Nr. 1 Februar 2009 32. årgang - Redderen

Nr. 1 Februar 2009 32. årgang

REDDEREN
udgives af
Reddernes Landsklub
Redaktion:
Redaktør & Fællestillidsmand
Niels Stuhr Gerlach
Holmegårdsparken 34
3320 Skævinge
Mobil ........ 20 98 56 32
Fax ........... 47 76 06 53
E-mail: nfsg@falck.dk
Adresseændr ng kan foretages v a hjemmes
den Redder.dk, e er ved henvende
se t redaktøren.
Redaktionssekretær:
Ebbe Vang
Kontor ...... 43 95 87 27
Mobil ........ 40 20 87 40
Mail: ebbe@redder.dk
Journalist:
Flemming Frederiksen Kyster (DJ)
Langesøvej 67 - 7000 Fredericia
Mobil ........ 28 91 29 80
E-mail: kyster@frederiksen.mail.dk
Annoncer, sats & trykning:
PE Offset A/S
Tømrervej 9 - 6800 Varde
Tlf. ............ 76 95 17 17
Fax ........... 75 21 04 10
E-mail: peoffset@peoffset.dk
Oplag:
4.500 stk.
Redderen læses af reddere, brandmænd,
ledere og andre medarbejdere
i Falck koncernen, AMU-centre,
tekniske skoler, hospitaler og politikere
samt beredskabs- og
forvaltningschefer.
ISSN nr. 1603-1660
2
Indhold
Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
Reddere i brændpunktet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Præhospital konference a. yst . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Minister på hjemmebane . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Stormøde på en mærkedag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
En bulldog med bid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
En redders forsikringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Slut med Samaritens mand i Danmark . . . . . . . . . . . 17
Udbud skaber fornyet debat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Svar på tiltale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Debat om de tre "rør". . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Medarbejdervalgte: Er tredje gang lykkens gang . . . 22
Leverandører viste frem. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Tak for julegaven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
r e d d e r e n n r . 1 2 0 0 9

leder
uskønt eFterspIl
Det er til tider tragikomisk at følge efterspillet til farcen om Samariten Ambulans
AB.
”Vi havde jo ikke en krystalkugle”, siger en regionrådsformand som forklaring på,
at svenskernes kollaps jo ikke kunne forudses. Men en krystalkugle var ikke nødvendig
– man havde blot behøvet at lytte til de utallige advarsler, som folk med
forstand på området kom med.
Besynderligt nok falder der også jævnligt hug til Falck efter den pinagtige udbudsproces.
Man raser over, at korpsets store markedsandel på området alligevel ikke
er faldet. Man taler om at hjemtage ambulancekørslen i regionerne (behøver vi at
nævne skræk-eksempler som Combus og den siddende patientbefordring i Ringkøbing
Amt?)
Men hør nu: Falck kan vel dårligt klandres for, at andre har ageret amatøragtigt?
Og hvem er det, der redder rumpen på Region Midtjylland og især Region Sjælland,
efter Samaritens ynkelige kontraktbrud?
I dele af Hovedstaden beskyldes korpset for at underbyde(!), mens de 100 millioner
kroner, der skilte Samariten og Falck i Region Sjælland, bliver ved med at
poppe op i debatten.
Indse dog, at svenskernes pris var baseret på helt urealistiske forudsætninger, og
derfor er de 100 millioner et fuldstændig fiktivt tal. Falck har i de øvrige, mere præcist
formulerede udbud, bevist, at man sagtens kan konkurrere på prisen.
Men sådan er spillereglerne åbenbart. Vi må tåle, at en Freddy Blak beskylder
vores arbejdsplads for at ”have haft det store sugerør nede i kassen”. Vi må konstatere,
at Falck er i båd med eksempelvis Arla og Carlsberg – politikerne er stolte
over, at de er store på europæisk plan – men de skal ikke være for dygtige herhjemme...
Vi varmer os ved, at utrolig mange almindelige borgere har bakket os op og udtrykt
lettelse over, at det alligevel stadig er Falck, der kommer i ambulancen...
noter
halv prIs tIl
pensIonIster
Medlemmer af Reddernes Landsklub,
der går på pension eller
efterløn, kan nøjes med halv pris i
kontingent, hvis de ønsker fortsat
medlemskab af RL.
På den måde kan de vedblive
med at modtage bladet Redderen,
benytte hjemmesiden redder.dk og
i det hele taget bevare tilknytning til
faget – til en pris, der afspejler det
reducerede behov for RL’s services,
de har.
Anmodning om ”halv-pris kontingent”
kan ske via redder.dk.
Fængsel For vold
mod reddere
En 29-årig mand fra Rødbyhavn
blev ved retten i Nykøbing fundet
skyldig i vold og trusler mod tjenestemand
i funktion, skriver Folketidende.
Det var den 9. september sidste år,
at den 29-årige, stærkt beruset, gik
amok i Kongeleddet i Rødbyhavn.
Her havde han været i klammeri
med sin kæreste og smadret indbo,
så han var kommet til skade med
hænderne.
Falck blev tilkaldt, men da de to reddere
ankom, blev de modtaget med
skub, så den ene røg ned ad trappen.
Den anden undveg et spark
mod ansigtet. Politiet blev tilkaldt og
anholdt manden.
Dommen kom til at lyde på 30
dages betinget fængsel, hvor syv
dage dog skal afsones.
Det skyldes at der ikke var enighed
blandt domsmændene. En ønskede
at alle 30 dage skulle være ubetinget,
og derfor blev det den gunstigste
dom for den anklagede, der blev
resultatet.
r e d d e r e n n r . 1 2 0 0 9 3

eddere I
brændpunktet
Reddere hjalp de
danske styrker i
Afghanistan som led i
pilotprojekt
Af Flemming F. Kyster
slutningen af november kom de to
I Holstebro-reddere Peter Brusgaard og
Thomas Bundgaard hjem efter knap fire
måneder som udsendte i Helmand-provinsen
i Afghanistan.
En masse oplevelser rigere og nogle
illusioner fattigere.
At de danske styrker lever livet farligt
i Afghanistan er der vist ingen, der
er i tvivl om. »Redderens« interview
i december med de to ambulancefolk
måtte rykkes, fordi de skulle til
begravelsen af en faldet kammerat, og
senere på måneden blev tre danske
soldater dræbt af en vejsidebombe. I
alt fem danske soldater mistede livet
i julemåneden. Så hvad i alverden
fik ni reddere – seks fra Falck, to fra
Københavns Brandvæsen og en fra
Frederiksberg Brandvæsen – til at søge
orlov fra deres gode jobs for at blive
indsat tre-fire måneder som sanitetsfolk
i Afghanistan?
En sidste tur
- Jeg har tidligere været syv år i Forsvaret
som konstabel, og har været
udsendt tre gange: Til Bosnien, Makedonien
og Kosovo. Så det her var en
Thomas Bundgaard (i midten) med sin
ambulancegruppe i FOB
(Forward Operation Base) Armadillo.
Peter Brusgaard (tv) og Thomas
Bundgaard er tilbage i mere fredelige
omgivelser i Holstebro.
uventet chance for »en sidste tur med
kliken«, forklarer 35-årige Peter Brusgaard.
- Jeg var i Forsvaret et år som værnepligtig,
og var dengang egentlig
indstillet på at søge udsendelse til eks-
Jugoslavien. Men så blev jeg redderelev
i stedet for. Derfor var missionen her en
mulighed for at prøve det, jeg ikke nåede
dengang, tilføjer ligeledes 35-årige
Thomas Bundgaard.
Ok fra familien
Begge har de kone og to børn, og familiens
accept og opbakning til udsendelsen
var helt afgørende for, at de søgte ind
i projektet. Optagelsesprøven foregik i
marts 2008, og i maj begyndte et par
måneder med træning og forberedelser
på Nørre Uttrup Kaserne i Nørresundby.
r e d d e r e n n r . 1 2 0 0 9

Efter mange år i det civile skulle der
lige »bankes noget rust af«, som de
to reddere formulerer det, men de og
de øvrige reddere kom hurtigt efter det
både fysisk og militærfagligt. Våben- og
patruljetræning var også på programmet,
for Taliban har ingen fine fornemmelser
over for sanitetsfolk, røde kors
og lignende…
50 grader
Endelig, i august, var fem af de ni reddere
– som de første nogensinde – klar
til at blive sendt ud i en militær mission.
De blev så afløst i november af de fire
andre kolleger.
Kontrasten fra den upålidelige danske
sensommer til den kvælende varme i
Afghanistan var enorm, husker Thomas
Bundgaard.
- Da vi gik ud af flyet, troede jeg, det
var varmen fra flymotoren, der ramte
mig. Men nej – så varmt VAR det bare.
Det kan ikke beskrives, hvordan det
føles med temperaturer omkring 50
grader.
Også på andre måder var velkomsten
til Afghanistan varm. På Thomas
Bundgaards allerførste tur mod Camp
Armadillo så han fra lugen af den
pansrede mandskabsvogn, hvordan et
køretøj bare to pladser længere fremme
kørte på en pansermine. Heldigvis blev
ingen såret ved den lejlighed.
Troede de var døde
- I alt så jeg fem gange, at køretøjer
kørte på miner/vejsidebomber. Det værste
var en gang, hvor jeg så kammerater
køre på en mine nede i dalen. Der var
røg og damp over det hele. Vi ventede
spændt på meldingen »alle ok« i radioen,
så vi vidste, de var uskadt. Men der
var bare tavshed, og jeg troede virkelig,
de var døde. Men endelig kom meldingen,
at de var ok. Den episode gjorde
indtryk, erkender Thomas Bundgaard.
Han var primært tilknyttet den højtliggende
patruljebase Camp Armadillo,
hvorfra man kan se ned i den såkaldte
Green Zone. Opgaverne omfattede
patruljer, både kørende og fodpatruljer,
i Green Zone såvel som i Geresk by,
eskortekørsel med videre. Hans »ambulance«
var et ottehjulet pansret køretøj
ved navn Piranha, der rummer to bårepladser.
28 kvæstede
Peter Brusgaard var fortrinsvis tilknyttet
infirmeriet i Camp Price nær byen Ge-
r e d d e r e n n r . 1 2 0 0 9
reshk. Her var der rigeligt at lave med at
behandle egne soldater, soldater fra ANA
(den afghanske hær), som går forrest i
de fleste operationer og derfor også har
forholdsvis mange sårede og dræbte.
De lokale kunne også komme til lejren
og få behandling. Det kunne eksempelvis
være sygdom, skader fra miner, hundebid,
skudsår etc.
En dag blev der bragt hele 28 patienter,
heraf mange hårdt sårede, til infirmeriet
efter en selvmordsbombe i Gereshk.
- Alle mand arbejdede hele natten. Vi
kunne konstatere, at det er utroligt, hvor
svære kvæstelser et menneske kan
overleve, lyder det fra Holstebro-redderen.
Brutal fjende
Folk fra fjenden, Taliban, kan meget vel
også have været på infirmeriet.
- Enkelte gange kom mænd med sår,
Med temperaturer omkring de 50
grader skal der 15-17 liter vand til
dagligt for at undgå dehydrering.
Fire reddere foran infirmeriet i
Camp Price. Fra venstre er det
Flemming fra Frederiksberg Brandvæsen,
Thomas Bundgaard, Peter
Brusgaard samt Dixi, Københavns
Brandvæsen.
som om de havde været i kamp. Der
er næppe tvivl om, at nogen af dem
var Talibanere. Det var en underlig
fornemmelse at behandle dem, men vi
kunne jo ikke gøre andet, sukker Peter
Brusgaard, som ikke just er fan af den
ekstremistiske organisation.
- Man skal have respekt for andre kulturer.
Men Taliban ... de har ikke noget
at bidrage med. De sprænger uvurderlige
kulturskatte i luften, kaster syre i
ansigtet på piger, fordi de vil i skole,
ødelægger hjælpearbejdet, dræber civile
med selvmordsbomber og generelt
terroriserer sine egne landsmænd.
Ifølge Thomas Bundgaard kunne
man ofte mærke på folk, eksempelvis i
Gereshk, om Taliban var i nærheden.
- Folk smiler, vinker og er åbne, hvis
Taliban ikke er i området. De er helt
anderledes lukkede, hvis de er i nærheden
– og hvis der slet ikke er nogen
folk, er det HELT galt, fortæller han.
➡

Nærmest håbløst
Begge Holstebro-reddere har meget
begrænset optimisme på landets vegne.
- Der ER skabt fremgang i form af
skoler, brønde, broer med videre. Men
det strømmer ind fra Pakistan med
våben og Taliban-sympatisører, og jeg
er bange for, at det er håbløst. Hvis der
skal være håb, så skal Tyskland, Norge,
Italien og andre NATO-lande involvere
sig helt anderledes offensivt, end de har
gjort hidtil, mener Thomas Bundgaard.
Trods de lidt dystre prognoser er de
begge tilfredse med, at de har givet et
positivt bidrag til et af klodens fattigste
og mest ulyksalige lande.
Og både menneskeligt og fagligt har
de fået meget ud af opholdet.
91 traumepatienter
- Der var 91 traumepatienter på infirmeriet,
mens jeg var der, så man har
jo fået en rutinering, der siger spar to.
Desuden har man i Forsvaret noget
større beføjelser, blandt andet med hensyn
til at give smertestillende medicin,
herunder morfin.
- Det har også været spændende at
arbejde sammen med de unge sanitetsfolk.
De er dygtige behandlere, men
man kan godt se, at de har »tørtrænet«
derhjemme. Der bidrog vi som erfarne
ambulancefolk med noget ro og erfaring,
som de havde stor gavn af. Men
det er vigtigt at sige, at vi også har lært
noget den anden vej – eksempelvis
er Forsvaret super dygtige til at træne
blødnings-standsninger, påpeger Peter
Brusgaard.
Svær omstilling
For begge reddere har det været lidt
svært at komme hjem til Danmark. En
af årsagerne er, at deres tur var et par
måneder kortere end de »normale« soldaters
hold, ISAF 6.
- Så man følte lidt, at man lod dem i
stikken, selv om det jo var planen fra
starten. Det var lidt underligt at sidde i
Danmark i sikkerhed og se sine kammerater
på tv, siger Thomas Bundgaard.
- Man kan nok også blive lidt afhængig
af det. Det er på mange måder et meget
simpelt liv, hvor der er de samme rutiner
og et fantastisk kammeratskab. Der er
ikke alle de beslutninger og det »fnidder«,
man har i en almindelig hverdag.
Jeg kan godt forstå, hvis en ung soldat,
der kommer hjem og kukkelurer på et
klubværelse, er fristet til at søge udsendelse
igen, siger Peter Brusgaard.
En flok glade og
nysgerrige børn i
Green Zone.
Patrulje i Gereshk’s
smalle gader var til
tider en noget nervepirrende
affære.
Taknemmelige
Turen har sat mange ting i perspektiv,
fortæller redderne. Mange af de skavanker,
de kører ud til i ambulancen, kan
godt virke temmelig banale og ligegyldige,
når man lige har været nogle måneder
i Helmand. Det skal man naturligvis
ikke lade sig mærke med, og det går da
også allerede nemmere. Ligeledes krævede
det lidt omstilling at vende tilbage
til en normal dagligdag med familie,
arbejde etc.
- Omvendt står det lysende klart, hvor
godt vi har det herhjemme. Og personligt
er vi taknemmelige for, at vi er kommet
hjem i god behold. Når jeg tænker
på, at jeg på et tidspunkt kunne høre
kuglerne fløjte hen over mit køretøj, så
bliver jeg lidt chokeret med tilbagevirkende
kraft. Lyden af skudvekslinger og
træfninger vænnede man sig til dernede
– men det er jo egentlig lidt vildt, når
man tænker over det, funderer
Thomas Bundgaard.
Han er glad for, at ingen af de ni reddere
var nødt til at afgive skud under
opholdet.
- Det ville være så langt fra det, som
vi står for. Bare det at bære våben var
en mærkelig fornemmelse, men det er
desværre nødvendigt dernede.
En Piranha ambulance
– dog ikke en dansk udgave.
Sidste gang
Både Thomas Bundgaard og Peter
Brusgaard understreger, at de ikke skal
af sted igen. Det tærer på dem derhjemme,
når man er væk på så farlig
en mission, påpeger de. Faktisk mener
Holstebro-redderne, at udsendelse
nok er hårdere for familien end for den
udsendte.
- Og så dur det jo ikke, hvis familien
opdager, at man godt kan undværes,
griner Peter Brusgaard.
De understreger begge, at meget
grundig overvejelse og fuld opbakning
fra familien er et must, før man overhovedet
bør overveje udsendelse. Og så
skal man være klar over, at det ikke er
en adventure-tur. Det er blodigt alvor,
ekstremt farligt, og der tages ikke specielle
hensyn til redderne.
r e d d e r e n n r . 1 2 0 0 9

præhospItal konFerence er aFlyst
foråret 2008 blev »Præhospital 2008«
I afviklet i Bella Center i København.
Denne første nationale præhospitale
konference i Danmark – arrangeret af
Dansk Ambulance Råd – blev en solid
succes, og tanken var at gøre det til en
tilbagevendende begivenhed.
Men det bliver desværre ikke tilfældet.
Den planlagte præhospitale konference
på Scandic Copenhagen den 7. & 8.
april 2009 bliver ikke til noget, oplyser
konferenceteamet. Årsagen er, at det
ikke er lykkedes at rejse de nødvendige
sponsorater til en økonomisk ansvarlig
afvikling af konferencen.
- Vi beklager meget, at konferencen
må aflyses, ikke mindst er vi meget
skuffet over at miste en konference,
der efter vores opfattelse drejer sig om
meget væsentlige samfundsfunktioner,
nemlig ambulancetjeneste, relaterede
indsatsområder og faget i særdeleshed,
specielt i en tid hvor faget er under stor
forandring, siger Ebbe Vang på vegne
af arrangørerne.
Tanken om præhospitale konferencer
er dog ikke helt skrinlagt. Ved
hjælp af de erfaringer, der blev høstet
under planlægningen og afviklingen
af Præhospital 2008, findes et godt
udgangspunkt, hvis der på et tidspunkt
kommer et solidt økonomisk fundament.
Laerdal introducerer The BAG II
r e d d e r e n n r . 1 2 0 0 9
Der var fuldt hus til Præhospital
2008, men det er ikke
lykkedes at finde sponsorater
til en gentagelse i 2009.
En ny generation af gennemsigtige Engangs Resuscitators
Indeholder alle de gode egenskaber fra en flergangs
resuscitator, men kan kun bruges en gang.
Praktisk, alsidig og nemt, når du behøver det mest.
I forlængelse af Laerdal’s indsats med at tilbyde
kvalitetsprodukter, der hjælper til at redde liv,
har vi fornøjelsen af at præsentere The BAG II
Engangs Resuscitator.
Et vigtigt supplement til vores komplette
produktsortiment til præhospital, in-hospital
og militær brug.
Holdet bag konferencen den
8. april 2008 i Bella Center var
(fra venstre): Kim Dalgård, Frank
Johansson, Ebbe Vang, Dan Jensen
og John Larsen
www.laerdal.dk
Laerdal Danmark, Njalsgade 19D,
2300 København S
Tlf.: 80 333 112, Fax: 80 333 555,
E-mail: laerdal.denmark@laerdal.no

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen
(K), var inviteret af Michael K. Andersen
(midterst), mens Arne Nielsen (th)
fra 3F Aalborg lagde lokaler til.
mInIster på hjemmebane
15 minutters
responstidgaranti
omfatter uddannede
ambulancefolk, fastslog
Jakob Axel Nielsen
Det var en minister på hjemmebane,
som en flok nordjyske reddere
mandag den 12. januar kunne møde og
debattere med hos 3F i Aalborg.
Sundhedsminister Jakob Axel
Nielsen (K) og hans familie bor
selv i Limfjordsbyen, men til daglig
er det naturligvis København og
Christiansborg, der lægger mest beslag
på den advokatuddannede minister.
Æren for at have fået det to timer lange
møde passet ind i den ellers travle
ministerkalender havde paramediciner
Michael K. Andersen, som er partifælle
med Jakob Axel Nielsen og aktiv i den
nordjyske partiorganisation.
Uformel debat
Deltagere på Dansk Ambulance Råds
”Præhospital 2008”-konference i april
2008 husker måske, at sundhedsministerens
hurtige optræden dér mere bar
præg af pligt end engagement i området.
Men i Aalborg var det en helt anden
nærværende og afslappet politiker,
8
deltagerne mødte. Jakob Axel Nielsen
foregav ikke at vide alt om ambulancekørsel
og præhospitalt arbejde, og han
var positivt videbegærlig i dette forum af
hverdagens eksperter.
I sit indlæg betonede ministeren, at
dygtige reddere er en helt afgørende
faktor i de planer, regeringen har om at
samle sygehusene i færre, men større
og fagligt stærkere enheder.
- Min ministerchauffør var Falckredder
i 1980’erne og en del af 1990’erne, og
han fortæller, hvordan det dengang
gjaldt om at få folk ombord i en fart og
så ellers komme afsted og håbe det
bedste.
- Dengang var korte afstande til sygehusene
afgørende, for det var først dér,
behandlingen startede. I dag får patienterne
kvalificeret behandling allerede på
skadestedet.
Bekendtgørelse står fast
Med hensyn til centralisering og specialisering
af sygehusene er regeringen
ubøjelig, lød det fra sundhedsministeren.
Naturligvis gør det indtryk, når fem
busfulde vestjyder afleverer 43.000
protestunderskrifter på Christiansborg
Slotsplads. Men man viger ikke fra den
overordnede plan om centralisering,
som ifølge ministeren bakkes op af alle
eksperter på området.
Ministeren blev spurgt, om han i
tilfælde af mangel på reddere kunne
risikere at ændre/slække på ambulancebekendtgørelsen,
så man ved hjælp af
lavere krav hurtigere kunne få nogle folk
ud i akutambulancerne.
- Jeg kan bestemt ikke se tegn i sol
og måne på, at der skal slækkes på
bekendtgørelsen – snarere tværtimod.
I indtager en kernerolle for, at visionen
om en ny sygehusstruktur kan fungere,
sagde ministeren, som snarere end
lempelser så flere kompetencer, flere
paramedicinere og flere akutenheder i
krystalkuglen.
Han tilføjede, at alle måtte lægge sig i
selen for at fortælle, hvad eksempelvis
behandlere og paramedicinere rent faktisk
kan udrette i dag. Det er ikke nødvendigvis
kendt i den brede befolkning,
men det ville skabe øget tryghed, hvis
flere var bekendt med reddernes evner
og kompetencer.
Kvalificeret hjælp
Med hensyn til regeringens løfte om
en maksimal responstid på 15 minutter
fastholdt ministeren visionen, selv om
han erkendte, at det ville koste penge.
Vagn Flink Pedersen, næstformand i
RL og tillidsmand for de nordjyske reddere,
spurgte, HVEM der skulle være
fremme inden for 15 minutter. Var det
nok, hvis en brandmand eller en redder
i et fejeblad nåede frem?
Det har netop været en ubekendt
faktor ved regeringens plan, hvad
➡
r e d d e r e n n r . 1 2 0 0 9

”bundniveauet” måtte være for den
hjælp, der skal være fremme inden 15
minutter.
Men har var ministerens svar både
klart og ganske opsigtsvækkende: Det
er ”mindst” uddannede ambulancefolk,
der skal være på stedet, før nedtællingen
på de 15 minutter stopper!
Helikoptere kun supplement
Jakob Axel Nielsen erkendte, at en
sådan garanti kommer til at koste penge.
Og det samme gør de helikoptere,
der stadig svæver rundt i kulissen.
- I synes måske, at vi politikere omtaler
helikoptere som et vidundermiddel. Men
vi VED faktisk godt, at det er den kørende,
præhospitale indsats, der er helt
afgørende. Helikoptere er et godt supplement,
hverken mere eller mindre, og så
har de altså en tryghedsskabende effekt
hos befolkningen, mente ministeren.
Krav til ST-chauffører
Et af de meget diskuterede punkter på
mødet var kravene – eller mangel på
samme – til uddannelse for chaufførerne
på liggende sygetransportvogne (ikkebehandlingskrævende
transporter).
Det blev anført, at ud over et førstehjælpskursus
er der ingen krav til den
person, der skal sidde i bårerummet.
Men hvad hvis patienten går fra at være
ikke-behandlingskrævende til at være
... behandlingskrævende. Patienterne
er trods alt ikke mere friske, end at de
nødt til at have liggende transport.
- Hvis man skal køre med dyr, kræver
det et fem dages kursus. Men her behøver
regionerne ikke stille nogen krav,
selv om branchen selv har udarbejdet
et fire-ugers kursus, som bør være et
minimum for en ST-chauffør. Det er ikke
rimeligt, lød det fra blandt andre Arne
Nielsen fra 3F Aalborg.
Jakob Axel Nielsen anerkendte problemstillingen,
men sendte bolden
videre til regionerne – til blandt andre
fællestillidsmand Vagn Flink Pedersen,
der sidder i regionsrådet i Region
Nordjylland for S. Men han meldte hus
d e . 1 2 0 0
Nordjyske Ronny Jørgensen
er en af de Falckreddere,
der er med i bemandingen
af lægehelikopteren
i Niebøl, som også
betjener det sønderjyske
område. Han fortalte om
jobbet og sine erfaringer
med helikopteren, og
hans anbefaling var klar:
Danmark bør også indføre
lægehelikoptere.
forbi, eftersom han i disse sager blev
betragtet som inhabil grundet sit job
i Falck og derfor måtte stå uden for i
disse spørgsmål.
Best practice
En mødedeltager spurgte til fornuften
i, hvis hver region indfører forskellige
elektroniske ambulancejournaler, der
måske ikke kan ”snakke sammen”.
Ministeren var enig i, at det ville være
uhensigtsmæssigt. Han fortalte, at han
havde set og været imponeret over det
nordjyske system Amphi, og at hans
anbefaling til regionerne er at indføre
”best practice” – altså tage de ting,
der virker bedst på forskellige områder
rundt om i regionerne, og derefter
udbrede dem til alle regioner.
Lettet over exit
Ambulanceudbuddene og farcen med
Samariten blev naturligvis også vendt på
mødet. Ministeren påpegede, at udbuddene
sker i regions-regi, men erkendte
samtidig, at tingene hurtigt kunne ende
på hans bord, hvis tingene gik skævt.
Set i det lys lagde han heller ikke skjul
på, at det var med betydelig lettelse,
han modtog nyheden om Samaritens
exit i Region Sjælland.
- Jeg har været noget bekymret over,
hvordan en virksomhed uden bygninger,
uden folk og med et beskedent overskud
kunne drive en sådan mastodontopgave,
erkendte Jakob Axel Nielsen.
Synspunkter om, at udbuddene vil
resultere i færre akutberedskaber, mindre
fleksibilitet ved store ulykker eller
terrorangreb og dyr overbemanding på
vagtcentralerne blev fremført, og dem
tog ministeren til efterretning uden at
kunne love ændringer herpå.

stormøde på en mærkedag
Reddermøde i Køge på
dagen, hvor Samariten
hejste det hvide flag i
Region Sjælland
Af Flemming F. Kyster
Fremmødet i 3F Køge Bugts lokaler
var imponerende, da der mandag
aften den 12. januar var indkaldt til stormøde
for alle interesserede reddere i
Region Sjælland.
Emnet var naturligvis det famøse
ambulanceudbud, men dagsordenen
var en noget anden end på et tilsvarende
møde i Maribo nogle dage forinden.
For om morgenen netop denne
dag, den 12. januar, stod det klart, at
Samariten havde kastet håndklædet
i ringen og trukket sig fra opgaven
med at køre ambulance i det meste af
Region Sjælland.
Svenskernes exit syntes ikke at have
spoleret mødedeltagernes humør.
10
Tværtimod var der smil på manges
læber – men samtidig også en lidt eftertænksom
stemning. For hvordan ville
næste akt i denne forestilling – mange
vil mene farce – komme til at udforme
sig?
Frustrerende
Formanden for 3F’s transportgruppe,
Jan Villadsen, var i sin velkomst også
inde på den langvarige usikkerhed, der
har gjort tilværelsen svær for redderne i
regionen.
- Det sidste halve år har I ikke vidst,
hvad dagen bringer af nyt i denne sag.
Det har været dybt, dybt frustrerende
– både for jer og for os, konstaterede
Jan Villadsen.
Han roste deltagerne for at have
kæmpet mod forringelser i løn- og
arbejdsvilkår med en samlet og disciplineret
indsats.
- Ved demonstrationen foran FOA
mødte mellem 60 og 75 reddere op – i
deres fritid. Samtidig er ingen patienter
eller kunder blevet taget som gidsler i
den her sag. I har passet jeres arbejde
– så må vi håbe, politikerne lærer at
passe deres, lød det fra Jan Villadsen.
Han garanterede, at 3F ikke skriver
under på overenskomster, der er dårligere
end den nugældende.
Stadig nødvendig
Reddernes høje organisationsprocent
og høje anseelse som faggruppe har
gjort opgaven med at forsvare vilkårene
nemmere, mener gruppeformanden
– men:
- De folk der siger, at fagbevægelsen
ikke længere er nødvendig, skulle prøve
at være i jeres sko. Tænk, at vi har skullet
kæmpe så hårdt for bare at bevare
niveauet for løn- og arbejdsforhold, funderede
Jan Villadsen.
Den omvendte verden
Forhandlingssekretær Søren Andersen
fra 3F fortalte om de forholdsvis kortvarige
forhandlinger, 3F og Samariten
havde ført.
- Normalt giver man et bud, der er
afpasset efter de omkostninger, man
venter at få. Men Samariten havde en
kontraktsum, som de gerne ville have
omkostningerne bøjet af efter. Det var
r e d d e r e n n r . 1 2 0 0 9

den omvendte verden, sagde Søren
Andersen.
Forhandlingssekretæren lagde ikke
skjul på, at svenskernes ønsker til pauseregler,
overtidsregler, tilkald i fritid
(”vagtredder”) med videre ikke var 3F’s
kop te.
- Vi kender de svenske forhold på
ambulanceområdet, og det er ikke
noget, vi ønsker i Danmark, fastslog
Søren Andersen, der tørt fremmanede
billedet af en ambulance parkeret foran
en boligblok samt en redder, der drøner
ned fra fjerde etage, fordi han er på
tilkald.
Alle velkomne
Både Søren Andersen og Jan Villadsen
betonede, at kampen gjaldt redderne
– ikke en forkærlighed for Falck. Det
burde de ganske bitre konflikter i de
seneste OK-perioder være bevis nok
på, påpegede de.
Alle ambulanceoperatører, der vil sætte
deres navnetræk på DI’s brancheoverenskomst
på området, er velkomne,
understregede 3F’erne.
Populær gæst
En slags ”special guest star” på mødet
var Lennard B. Nielsen, medlem af
regionsrådet i Region Sjælland. Sammen
med den konservative Anna Skov
var han tilbage i efteråret ene om at
rejse alvorlige betænkeligheder ved, om
Samariten nu også kunne løfte opga-
r e d d e r e n n r . 1 2 0 0 9
ven. Hans enegang på dette spørgsmål
var – selv om han fik ret – en af årsagerne
til, at han blev ekskluderet fra
Socialdemokraterne.
Lennard B. Nielsen fortalte, hvordan
han i sin tid havde opfordret regionsrådet
til at invitere byderne til en lille præsentation.
Så kunne de – uden at tale
økonomi – redegøre lidt for, hvordan de
ville løfte en eventuelt vundet kontrakt.
Det ville måske have godtgjort, at svenskernes
forarbejde og kendskab til danske
forhold var mildt sagt mangelfuldt.
Men det var der ikke opbakning til.
Burde søge erstatning
Den tidligere Socialdemokrat mente, at
man efter Samaritens exit burde skabe
ro på området og afklaring for reddereleverne
ved at lave en aftale med
Falck (som i Region Midtjylland), i stedet
for at lave et nyt udbud.
I øvrigt mente Lennard B. Nielsen,
at man burde søge erstatning hos
Samariten for at bryde aftalen.
- Ellers vil det jo være legalt at prøve
at give et bud og så sige ”Nå nej, ikke
alligevel”, hvis tingene ikke lige flasker
sig, påpegede han.
Politisk stoledans
Flere på mødet beskæftigede sig med,
hvordan politikerne ville få travlt med
at stå i kø ved håndvasken, flytte aber,
fjerne fokus, redde ansigt og hvad poli-
hørt på mødet:
»Bent Hansen åbnede en ladeport
for politikerne i Region Sjælland.
De kunne have fulgt i hans fodspor
og skilt sig af med Samariten før jul
med henvisning til, at når formanden
for regionerne gør det, gør vi
også. Men nej – de har siddet og
håbet, at en engel kom ned og reddede
Samariten og dermed dem
selv«.
»Tommy Kamp tror måske, at der
efter Samariten står 75 halvfærdige
ambulancer et sted, som andre kan
overtage og klare opgaven med.
Men det gør der altså ikke.«
»Hvis jeg havde tid, ville jeg gerne
skrive bogen ”Udbuddet, hvor alt gik
galt!”«
tisk skadesservice nu ellers hedder.
Et kvalificeret bud gik på, at regionen
strikker et udbud sammen, hvor der løsnes
på det hårde bods-system, der var i
det nuværende udbud.
Derved skal byderne ikke gardere sig
så kraftigt, hvorved de kan afgive et billigere
bud (en snes millioner?), og voila!
– politikerne kan fremvise en besparelse,
og de slækkede krav tales der
ikke højt om…
Lennard B. Nielsen (tv) - som sammen med den konservative Anna Skov var ene om at stemme imod Samariten-aftalen i
regionsrådet i Reg. Sjælland - deltog på mødet, lige som Jan Villadsen (th), gruppeformand i 3F Transport, gjorde det.
11

Paramediciner funktionen
er blevet moden og bredt
accepteret !
I den præhospitale bekendtgørelse fra 2000
beskrev sundhedsministeriet for første gang en
paramediciner uddannelse i Danmark. Det var
resultatet af et stort og .ot arbejde i flere tværfaglige
arbejdsgrupper, som ministeriet havde
haft i gang i 1999.
Hensigten med at skabe den nye funktion var
bl.a. at den beskrevne uddannelse og de tillagte
kompetencer ville kunne forbedre vurderingen,
observationen og behandlingen af nogle patientgrupper
som NIV 2 redderne ikke formodedes at
kunne ”dække ind”.
Man skabte også uddannelsen for at paramedicinerne
kunne aflaste læger og sygeplejersker på
visse interhospitale transporter. Man havde ikke
kritisk syge patienter fra intensivafdelinger i tankerne,
men andre grupper, hvor paramedicinere
kunne opfylde patienternes behov.
Hvordan gik det så??
Vi fik faktisk først gang i uddannelserne i 2004
af en række årsager. Forberedelserne stod på
længe i NUPU regi, men til sidst var der bred
enighed om, hvorledes ministeriets tanker med
uddannelsen kunne omsættes til praktisk virke.
Det skete så på sygeplejeskolen i Silkeborg.
Det var en spændende tid, hvor der var megen
opmærksomhed om uddannelsen og funktionen.
Der var både spænding, usikkerhed og skepsis i
den daværende debat.
Det var primært det daværende Frederiksborg
Amt, Nordjyllands Amt og Vestsjællands amt,
som satsede på uddannelsen.
Der blev gennemført evalueringer bl.a. i NUPU
regi og hos operatørerne. I Københavns Brandvæsen
gennemførte man en meget interessant
vurdering, der inddrog de akutlæger, der ankom
til patienter som paramedicinere havde behandlet.
Alle evalueringer pegede på, at man havde
skabt en forsvarlig funktion med den nye uddannelse.
I forbindelse med det store arbejde i forbindelse
med den offentlig organisering af amterne
til de nye regioner, lå arbejdet i amterne omkring
12
paramediciner i stille en periode, så først for
1½ - 2 år siden kom der for alvor gang i efterspørgslen
efter paramedicinere. Paramedicinerne
virker forsat overvejende i Region Nordjylland, i
Region Hovedstaden og Region Sjælland, men
der forventes snarlige tiltage i både Region Midtjylland
og i Region Syddanmark.
I 2005 gennemgik Sundhedsstyrelsen udmøntningerne
af den præhospitale bekendtgørelse
fra 2000. Styrelsen skrev faktisk, at man med
paramediciner-uddannelsen havde opnået hvad
man ville og understregede, at organisationen og
brugen af paramedicinere skal sikre et passende
rutine niveau. Det sagde man i øvrigt om alle
sundhedsfaglige grupper på det præhospitale
område.
Der var dermed sket en myndighedsbaseret
vurdering som var i samklang med de tidligere
omtalte vurderinger.
Efter Sundhedsstyrelsen havde barslet med
”AKUT-udvalgs” rapporten kom der gang i Regionernes
sundhedsplanlægning. Vi kunne se, at
overvejelser om systematisk anvendelse af paramedicinere
dukkede op flere steder, og flere steder
kom der faktisk en udvidelse af anvendelsen
af paramedicinere, f.eks. i Region Nordjylland.
I 2008 blev uddannelsen efter et udbud placeret
af NUPU på University College i Aalborg.
Endnu et udtryk for at Regionerne satser på
denne uddannelse og vil udvikle den fremover.
I forbindelse med ambulanceudbuddene blev
der i flere regioner konkretiseret planer for
indførelse af paramedicinere, og der blev også
introduceret begrebet ”paramediciner-ambulance”,
hvor anvendelsen hidtil havde været forbundet
med akutbiler.
Alt peger derfor på, at alle regioner i løbet af
2009 vil anvende paramedicinerne systematisk
som led i sundhedsplanerne. Det betyder, at vi er
langt forbi ”pionertiden” når funktionen anvendes
som et gennemtænkt led i sundhedsvæsnets
dagligdag.
I november 2008 inviterede Dansk Selskab for
Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) til
r e d d e r e n n r . 1 2 0 0 9

en debat på deres årsmøde om, hvilke erfaringer
vi har med paramedicinere, og hvor udviklingen
går hen.
Overlæge og leder af akutlægebilen i Aarhus,
Troels Martin Hansen og undertegnede gav indlæg,
og Falck udstillede at par akutbiler med
paramedicinere fra Nordjylland samt Hovedstaden
og akutlægebilen fra Hovedstaden deltog også
sammen med vore medarbejdere.
Indlæggene gav en utroligt god debat, som var
præget af bestræbelser på at finde ud af, hvordan
man kan anvende paramedicinere på en forsvarlig
måde og samtidigt sikre en god kvalitetsudvikling
i gruppen.
Der var bred enighed om at ”vognhjulmodellen”
er velegnet: Paramedicinerne i et område arbejder
op mod en akutlægebil, herunder virker som
assistenter for akutlægen i visse perioder, idet
der derved sker en kvalitetsudvikling i forbindelse
med samarbejdet og supervisionen. Faktisk var
der enighed om, at denne model er en ”tung byggesten”
i de præhospitale redskaber.
I en anden session diskuterede man generelt
interhospitale transporter. I et indlæg fra anæstesiologisk
afdeling på Hillerød Sygehus berettede
man bl.a. om erfaringerne med anvendelsen af
paramedicinere til gennemførelse af visse interhospitale
transporter.
Det blev fremhævet, at det med tiden var blevet
lettere at anvende paramedicinere for den
akutlæge, der skal beslutte hvilken ledsagelse en
konkret patient skal have – fordi lægerne kender
den enkelte paramediciner og ved, hvad de kan.
Og netop det daglige samarbejde betød også, at
eventuelle problemer undervejs med stor sikkerhed
kunne håndteres på telefonisk konference.
Samlet skete der derfor en stigende anvendelse
af paramedicinere til disse opgaver i det område.
Det er den samme tendens vi kan se i andre
regioner.
Den usikkerhed, der prægede opfattelsen af
paramedicinerne i 2004, er derfor ved at blive
afløst af overvejelser om, hvordan man kan
anvende denne nye præhospitale funktion på en
hensigtsmæssig måde i de opgaveprofiler, som
Regionerne arbejder med landet over.
Vi er kommet så langt i Danmark fordi paramediciner
gruppen ved, at mange øjne hviler på
dem og gør sig store anstrengelser for at være
omhyggelige og ansvarsbevidste, herunder at
søge hjælp når behovet er der.
Gruppen udfolder på landsplan store anstrengelser
for at udvikle sig på en fornem og kvalitetsbevidst
måde. Der er ikke nogen ”cowboy kultur”
blandt paramedicinerne i vores organisation på
r e d d e r e n n r . 1 2 0 0 9
landsplan - og det tjener jer alle til ære! Netop
denne seriøse tilgang til virket tror jeg også betyder,
at den brede accept af funktionen har afløst
den initiale usikkerhed.
Det er imidlertid vigtigt ikke at hvile på laurbærrene!
En fortsat udvikling af funktionen og en fortsat
accept i sundhedsvæsnet kræver endnu større
bestræbelser på at fastholde den seriøsitet og
flotte sundhedsfaglige indsats, som I alle har
ydet.
En fælles udfordring og en fælles opgave er, at
sikre tilstrækkeligt med ansøgere og kandidater
til uddannelsen i de kommende år. Alle må ud i
organisationen og fortælle om sit virke som paramediciner
og at uddannelsen er opnåelig blot man
lægger sig i selen.
Det kræver en indsats, men fra ledelsens side
arbejder vi med at udvikle ”ruge-kasser” så de
reddere, der ønsker at søge uddannelsen, kan
”mærke efter”, kan pudse sine niveau 2 kundskaber
af samt kan udvikle sine formuleringsevner og
struktureringsevner, så selve uddannelsesforløbet
bliver lettere.
Der er mange medarbejdere, der har potentiale
til denne uddannelse, så fra ledelsens side vil vi
gøre os mange bestræbelser for at lette forberedelsesprocessen.
Her i starten af 2009 arbejder vi
faktisk med at udvikle et AMU ”forberedelseskursus
til paramediciner funktion”.
Afslutningsvist vil jeg blot sige, at den røde
tråd fra forarbejdet i 1999 her 10 år senere har
holdt hele vejen igennem – vi har bl.a. passeret
100 paramedicinere - takket været jeres seriøse
tilgang til arbejdet og takket været den stor indsats
fra en række læger over hele landet, som
har udviklet uddannelsen, og som lægger mange
kræfter i at gennemføre den.
SÅ derfor er det også en stor personlig glæde at
opleve den brede accept af paramedicinerne. Tak
for jeres indsats!
Sven Trautner
Lægelig Direktør
13

en bulldog med bId
Anders Villadsen fra
Brandfolkenes Klub
København kæmper for
sine fyringstruede kolleger
Af Flemming F. Kyster
”Man kan ikke være venner med alle”.
Sådan lød sloganet for den nu lukkede
avis ”Det Fri Aktuelt”, og dét udsagn kan
Anders Villadsen, næstformand i Brandfolkenes
Klub København, uden tvivl
skrive under på.
Den 38-årige brandmand og niveau
2-behandler betegner sig selv som lidt
af en bulldog. Og der er da heller ingen
tvivl om, at han kæmper ihærdigt for sine
holdninger, lige som han taler et meget
klart sprog.
Det har blandt andet ledelsen i
Københavns Brandvæsen ofte mærket,
og også topfolkene i Anders Villadsens
eget forbund, FOA, bliver jævnligt bidt i
haserne.
Således har Anders Villadsen, dagen
før ”Redderen” taler med ham, netop
været til en fem timer lang ”kammeratlig”
samtale med FOA-formand Dennis
Kristensen.
- Vi blev enige om, at vi var uenige,
siger Anders Villadsen med et smil.
Plaster på såret
Tvisten med FOA kommer vi tilbage til.
Generelt har der ikke været meget at grine
af for klub-næstformanden de seneste
par måneder. Københavns Brandvæsen
blev den store taber i Region Hovedstadens
ambulanceudbud. Og selv om man
har fået Samaritens område tilbage, er
det stadig småt med optimismen.
- Det var et plaster på såret, og meget
glædeligt for de kolleger, der så kan blive.
Men det er lidt som at tabe en fodboldkamp
med 10-1 i stedet for 10-0. Vi får
fire biler mod de 25, vi har på gaden i
dag. Og vi skal, som det ser ud nu, sige
farvel til 100 mand, påpeger Anders
Villadsen.
Forlydender om, at Københavns
Brandvæsen skulle byde i Region
Sjællands gen-udbud, giver Anders
Villadsen ikke meget for.
- Det tætteste på os er Greve, men
1
der er altså langt fra Rådhuspladsen til
Greve. Desuden vil vi stå med samme
problem som Samariten, nemlig at vi
ikke har nogen steder at parkere (stationer/garager,
red.) i Region Sjælland. Det
er helt indlysende, at jeg gerne vil være
med til at bevare arbejdspladser, men lidt
realisme ville også være rart en gang i
mellem, lyder det tørt fra næstformanden.
Fyringer udsat
De varslede fyringer af de københavnske
ambulancefolk blev udsat en måned, i
håb om at der alligevel kunne skaffes
opgaver til dem. Det KUNNE måske være
underentreprisekørsel for Falck, som fik
udvidet sit område ved udbuddet.
Imod dette taler dog, ifølge Anders
Villadsen, at de to reddergrupper har
forskellige overenskomster og forskellige
forbund.
Og så er vi tilbage ved hans utilfredshed
med FOA, som ikke just er blevet mindre
efter udbuds-forløbet. Anders Villadsen er
blandt andet stærkt utilfreds med, at FOA
tegnede overenskomst med Samariten.
OK ikke okay
- Det er jeg, fordi det er en møg-overenskomst.
Det er meget sigende, at vores OK
er på 40 sider i pixibog-format, mens de
privatansattes er på 180 sider. Vi har fra
faglig side svært ved at føre sager, fordi
ting er så dårligt og upræcist formuleret i
vores OK.
- Det er slemt nok, at vi skal døje med
den, men her havde man da chancen for
at forbedre og opstramme den, i stedet
for at ”eksportere” problemerne til en ny
aktør, siger Anders Villadsen.
Et af de store problemer med overenskomsten
er ifølge Villadsen, at ambulancerne
i princippet kan få lov at køre 24
timer i træk. Det vil være en farlig mulighed
at give til nye entreprenører, mener
næstformanden.
Hans karakteristik af overenskomsten er
ikke til at misforstå:
- Den eneste grund til, at vi tåler vores
OK er, at vi efter 15 år kan komme på en
brandbil. Jeg ville hellere være flaskedreng
i Netto end at køre ambulance på
vores OK, til jeg blev 60 år.
Gerne samlet
Ud over aftalen med Samariten er Anders
Villadsen også forundret over, at FOAformand
Dennis Kristensen har talt for, at
Anders Villadsen er næstformand i
Brandfolkenes Klub København.
regionerne selv skal hjemtage ambulancekørslen.
- Det er slet ikke noget, vi ønsker. Vi
kæmper for Københavns Brandvæsen,
ikke for ambulancer under regionerne. Så
man må spørge, om Dennis Kristensen
virkelig vil os det bedste.
Anders Villadsen lægger ikke skjul på,
at han gerne så alle ambulancefolk samlet
under samme paraply. Brandfolkenes
Klub og Reddernes Faglige Klub
København har i forvejen et tæt og mangeårigt
samarbejde om mange af de
emner, der ikke præcis har med overenskomst
at gøre.
- Vi kører forbi hinanden hver dag og
har de samme problemer og udfordringer.
Derfor kan vi lige så godt stå sammen
– også så vi ikke underminerer hinandens
arbejdskampe, mener Anders Villadsen.
En generalforsamling i Brandfolkenes
Klub København efter redaktionens
slutning vil sandsynligvis give et klart
fingerpeg om, hvorvidt der er opbakning
fra kollegerne til en tilnærmelse til de privatansatte
reddere.
Forringet beredskab
Uanset hvad fremtiden bringer, er Anders
Villadsen ked af, at man reducerer antallet
af ambulanceberedskaber så meget,
at responstiden forventeligt fordobles i det
nuværende Københavns Brandvæsenområde.
- Det er noget af det sørgelige ved
Samariten-farcen, at det har fjernet en
masse fokus fra den store forringelse, der
kommer til at ske, siger Anders Villadsen.
r e d d e r e n n r . 1 2 0 0 9

✂
Klip og gem
En rEddErs forsikringEr
Jan Heine Lauvring.
r e d d e r e n n r . 1 2 0 0 9
(obligatoriske og evt. frivillige dækninger udover
de lovgivningsmæssige arbejdsgiverforsikringer)
Forsikringer – i tilfælde af…
Nedenstående er en kort og – forhåbentlig – let tilgængelig oversigt over de forsikringer,
en redder har/kan have. De obligatoriske og de frivillige. Oversigten er lavet
således, at den er til at klippe eller rive ud, så den kan gemmes og eventuelt blive sat
ind i forsikringsmappen eller hvordan man nu opbevarer ens forsikringspapirer. Dette
giver overblik og overskuelighed til gavn for én selv, eller – i værste tilfælde – til gavn
for efterladte/pårørende.
Oversigten, der udelukkende har informativ karakter, er udarbejdet af Jan Heine
Lauvring, som er RL’s »specialist« hvad angår pension og forsikring. Jan Heine Lauvring
er tillige med fællestillidsmand i det midt- og vestjyske område i Region Midt.
Ved ethvert krav gælder reglerne i de til enhver tid gældende forsikringsvilkår for
respektive forsikringer!
I tIlfælde af Ulykke (UlykkesforsIkrInger):
kollektiv overenskomstmæssig gruppe heltidsulykkesforsikring
Tegnet af Falck A/S i forsikringsselskabet AIG police nr. 83.0.01.590-0000-00 (overgået fra forsikringsselskabet
Gerling pr. 1/10-2008). Forsikringen er en heltidsulykkesforsikring (hele verden og 24 timer i døgnet) og dækker,
udover varigt mén som følge af ulykkestilfælde, også ved sygdomsinvaliditet og ved dødsfald som følge
af ulykkestilfælde. Herudover tandskader samt tyggeskader. Sidstnævnte dog kun i forbindelse med skader
der skyldes påvist fremmedlegeme. Henvendelse vedrørende forsikringen kan ske til mæglerfirmaet Willis
– der administrerer ordningen – på tlf. nr. 8813 9661 eller 3946 6600.
oBs!: Husk også at aktivere ovenstående ulykkesforsikring i forbindelse med evt. arbejdsulykker, der anmeldes
til arbejdsgivers lovpligtige arbejdsskadesforsikring. Vær dog opmærksom på tidsfrist for anmeldelse
i.f.m. død ved ulykkestilfælde (48 timer) og generelt anmeldelse indenfor 6 måneder!
ægtefælle/samlever og børn under 18 år kan opnå kollektive fordele ved at tegne særskilt forsikring i en
form for ”tilknytning” til ovenstående obligatoriske kollektive ulykkesforsikring i 3F/CF overenskomsten.
Denne dækning tegnes fortsat i forsikringsselskabet Codan, der ved tegning udsteder selvstændig police til
ægtefælle/samlever og børn. Forsikringen er også her en heltidsulykkesforsikring og dækker således selvom
man har lønnet arbejder for anden arbejdsgiver. Ønskes ”dobbeltdækning” for dig selv som ansat, kan denne
ekstradækning også med fordel tegnes i Codan. Henvendelse om ægtefælle/børnedækning og/eller evt.
ønske om nævnte ekstradækning, kan ske gennem mæglerfirmaet Willis på tlf. 8813 9661 eller 3946 6600.
kollektiv fritidsulykkesforsikring gennem 3f (frivillig – kan være fravalgt)
Vær opmærksom på at denne forsikring er frivillig og kan være fravalgt. Dækker kun i fritiden. Pjece vedrørende
denne forsikrings dækning m.v., kan afhentes i din lokale 3F afdeling. Her kan du også få oplyst
om du er dækket af nærværende forsikring, hvis du evt. er i tvivl. Hvis du er dækket af denne forsikring,
sker betaling via fagligt kontingent til afdeling.
I tIlfælde af dødsfald (død ved Ulykke se tIllIge UlykkesforsIkrIng):
overenskomstmæssig livsforsikring gennem din arbejdsmarkedspension i Pensiondanmark.
fra 01. januar 2008 indgik livsforsikring, sammen med kritisk sygdomsdækning, som et element i den
kollektive overenskomstmæssige arbejdsmarkedspension i PensionDanmark, tegnet og oprettet som et
fortsætter side 16
1

led af din ansættelse i Falck A/S. ”Standarddækningen” på kr. 400.000 – der nedtrappes fra alder 45 og
stopper ved 65 år, men i øvrigt kan tilpasses individuelt – er dækningsmæssigt under hensyntagen til og
”afstemt” efter nuværende kollektive gruppelivsforsikring igennem Falcks Personaleforening. De nærmere
bestemmelser omkring dækning m.v., fremgår af din årlige oversigt fra Pension Danmark, ligesom
oplysning herom kan søges på www.pension.dk/dinegenpension
kollektiv gruppelivsforsikring via obligatorisk medlemskab af falcks Personaleforening.
Ordningen er tegnet i Forenede Gruppeliv og administreres af Falcks Personaleforening (aftale nr. 66035)
Forsikringen indeholder tillige ægtefælledækning, samt udbetaling af mindre børnesum, hvis du efterlader
børn under 21 år.
De til en hver tid gældende forsikringsbetingelser og forsikringssummer fremgår af Falck Personaleforenings
medlemsblad ”Falcken”.
3f kollektiv gruppelivsforsikring (obligatorisk via medlemskab af 3f).
Fagligt Fælles Forbund i Danmark har indgået aftale om gruppelivsforsikring for Forbundets medlemmer
i forsikringsselskabet ALKA. Henvendelse omkring eventuel udbetaling m.v. skal ske til den 3F afdeling
medlemmet var tilmeldt.
Der henvises i øvrigt til pjece omkring denne dækning. Pjecen kan afhentes i din lokale 3F afdeling.
oBs! Vær opmærksom på evt. frivilligt tegnede pensions-/lønsikringsordninger som f.eks ”Kaj Friberg
ordningen” tegnet i Danica, eller andre privattegnede forsikringer som også kan indeholde dødsfaldsdækning.
I tIlfælde af ”krItIsk sygdom”:
overenskomstmæssig ”kritisk sygdom” dækning via din arbejdsmarkedspension i Pensiondanmark.
fra 01. januar 2008 indgik ”kritisk sygdoms dækning”, som et element i den kollektive overenskomstmæssige
arbejdsmarkedspension i PensionDanmark, tegnet og oprettet som et led af din ansættelse i Falck
A/S. Der udbetales et skattefrit engangsbeløb på kr. 100.000, hvis du får konstateret en af de sygdomme,
som betegnes som ”kritiske” i pensionsordningen. Forsikringen gælder op til alder 65 år. Du kan se en
liste over de omfattede sygdomme på www.pension.dk
Ved de fleste kritiske sygdomme har du også mulighed for at få udbetalt din opsparing til kapitalpension
i PensionDanmark. Her skal du i givet fald betale en afgift til staten på 40 pct. af beløbet.
kollektiv ”kritisk sygdoms” dækning via medlemskab af falcks Personaleforening
Ordningen er en del af den kollektive gruppelivsforsikring tegnet i Forenede Gruppeliv af Falcks Personaleforening
(aftale nr. 66035)
Forsikringsbetingelser og forsikringssum fremgår af Falck Personaleforenings medlemsblad ”Falcken”.
I tIlfælde af ”mIstet erhvervsevne”:
kollektiv overenskomstmæssig arbejdsmarkedspension
Ordningen er oprettet i PensionDanmark og er et led i din ansættelse ved Falck A/S. Ordningen administreres
af PensionDanmark.
Forudsætninger og vilkår fremgår af den årligt udsendte pensionsoversigt fra PensionDanmark. Her fremgår
også størrelse af en eventuel udbetaling.
oplysning kan ligeledes findes på www.pension.dk/dinegenpension
kollektiv frivillig ”lønsikring” i danica (”kaj friberg ordningen”)
Denne frivillige ordning er tegnet individuelt i forsikringsselskabet Danica-Pension, men administreres
af mæglerfirmaet Willis (tlf. 8813 9661 eller 3946 6600). Hvis tegnet vil dækning fremgå af årlig udsendt
pensionsoversigt fra Danica. Betaling trækkes typisk via lønseddel (lønart /306 Privat Pension).
1
r e d d e r e n n r . 1 2 0 0 9

slut For samarItens mand
I danmark
Arne Møller fik
svær opgave som
Samaritens kommunikationschef
i
Danmark
Af Flemming F. Kyster
En kort, men hektisk ansættelse.
Sådan kan man nok roligt betegne
forløbet for journalist Arne Møller, Slagelse,
der i december 2008 blev ansat
som Samaritens kommunikationschef
i Danmark. Halvanden måneds tid
senere var jobbet slut, da det svenske
firma trillede tilbage over Øresundsbroen,
men undervejs blev det til utallige
optrædener i tv, radio og avisartikler.
Arne Møller blev fra start kastet
hovedkulds ind i de stadig kraftigere
spekulationer om, hvorvidt Samariten
overhovedet kunne skaffe finansiering til
de vundne kontrakter.
- Jeg kan jo kun forholde mig til, at
direktionen i Stockholm i øjeblikket forhandler
med en række kapitalfonde og
investorer om at skaffe de penge, der
skal til. Jeg kan jo ikke gøre andet end at
sige, hvad de siger, lød det fra kommunikationschefen
to dage efter ansættelsen.
Skeletter i skabene?
Nogle dage senere kundgjorde Arne
Møller, at finansieringen var lige om
hjørnet.
- Juristerne er i gang med at skrive
det, der hedder Letter of Intent. Og med
r e d d e r e n n r . 1 2 0 0 9
mindre der skvatter skeletter ud af svenskernes
skabe, skulle det meget gerne
falde i hak, meddelte Arne Møller.
Skeletter eller ej – tingene faldt ikke i
hak. Og senere i forløbet kunne noget
tyde på, at informationerne fra cheferne
i Sverige til deres danske kommunikationschef
ikke flød så ubesværet, som
man kunne ønske. I al fald erkendte
Arne Møller torsdag aften den 18.
december, at han rent faktisk ikke vidste,
hvorvidt ledelsen ville møde op til
den fremrykkede kontraktunderskrivelse
dagen efter i Region Midtjylland. Det
skete som bekendt ikke.
Har intet hørt
Den 12. januar kom det så frem, at
Samariten bad sig fritaget fra at køre
ambulance i Region Sjælland også. Den
danske kommunikationschef kunne dog
om morgenen ikke bekræfte oplysningerne.
- Jeg har intet hørt. Nu forsøger jeg at
få kontakt med svenskerne, blev han
citeret for.
En af Arne Møllers sidste gerninger i
sin korte karriere som kommunikationschef
var at lufte muligheden for retslige
efterspil, efter at Region Hovedstaden
også sagde farvel til Samariten. Denne
sabelraslen vakte stor forbløffelse i
Region Hovedstaden, som havde den
klare opfattelse, at svenskerne selv
ønskede at blive løst fra kontrakten.
Hetz fra dag ét
Afskedssalutten fra Arne Møller var, at
Samariten havde været udsat for en
hetz fra første dag, virksomheden stak
hovedet frem i Danmark.
Journalist Arne Møller har
blandt andet arbejdet som
kriminalreporter på BT og
været reporter på DR P4
Sjælland. Han er forfatter og
medforfatter til flere bøger
samt foredragsholder om
emner som blandt andet
æresvold, narkomiljøet med
videre.
- Mange har været fremme med en
mening om Samariten uden at vide,
hvad Samariten er. Det er både reddere,
politikere og befolkningen som
sådan, lød det fra den afgående kommunikationschef.
”Redderen” ville meget gerne have
hørt Arne Møllers udlægning og oplevelse
af tiden som kommunikationschef,
men det har han ikke ønsket.
1

udbud skaber Fornyet debat
Enhedslisten vil have
ambulancekørsel i
offentligt regi
Af Flemming F. Kyster
Per Clausen
”Samaritens fiasko ændrer ikke noget
ved, at Falck har misbrugt sit reelle
monopol på ambulancekørsel”.
Sådan skriver Enhedslistens sundhedsordfører
Per Clausen i et læserindlæg,
som flere aviser bragte i kølvandet
på Samaritens exit fra Danmark.
Indlægget, der fik en del reddere til at
fare i flint, fortsatte:
”Der er brug for et alternativ, og
Samaritens fiasko afslører, at det er
nødvendigt med et offentligt drevet
alternativ. Ambulancekørsel er alt for
vigtig til, at vi kan overlade det til private
aktører.”
Per Clausen slutter med at skrive, at
Enhedslisten i samtlige regioner ”har
stillet forslag om, at
ambulancekørslen skulle overtages
af et offentligt ejet selskab, som kan
udføre arbejdet både bedre og billigere
end Falck”.
”Redderen” fangede Per Clausen på
Christiansborg for at få uddybet synspunkterne
i læserindlægget.
Satte selv prisen
Hvordan har Falck misbrugt sin dominerende
stilling?
18
- Før udbuddene blev ambulancekørslen
og prisen herfor altid aftalt gennem
forhandlinger mellem Falck og de tidligere
amter. Og i den situation var det
for mig indlysende, at når Falck var de
eneste på markedet, så havde de i stor
udstrækning mulighed for selv at sætte
prisen. Det er et misbrug – eller i al fald
at man udnytter sin monopolstatus.
- Hvis man eksempelvis diskuterer
med folk, der har siddet i amtsrådet i
det gamle Vejle Amt, eller folk i regionsrådet
i Region Sjælland, så har de
haft den erfaring, at forhandlinger med
Falck bar præg af, at de var nogenlunde
alene og derfor kunne sætte prisen,
næsten som de ville.
Opkøb af andre
Men andre firmaer kan eller kunne vel
også etablere sig, hvis området var så
lukrativt?
- Jo, det kan du sige. Men det monopol,
Falck har opbygget gennem mange
år, er jo også sket gennem opkøb af
konkurrenter – både historisk med køb
af Zonen og aktuelt købet af en af de
svenske bydere. Man har haft styrken
til at holde andre ude, og samtidig har
kvaliteten af de udførte opgaver været
ret høj, så der har ikke været fokus på
eller kritik af området.
- Men jeg mener, det offentlige bør
beskyttes, enten ved at lave reelle kon-
troltilbud, eller – endnu bedre – at man
sagde, at det her område er en del af
sundhedsvæsenet, og at man derfor
integrerede det i den offentlige sektor.
Så var man også fri for dette udbudscirkus.
Lukkede øjnene
Men er det ikke lidt pudsigt at være
ude med riven efter Falck, fordi Samariten
blev en fiasko?
- Det er nu et synspunkt, Enhedslisten
har haft i årevis. Udbuddet har bare vist,
at det ikke løser problemet med manglende
konkurrence.
- Alle håbede, at udbud ville skaffe
konkurrence. Men det ser ikke ud til, at
nogen er i stand til at byde ind for alvor.
Bortset fra Responce, som synes at
være ret kapitalstærke, og det er nødvendigt
for at komme ind på dette marked,
fordi det kræver ganske store investeringer.
Det at regionerne har ladet
Samariten byde, og lukket øjnene for de
faresignaler, der var, viser jo, hvor gerne
man har villet have andre på banen og
udfordre Falck.
Hvorfor bedre?
Hvorfor tror du, at det offentlige kan
drive ambulancekørsel bedre end private
aktører?
r e d d e r e n n r . 1 2 0 0 9

- Jeg kan ikke garantere, at det kan
blive bedre. Men udgangspunktet er
i hvert fald, at det offentlige skal ikke
tjene penge på opgaven. Så man er
sikker på, at alle bevilgede midler går til
området og ikke til at skabe overskud.
”Offentligt monopol”
Men risikerer man ikke at skabe et
”offentligt monopol”, som går i stå på
grund af manglende konkurrence?
- Selvfølgelig skal man være opmærksom
på, at man hele tiden skal opretholde
effektiviteten.
- Det er klart, det havde været nemmere,
hvis man havde gjort det for mange
år siden. I dag vil man skulle opbygge
en ekspertise, som i stor udstrækning
ligger hos Falck. Opgaven er blevet
sværere af, at man i så mange år har
forsømt at opbygge alternativer til Falck.
Lav indtjening
Falck har de senere år sagt, at indtjeningen
ved ambulancekørsel faktisk
er meget beskeden, blandt andet på
grund af øgede afstande?
- Falck er jo en stor koncern, der har
mange forskellige aktiviteter. Så det kan
være lidt svært at se, hvad de tjener
deres penge på. Jeg vil ikke afvise, at
Falck – hvis de udsættes for konkurrence
– vil acceptere lav indtjening på
ambulancekørslen, fordi det er et kerneområde
for firmaet, og fordi det giver et
godt brand, som man kan have fordel af
på andre forretningsområder.
Skal tiltrække reddere
r e d d e r e n n r . 1 2 0 0 9
svar på tIltale
Nordjysk redder fór i
blækhuset efter Per
Clausens indlæg
Af Flemming F. Kyster
Beskyldninger om misbrug af monopol
og påstanden om, at det offentlige
kan drive ambulancekørslen både bedre
og billigere, fik blandt andre redder Martin
Hedegaard fra Aars op af stolen.
I Nordjyske har han forfattet et længere
indlæg, som går i rette med
Enhedslistens Per Clausens udmeldinger.
Om det påståede misbrug skriver
han blandt andet:
”Eftersom ambulancekørslen aldrig tidligere
har været i udbud, men tidligere
er blevet forhandlet mellem de daværende
amter og Falck, så har jeg svært
ved at se, hvor dette misbrug befinder
sig. Når amterne og Falck har skrevet
under på kontrakten, må man jo gå ud
fra, at de har været enige om prisen.”
Husk Combus
At prisen skulle falde og kvaliteten stige
ved offentlig overtagelse af opgaven, er
Martin Hedegaard mildt sagt skeptisk
over for:
”Lige siden jeg læste dit indlæg, har
jeg slået mig på lårene af grin. Der er
vel ingen i dette land, som ellers har sin
Hvis nogle Falckredder har følt sig stødt
over dit indlæg, hvad siger du så til dem?
- Jeg har ikke sagt – og i hvert fald
ikke ment – at der er noget som helst
galt med det arbejde, redderne udfører.
Det er mit klare indtryk, at de er
meget dygtige. Og det er jo også i stor
udstrækning de samme reddere, som
det offentlige skulle tiltrække med så
gode løn- og ansættelsesvilkår, at en
del af dem gerne vil flytte over. Så jeg
angriber bestemt ikke redderne, og faktisk
heller ikke ledelsen i Falck, som jo
bare gør, hvad de kan for firmaet.
- Jeg kritiserer snarere de tidligere
amter og nu regionerne for ikke mere
offensivt at have forsøgt at inddrage
dette i deres egen virksomhed, og få
opbygget en ekspertise og en viden
omkring dette i den offentlige sektor,
så vi ikke er afhængige af, at der er et
enkelt privat firma, der leverer varen. Professor Steen Hildebrandt.
sunde fornuft i behold, der kunne forestille
sig, at det vil blive billigere ved en
offentlig overtagelse.”
”Da den siddende sygetransport blev
hjemtaget af de daværende midt- og
vestjyske amter, kom det til at koste
to-cifrede millionbeløb. Og hvordan var
det lige, det gik, da DSB Busser i 1997
underbød alle private busvognmænd,
skiftede navn til Combus, modtog et
"lille tilskud" fra staten (dig og mig) på
380 millioner kroner for til sidst at blive
solgt til Connex busser for 100 kroner”,
påpeger Martin Hedegaard.
Professor advarer
Den nordjyske redders betænkeligheder
deles i øvrigt af professor i organisations-
og ledelsesteori ved Handelshøjskolen
i Århus, Steen Hildebrandt.
I Region Sjælland er tanken om selv
at overtage kørslen således blevet luftet,
men Steen Hildebrandt advarer om
faldgruberne. Han påpeger, at Region
Sjælland ligesom Samariten ville skulle
opbygge en helt ny organisation.
"Regionen ville gå ind på et helt nyt og
uprøvet område. Når man gør det, er
der en risiko for at tingene bliver dyrere,
men også mindre effektivt, end hos
en erfaren operatør. Samtidig vil man
så lukke for den konkurrence, der ville
være mellem private firmaer, der både
presser pris og effektivitet, og i stedet
ville man risikere at få en skæv konkurrence
mellem private og offentlige",
siger Steen Hildebrandt til Sjællandske.
1

”Der er jo ikke nogen, der har forudset, at krisen ville
trække sådan sammen, som den har gjort. Man har heller
ikke kunnet forudse, at der var bydere, der blev købt ud
af markedet. Hvis man havde haft en krystalkugle, kunne
man jo sagtens, men det havde vi ikke”.
Vibeke Storm-Rasmussen, Ekstra Bladet, 13. januar 2009
”Vi er overbevist om, det nok skal lykkes for Samariten
at finde en investor. Det er i hvert fald hvad vi hører. Vi
forventer, at Samariten lever op til aftalen, og det er det
vi forholder os til”.
Chefkonsulent Peter Mondrup Braad, ansvarlig for Region
Sjællands ambulanceudbud. Berlingske Tidende, 8. januar
2009
Samariten gjorde bare, hvad mange har
gjort før dem, var stærkt selvovervurderende
set i lyset af et overskud, som var
mindre end hvad man ser hos små sidegade
detailhandlere. Politikerne derimod har
udvist en sådan grad af naivitet i vurderingen
af Samariten. Samaritens manglende
kapitalberedskab har slet ikke indgået i
overvejelserne eller er blevet ignoreret. Eller
måske skulle man bare have "de andre" ud?
Kommentar på borsen.dk/debat
Samariten fik således sidste år et
beskedent overskud, 107.000 kr.,
ud af en omsætning på 96 mio. kr.
Samtidig advarer kreditvurderingsfirmaet
UC om, at Samariten i år
er på vej mod underskud. Og ifølge
Ekstra Bladet er der ikke mange
reserver at trække på, for i forvejen
har Samariten Ambulans AB en gæld,
som er mange gange større end deres
egenkapital.
20
Ekstra-Bladet, september 2008
Så slap Region Sjælland også ud af sin aftale med Samariten.
Vi er mange, der husker regionens arrogante afvisninger
af al tilløb til kritik af aftalen med det skrøbelige
svenske ambulanceforetagende. På sin hjemmeside gendrev
regionen og dens formand Kristian Ebbensgaard påstand
på påstand, herunder også den om at Samariten Ambulans
skulle være »for lille og økonomisk svag til at kunne løfte
opgaven«.
Nej, nej, sagde regionen: »Alle 3 danske regioner, hvor
Samariten har søgt om prækvalificering, har vurderet, at
Samariten opfylder de krav, der blev stillet i udbudsbekendtgørelsen
om dokumentation for virksomhedens tekniske
og økonomiske kapacitet samt erfaring med udførelse
af tilsvarende opgaver.«
Så skulle den ged være barberet, og sådan bliver rigtig
mange fejl til. Når den ene bekræfter den anden i, at den
gør det rigtigt, så må det definitorisk være rigtigt. Men
sandheden er, at når man støtter sig til hinanden, så er
alle lige kloge – eller lige dumme.
Kristians Blog, 13. januar 2009
(Kristian Lund, chefredaktør
på Dagens Medicin)
”Vi har set på tv, at hygiejnen
på sygehusene halter, blandt
andet fordi de ansatte ikke er
gode nok til at vaske hænder.
Men vaske hænder – dét kan
regionspolitikere!”
Jan Villadsen, gruppeformand
3F Transport
Regionsdirektør Jens Andersen fra Region
Sjælland er ikke bekymret over oplysningerne
om Samaritens økonomiske
situation. ”Samariten har stillet en
bankgaranti, som sikrer, at firmaet har
den fornødne økonomi. Før de fik lov
til at byde på opgaven, godtgjorde en
undersøgelse, at de er både teknisk og
økonomisk solide”
Ekstra Bladet, september 2008
”Jeg vil vove den påstand, at Samariten
aldrig kommer til at køre i Region
Sjælland. Det vil politikerne også
sande, efterhånden som vi kommer
tættere på”.
Palle Thirstrup, formand for Reddernes
Landsklub, 28. november
2008
”Juristerne er i gang med at
skrive det, der hedder Letter of
Intent. Og med mindre der skvatter
skeletter ud af svenskernes
skabe, skulle det meget gerne
falde i hak”.
Arne Møller, kommunikationschef
for Samariten i Danmark, til
TV 2 Lorry, 17. december 2008
r e d d e r e n n r . 1 2 0 0 9

debat om de tre »rør«
Hvordan skal det faglige
system tackle
større specialisering?
Af Flemming F. Kyster
En gang var der en stationsleder på
næsten alle Falck-stationer. Men i
år gennemfører korpset en ny ledelsesstruktur,
hvor der fokuseres mere på
funktioner end geografi.
Det fortalte personalechef Steen
Hjorth-Larsen på konferencen.
- Der bliver fremover tre
»rør«: Ambulance,
assistance og
brand. Tanken er,
at lederne skal
gå fra at være
generalister til
specialister, der
– sammen med
redderne – kan
sørge for faglig
udvikling,
sparring og
fællesskab på
deres respektive
områder.
De skal være
tæt på driften,
påpegede personalechefen.
Ikke tredobbelt
antal
Skal den nye struktur
så også smitte af på
det faglige system, så
det også specialiseres
og deles op i tre rør?
Det spørgsmål og et
par stykker mere fik de
forsamlede tillidsfolk
lov at diskutere i en
håndfuld grupper.
Personalechef
Steen Hjorth-Larsen.
r e d d e r e n n r . 1 2 0 0 9
Steen Hjorth-Larsens bemærkning
til spørgsmålet var, at RL helt selv må
bestemme, om man vil satse på allround-tillidsfolk
eller specialister.
- Men jeg kan sige én ting: Vi går ikke
efter at gange tillidsmandssystemet
med tre, fastslog personalechefen med
henvisning til, at der ikke skal være en
ambulance-, assistance- og en brand-tillidsmand
på hver station.
Struktur bør bevares
Grupperne var i deres fremlæggelser
generelt enige om, at tillidsfolkene ikke
skal deles op i specialer. Det er vigtigere,
at der er en tillidsmand på hver sta-
konFerence I
sIlkeborg
Før jul var først sikkerhedsrepræsentanterne
og siden tillidsfolkene
samlet til den årlige konference på
Langsøhus i Silkeborg.
Situationen omkring ambulanceudbud
fyldte naturligvis en del på
konferencerne. Men da status som
bekendt har ændret sig adskillige
gange siden december, har vi valgt
at beskrive nogle af de øvrige emner
og indslag, der var på programmet i
Silkeborg.
tion, og så skal vedkommende snarere
være bindeled mellem de forskellige rør
end at repræsentere et af dem.
- Tillidsfolkene har jo også med overenskomstspørgsmål,
personalepolitik,
samarbejdsaftaler med videre at gøre,
som jo gælder alle medarbejdere,
anførte én gruppe.
En anden gruppe mente humoristisk,
at hvis man kigger igennem et rør, risikerer
man at få tunnelsyn.
Bibeholdelsen af det nuværende
system forhindrer dog ikke, at man på
store stationer, i FTR-områder og/eller
på RL-niveau har talsmænd på hvert
af de tre »rør«, påpegede flere af grupperne.
Principiel åbenhed
Gruppebesvarelserne viste i øvrigt
også, at det bør afskaffes, at fællestillidsrepræsentanter
også er tillidsmænd
på egen station.
Desuden viste de en principiel positiv
holdning over for at inkludere reddere
fra andre operatører i en landsklubstruktur
– men der blev også peget på
mange problemer og uafklarede spørgsmål,
der skal afklares, før det eventuelt
kunne blive aktuelt.
Emnet var naturligvis især blevet
rejst, fordi der på det tidspunkt var
udsigt til flere hundrede reddere med
andre firmanavne på ryggen, primært
Samariten.
21

medarbejdervalgte:
er tredje gang lykkens gang?
2008 mislykkedes det for anden gang
I at åbne døren for medarbejderrepræsentanter
i bestyrelsen for Falck Holding
A/S, som er moderselskab for Falckkoncernen.
Når medarbejderne stemmer om,
hvorvidt de vil have repræsentanter i
denne bestyrelse, er det ikke tilstrækkeligt,
at der er flere ja- end nej-stemmer.
Reglerne kræver, at mindst halvdelen
af de stemmeberettigede medarbejdere
stemmer ja, og så høj en valgdeltagelse
har man ikke kunnet nå op på – hverken
i 2006 eller sidste år.
- Det er beskæmmende, at man ikke
kan opnå 50 procents deltagelse. Det er
utroligt, at man ikke vil have indflydelse,
når nu man ved, at Falck skal sælges
inden for de nærmeste et til to år, mente
RL-sekretær Ebbe Vang.
Skal med ved bordet
- Vi har lige hørt, at Falck skal deles
op i tre rør. Hvem siger, at man ikke vil
22
dele Falck op i tre pakker med sløjfer
om, når det skal sælges? Derfor er det
utroligt vigtigt, at vi sidder med ved bordet.
At vi har indflydelse alle de steder,
vi kan, betonede Ebbe Vang.
Han understregede, at der ikke er
nogen, der scorer en masse »ben« på
at være medarbejderrepræsentanter.
Man kan højst få ét bestyrelseshonorar
i koncernen, og dette honorar får man,
fordi medarbejderrepræsentanters indsats
og ansvar – og dermed også aflønning
– skal sidestilles med de aktionærvalgte
bestyrelsesmedlemmer.
Sidste forsøg
Ebbe Vang oplyste, at man gør et sidste
forsøg på at få valgt medarbejderrepræsentanter
ind i Falck Holding-bestyrelsen
i 2009.
Hvis dette også mislykkes, må man
se i øjnene, at det ikke kan lade sig
gøre. Men Ebbe Vang mente, at tredje
gang kunne være lykkens gang, og han
opfordrede de forsamlede tillidsrepræsentanter
til at fortælle deres kolleger,
hvor vigtig det er med repræsentation
og indflydelse dér, hvor de helt store
beslutninger bliver truffet.
meget andet end rednIng
Falck anno 2009 er meget mere end
»bare« et redningskorps.
Det konstaterede divisionsdirektør
Lars Vester i sit indlæg på konferencen
i Silkeborg.
Således udgør redningsaktiviteter i
dag kun 43 procent af omsætningen i
Falck, hvor den lå helt oppe på 88 procent
efter opsplitningen fra G4S.
Medarbejdertallet i koncernen ligger
omkring 15.100, og budgettet for 2009
lyder på 8,1 milliarder kroner.
Blandt de spændende muligheder i
2009 bliver et antal ambulanceudbud i
Polen, hvor Falck som bekendt i forvejen
er stærkt repræsenteret. Ligeledes
skal nogle udbud i Norge muligvis tages
om, og det kan også give muligheder
for Falck.
På assistancesiden går det eksempelvis
stadig meget stærkt med abonnementssalget
i Sverige og Norge, og
på brandsiden har Falck vundet en stor
brandkontrakt med bilkoncernen VW.
Opgaven blev vundet fra G4S, som lidt
pudsigt fik kontrakten med ved »bodelingen«
mellem Falck og G4S.
På den hjemlige front har antallet af
Healthcare-klinikker i Danmark rundet
200, og et nyt område – salget af alarmer
– går meget tilfredsstillende, oplyste
Lars Vester.
r e d d e r e n n r . 1 2 0 0 9

leverandører vIste Frem
Tekniske hjælpemidler
blev demonstreret for
sikkerhedsfolkene
Af Flemming F. Kyster
Hvis man forhandler tekniske hjælpemidler,
kan man næsten ikke finde
et mere interesseret og positivt forum
end en konference fuld af sikkerhedsrepræsentanter.
Tekniske hjælpemidler kan skåne reddere
for tunge løft og dermed forebygge
nedslidning og arbejdsskader, og derfor
er det et fast mantra hos enhver sikkerhedsmand
med respekt for sig selv.
På konferencen i Silkeborg kunne
sikkerhedsfolkene så kigge nærmere
på det sidste nye på området, idet firmaer
som Ferno Norden, Easy-Climb
og Borringia havde små ”stande” på
Langsøhus. Og udenfor kunne man
kigge nærmere på en ny Sprinter med
det nye båreindladningssystem.
Luftpudesystem
Hos Borringia viste konsulenterne Anette
Holm og Ole Jordhøj blandt andet et
luftpudesystem, som kan spare reddere
for uheldige løft fra gulv, hvis eksempelvis
en ældre borger er faldet og skal
rejses op.
Ved hjælp af fire luftkamre, der pumpes
op efter tur, løftes patienten stille
og roligt op i en højde, hvor redderne
kan håndtere vedkommende uden at
overbelast ryg etc. Der er to modeller,
afhængig af om patienten selv kan
sidde (med støtte fra redderen) eller ej,
og begge kan klare selv de tungeste
borgere.
Blandt andet på station Randers har
de erfaringer med luftpudesystemet.
Redderne er glade for det, og også de
ældre roser det: De får ikke blå mærker,
når de bliver rejst op, og tilmed oplever
de det som en mere værdig fremgangsmåde
end at blive ”hanket op i”.
Prøvet på egen krop
Ikke langt fra Borringia-præsentationen
havde Frankie Thomsen travlt med at
Med en redder som ”patient”
viser Anette Holm fra Borringia,
hvordan luftpuderne uden problemer
løfter opgaven.
Frankie Thomsen har brugt sine
egne erfaringer i udviklingen af
Easy Climb til transport af kørestolsbrugere
på trapper.
demonstrere trappemaskinen Easy
Climb.
Som tidligere vognmand og sikkerhedsrepræsentant
i et stort vognmandsfirma
i København, der hovedsagelig
beskæftiger sig med handicapkørsel,
havde Frankie Thomsen dagligt haft
problemet med trappetransporter tæt
inde på livet, og det blev afsættet for
Easy Climb samt andre opfindelser og
udviklingsprojekter.
En anden god løsning, der var på trapperne
i Silkeborg, var Fernos EZ-Glide,
som kan benyttes som trappestol, evakuerings-
og transportstol.
r e d d e r e n n r . 1 2 0 0 9 23

ID-nr. 42 506
tak For julegaven
Af Kenneth Jensen
Fællessikkerhedsrepræsentant
Region øst
Endnu en jul er overstået, med hvad dertil
hører af familie hygge og god mad og
masser af julegaver.
Jeg hører til de mennesker, som hvert år
glæder mig til julen og ikke mindst til det at få
julegaver. Jeg blev derfor glad, da Falck for
nogle år siden indførte, at vi alle skulle have
en julegave. Jeg har i tidens løb fået bøger om
Falck og Zonen. Spændende bøger, som gav
et fint indblik i og kendskab til de mennesker,
som gennem mange år har været med til at
præge vores virksomhed, til det, den er i dag.
Velvalgt
Efterfølgende har nogle mennesker i korpset
sat sig for at finde nye gaver til os, jul efter
jul, og det har de efter min mening gjort rigtigt
godt. Vi har fået serveringsbakke fra Trip Trap.
Et år fik vi en dejlig rygsæk, som jeg har haft
og stadig har meget glæde af. Sidste år fik vi
en clock radio i et smart design, hvor vække
lyden er et udrykningshorn, hvilket jeg nok lige
skulle have tænkt på, inden jeg satte det til at
vække mig første gang. Nu bruger jeg radioen
i stedet.
Tasken forsvandt
Gaven til os i Falck var den seneste jul en
taske. En taske, som kan laves om til tre forskellige
tasker, men som samlet kan rumme
tøj til en 14 dages ferie. Den fik sin debut på
den nyligt overståede sikkerhedskonference i
Silkeborg.
Desværre fik min knægt efterfølgende øje på
den og konfiskerede den på stedet, til brug for
Velvalgte eller ej? Julegaverne fra Falck giver
ind i mellem anledning til lidt debat, og nogle
glemmer måske at påskønne ordningen. Kenneth
Jensen er imidlertid glad for tiltaget og
glæder sig hvert år til sin julegave. (Arkivfoto).
hans udstyr til bane ræs på motorcykel. Den
taske kunne nemlig rumme både hans læderdragt,
støvler og hjelm, så væk var den.
Men sådan kan det gå, nu får han så glæde
af den. Som han sagde, den ligger fint på
hans motorcykel og jeg har jo min top boks.
Det har han ret i. Men alligevel. Møgunge!
God ordning
Men uanset, at jeg i år mistede min julegave,
så er jeg glad for og glæder mig til min julegave
fra Falck hver gang, det bliver jul. Jeg
synes at det er en god ordning, at vi får julegave
af firmaet, at det ikke kun er en del af de
ansatte som får, men os alle sammen.
Tak for julegaven.
Afsender:
Redderen
Holmegårdsparken 34
3320 Skævinge