76 95 17 17
Fax ........... 75 21 04 10
E-mail: peoffset@peoffset.dk
Oplag:
4.500 stk.
Redderen læses af reddere, brandmænd,
ledere og andre medarbejdere
i Falck koncernen, AMU-centre,
tekniske skoler, hospitaler og politikere
samt beredskabs- og
forvaltningschefer.
ISSN nr. 1603-1660
2
indhold
Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
Knud har oplevet RL's udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Den Danske Redningsberedskabspris . . . . . . . . . . . 6
En hilsen fra Nicaragua . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
En historisk milepæl. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
15 år på formandsposten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
RL som med- og modspiller. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Bedre med OPP end udbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Historien om BROF . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Fællesskab foran "Forligsen". . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
r e d d e r e n n r . 3 2 0 0 9

leder
rl sætter mArkAnte fingerAftryk
Bladet er denne gang tilegnet et bemærkelsesværdigt jubilæum.
Der er nemlig al mulig grund til at kippe med flaget i disse dage, hvor det er 50 år
siden, Reddernes Landsklub blev grundlagt.
I et gammelt, hæderkronet firma, hvor det at være redder nærmest blev betragtet
som et kald (hvorfor lønnen kom i anden række), var RL med til langsomt at ændre
mentaliteten både på leder- og arbejdstagerside.
Det var fint med uniformer, opofrelse og korpsånd – men ingen af delene kunne
betale købmandsregningen. RL samlede redderne – med forbundet i ryggen – og
udvirkede store og helt nødvendige løft i løn- og arbejdsforhold.
Især i de seneste par årtier har landsklubben sat adskillige store fingeraftryk (som
det på forsiden). Det gælder blandt andet rollen som primus motor bag ambulancebekendtgørelsen
i 1992, som for første gang satte rammer op for bemanding,
uddannelse, udstyr, køretøjer med videre.
Og som nogle af de eneste holdt RL skarpt fokus på paramedicinerne i det tomrum,
der opstod, mens regionerne prøvede at finde deres egne ben. I dag ser
fremtiden og udviklingsmulighederne for denne frontgruppe ubetinget godt ud.
Også hvad angår overenskomst, samarbejdsaftaler, sikkerhedsorganisation, udvikling
på autohjælp, ATV, brand, beklædning, uddannelse, udstyr – på alle disse
områder har RL haft repræsentanter til at sætte markante fingeraftryk til fordel for
redderne.
Det er tankevækkende, at uden RL – og ikke mindst storebror 3F – havde fremtiden
for hundredvis af reddere været meget uvis – henset til de famøse udbud. I
det østjyske er der fortsat langt flere spørgsmålstegn, end ret og rimeligt er.
Det bekræfter blot, at Reddernes Landsklub absolut stadig har en berettigelse.
Kun ved at tale med én stemme – uanset om man er ambulancemand, sværvognsmand
eller noget tredje – og ved at bevare den massive tilslutning til RL kan
vi fortsat sætte markante fingeraftryk til fordel for redderne.
Tillykke til RL. Der er fremtid i fællesskabet!
noter
BArnet vAr
levedygtigt
I april 1959 var en gruppe fremsynede
reddere samlet i ”Bygningen”
i Vejle, hvor de stiftede Reddernes
Landsklub.
Forud var gået et møde i januar
1959, hvor syv udvalgte tillidsmænd
og gruppeformand Ernst Borg diskuterede
OK 1958. Det førte til drøftelser
om opstart af en klub, hvor
forbundet lovede, at klubformanden
kunne være med ved fremtidige OKforhandlinger.
Initiativet viste sig at være særdeles
levedygtigt: Den 3. april fejrer RL
50 års jubilæum med en reception i
netop ”Bygningen”.
Den første bestyrelse konstituerede
sig således: Formand Rene Højland,
Esbjerg, næstformand Willy
Jensen, Vejle, kasserer Ove Rasmussen,
Odense, sekretær S. Chr.
Stenstrop, Aalborg. Samt fire bestyrelsesmedlemmer.
r e d d e r e n n r . 3 2 0 0 9 3

knud hAr oplevet
rl’s udvikling
72-årige Knud Hansen
var RL-medlem i 41 år
Af Flemming F. Kyster
Reddernes Landsklub fyldte ikke
det store i bevidstheden hos Knud
Edvard Hansen, da han i 1961 startede
hos Falck i Kolding. På det tidspunkt
havde landsklubben blot et par år på
bagen.
- Når vagtmesteren en gang om året
var rundt og opkræve til kaffekasse,
juletræsfond med videre, betalte man
også til RL – vist nok fire kroner årligt,
husker Knud Edvard Hansen.
Den nu 72-årige koldingenser nåede
at være RL-medlem i 41 år inden han
gik på pension, så han har i høj grad
oplevet den udvikling, landsklubben har
gennemgået gennem årtierne.
I de første år var lejlighedsvise skrivelser
på opslagstavlen noget af det eneste,
Knud Hansen mærkede til RL.
- Og det var karakteristisk, at alle
opslagstavlens papirer med ”fuglen” på
kunne folk udenad, mens de ikke rigtigt
registrerede skrivelser fra landsklubben,
siger han.
Interessen for RL blev ikke større af,
at den daværende tillidsmand i Kolding
var lidet synlig og ikke videre engageret
i det faglige arbejde.
- Kun én gang så jeg ham virkelig
træde i karakter. Det var, da en redder
– via en nabo, der havde telefon – blev
kaldt tilbage ind på stationen, netop
som han var kommet hjem fra vagt.
Årsagen var, at han ikke havde redt sin
køje! Det var alligevel for groft, mente
tillidsmanden, husker Knud Hansen.
Ikke i arbejdstiden
Kolding-redderen begyndte ikke desto
mindre at fatte interesse for det faglige
arbejde, og i 1970 blev han valgt som
tillidsmand i Kolding.
Hvervet omfattede blandt andet kvartalsvise
tillidsmandsmøder i Toftlund
for område Syd- og Sønderjylland. Der
Knud Edvard Hansen var en af kræfterne bag skabelsen af nærværende blad – her
viser han den allerførste udgave.
blev ikke bevilget fri til fagligt arbejde,
så Knud Hansen og de øvrige tillidsfolk
måtte naturligvis selv sørge for at bytte
vagter med kolleger, så de kunne deltage.
Det var både fortolkninger af Falcks
cirkulærer, overenskomstspørgsmål og
små og større sager, der var på dagsordenen
på disse møder.
- Der var eksempelvis en beskeden
sag, hvor reddere havde klaget over, at
stationslederen tog avisen med hjem.
I et andet tilfælde havde en stationsleder
krævet af en ny medarbejder, at
han bosatte sig nær stationen. Men det
ville vedkommende ikke, og vi gjorde
gældende, at der ikke stod noget om
bopælspligt i overenskomsten. Lederen
holdt dog på sit – lige indtil han fik
Mogens Falck i røret, beretter koldingenseren.
En brydningstid
Knud Hansen – der blev valgt som fællestillidsmand
i 1973 – husker første
halvdel af 1970’erne som en brydningstid.
Falck var en ret autoritær organisation,
hvor man holdt på formerne og
r e d d e r e n n r . 3 2 0 0 9

traditionerne, men den tilgang blev i
stigende grad udfordret.
- Det irriterede mig altid, at man skulle
være uniformeret som en pansergeneral,
selv når man slæbte døde dyr ud af stalden.
Man var De’s med chefen, og der
var en hakkeorden, der var støbt i beton.
Eksempelvis blev man jo som ung, grøn
redder sendt om i bårerummet, selv om
man ikke anede, hvad man skulle stille
op med svært tilredte patienter. Hvis man
spurgte, om det ikke var bedre, at den
rutinerede mand sad der, blev det blankt
afvist, for han var jo ÆLDST.
”Korpset siger...”
Også fremgangsmåder var præget af
traditioner og vaner, oplevede Knud
Hansen. Han lagde blandt andet mærke
til, at han og kollegerne tre-fire gange i
træk havde haft en tung og uhåndterlig
tre-bens anordning med til flytning af
dyr – uden at få brug for den. Men hans
opfordring til derfor at lade monstrummet
blive hjemme, vandt ikke gehør.
- På samme måde var det med
arbejdskamp. Strejker eller aktioner var
ikke rigtig et tema, for det plejede vi jo
ikke. Og hvis man på tillidsmandsmødet
kom med forslag, der var lidt for udfordrende,
var der altid et par stykker, der
sagde ”Ja ja, det er møj godt, men æ
korps saier...” Det kan nok være, du
synes sådan, men KORPSET siger...”
Korpsånd?
Der var nu, ifølge den tidligere Koldingredder,
al mulig grund til at kæmpe for
bedre arbejdsforhold dengang.
- Jobbet var ikke ret godt betalt – til
gengæld havde vi lange arbejdsdage,
som Knud Hansen formulerer det.
Han mener, korpset lukrerede på, at
folk var enormt pligtopfyldende. Byer og
områder fik ofte bedre beredskaber, end
de havde betalt for, fordi man kunne
trække på reddere, der kunne og ville
stille på stationen så hurtigt, at perlegruset
fløj til alle sider.
- Hvis man anfægtede alt dette, blev
man bebrejdende spurgt, om man ikke
havde korpsånd. Men jeg svarede som
regel, at jeg ikke kunne købe mad eller
tobak for korpsånd, siger Knud Hansen.
Banebrydende sejr
Midt i 1970’erne var der dog efterhånden
god opbakning til RL og fagforeningens
krav om bedre løn- og arbejdsforhold.
Det kulminerede i november 1976,
hvor mange af landets reddere gik i
r e d d e r e n n r . 3 2 0 0 9
”De røde biler” har altid ligget Kolding-redderens hjerte nærmest, så han har ikke
været så ked af den specialisering, der er sket i Falck.
konflikt. I Kolding udmøntede det sig i,
at tillidsmand Knud Hansen via radio
bad kollegerne køre hjem til stationen,
når de havde afsluttet deres igangværende
opgaver.
- Strejken var den helt store historie
på Danmarks Radio dagen igennem,
husker Knud Hansen.
Cirka hver halve time gik han ned til
telefonboksen – han turde ikke bruge
korpsets telefoner – for at høre, om der
var nyt fra forhandlingerne i København.
50 år er ingen alder…
Regionernes udbud af ambulancetjenesten har vist nødvendigheden af at kæmpe sammen.
Det har været en fornøjelse at kæmpe sammen med RL om, at udbuddet ikke
blev på bekostning af løn og arbejdsvilkår for ambulancefolkene. Det har vist, at ved
sammenhold, kan man henvise useriøse bydere til der, hvor de hører hjemme.
RL har været med til at sætte dagsordenen for udvikling af det præhospitale område,
og dermed fået skabt den gode ambulanceuddannelse, vi har i dag.
I fremtiden ser jeg det som en udfordring f.eks. at få skabt en faglært brandmandsuddannelse
lige som alle vore nordiske venner har det.
Der er nok af opgaver at tage fat på, og jeg ser frem til at være med til at løfte dem
sammen med jer.
Brandfolkenes klub København ønsker RL tillykke med dagen, og ser frem til også
et fremtidigt samarbejde, hvor målet må være at finde en form hvor alle brand- og
ambulancefolk kan stå sammen i kampen for bedre løn og arbejdsvilkår i faget.
Anders Villadsen
næstformand
Brandfolkenes klub København
➡

- Hver gang jeg kom op igen, var kollegerne
jo vildt spændte på, om der var
nyt. På et tidspunkt spurgte jeg, om de
havde nogle mønter til telefonen, for jeg
var ved at løbe tør ... BUM! – så lå der
omkring 200 kroner i mønter foran mig,
husker Knud Hansen med et smil.
Markant lønløft
Efter cirka otte timers konflikt var der
endelig nyt i telefonen – godt nyt.
- Vi havde fået 804 kroner pr. måned
i lønforhøjelse. Jeg husker ikke, hvad
det udgjorde i procent – men det var et
markant beløb, fastslår koldingenseren.
- Jeg glemmer ikke kollegernes
ansigtsudtryk, da jeg fortalte det. Så er
der noget ved at være tillidsmand.
- Jeg kan stadig mærke nakkehårene
rejse sig ved tanken om det sammenhold,
der blev demonstreret der. Det var
usædvanligt, at Falckfolk stod sammen
på den måde – vi havde ikke tradition
for at danne fælles front. Men nu var
blandt andet landsklubben virkelig blevet
noget, som man regnede med.
Appel fra chefen
Efter den markante lønstigning blev
blandt andre de ledende figurer i RL
kaldt til København, hvor en hændervridende
direktør prøvede at prikke til
en eventuel dårlig samvittighed ved at
forklare, hvordan de øgede lønudgifter
nærmest ville bringe Falck på fallittens
rand.
- En stationsleder fra en station,
der ikke havde deltaget
i konflikten, mente, at han og
medarbejderne burde have en
kontant belønning for at have
holdt sig uden for al den ballade.
Så tog jeg ordet og støttede forslaget,
idet jeg naturligvis gik ud
fra, at de samtidig fraskrev sig
den lønstigning, vi havde opnået.
Så hørte man ikke mere fra den
kant, griner Knud Hansen.
Slagkraftig organisation
Koldingenseren nåede faktisk at
være formand for RL et par år.
Han trak sig imidlertid efter det,
han oplevede som en ubehagelig
og beskidt magtkamp, og vendte
tilbage som ”almindelig” tillidsmand
i Kolding.
Ifølge Knud Hansen skal man
ikke undervurdere den effekt,
Reddernes Landsklub har haft og
forsat vil have.
- Jeg har set RL forandre sig
fra en kaffeklub til en slagkraftig
organisation, som har haft afgørende
indflydelse på reddernes
løn- og arbejdsvilkår.
- 3F, og hvad det har heddet
tidligere, har kunnet trække på
landsklubbens detailviden. Mange
sager kunne være gået helt skævt, hvis
ikke RL havde været til.
- Tusindvis af tillidsfolk har gjort, at
Reddernes Landsklub har kunnet sikre
Knud Edvard Hansen (til højre med piben) i
aktion i forbindelse med en trafikulykke. Stedet
er Alminde ved Kolding og året er 1966.
Tillidsmand Knud Hansen på talerstolen foran
kollegerne i Kolding – omtalt i den lokale avis i
1987.
redderne ordentlige løn- og arbejdsforhold,
og jeg er glad for at have gjort min
lille del, slutter Knud Hansen.
r e d d e r e n n r . 3 2 0 0 9

Den Danske Redningsberedskabspris
Indstilling og overrækkelse
Prisen kan tildeles det danske redningsberedskab personale/medlemmer uanset tilhørsforhold. Det kan være
frivillige, heltids- og deltidsansatte. Den kan tildeles enten en enkeltperson eller dele af et redningsberedskab
(hold). Selve baggrunden for indstillingen skal referere til en ”skarp” indsats, og prisen tildeles derfor ikke for
et længerevarende dagligt arbejde/tilhørsforhold.
Baggrunden for stiftelsen af prisen er 2 formål:
A. At hædre den eller de i redningsberedskabet, der – uanset deres tilhørsforhold – har gjort sig mest fortjent
til det
B. At søge opnået et større fællesskab i redningsberedskabet på tværs af tilhørsforhold.
Som et led i prisen følger en honorering på 75.000 DKK. Prisens midler bliver tilvejebragt via sponsorer af
materiel og serviceydelser til det danske redningsberedskab. Som sponsor har Zenitel, ISS Facility Service og
Perceptor foreløbigt meldt sig.
Prisen vil årligt blive uddelt af forsvarsministeren den første fredag i oktober. Næste gang vil således være fredag
den 2. oktober 2009.
Beslutningen om, hvem der skal tildeles prisen, træffes af repræsentanter for organisationerne bag prisen på
et møde i efteråret. Sidste frist for indstilling er mandag d. 27. april 2009, hvor indstillingen skal være modtaget
hos sekretariatet. I 2007 modtog Mogens Christensen, Hjørring, prisen for en heltemodig indsats i november
2006. I 2008 blev prisen ikke uddelt, da der ikke var indsendt egnede kandidater.
De involverede aktører og organisationer er:
- Beredskabsforbundet
- Centralforeningen for Stampersonel
- Fag og Arbejde
- Fagligt Fælles Forbund
- Falck Danmark A/S
- Foreningen af Kommunale Beredskabschefer
- Hovedorganisationen af Officerer i Danmark
- Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk
- Landstalsmandsudvalget for Menige i Beredskabskorpset
- Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund
For yderligere oplysninger kontakt enten de respektive organisationer eller prisens sekretariat:
Redningsberedskabsprisens sekretariat, Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene, tlf.: 35 24 00 28,
e-mail: spw@beredskab.dk.
r e d d e r e n n r . 3 2 0 0 9

en hilsen frA nicArAguA
Af Jens Harder Larsen, 3F, Nicaragua
Hvordan synes du, vores (RL/3F/Falck,
red.) deltagelse har påvirket din hverdag?
- Jeg føler, at projektet og menneskerne
er en fælles del, som hjælper
os som statsvæsen, og også personligt
har det hjulpet mig meget, fordi jeg
har delt erfaringer sammen med dem
(danskerne, red). Selv om det er mennesker
langt væk fra, og som ikke snakker
samme sprog som os, er de meget
åbne og broderlige. Det er noget meget
smukt, og jeg har været heldig, fordi
jeg har kunnet rejse til Danmark og se
så mange smukke ting, og møde så
mange mennesker, som har behandlet
os som gamle venner.
Hvilke lande modtager I donationer/
køretøjer fra?
- Inden Falck/3F ankom, modtog vi
donationer fra blandt andet Spanien,
USA og Tyskland. Men slet ikke i så stor
skala som nu, hvor projektet stort set
har opfyldt vores behov for ambulancer.
Er der forskelle på landenes engagement?
- Den er enorm. Det danske projekt
har haft fokus på at finde ud af vores
specifikke behov, de har sendt reddere
Jorge Lister Viera og hans kolleger
ønsker Reddernes Landsklub tillykke
med 50 års jubilæet. (Foto: Jens Harder
Larsen).
8
tætte Bånd over AtlAnten
Brandbiler, ambulancer og udstyr – det er nogle af de ting, som de seneste år
er blevet transporteret til brand- og ambulancevæsenet i Nicaraguas hovedstad
Managua i forbindelse med det unikke hjælpe- og udvekslingsprojekt,
som Reddernes Landsklub, 3F og Falck er engageret i.
Nok så vigtigt har et større antal danske reddere og en del nicaraguanske
brandmænd siden 2005 besøgt hinanden, arbejdet sammen, lært af hinanden
og samtidig på forskellig vis fået deres egen tilværelse sat i perspektiv.
I anledning af RL’s 50 års jubilæum har Jens Harder Larsen, 3F’s medarbejder
og tolk i Nicaragua, talt med den 31-årige brandmand på station Z1 i Managua,
Jorge Lister Viera, om hvad projektet har betydet for ham og kollegerne.
Vi bringer her et redigeret uddrag af interviewet.
for at arbejde sammen med os, for at se
vores behov, se hvordan vores vagtform
er, hvor mange timer vi arbejder. Som
kontrast til de andre donorer – de andre
donororganisationer sender simpelthen
bare deres donationer, og holder derefter
ikke øje med dem. Projektet har
gjort noget ud af at holde øje med, om
køretøjerne virker. Det er meget vigtigt,
at der bliver fulgt op, og projektet HAR
virket – til fordel for brandvæsenet og
især befolkningen.
Hvad tænker du omkring dit ophold i
Danmark?
- Det var en vidunderlig oplevelse. Jeg
lærte folk at kende, var sammen med
dem, jeg var hjemme hos dem. Det var
en drøm, der gik i opfyldelse. Jeg nød
at lære nye ting at kende, og det var en
oplevelse at være sammen med dem i
ambulancerne. Det er jo et af projektets
fokuspunkter; den erfaringsudveksling,
så vi kan se forskelle på, hvordan vi
arbejder her, hvor vi er vant til at se
blod, at se åbne benbrud. De er mere
vant til at se sygdomme som blodpropper,
sukkersyge, alt som hører ind
under sygdomsture.
Som mennesker er det nogle store
mennesker. Vi oplevede at være en del
af deres familie, vi følte os som en af
dem, vi følte os ikke langt hjemmefra på
noget tidspunkt. Vi savnede måske lidt
vores land, men vi følte den varme hos
familien, som vi havde brug for. De er
meget venlige og værdifulde som mennesker.
Jeg har altid gerne villet lære andre
lande at kende, lære en anden verden
at kende. Jeg nød at lære det vidunderlige
land, som Danmark er, at kende,
og hver dag fortæller jeg min familie om
mine oplevelser under de to ophold, jeg
har haft i Danmark.
Hvad tænker du om forholdene på danske
stationer kontra jeres?
- Desværre er vi et fattigt land, men
det betyder ikke, at vi ikke løser opgaverne.
Men forskellen er kæmpestor.
De har alle forholdene og alle mulighederne
lige for, det har vi ikke. Jeg taler
med kollegerne om, hvordan de danske
stationer er, hvordan deres køretøjer
er, hvordan de er organiseret, deres
udkaldssystemer med videre. Det vil
sige: En hel del ting som vi ville ønske,
vi havde her – og måske også får en
eller anden dag.
Er der noget specielt, du gerne vil sige
til danskerne?
- Der findes ikke ord nok til at takke.
Tak for den indsats, den omsorg, de har
haft. Deres vilje til at komme så langt
fra, efterlade deres familie og være med
til at give den hjælp, som er så nødvendig
for vores befolkning. Så herfra en
broderlig hilsen og tillykke.
r e d d e r e n n r . 3 2 0 0 9

SØG NU!
CIVIL
AMBULANCEASSISTENT / -BEHANDLER
I FORSVARET
FÅ EN PAUSE I HVERDAGEN OG EN OPLEVELSE FOR LIVET
Er du uddannet ambulanceassistent eller -behandler og har du aftjent din værnepligt, har du
nu mulighed for at tegne en korttidskontrakt på 5 - 9 måneder med Forsvaret, og blive udsendt
sammen med de danske soldater, hvor der er BRUG for dine kompetencer.
Uddannelsen tager ca. 2 måneder og herefter vil der være mulighed for at blive udsendt i
ca. 3 til 6 måneder.
Forsvarets Personeltjeneste og Forsvarets Sundhedstjeneste har allerede sammen med Falck
og Københavns, Gentofte, Frederiksberg og Roskilde Brandvæsen udarbejdet og underskrevet
en hensigtserklæring vedrørende orlov i forbindelse med udsendelsen.
Har du spørgsmål kan du rette henvendelse til Forsvarets Rekruttering på telefon 4489 5151
eller klikke ind på www.ambulanceassistent.dk og læse mere.

en historisk milepæl
Vedtagelsen af en
”ambulancelov” var
en afgørende sejr for
bla. RL
Af Flemming F. Kyster
Det kan næsten ikke overvurderes,
hvor vigtig vedtagelsen af en
”ambulancelov” i 1992 har været for
redderfaget.
Det siger Ebbe Vang, sekretær i
Reddernes Landsklub og en af drivkræfterne
bag den vigtige lov, eller rettere
bekendtgørelse.
Bekendtgørelsen – der siden som
bekendt er blevet udbygget – satte
langt om længe nationale rammer op
for ambulancefolkenes uddannelse og
kompetencer, samt udstak regler for
mindstebemanding, udstyrsniveau med
videre.
- Det er uden tvivl en af de vigtigste
milepæle i RL’s historie, fastslår Ebbe
Vang.
10
- For første gang stod det sort på
hvidt, hvad vi skulle kunne i ambulancetjenesten,
og hvilken behandling patienterne
kunne forvente. Tidligere var
forholdene meget uensartede. Det var
mere eller mindre tilfældige, lokale overlæger,
der definerede uddannelsen for
redderne, og ligeledes havde de forskellige
undervisere på Landtransportskolen
ikke nødvendigvis helt samme tilgang i
deres kurser.
- Helt op til midt i 1980’erne kunne det
forekomme, at der kun var én redder
med ambulancen ud. Det var ikke det
normale billede, men det kunne forekomme,
beretter Ebbe Vang.
Fatalt uden
Ifølge RL-sekretæren havde det sandsynligvis
været fatalt, hvis ikke bekendtgørelsen
var kommet til verden.
- Efter salget af Falck i slutningen af
1980’erne så nogle ret kritisk på korpset.
Politisk rumlede det med forslag om
at gøre ambulancekørslen til en offentlig
opgave – der var sågar tanker om at
inddrage Beredskabsstyrelsen og deres
værnepligtige i ambulancestrukturen.
- Samtidig sikrede bekendtgørelsen, at
andre faggrupper ikke bare uden videre
kunne sætte sig ud i ambulancerne. Så
alt i alt mener jeg helt alvorligt, at redderfaget
– og faktisk også Falck – kun
havde været en skygge af sig selv i
dag, hvis ikke nogen ildsjæle havde fået
aftalen i hus, vurderer han.
- Bekendtgørelsen cementerede, at
vi var og er mere end blot dygtige førstehjælpere.
Den var en anerkendelse
af, at ambulancefolk er vigtige og at
ambulancetjenesten er et kerneområde
for samfundet. Det var også helt galt, at
der var regler for eksempelvis transport
af dyr, men ikke for patienter.
Ildsjæle
Blandt de omtalte ildsjæle nævner Ebbe
Vang – der dengang var formand for
de københavnske reddere – Harald
Kortland (tidl. næstformand i RL), Lone
Møller og Ingrid Rasmussen (hhv.
nuværende og tidligere MF’er for Socialdemokraterne
), Evan Wedell Petersen
(Kbh. Brandvæsen/FOA) og korpslæge
Sven Trautner.
Desuden var Orla Petersen (daværen-
Vedtagelsen af en formel ambulancebekendtgørelse
var en skelsættende
begivenhed, mener Ebbe Vang.
r e d d e r e n n r . 3 2 0 0 9

de formand for SiD’s Transportgruppe)
en uundværlig allieret – også hvad
angår økonomisk støtte til det udredningsarbejde,
der gik forud for formuleringen
af bekendtgørelsen.
Endelig nævner Ebbe Vang de mange
reddere, som gennem medlemskaber af
politiske partier gjorde deres indflydelse
gældende fra græsrodsniveau.
Tog kontakt
Folketingsmedlem Lone Møller udtrykker
i dag stor tilfredshed med det samarbejde,
der førte til gennembruddet på
området, og hun er på borgernes vegne
stolt af at være en af fadderne til den
skelsættende bekendtgørelse, siger hun
til Redderen.
For RL var det daværende landsklubformand
Søren Andersen (nu forhandlingssekretær
i 3F), der tilbage i første
halvdel af 1980’erne affyrede startskuddet
til den lange march mod en ordentlig
lovgivning på området.
- Som tillidsmand på station Aalborg
læste jeg i Aalborg Stiftstidende om en
ung læge, der havde været i USA og
fået en masse inspiration på det præhospitale
område. Ham tog jeg kontakt til,
og vi begyndte at arbejde med området.
Lægen var Sven Trautner, som har spillet
en stor og måske lidt overset rolle
bag ambulancebekendtgørelsen, mener
Søren Andersen.
Egen fortjeneste
Bortset fra Sven Trautner er det ifølge
Ebbe Vang påfaldende, hvor lidt andre
faggrupper så som læger og sygeplejersker
har interesseret sig for at skabe
udvikling på ambulanceområdet.
- Det er redderne og de nævnte nøglepersoner,
der har drevet udviklingen
fremad. Det er betegnende, at daværende
direktør for Sundhedsstyrelsen,
Palle Juul-Jensen, havde en holdning
om, at reddere næppe kunne betjene
defibrillatorer.
Falcks ledelse var ifølge RL-sekretæren
også mange år om at se perspektivet
i den opgradering af redderne, der
var lagt op til, og Amtsrådsforeningen
var heller ikke særlig imødekommende
– nok blandt andet fordi de kunne se,
det ville koste penge.
Der blev da også gennem årene
fremsat hele tre beslutningsforslag i
Folketinget, før det lykkedes at få udviklingen
sat på skinner.
Stolt af kollegerne
Ebbe Vang konstaterer, at udviklingen
r e d d e r e n n r . 3 2 0 0 9
er gået stærkt de senere år – næsten
FOR stærkt, vil nogle reddere måske
føle.
- Det er højst usædvanligt, at et fag
udvikler sig så markant på så kort tid.
Og det er klart, at nogle har døjet med
at følge med, selv om vi sammen med
Falck satte massivt ind med læsekurser
og andet, som kunne hjælpe folk på vej.
- Det har været svært for nogle. Men
jeg er sgu’ stolt af kollegerne, for de gør
det fantastisk godt. Det oplever jeg selv,
og det hører jeg fra alle lejre, siger RLsekretæren.
Må ikke gå i stå
Han betoner, at RL ikke skal hvile på
laurbærrene. Ganske vist er den nyeste
ambulancebekendtgørelse fint i tråd
med reddernes ønsker, og paramedicinerne
er – ikke mindst takket være RL’s
stædige fokus på området – godt i vej
rundt om i regionerne.
- Men hvis vi går i stå nu, bliver vi
hægtet af. Vi skal bygge mere og mere
uddannelse ind i faget. Og så skal vi
netværke på kryds og tværs af landegrænserne.
Det er ikke hensigtsmæssigt
at koncentrere al opmærksomhed
mod Folketinget, hvis det er i EU, at
standarder for udstyr, uniformer, uddannelse,
hviletid med mere bliver udstukket
i fremtiden.
- Og så skal vi have løftet vores
paramedicinere yderligere – måske
med en overbygningsuddannelse. De
skal kunne gøre fyldest på skadestuer,
traumecentre, sundhedshuse, i forebyg-
Fællesskab gør stærk
Tidligere var kravene til en ambulancemand
- groft sagt - at han kunne binde
et slips og starte den 1. I dag er det et
højt specialiseret fag. (Foto: Falck.com).
gende arbejde og som alternativ i tyndt
befolkede egne, hvor det er svært at tiltrække
praktiserende læger. Udviklingen
er sat i gang, og den stopper ikke her.
- Vi skal ikke tilbage til blot at kunne
køre hurtigt og kunne løfte tunge byrder
– ikke nu, hvor vi har snuset til alt det
sjove, konstaterer Ebbe Vang med et
smil.
Reddernes Faglige Klub København ønsker Reddernes Landsklub tillykke med 50 års
jubilæet og tak for et godt samarbejde.
RL er et godt bevis på, at fællesskab gør stærk og at det er der, fremtiden ligger.
Kim Nielsen
Fællestillidsmand
RFK København
11

Spar penge med
Falck Bonusværksted:
Få bonus ved mekanikeren
”Du får rabat, uanset om bilen er
brudt sammen, eller du bare skal
have skiftet olie, hvis du benytter et
af de 161 Falck Bonusværksteder. Der
er høje krav til de værksteder, som
vil være med i det gode selskab, og
kontrollen er .ntmask et”.
Kunden får en bonus på mellem 5%
og 10% af regningen, når bilen har
været på værksted. Og man kan
være sikker på, at værkstedet leverer
god service, høj kvalitet og fair priser.
Oveni får kunden ganske gratis et sikkerhedstjek
af bremser, lygter, styretøj
og andre af bilens vitale dele.
Med et Falck Bilabonnement kan vore
kunder opnå en række fordele ved at
benytte ét af de 161 Falck Bonusværksteder,
som findes landet over. Tilbuddet
gælder, uanset om bilen er brudt
sammen, skal have skiftet olie eller
dæk eller skal til serviceeftersyn.
”Mange tror, at man kun kan bruge
Bonusværkstederne, hvis man har
haft et nedbrud. Men det er ikke til-
12
fældet. Man kan benytte ordningen
til alt. Det eneste, man skal gøre, er
at kontakte vores vagtcentral først på
70 10 20 30, inden man kører bilen
på værkstedet”, siger segmentschef i
Falck, René Bank Jørgensen.
Et kvalitetsstempel
Han understreger, at det er 100 procent
frivilligt, om Falck Bilabonnenter
ønsker at benytte et Bonusværksted.
”Hvis man hellere vil have bugseret
sin bil hen til et værksted, der ikke er
med i netværket, er der overhovedet
ingen problemer i det. Falck får intet
økonomisk ud af, at abonnenterne
bruger et Bonusværksted, og bonussen
ryger lige i lommen på bilejeren.
Det er et frivilligt tilbud. Men vælger
man et bonusværksted, kan man
være sikker på, at værkstedet har
orden i sagerne”, siger René Bank
Jørgensen.
”Vi har nøje udvalgt bonusværkstederne,
og vi fører løbende kontrol
r e d d e r e n n r . 3 2 0 0 9

med dem. Falck Bonusværksted er et
kvalitetsstempel, og hvis et værksted
ikke lever op til vores krav, så ryger
de ud af netværket”, siger René Bank
Jørgensen.
Ingen ubehagelige overraskelser
Bonusværkstedsbrugerne er også sikret
mod ubehagelige overraskelser,
når de modtager regningen for reparation
af deres bil. Værkstederne skal
nemlig udarbejde en aftaleseddel på
pris og omfang af reparationen, inden
de går i gang med svensknøgler og
skrutrækkere.
Hvis mekanikeren opdager andre problemer
undervejs - så prisen kommer
til at afvige med mere end 10 procent
fra det aftalte - skal kunden kontaktes
og godkende det ekstra arbejde.
FAKTA:
Bonus på Bonusværkstederne
Bonussen er 5% af regningen for abonnenter
med Falck Bil basis og 10%
r e d d e r e n n r . 3 2 0 0 9
for abonnenter med Falck Bil Plus og
Super. Bonussen modregnes i den
årlige afregning af abonnement. Overstiger
bonussen prisen på abonnementet,
får kunden en check med det
overskydende beløb.
Sidste år optjente Super- og Plus-kunder
med 10% i bonus i gennemsnit
314,95 kr. Ligeledes sidste år optjente
Basiskunder med 5% bonus i gennemsnit
139,15 kr.
Hver gang bilen er på værksted, får
den et gratis sikkerhedstjek. Værkstedet
kontrollerer bremser, dæk,
støddæmpere, styretøj, udstødning,
undervogn, motorrum, frontrude, lygter,
motorgang og koblingsfunktion.
René Bank Jørgensen
Segmentschef
13

15 år på formAndsposten
Palle Thirstrup har sat
sit store præg på
Reddernes Landsklub
Af Flemming F. Kyster
juni i år forlader Palle Thirstrup posten
I som formand for Reddernes Landsklub,
forud for at han tiltræder en stilling
som forhandlingssekretær i 3F. Men
inden da, i maj, når han lige at runde 15
år som RL-formand, og dermed er han
uden sammenligning den længst siddende
formand i landsklubbens 50-årige
historie.
Den næstlængste formandsperiode
var seks-syv år, og ellers har RL’s frontpersoner
gennem årtierne i reglen ikke
siddet mere end to-tre år ad gangen.
Tilmed har Palle Thirstrups periode
indeholdt nogle af de største omvæltninger
og udfordringer i det forgangne
halve århundrede: Ambulancereddernes
markante opkvalificering, paramedicinere,
stigende specialisering (eksempelvis
ATV) på assistanceområdet og
på brand, faggrænse-tvister med blandt
andet sygeplejersker og kommunale
beredskaber - samt ikke mindst den
seneste tids udbud.
- Der har været mange bolde i luften.
Men det har jo også været med til at
gøre jobbet spændende, konstaterer
Palle Thirstrup, der har base i Ringsted.
Da han tiltrådte, var landsklubbens
aktiviteter traditionelt meget præget af
enkeltsager. Man tog problemer eller
udfordringer op, efterhånden som de
opstod.
- Jeg arbejdede som ny formand for,
at vi skulle have en mere langsigtet
strategi – at vi skulle sætte os nogle mål
på den lange bane, i stedet for primært
at fægte fra sag til sag, fortæller Palle
Thirstrup.
Noget til begge parter
Hans filosofi gennem årene har været,
at man kommer længere med kompromis’er,
diplomati og samarbejde end
konfrontation og beton-holdninger.
1
- Naturligvis er der situationer, hvor
man er nødt til at sætte foden ned. Men
jeg tror på, man kommer længst, hvis
begge parter får noget med hjem.
- Man kan kun tage røven på folk én
gang – og så har man samtidig skabt
en modpart, der er optaget af at få
revanche.
Palle Thirstrup medgiver, at denne
runde og pragmatiske stil ikke altid har
præget ham.
- Jeg har tidligere været en noget hidsig
person. Men sådan var redningskulturen
dengang, siger Palle Thirstrup og genkalder
sig, hvordan en af Falck’erne engang
stillede sig op og hoppede på kølerhjelmen
af en spritny bil i bar’ arrigskab.
Ny stil
Med Allan Søgaard Larsens indtog på
scenen ændrede stilen sig radikalt, og
det fik også RL-formanden til at slå ind
på en mere
forsonlig
linje.
- Allan
Søgaard og
jeg har tillid til
hinanden og
en god kemi.
Vi kan være
fuldstændig
rygende
uenige, men
der er gensidig respekt, fastslår RL-formanden.
Når der er udskiftninger på den ene
eller anden side af bordet, sætter det
uvægerligt samarbejdet et år eller to
tilbage. Derfor er Palle Thirstrup overbevist
om, at den mangeårige kontinuitet
på både A- og B-side – og det gælder
også en stabil og erfaren RL-bestyrelse
– er blandt hovedårsagerne til RL’s
mange gode resultater:
- Vi har en sikkerhedsorganisations-
r e d d e r e n n r . 3 2 0 0 9

aftale, en samarbejdsaftale og en
personalepolitik, der hører til de bedste
i landet. Vi har en overenskomst,
som er så god og gennemarbejdet, at
mange misunder os den. Vi har med
en tålmodig og stædig indsats fået
paramedicineruddannelsen på skinner.
Vi har STOR indflydelse gennem
vores repræsentation i diverse udvalg,
og vi har etableret et Worldwide Works
Council, som er unikt og som binder
Falckansatte i alle lande sammen.
Danmarks bedste landsklub
- Desuden har vi Nicaragua-projektet
samt eget blad, egen hjemmeside og
diskussionsforum på nettet, nævner Palle
Thirstrup, som ikke tøver med at betegne
RL som Danmarks – måske verdens
– bedste landsklub.
Den afgående formand nævner, hvordan
repræsentanter fra RL ofte sidder
med ved bordet i råd, nævn og udvalg,
som ellers har forbundsformænd og
andre med mange stjerner på skuldrene
som deltagere. Det gælder eksempelvis
pensionsrådet, hvor RL’s pensionsekspert,
fællestillidsmand Jan Heine
Lauvring, har sæde. Også i Dykkerrådet,
NUPU, lokale uddannelsesudvalg og
mange andre fora markerer landsklubben
sig. I mange tilfælde ”tilhører” posterne
3F. Men Forbundet har så megen respekt
for RL’s indsigt og indsats, at man lader
RL-folk træde til.
- Faren er selvfølgelig, at vi bliver FOR
ambitiøse. For det er unægtelig en mere
kompliceret butik, end da jeg trådte til. Vi
skal hele tiden sikre os, at vi ikke gaber
over mere, end vi kan magte, påpeger
Palle Thirstrup.
Koldt på toppen
Trods de små og store sejre gennem
årene vinder man ikke nødvendigvis
popularitetspriser som formand for Reddernes
Landsklub.
- Der er koldt på toppen – men også
en god udsigt. Man har nogle gange en
viden, der gør, at man handler på en
måde som måske ser mærkelig ud set
”nedefra”, men som ikke desto mindre
er den mest frugtbare fremgangsmåde.
Ofte er det jo sådan, at jo mindre man
ved om et emne, jo mere skråsikre
holdninger har man til det.
- Som formand bliver man klemt mellem
medlemmerne og Falck og mellem
3F og Falck, og det må man bare være
indstillet på, siger Palle Thirstrup.
Udfordringer forude
Ifølge RL-formanden er den jubilerende
r e d d e r e n n r . 3 2 0 0 9
landsklub i fin form.
Organisationsprocenten
er nærmest uhørt
høj, og også holdningen
til 3F blandt redderne
er – ikke mindst
efter udbudsopgøret
1959 - 2009
– mere positiv end
nogensinde.
Men der ligger
bestemt udfordringer
forude, påpeger han.
Det gælder blandt
andet regionerne, som
vil få stigende indflydelse
på arbejdsforholdene.
- Regionernes
embedsmænd ringer
nok ikke for at høre
vores holdning til automatgear,
klimaanlæg,
båresystemer, løftebære
teknik med videre.
Der skal vi arbejde
hårdt på at skabe dialog.
Vi har allerede fået
forklaret, at opholdsfaciliteter
for en akutredder
ikke er en stol i
hjørnet af garagen, men der er meget
andet, vi også skal have slået fast, siger
Palle Thirstrup, som glæder sig til RL’s
”fødselsdag” den 3. april.
Hjertelig tillykke med
de første 50 år
Kære venner i Reddernes Landsklub:
Formænd i
Reddernes Landsklub
1959 - 1959 Rene Højland, Esbjerg
1959 - 1960 Willy Jensen, Vejle
1960 - 1962 Harry Nielsen, Hillerød
1962 - 1965 Børge Lundgreen, Roskilde
1965 - 1965 Marcus Jensen, Esbjerg
1965 - 1966 Erik Lørup, Herning
1966 - 1970 Johannes Hansen
1970 - 1972 Svend Åge Hansen, Næstved
1972 - 1973 Poul Erik Jensen, Varde
1973 - 1978 Lindgård Nielsen, Ålborg
1978 - 1978 Ole Bakkendorf, Hillerød
1978 - 1980 Knud Hansen, Kolding
1980 - 1987 Søren Andersen, Ålborg
1987 - 1991 Leon Andersen, Århus
1991 - 1994 Paul Normand Petersen, Århus
1994 - 2009 Palle Thirstrup, Ringsted
2009 Niels Gerlach, Frederiksværk
Indrømmet. Jeg har ikke hukommelse til at skrive en større skål-hilsen om, hvor gode
vi var i 1959. Eller andre af årene i de gode gamle dage, der efterhånden er blevet til
50 år og jubilæum.
Til gengæld kan jeg i den grad tale med om de sidste 50 dage. De viser alt om, hvor
vigtigt sammenhold og grundigt fagligt samarbejde kan være.
Jeg tænker naturligvis på de udbud af redder-job og kørsel med ambulancer, som
netop er afsluttet i regionerne.
På kort sigt lykkedes det os i fællesskab at forhindre usikkerhed og lønnedgang for
reddere. På lidt længere sigt har vi sammen sikret tryghed for borgerne.
På den lange bane har vi forhåbentlig undgået, at politikerne får smadret redderfaget
og den uddannelse, vi sammen har bygget op gennem
årerne.
Med andre ord. Der er virkelig noget at fejre. Reddernes
Landsklub viser til fulde, at 50 år - det er ingen alder.
Hjerteligt tillykke med jubilæet. Jeg ved, vi fortsat vil få et
godt samarbejde fremover.
Jan Villadsen
Formand for 3F’s Transportgruppe
1

l som med- og modspiller
Landsklubben er både
besværlig og uundværlig,
mener koncernchef
Allan Søgaard Larsen
Af Flemming F. Kyster
Tilbage i 1990 behøvede Allan
Søgaard Larsen ikke lang tid som
nytiltrådt leder i det daværende Region
Nord, før han vidste, at han havde ganske
stærke kræfter over for sig på faglig
side.
Fællestillidsmændene var Kurt Hove,
Sean Bisgaard og Paul Normand
Petersen, og landsklubformand Leon
Andersen sad også i Århus.
Situationen var, at Falck stod med
ryggen mod muren økonomisk, og især
Region Nord – der tegnede sig for 60
pct. af underskuddet – blødte kraftigt,
blandt andet på grund af galopperende
overtidsbetalinger.
- Jeg holdt et møde med de tre fællestillidsfolk,
hvor jeg udtrykte frustration
over, at det trods diverse tiltag ikke var
lykkedes at nedbringe overtidsbetalingerne,
som var ved at bringe firmaet i
knæ. De kiggede på mig og sagde: ”Det
ordner vi”. Jeg troede, det var en joke
– men efter nogle uger var overtidsforbruget
halveret, husker Allan Søgaard
Larsen.
Episoden illustrerede både RL’s styrke
og Falcks ledelsesmæssige vakuum på
det tidspunkt.
- Efter de interne stridigheder i Falckfamilien
havde korpset – opdagede jeg
– reelt været uden ledelse i flere år. Den
ledelse der var, stod RL for. Så der var i
høj grad brug for, at der kom styring og
modspil på ledelsesside, for man kan
trods alt ikke forlange af en faglig klub,
at den skal lede en virksomhed, fastslår
Allan Søgaard Larsen.
Besværlig partner
Han blev chef på landsplan, og i det
følgende årti arbejdede han for at gøre
Falck økonomisk bæredygtig og konkurrencedygtig.
- I hele den proces oplevede jeg RL
som en partner – nogle gange en fryg-
1
Koncernchef Allan Søgaard Larsen
telig besværlig partner – i forhold til at
bringe selskabet flot.
Han betegner overenskomstforhandlingerne
i 2000 som de absolut vigtigste
i hans tid som chef for redningsdelen.
- Der var problemstillinger omkring
udkalderækkefølge for døgnvagter og
effektive, afløserforhold, områdereddere
med videre, som skulle løses. Også
hvad angik autohjælp skulle vi have
løsninger, så vi kunne matche Dansk
Autohjælp.
Fleksibilitet til gengæld for – mener
Allan Søgaard – pæne lønstigninger,
var overskriften for forhandlingerne set
fra ledelsesside.
Hvis redderne i den situation havde
afvist alt, havde det sandsynligvis været
fatalt, mener direktøren. Han vurderer,
at en offentlig overtagelse af ambulan-
r e d d e r e n n r . 3 2 0 0 9

cetjenesten ville være kommet på tale,
og han stod med en færdig plan for at
udskille autohjælpen til underleverandører,
hvis ikke ændringerne kom i hus.
Dilemma
- Som faglig organisation kan man stå i
et dilemma mellem at hive mest muligt
hjem til medlemmerne og samtidig
sikre, at virksomheden kan overleve. RL
og 3F gik til stålet, men valgte trods al
en mere konstruktiv vej end eksempelvis
typograferne, som sejrede i en grad,
så det kostede dem livet. Selv om RL er
en interesseorganisation, har den også
en kærlighed til Falck og ønsker firmaet
det bedste, mener Allan Søgaard Larsen.
Gensidig tillid
Ifølge koncernchefen har det tillidsforhold,
der hersker og har hersket mellem
ham, Lars Vester, Palle Thirstrup, Orla
Petersen med flere været det middel,
der har båret forhandlingerne og forbedringerne
igennem i de forløbne 10-15
år.
- Selv om vi har råbt af hinanden
under konflikter, har vi også vidst, at vi
skulle sidde sammen og komme videre,
når konflikten sluttede. Så vi har ikke
stukket knive i hinanden – kun ridset
lidt, siger Allan Søgaard Larsen med et
smil.
- Nogle gange er en konflikt nødvendig,
selv om ingen ønsker den. Den er
nødvendig for at få parterne slidt ned,
så nogle positioner flyttes og man nærmer
sig hinanden.
Stor indsats
Når det gælder RL’s arbejde for blandt
andet at styrke ambulanceområdet, er
koncernchefen fuld af lovord.
- Man skal ikke undervurdere landsklubbens
indsats og betydning på
ambulancefronten gennem årene. De
har lavet et stærkt lobbyarbejde, mener
Allan Søgaard Larsen.
I det hele taget kan RL slippe afsted
med at komme med nogle meldinger og
initiativer, som ”det officielle” Falck ikke
kan.
- Naturligvis synes vi godt om mange
af de input, RL giver til omverdenen. Vi
har jo i vid udstrækning samme interesse
i eksempelvis at udvikle ambulancetjenesten.
- Men det kan være et tveægget
sværd. Der har været situationer,
eksempelvis angående lægeambulancer
og helikoptere, hvor vi bestemt ikke
r e d d e r e n n r . 3 2 0 0 9
har været enige. Og nogle kan have
svært ved at skelne mellem, hvad der er
Falcks holdning og hvad der er en faglig
organisations holdning.
- Helt uheldigt var det en gang, hvor
en fællestillidsmand iført uniform og
foran en brandbil kom med politiske
statements på tv, som vi bestemt ikke
var enige i.
Stor slagstyrke
Men generelt har RL og Falck samme
syn på mange ting. I en grad, så det
kan virke lidt overvældende på omverdenen,
mener Allan Søgaard.
- Jeg har oplevet det, når jeg er sammen
med embedsmænd rundt om i
landet. Hvis jeg kommer med et oplæg
til et emne, så kan de dagen efter tale
med en faglig repræsentant, som siger
fuldstændig det samme. Det er næsten
for meget, synes de, griner Allan
Søgaard.
- Men den forståelse af hinandens
positioner og enighed om, hvor vi skal
hen, giver en enorm slagstyrke udadtil.
Jeg har en bekendt, som er en erfaren
journalist. Han siger, mange opfatter det
som frygtindgydende, når Falck ruller
frem.
Handlekraftige folk
Ifølge Søgaard Larsen er redderne
handlekraftige folk, der fagligt, politisk
og socialt ofte er dybt engagerede. Når
Falck bliver ”angrebet”, slår de ring om
Til Jubilaren
korpset – og det i en grad, så det kan
opfattes negativt af nogle.
- Men det er en positiv udfordring, som
vi må håndtere. Og hvis du spørger
mig, om jeg ville undvære det engagement,
er svaret ubetinget nej.
Den mindre pæne side af loyaliteten
har tidligere været en lille tendens til
selvtilstrækkelighed, mener Falck-chefen.
- I perioder har der været en vis ”selvfedme”.
En snigende opfattelse af, at vi
er verdensmestre, at ingen andre end
os kan løfte opgaven, og at der ikke
sker os noget. Men hvis udbuddet har
været godt for noget, så har det været
ved at demonstrere, at det ikke er givet
af Gud, at vi skal klare opgaverne. Vi er
faktisk nødt til at kæmpe, for at bevare
opgaverne – vi er nødt til at holde os
konkurrencedygtige.
Håber på vækstlag
Hvis Allan Søgaard Larsen skal pege
på et par bekymringer vedrørende RL i
fremtiden, er det, at mange af de faglige
kræfter er i en moden alder. Spørgsmålet
er, hvorvidt landsklubben fortsat kan
rekruttere dygtige og kompetente folk i
en tid, hvor familieliv og fritid hos mange
vægtes højere end faglig aktivitet.
- Man kunne tro, at et svækket RL var
i Falcks interesse. Men sådan er det
ikke, tværtimod. Så jeg håber, de unge
generationer også vil involvere sig, så
RL forbliver en stærk landsklub, slutter
Allan Søgaard.
Branche 7, Chaufførernes Fagforening København, ønsker Reddernes Landsklub tillykke
med de første 50 år.
Vi takker for godt kammeratskab, og glæder os til fortsat frugtbart samarbejde i de
næste mange år.
Der er fremtid i fællesskabet! Ja! Reddernes Landsklub har sat sit tydelige fingeraftryk.
Stort tillykke!
På bestyrelsens vegne
Hugo Hammel
Brancheformand
1

Forhandlingssekretær
Søren Andersen, 3F.
(Arkivfoto).
Bedre med opp end udBud
RL går styrket ind i de
kommende års arbejde,
mener Søren Andersen
Af Flemming F. Kyster
Det er en uhyre vigtig fight, som RL
og 3F med held har udkæmpet
vedrørende ambulanceudbuddene det
seneste års tid. Resultatet vil få betyd-
18
ning flere år frem i tiden, vurderer Søren
Andersen, forhandlingssekretær i 3F.
- Det kan være fint med konkurrence,
men det skal IKKE medføre ringere løn-
og arbejdsvilkår for redderne, fastslår
han.
Han henviser til de mange uheldige
eksempler fra den siddende patienttransport,
hvor politikere KUN er gået
efter pris, og hvor aktører siden er gået
konkurs eller der er kommet betydelige
ekstra-regninger.
- Katastrofen er, at politikere sjældent
vil indrømme, når de tager fejl – de vil
hellere bruge skattekroner på at reparere
skaden, mener Søren Andersen og
peger på skræk-eksemplerne fra blandt
andet Ringkøbing Amt og Nordsjælland.
Samaritens tilbud i Region Sjælland
hang heller ikke sammen, men her blev
en fatal igangsætning heldigvis afværget.
Amatører med bagtanker
- Udbudsmaterialet i ambulanceudbuddene
er lavet af amatører. De inddrager
ikke arbejdsmiljø og andre centrale
faktorer, og embedsmænd har med
fuldt overlæg udformet materialet med
henblik på at ødelægge strukturen bag
r e d d e r e n n r . 3 2 0 0 9

de nuværende løn- og arbejdsvilkår. Det
er det billede, jeg har set, siger Søren
Andersen.
Han er fortaler for, at udbud på
dette område afskaffes og erstattes
af en form for OPP (Offentligt-Privat
Partnerskab).
- Ellers risikerer vi at ødelægge et
område, som er velorganiseret og
velordnet. Desuden ligger der jo en
kæmpe ekspertise i en virksomhed som
Falck. Hvorfor bare vende ryggen til den
ekspertise, spørger Søren Andersen.
Han opfordrer det offentlige til at engagere
sig mere i og vise større interesse
for det præhospitale område, selv om
det budgetmæssigt kun fylder en brøkdel
af omkostningerne på sundhedsområdet.
Større betydning nu
Søren Andersens forhold til den jubilerende
landsklub er specielt derhen, at
han selv for år tilbage har været fællestillidsmand
og formand i RL-regi.
- Der er ingen tvivl om, at RL’s betydning
og indflydelse er større end i min
tid. Og landsklubben drives bedre og
mere effektivt end dengang.
r e d d e r e n n r . 3 2 0 0 9
- Jeg oplever, at RL er respekteret
hele vejen rundt – i 3F, hos Falck og
i andre organisationer inden for dette
område, siger den erfarne 3F’er.
Afgørende opbakning
En væsentlig årsag til RL’s succes er
ifølge Søren Andersen den store opbakning
fra medlemmerne.
- Jo flere, der bakker op, jo mere
effektiv bliver organisationen, og jo
mere vægt får man bag. Der findes
landsklubber, hvor medlemsprocenten
er så lav, at man kan stille spørgsmålstegn
ved, om klubben overhovedet
kan tale på medlemmernes vegne.
Med RL’s meget engagerede medlemmer
rundt om på stationerne og med
den usædvanligt høje medlemsprocent
er der slet ingen tvivl om, at ja!
– landsklubben er repræsentativ, og
det giver stor styrke, konstaterer Søren
Andersen.
Kommende udfordringer
Styrken bliver der også brug for til de
kommende års udfordringer, mener for-
handlingssekretæren. Han peger på, at
der er sket en enorm udvikling inden for
autohjælp, inden for redning og inden
for brand. Så det er en virksomhed i
rivende udvikling, og det giver nogle
udfordringer for redderne.
Samtidig er det meget spændende,
hvad ejerne agter at stille op med Falck,
når det senest 2010 skal sælges. Vil
man splitte selskabet op i to eller tre
grene og sælge disse separat?
Endelig skal parterne næste år atter til
forhandlingsbordet med overenskomstforhandlingerne,
og det kan også byde
på et varmt forår om et års tid.
- Men lad os nu ikke tage sorgerne
på forskud på alle disse områder. Både
Reddernes Landsklub og Falck er velfungerende
organisationer, så jeg ser
med fortrøstning på fremtiden. Ikke
mindst i lyset af de skelsættende sejre,
vi sammen har opnået det seneste år
med hensyn til at sikre fundamentet for
reddernes lønniveau og arbejdsmiljø,
slutter Søren Andersen.
2500 kroner til
gAdeBørn
Som tidligere omtalt har RL modtaget
den såkaldte ”Ildsjæl-pris” fra Faglige
Fælles Lands- og Landsbrancheklubber.
Begrundelsen er kampen for at
bevare medlemmernes løn- og arbejdsforhold
samt anerkendelse af den høje
medlemsprocent.
På billedet er det FTR Anders Sørensen,
RL (til venstre) og gruppeformand
Tina Møller Madsen, Privat service,
Hotel og restauration, der modtager
hver deres halvdel af prisen på 5000
kroner af Peter Jonassen, formand for
Faglige Fælles Lands- og Landsbrancheklubber.
RL’s del af pris-pengene doneres til et
gadebørns-projekt i Managua, Nicaragua.
19

20
noter
pluk frA rl’s
protokol
Døgnvagten så noget anderledes ud,
da RL kom til verden. På stationer
med flere end seks mand hed den:
Døgn - fri - døgn - fri og så videre.
Hver 7. uge ydes 1 vagtfritagelse fra
16.30-07.30.
På mindre stationer hed den fra 7.30
til næste dag kl. 12.00, hvorefter der
var fri til næste morgen 7.30 og så
videre. Der skulle dog ydes 1 fuldt
fridøgn pr. uge samt et ekstra pr.
måned.
50-årig i fin form
Både som tidligere amtsrådsmedlem i Frederiksborg Amt, som folketingsmedlem og
som tidligere sundhedsordfører har jeg altid glædet mig over et godt og konstruktivt
samarbejde med Reddernes Landsklub. Og jeg var glad for at være fadder til den første
ambulancelov i Danmark.
RL repræsenterer på bedste vis en lille faggruppe, der har stor betydning for befolkningens
ve og vel.
Det er en bemærkelsesværdig udvikling, redderfaget har undergået de seneste 10-15
år. Specielt på ambulanceområdet er det et kompetencemæssigt kvantespring, der er
sket – og det har Reddernes Landsklub en stor del af æren for.
Både som borger og politiker hilser jeg det store, uddannelsesmæssige løft velkommen.
Og jeg noterer mig med tilfredshed, at fortroppen i denne udvikling – paramedicinerne
– i vid udstrækning er indtænkt i regionernes præhospitale planer.
Det er derfor med stor fortrøstning for fremtiden, at jeg
ønsker landsklubben et stort tillykke i anledning af jubilæet!
Lone Møller
MF for Socialdemokraterne
Reddernes Landsklubs bestyrelse anno 2009: De tre herrer bagerst er fra venstre Morten Andersen, Per Aastrup og Vagn Flink
Pedersen. I midten fra venstre Niels Gerlach, Palle Thirstrup, Jan Nielsen og Jan Berthelsen. Forrest: Ebbe Vang, Hans Friedrich
Carstensen, Jan Heine Lauvring, Anders Sørensen og Kim Nielsen. John Jørgensen, John Larsen, Kenneth Jensen samt
Hugo Hammel (tilforordnet) mangler.
r e d d e r e n n r . 3 2 0 0 9

historien om Brof
Båndene mellem 3F
og redderne har – ikke
mindst efter udbudsforløbet
– næppe været
stærkere end i dag.
Men sådan har det ikke
altid været – i al fald
ikke i hovedstaden. For
knap 30 år siden ville
københavnske reddere
således ud af SiD og
lave egen fagforening
for brand-, rednings
og overvågningsfolk
(BROF). Reddernes
Landsklub (og naturligvis
også SiD) var imod
projektet, og bølgerne
gik højt. Frederik Madsen,
museumschef i
Falck, fortæller her
historien om BROF.
Af Frederik Madsen
Begivenhederne omkring BROF
tog for alvor fart omkring årsskiftet
1980/1981, men de første tegn på et
ulmende oprør har jeg fundet i nogle
avisartikler fra 1978. Her anklager reddernes
formand i København Julian
Joensen den gamle top fra Chaufførernes
Fagforening for uduelighed, bl.a.
fordi fagforeningen havde glemt at opsige
reddernes overenskomst pr. 1. maj.
Utilfredsheden gik navnlig på John
Hansen, som havde været formand for
Chaufførernes Fagforening før sammenlægningen
med SID 1. april 1978.
Ikke kun Falck-redderne var utilfredse
med John Hansen. Også brancheformændene
for de københavnske benzinchauffører,
industrichauffører, vognmandschaufførerne
og grossistchaufførerne
krævede udrensning i toppen.
r e d d e r e n n r . 3 2 0 0 9
Talt til ro
På en eller anden måde må det være
lykkedes for SID at tale formændene
til ro, for der går to år, før sagen igen
er i pressen i slutningen af november
1980. På SIDs kongres var John Hansen
blevet genvalgt og redderne mente,
at der måtte være tale om valgfusk.
Hvordan kunne John Hansen få 124
stemmer, når der kun var 100 delegerede
på generalforsamlingen, fremførte
tillidsmanden for redderne i Rødovre
Søren Lydestad til Ritzau. Han oplyste
samtidig, at redderne nu havde dannet
deres egen fagforening BROF (Brand,
Redning og Overvågningsfolkenes
Fagforening) og at alle 700 redderne i
København kollektivt ville melde sig ud
af SID.
Eksklusivparagraf
Straks efter modtog samtlige reddere
et brev fra Chaufførernes Fagforening
under SID, at de risikerede afskedigelse,
fordi Falcks aftale med fagforbundet
indeholdt en eksklusivparagraf,
i følge hvilken Falck var forpligtet til kun
at have personale, som var medlem af
SID.
21

Reddernes utilfredshed gik ikke kun
på John Hansens påståede pamperi
og uduelighed. De mente heller ikke, at
SID varetog deres interesser ordentligt.
Redderne fik dengang kr. 45 i timen
som ufaglærte, men reddernes formand
Julian Joensen mente, at redderne
skulle have kr. 56 i timen, idet redderne
betragtede sig selv som faglærte,
skrev journalisten Jens Olaf Jersild i
Berlingske Tidende 5. december 1980.
Afventede
Falck selv foretog sig ingenting. Vi ser
situationen an, udtalte Erik Falck til
Bornholms Tidende 9. december 1980.
Dagen før havde 690 reddere afleveret
deres udmeldelse af Chaufførnes Fagforening.
Næstformanden Orla Petersen
kunne imidlertid ikke godkende udmeldelserne
pga. eksklusivaftalen med
Falck. SID på sin side nægtede således
at godkende udmeldelserne, mens
redderne omvendt betragtede sig som
udmeldt af SID.
Falck var i en slem kattepine, for med
700 redderne udenfor SID var korpset
i princippet forpligtet til at fyre samtlige
reddere. Både SID og Falck påbegyndte
derfor forskellige mæglingsforsøg, og
det fremgår, at SID tilbød at oprette en
selvstændig afdeling for redderne under
SID, hvilket redderne afviste.
RL imod splittelse
Reddernes Landsklub er omtalt i en pro
SID artikel i Aktuelt 11. december 1980.
Her tilbagevises beskyldningerne om
John Hansens pamperi som urigtige, og
RL citeres for at fordømme splittelsesforsøget
indenfor fagforeningen.
Efter at det ikke var lykkedes at forlige
de stridende parter, tog sagen i
midten af december en ny drejning,
idet Chaufførernes Fagforening på et
ekstraordinært repræsentantskabsmøde
besluttede at ekskludere hele
reddernes branchebestyrelse. Herefter
var Falck nødt til at fyre de fem tillidsmænd:
Julian Joensen, Rolf Ovesen,
Keld Mortensen, Flemming Colstrup og
Mogens Weikopp, hvilket blev meddelt
30. december. Herefter nedlagde samtlige
københavnske reddere arbejdet.
Fyringen gav Flemming Colstrup
mulighed for i BT nærmere at forklare
utilfredsheden med SID. Han udtalte
bl.a. under overskriften "Toppen nyder,
bunden yder", at John Hansens løn
var forhøjet til kr. 17.500 om måneden,
samtidig med at redderne skulle betale
kr. 30 mere hver måned til SID. Oven i
dette havde folk fra SID ved overens-
22
komstfornyelsen udtalt, at de som tjente
over kr. 90.000 ikke skulle stille krav
om mere, men vise solidaritet med de
lavestlønnede.
Enstemmig udtalelse
Redderne var desperate. I TV Avisen
30. december udtalte Julian Joensen,
at redderne ville forlade stationerne nytårsnat
kl. 00, hvis ikke tillidsmændene
blev genansat og reddernes nye fagforening
anerkendt. Næste dag udtalte
formanden for Reddernes Landsklub
Søren Andersen til Aalborg Stifttidende,
på vegne af 2.700 reddere i provinsen,
at RL tog skarpt afstand fra den københavnske
aktion. Landsklubben havde
netop afholdt møde i Århus, og man
havde enstemmigt vedtaget udtalelsen.
Redderne stod overfor at skulle forny
overenskomsten, og tiden var ikke til
splittelse, men til sammenhold, udtalte
Søren Andersen.
Svær situation
De københavnske redderes
udmeldelse af SiD
(nederste billede), førte
til opsigelser med afsæt i
eksklusivbestemmelserne.
Set i bakspejlet ville BROF
sandsynligvis have fået det
svært - i al fald har historien
vist, at små fagforbund har
svært ved at stå alene.
For Falck var situationen umulig og
r e d d e r e n n r . 3 2 0 0 9

samtidig fremkom der i pressen krav
om at nationalisere korpset og fra Folketinget
blev ytret, at redderne skulle
ansættes som tjenestemænd, så de
ikke kunne fyres.
Kl. 21.00 besluttede Falck at fritstille
samtlige reddere i København og samtidig
indkaldtes over 100 Falck-folk
fra provinsen til at tage med tog til
København for at stå klar til at dække
beredskabet efter kl. 00. Da jeg i 2006
kort omtalte sagen i jubilæumsbogen
"Sophus har været der" (og fejlagtigt
kom til at skrive at sagen stod
på i 1979/80), gjorde Erik Falck mig
opmærksom på, at det kun var ledere
i provinsen der kom til undsætning i
København. Men avisartiklerne tyder
på, at også provinsredderne deltog. Det
er dog ikke korrekt.
”Bagefter Polen”
Begivenhederne fik de københavnske
reddere til at genoptage arbejdet. Det
fik de dog først mulighed for, efter at
hver enkelt havde underskrevet en
erklæring om at genoptage arbejdet i
henhold til overenskomsten med Chaufførernes
Fagforening. I BT beskyldte
Julian Joensen Falck-ledelsen for at
drive psykisk terror mod de ansatte. "I
dag må man konkludere, at Danmark
intet har at lade et land som Polen
høre. På mange måder er vi faktisk
bagud for Polen. Det er så som så med
retten til frit at organisere sig, og det
enkelte medlems indflydelse er lig nul",
sagde Julian Joensen. De fem tillidsfolk
blev aldrig genansat, og i svinget røg
også et par andre reddere, der havde
været særligt aktive i BROF. En redder
r e d d e r e n n r . 3 2 0 0 9
påstod således, at han blev fyret, udelukkende
fordi han havde været til stede
på BROFs kontor, da BT kom forbi og
tog et billede.
Mange reaktioner
Hele sagen affødte mange reaktioner,
og navnlig gav mange udtryk for undren
over den måde, Falck havde håndteret
konflikten på. Fhv. minister Per Federspiel
udtalte til Berlingske 3. december
1981 bl.a.: "For en almindelig Falckabonnent,
der gennem en årrække har
næret en rodfæstet beundring for dette
enestående korps og det gode humør,
hvormed mandskabet kommer til hjælp
i nødens stund....Det forstemmende er
her, at korpsets ledelse ganske åbenbart
har været mere interesseret i at
følge SID end at lytte til mandskabets
ønsker.... For os forbrugere er det afgørende,
at der bliver ro omkring Falck og
Tillykke
Træningsløsninger fra Laerdal
først og fremmest tilfredshed indenfor
mandskabets rækker....."
Alle tabte
Til Falcks blad "Hjælp" i marts 1981
udtalte Falcks ordførende direktør
Jørgen Falck, at det var krigen som
alle tabte. På det tidspunkt var overenskomstforhandlingerne
i fuld gang.
Reddernes forhandlingsstruktur var
smadret, og det udnyttede Falck. Forhandlingerne
var "piece of cake" udtalte
Erik Falck mange år senere.
Så spørgsmålet er, om ikke Falck i
virkeligheden på den korte bane vandt
krigen, om ikke i medierne, så dog i forhold
til redderne.
• Artiklen er baseret på avisudklip og
dækker ikke over forfatterens synspunkter.
Jeg ønsker Reddernes Landsklub tillykke med jubilæet med tak for altid positiv modtagelse,
når jeg deltager i vagter på forskellige stationer.
I mere end 50 år har læger og uddannelsesinstitutioner
samarbejdet med Laerdal, for at kunne tilbyde de
bedste produktløsninger og service.
Alt med det mål at øge overlevelse og forbedre træning
mod definerede læremål.
www.laerdal.dk
Laerdal Danmark, Njalsgade 19D,
2300 København S
Tlf.: 80 333 112, Fax: 80 333 555,
E-mail: laerdal.danmark@laerdal.dk
Resusci Anne Simulator
Frederik Madsen, kulturchef i Falck.
23

ID-nr. 42 506
fællesskAB forAn ”forligsen”
Reddernes Landsklub har gennem årene forhandlet mange forbedringer i løn- og arbejdsforhold
hjem for medlemmerne ad fordragelighedens vej. Men arbejdskampe i forbindelse med
overenskomstforhandlinger udgør naturligvis også en vigtig del af RL’s senere historie.
Som billederne – der stammer fra henholdsvis 1987 og 2007 – viser, møder redderne gerne
talstærkt op foran Forligsinstitutionen på Sankt Annæ Plads i København, når OK-forhandlinger
er gået i hårdknude.
Afsender:
Redderen
Ringstedgade 128
4700 Næstved