Nr. 3 april 2012 35. årgang - Redderen
Nr. 3 april 2012 35. årgang - Redderen
Nr. 3 april 2012 35. årgang - Redderen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Redderen</strong><br />
(Foto: falck.com/Klaus Madsen)<br />
<strong>Nr</strong>. 3 <strong>april</strong> <strong>2012</strong> <strong>35.</strong> <strong>årgang</strong>
2<br />
Kolofon<br />
REDDERNES<br />
LANDSKLUB<br />
<strong>Redderen</strong><br />
udgives af<br />
Reddernes Landsklub<br />
Redaktion:<br />
Redaktør og Fællestillidsmand<br />
Morten Andersen<br />
Ringstedgade 128<br />
4700 Næstved<br />
Mobil ........ 20 76 17 22<br />
E-mail: moa@falck.dk<br />
Adresseændring kan foretages via<br />
hjemmesiden Redder.dk, eller ved<br />
henvendelse til redaktøren.<br />
Journalist:<br />
Flemming Frederiksen Kyster (DJ)<br />
Langesøvej 67 - 7000 Fredericia<br />
Mobil ........28 91 29 80<br />
E-mail: journalist@redder.dk<br />
Produktion:<br />
PE Offset A/S, Varde<br />
www.peoffset.dk<br />
Annoncesalg: Winnie Vagtborg,<br />
wv@peoffset.dk, tlf: 76 95 17 17<br />
Oplag:<br />
4.500 stk. - <strong>Redderen</strong> læses af reddere,<br />
brandmænd, ledere og andre<br />
medarbejdere i Falck koncernen,<br />
AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler<br />
og politikere samt beredskabs-<br />
og forvaltningschefer.<br />
Tekst og billeder i <strong>Redderen</strong> og på<br />
redder.dk er copyright Reddernes<br />
Landsklub og må kun anvendes ud<br />
over privat øjemed med tilladelse fra<br />
redaktionen.<br />
ISSN nr. 1603-1660<br />
Indhold<br />
Side 4<br />
Side 12<br />
Side 15<br />
<strong>Redderen</strong> <strong>35.</strong> <strong>årgang</strong><br />
Feuerwehr<br />
Hamm<br />
Frivillige trækker et stort<br />
læs hos brandvæsnet i<br />
Hamm, som kræver en<br />
del af ansøgere til fuldtidsstillingerne.<br />
God kemi<br />
Et større antal reddere<br />
i RFK København har<br />
meldt sig ind i RL, og<br />
samarbejdet mellem<br />
de to parter fungerer<br />
rigtig godt.<br />
Tilbage<br />
i hjertet<br />
Læs om station Vesterbro,<br />
som i 2009 markerede en<br />
historisk tilbagevenden<br />
til ”rødderne” for Falcks<br />
ambulancer.<br />
De frivillige fylder meget i Hamm ............... 4<br />
Få slipper igennem nåleøjet ................... 6<br />
Fuldt hus til info-møde i Kolding ................ 8<br />
København og provinsen rykker tættere sammen .. 12<br />
Branddragt kan slå alarm ..................... 13<br />
”Det ender sgu’ nok med det”. ................. 14<br />
Slut med løft i Bornholmerfly .................. 14<br />
Falckfuglen tilbage på Vesterbro. ............... 15<br />
Fyraftensmøder om efterløn, pension og forsikring . 18<br />
God plads i Herning ......................... 20
<strong>Nr</strong>. 3 <strong>april</strong> <strong>2012</strong><br />
Leder<br />
Forbrødring<br />
”Med venner som disse, behøver man ikke fjender”.<br />
Sådan lyder en talemåde, som i nogle perioder desværre også kunne<br />
hæftes på forholdet mellem reddernes faglige organisationer i hovedstaden<br />
og resten af landet.<br />
Reddernes Landsklub og Reddernes Faglige Klub København har i årtier<br />
haft et had-kærlighedsforhold, hvor perioder med relativ harmoni har<br />
vekslet med år præget af mistillid og til tider nærmest fjendskab mellem<br />
frontpersonerne.<br />
Men som man kan læse i dette nummer af <strong>Redderen</strong>, synes der at være<br />
udbrudt varig fred mellem de to broder-organisationer.<br />
Der er tilsyneladende god kemi mellem de to bestyrelsers medlemmer –<br />
nogle af dem ser såmænd Superligafodbold sammen – og i begge lejre<br />
er holdningen den, at man VIL hinanden.<br />
Det er en uhyre glædelig udvikling, som redderne – som jo er dem, det<br />
hele handler om – kun kan vinde på.<br />
Sammenhold mellem øst og vest betyder blandt andet, at A-siden får<br />
sværere ved at spille den ene part ud mod den anden. Det giver større<br />
gennemslagskraft over for andre faggrupper, politikere, organisationer og<br />
udvalg. Og det betyder en bedre udnyttelse af kapaciteter, erfaringer og<br />
viden i de to klubber.<br />
Derfor håber og tror vi, at forbrødringen er af permanent karakter ...<br />
Bliv medlem af RAV<br />
Redder Af Verden er en organisation af professionelle<br />
brand- og redningsfolk, som gør en frivillig indsats<br />
for at hjælpe mennesker i udviklingslande gennem<br />
projekter og akutte indsatser.<br />
Se mere på www.redderafverden.dk<br />
Noter<br />
Har du en<br />
god historie?<br />
Fagbladet <strong>Redderen</strong> modtager gerne<br />
tips til historier eller emner, som<br />
vi kan tage op.<br />
Ambulanceområdet fylder af naturlige<br />
årsager en del i bladet. Men vi<br />
har et stærkt ønske om at afspejle<br />
hele reddergruppen i bladet, så ikke<br />
mindst kolleger fra assistance- og<br />
brandområdet opfordres til at komme<br />
med input.<br />
Henvendelse kan ske til redaktør<br />
Morten Andersen (se kontaktdata i<br />
kolofonen side 2).<br />
Husk at melde<br />
adresseændring<br />
Husk at melde adresseændring til<br />
”<strong>Redderen</strong>”, når du flytter, så du fortsat<br />
kan få bladet på din nye adresse.<br />
Manglende adresseændring giver<br />
forgæves arbejde, spildte portokroner<br />
og ærgrelse over, at bladet ikke<br />
dukker op.<br />
Reddere kan nemt foretage adresseændring<br />
på redder.dk under ”Medlemsservice”,<br />
”Adresseændring”.<br />
Øvrige læsere kan også få rettet<br />
adressen gennem redder.dk. Vælg<br />
”Kontakt os” og ”Bladet <strong>Redderen</strong>”.<br />
REDDER AF VERDEN<br />
DANMARK<br />
3
4<br />
De frivillige fylder<br />
Den såkalde Hamm-model<br />
har dannet skole mange<br />
steder i Tyskland<br />
Af Flemming F. Kyster<br />
For ambulanceselskabet ”Krankentransport<br />
Herzig”, som Falck købte sidste efterår<br />
(se forrige udgave af ”<strong>Redderen</strong>”), er<br />
det lokale brandvæsen i Hamm en vigtig<br />
samarbejdspartner.<br />
I Tyskland, hvor såkaldte hjælpeorganisationer<br />
dominerer ambulancemarkedet,<br />
er det ret usædvanligt, at et privat firma<br />
og et kommunalt brandvæsen deles om<br />
<strong>Redderen</strong> <strong>35.</strong> <strong>årgang</strong><br />
ambulance- og sygetransportkørslen i en<br />
større by.<br />
Det er ikke desto mindre tilfældet i<br />
Hamm (som har et befolkningsunderlag<br />
lidt større end Odenses).<br />
Ordningen har eksisteret siden starten<br />
af 1990’erne, og dengang var der nogen<br />
modvilje i brandvæsnet imod, at en privat<br />
aktør skulle løse ambulanceopgaver<br />
– endda størstedelen af indsatserne.<br />
Men der er for længst kommet fine relationer<br />
mellem de to parter. Eksempelvis<br />
har brandvæsnet en ambulance stationeret<br />
hos Herzig’s hovedkvarter og bemandet<br />
af Herzig-folk, og nogle af redderne<br />
fra den private entreprenør er også med i<br />
den frivillige styrke hos brandvæsnet.<br />
Også tungere opgaver<br />
Netop det frivillige element er meget<br />
markant i ”Feuerwehr Hamm” – selv
<strong>Nr</strong>. 3 <strong>april</strong> <strong>2012</strong><br />
meget i Hamm<br />
efter tyske forhold, hvor frivillige kræfter<br />
traditionelt udgør en stor del af brandberedskaberne.<br />
Man taler endda på landsplan om<br />
”Hamm-modellen” som et udtryk for, hvordan<br />
fuldtidsbrandfolk og frivillige kan virke<br />
sammen og samarbejde om beredskabet.<br />
Hamm-modellen blev indført i<br />
1970’erne i forbindelse med en kommunalreform.<br />
Den indebar blandt andet,<br />
at det frivillige brandvæsen ikke længere<br />
kun måtte rykke ud til mindre indsatser,<br />
men også måtte påbegynde ”tungere”<br />
opgaver, hvis de var tættere på stedet<br />
end fuldtidsfolkene.<br />
Flere end 2000 medlemmer<br />
Det store frivillige element kan illustreres<br />
gennem nogle tal: Sidste år var der hele<br />
<strong>2012</strong> ”medlemmer” af brandvæsnet i<br />
Hamm. Heraf var 134 fuldtidsbrandfolk,<br />
som har cirka 103 vagter årligt og en<br />
arbejdsuge på 45 timer.<br />
Resten fordelte sig således:<br />
• Frivillige brandfolk: 939<br />
• Ungdomsbrandvæsen: 288<br />
• ”Pensionistgruppe”<br />
/æresmedlemmer: 452<br />
• Marchorkester: 89<br />
• Specialenheder (eksempelvis<br />
hunde-enhed til eftersøgning): 110<br />
Lidt sværere<br />
De mange frivillige er vitterligt ulønnede.<br />
Deres ”belønning” er – populært sagt<br />
– den årlige parole (”Jahresdienstbesprechung”),<br />
hvor der efter sigende ikke<br />
spares på humlen.<br />
Dette til trods begynder det dog at<br />
blive lidt vanskeligere at finde frivillige,<br />
end det har været.<br />
5<br />
Flere arbejder langt væk hjemmefra,<br />
og kravene på hjemmefronten er stigende.<br />
Desuden er der flere, som holder<br />
fritiden ”hellig”.<br />
Til dato er det dog altid lykkedes at<br />
rekruttere det nødvendige antal folk,<br />
så fødekæden holdes intakt og Hammmodellen<br />
ligeså...
6<br />
Få slipper igennem<br />
Fysiske tests og andre<br />
prøver møder ansøgere<br />
til jobbet som fuldtidsbrandmand<br />
i Hamm<br />
Af Flemming F. Kyster<br />
nåleøjet<br />
Der er rift om pladserne, når der skal<br />
suppleres op i styrken på omkring 135<br />
fuldtidsbrandfolk hos Feuerwehr Hamm.<br />
De mange ansøgere skal igennem et<br />
større udskilningsløb, før man finder frem<br />
til de bedst egnede.<br />
Senest skulle der bruges otte personer,<br />
og der indløb ikke færre end 342<br />
ansøgninger.<br />
<strong>Redderen</strong> <strong>35.</strong> <strong>årgang</strong><br />
230 af disse dukkede op til første<br />
hurdle, som var skriftelige tests i sprogkundskab,<br />
logisk sans, regneevner med<br />
videre.<br />
På baggrund af den skriftlige del blev<br />
160 ansøgere inviteret til en indledende<br />
fysisk test, fortæller Friedrich Wenning<br />
og Wolfgang Rumpf fra Hamm Brandvæsen.
<strong>Nr</strong>. 3 <strong>april</strong> <strong>2012</strong><br />
Det er sidstnævnte, der står for de<br />
fysiske forløb, som ansøgerne skal gennemgå.<br />
I den seneste omgang mødte 110 af<br />
de 160 inviterede op, og de skulle igennem<br />
et forløb over et par dage, som<br />
både omfattede idrætshal, station og<br />
svømmehal.<br />
Trække tung dukke<br />
I sportshallen skal ansøgerne igennem<br />
seks discipliner, blandt andet armbøjninger,<br />
kropshævninger med videre. De<br />
skal også kunne trække en 70 kilo tung<br />
dukke over en distance på 66 meter<br />
inden for et minut.<br />
På stadion skal de kunne løbe 50<br />
meter på under 7,8 sekunder og 3000<br />
meter på under 15 minutter.<br />
I svømmehallen skal ansøgerne blandt<br />
andet kunne svømme 15 meter under<br />
vand, kunne rygsvømme en vis distance<br />
uden at bruge arme/hænder med videre.<br />
47 gik videre<br />
Den sidste del af de fysiske udfordringer<br />
indebar, at man skulle 30 meter op i en<br />
drejestige og ringe med en klokke.<br />
Man skulle også vise, at man formåede<br />
at skifte hjul på et køretøj, og i den<br />
forbindelse anvende det rette værktøj,<br />
donkraft etc.<br />
I alt 47 klarede skærene i den fysiske<br />
del, som i øvrigt i dag er ens for mænd<br />
og kvinder.<br />
Disse skulle så igennem lægeundersøgelser<br />
og grundige samtaler med repræ-<br />
Wolfgang Rumpf (tv) står blandt andet for<br />
de fysiske tests, mens Friedrich Wenning<br />
gør tjeneste i forebyggelsesafdelingen.<br />
7<br />
sentanter fra brandvæsnet, inden man<br />
udvalgte de heldige og dygtige få.<br />
De fysiske krav er opstillet i henhold<br />
til en national anbefaling, men ganske<br />
kendetegnende for Tyskland kan de<br />
lokale brandvæsner selv afgøre, om de<br />
vil anvende lempeligere eller anderledes<br />
krav.
8<br />
Fuldt hus<br />
til info-møde<br />
i Kolding<br />
Mange ville høre om muligheden<br />
for at blive udsendt<br />
med Beredskabsstyrelsen<br />
til jordskælv, oversvømmelser<br />
med videre<br />
Af Flemming F. Kyster<br />
Ønsket om at hjælpe andre sidder dybt<br />
i de fleste Falckfolk, og det gælder ikke<br />
kun hjælp til mennesker inden for landets<br />
grænser.<br />
Det har man blandt andet set i Nicaragua-projektet,<br />
og det blev bekræftet<br />
med al ønskelig tydelighed, da informationsmøderne<br />
om eventuel udsendelse til<br />
brændpunkter og katastrofeområder gennem<br />
Beredskabsstyrelsen blev afholdt<br />
rundt i landet.<br />
Med omkring 60 tilhørere var mødet i<br />
Kolding meget velbesøgt, lige som i de<br />
øvrige fire regioner.<br />
Selv om tilbuddet gælder alle Falckansatte,<br />
var redderne – især fra ambulancerøret<br />
– i klar overtal på møderne, og<br />
det gjaldt også i Kolding.<br />
Men selv om ambulancefolk indlysende<br />
har nogle kompetencer, der kan<br />
bruges i ekstreme situationer, så skal<br />
det ikke afholde eksempelvis vagtcentralfolk<br />
fra at søge. Der er nemlig brug<br />
for en meget bred vifte af færdigheder,<br />
når en stor hjælpeaktion skal strikkes<br />
sammen, fortalte Stig Hammerhøj, chef<br />
for Beredskabsstyrelsens internationale<br />
beredskab.<br />
Unik aftale<br />
- Men naturligvis er det en fordel, at Falck<br />
er en beredskabsorganisation, hvor man<br />
er vant til yde hjælp i arbejdshverdagen.<br />
Og vi er glade for, hvis vores internationale<br />
personelpulje bliver tilført mange<br />
dygtige folk fra Falck, lød det fra Stig<br />
Hammerhøj.<br />
Ifølge den internationale chef er det en<br />
stor fordel, at Falck på forhånd har givet<br />
grønt lys til, at medarbejdere kan sendes<br />
ud midlertidigt, uden at det influerer på<br />
deres vagtform, anciennitet eller hjemstation,<br />
når de vender tilbage.<br />
Ofte sker det nemlig, at folk i puljen<br />
må takke nej til udsendelse, fordi de<br />
ikke kan få fri til det fra arbejdsgiveren,<br />
eller fordi arbejdsgiveren er for længe<br />
om at svare, oplyste Hammerhøj, som<br />
karakteriserede Falckaftalen som ganske<br />
unik og meget fordelagtig for korpsets<br />
medarbejdere.<br />
Fra Falck har fællestillidsmændene<br />
Carsten Jakobsen og Hans Friedrich<br />
”Fide” Carstensen, samt Lars Sørensen,<br />
Frank Madsen, Diana Sørensen og<br />
Frank Thisgaard fra Redder Af Verden<br />
været med til at udforme aftalen.<br />
100 indsatser<br />
Det fremgik på mødet, at BRS har gennemført<br />
flere end 100 internationale hjælpeaktioner<br />
siden 2000, fra små indsatser<br />
til store, komplicerede operationer som<br />
eksempelvis i Haiti og Pakistan.<br />
Blandt opgaverne, som BRS kan løse,<br />
er personeftersøgning efter eksempelvis<br />
jordskælv, vandrensning, etablering af<br />
lejre, administration, logistik (transport),<br />
kommunikation, oprettelse af hospitaler/<br />
klinikker med videre.<br />
- Typisk er der brug for en ”Medic” i<br />
en lejr, og der kunne en behandler eller<br />
paramediciner sagtens komme ind i billedet.<br />
Det er ikke på fuld tid, så hvis personen<br />
desuden har forstand på maskiner,<br />
elarbejde eller andet, er det naturligvis et<br />
ekstra plus, fortalte Stig Hammerhøj.<br />
Også som ”blæksprutte” på et midlertidigt<br />
hospital kunne reddere fint gøre<br />
nytte, tilføjede han.<br />
Klar til at søge<br />
<strong>Redderen</strong> <strong>35.</strong> <strong>årgang</strong><br />
Blandt tilhørerne var paramediciner Carsten<br />
Bech, Fredericia, og informationsmødet<br />
bestyrkede ham i, at han vil sende
<strong>Nr</strong>. 3 <strong>april</strong> <strong>2012</strong><br />
Paramediciner<br />
Carsten Bech.<br />
en ansøgning om at blive optaget i BRS’<br />
udsendelsespulje.<br />
- Jeg har haft tanken i flere år. Jeg vil<br />
gerne ud og gøre en forskel for andre<br />
mennesker, og samtidig få en oplevelse<br />
og prøve mig selv af, forklarede paramedicineren<br />
efter mødet.<br />
Carsten Bech har hustru og tre børn,<br />
men børnene er så store (10, 13 og 20<br />
år), at det ikke udelukker eventuelle<br />
udsendelser. Familien bakker helt op om<br />
hans ønske, og det er også nødvendigt<br />
at have clearet med familien, hvis man<br />
skal melde sig til noget sådant, mener<br />
fredericianeren.<br />
Som paramediciner, tidligere brandmand<br />
og tidligere leder på et autoværksted<br />
og et el-værksted mener han selv,<br />
at han besidder nogle af de ekstra, ”civile”<br />
kompetencer, som Stig Hammerhøj<br />
efterspurgte på informationsmødet.<br />
- Så jo, jeg vil sende en ansøgning, og<br />
så vil jeg håbe, at det giver resultat, konstaterer<br />
Carsten Bech.<br />
Hvad skal man kunne?<br />
Hvis man vil søge om at blive optaget i BRS’ personelpulje til internationale<br />
hjælpeopgaver kan disse faktorer give ekstra ”plusser”:<br />
• Erfaring med at arbejde/opholde sig i udlandet<br />
• ”Civile” kompetencer (eksempelvis håndværksuddannelse)<br />
• Sprogkundskaber<br />
• God fysik, god kondition<br />
• At kunne bevare samarbejdsevner, tålmodighed og tolerance selv under<br />
pressede forhold<br />
• Respekt og forståelse for de fremmede kulturer, man skal hjælpe<br />
Fakta<br />
Man kan godt takke nej til en udsendelse.<br />
Men man skal ikke regne<br />
med at få buddet særlig tit, og et<br />
nej øger naturligvis ikke chancen<br />
en anden gang. Derfor er det – hvis<br />
man bliver optaget i puljen – en fordel<br />
at have alt clearet med familien,<br />
så man kan give hurtigt tilsagn, hvis<br />
man bliver spurgt.<br />
Der er pt. cirka 500 navne i puljen.<br />
Det reelle antal af ”aktive” er dog<br />
noget mindre<br />
Det svinger, hvor mange der bliver<br />
udsendt. I 2010 var det 150 personer,<br />
sidste år var det 60.<br />
Udsendelse kan ske med mindre<br />
end en dags varsel. Typisk varer et<br />
ophold få uger, men kan i nogle tilfælde<br />
være længere.<br />
Ansøgning om at blive optaget i<br />
BRS’ personelpulje til internationale<br />
opgaver skal afleveres senest den 7.<br />
maj. Nærmere information om procedure<br />
etc. på intranet.<br />
Man er på ingen måde afskåret fra<br />
at søge, selv om man ikke har deltaget<br />
i et af informationsmøderne.<br />
9
”Vi vil være billigst” lyder sloganet fra supermarkedet – men er<br />
det dog kun på udvalgte varer.<br />
Alle vi forbrugere ved jo godt, at der er billigere alternativer til at<br />
handle i et enkelt supermarked.<br />
Mange af os vælger dog at handle stort ind i et supermarked<br />
grundet sortimentet, høj sæsonaktualitet, det rimelige udvalg<br />
af de mest sælgende mærkevarer, det generelle oplevede prisniveau<br />
og den nemme familieorienterede oplevelse, som selve<br />
indkøbsprocessen er bygget op om, hvis der – som i nogle supermarkeder<br />
– er havecenter, bageri og pizzeria. Og det selvom<br />
vi egentligt blot skulle have nogle dagligdagsvarer.<br />
Hemmeligheden ligger i vores oplevelse – gratis parkeringspladser<br />
tæt ved døren, to medarbejdere, der pakker i poser ved<br />
hvert kassebånd på de mest travle dage for storindkøb og en<br />
nem indkøbsproces, der ellers burde gennemføres billigst muligt<br />
ved at besøge flere forskellige butikker – men vi prioriterer ofte<br />
oplevelsen …<br />
Det at forbedre kundernes oplevelse er det centrale omdrejningspunkt<br />
i Fremtidens Vagtcentral, som jeg står i spidsen<br />
for. Siden jeg blev rekrutteret og programmet blev beskrevet af<br />
regionsdirektør Gunnar Thykjær i <strong>Redderen</strong> i maj 2011, er der<br />
sket meget.<br />
<strong>Redderen</strong> <strong>35.</strong> <strong>årgang</strong><br />
Fremtidens Vagtcen<br />
Karina Iller Smitt.<br />
Vi arbejder indledningsvis med en pilotgruppe i Skejby, som inden<br />
for kort tid kommer til at omfatte alle Falck-medarbejderne,<br />
der håndterer indgående kundeopkald på vagtcentralen i Skejby.<br />
Efterfølgende implementeres programmet naturligvis på resten<br />
af landets vagtcentraler.<br />
De 24 projekter, som tilsammen udgør programmet Fremtidens<br />
Vagtcentral, består bl.a. af nyt IT-system, implementering af<br />
coaches, udvikling af nye KPI’er samt individuelle kundetilfredshedsmålinger.<br />
Projekterne i Fremtidens Vagtcentral bidrager alle til, at vi i Falck<br />
hæver vores kvalitet overfor kunderne, og giver dem en bedre<br />
oplevelse end hidtil.<br />
Som nævnt i indledningen er vi ikke de eneste, der er særdeles<br />
bevidste om, at der er mange penge at tjene og spare ved netop<br />
at forbedre kundeoplevelsen.<br />
”At passe bedre på kunderne” kommer i Falck til udtryk gennem<br />
blandt andet øget kundeloyalitet, gennemsnitligt færre antal genkald<br />
pr. opgave, reduceret antal kundeklager og flere positive<br />
mund-til-mund kundereferencer.<br />
Glade kunder er gode kunder set ud fra flere forskellige vinkler;<br />
ikke blot opnår vi i Falck en bedre arbejdsdag, når vi har med<br />
flere glade kunder at gøre, men det betyder også, at kunderne<br />
oplever en forbedret service fra os i Falck.
<strong>Nr</strong>. 3 <strong>april</strong> <strong>2012</strong><br />
tral – sæt i gang!!!<br />
Som en del af Fremtidens Vagtcentral har vi udarbejdet en<br />
struktureret samtaleproces opdelt i seks faser, som dialogen<br />
med kunderne er bygget op omkring.<br />
Det medfører, at vi bliver mere ensartet på tværs af vagtcentralerne,<br />
men ikke mindst betyder det, at vi bliver væsentligt mere<br />
professionelle og at kunderne i stigende grad vil opleve os sådan.<br />
En af de mere simple metoder til at hæve vores niveau er at<br />
ensarte vores intro og velkomst til følgende åbningsreplik; ”Velkommen<br />
til Falck, du taler med Casper”.<br />
Vi har identificeret de seks forskellige hidtil mest anvendte åbningsreplikker<br />
som ikke blot varierede fra vagtcentral til vagtcentral,<br />
men også blandt kollegerne på samme vagtcentral.<br />
En hurtig gevinst har været, at vi, efter at vi er begyndt at præsentere<br />
os med navns nævnelse, har oplevet, at det er blevet<br />
klart mere vanskeligt at hidse sig op overfor personen ”Casper”,<br />
der lige har budt velkommen, end det har været at hidse sig op<br />
overfor virksomheden ”Falck”.<br />
I en anden samtalefase forsøger vi at indsamle informationer om<br />
kunderne eller at sælge til de kunder, der måtte have et behov.<br />
Falck har fantastisk mange produkter, som vores kunder er<br />
ubevidste omkring, uanset om de tidligere måtte have hørt om<br />
produktet.<br />
Et eksempel er vores Biltjekabonnement, som er yderst relevant<br />
for alle med biler over fire år, med inkluderet hjulskift og syn til<br />
en yderst konkurrencemæssigt god pris.<br />
Et andet eksempel er, når en nybagt mor ringer ind for at leje en<br />
brystpumpe. Så skal Falck-medarbejderen gøre opmærksom på<br />
Falck Småbørns abonnementet, hvor der gives 20 % rabat på<br />
leje af pumpen og et førstehjælpskursus målrettet små børn.<br />
Rådgivning og salg, der medfører, at vi får en bedre indtjening på<br />
vores kunder, men ikke mindst at vores kunder bliver tilbudt de<br />
produkter, som de måske ikke er bevidste om at vi kan tilbyde.<br />
Det vigtige er, at vi får tilbudt og evt. solgt et produkt til vores<br />
kunder, fremfor at de køber det af vores forskellige konkurrenter<br />
på det aktuelle produkt.<br />
Et indledende fokusområde i denne samtalefase har for<br />
pilotgruppen været at indsamle kundernes e-mailadresser og<br />
tilladelse til at måtte kommunikere elektronisk i stedet for via<br />
almindeligt brev således at Falck reducerer omkostningerne,<br />
skåner miljøet samtidig med at kunden kan arkivere sine papirer<br />
elektronisk.<br />
Dette har siden oktober resulteret i mere end 1000 indsamlede<br />
e-mailadresser, som vi må kommunikere elektronisk med.<br />
Inden samtalen afsluttes gentager Falck-medarbejderen det essentielle,<br />
som er aftalt med kunden, og på den måde minimeres<br />
antallet af genkald, hvilket har været en væsentlig årsag til, at<br />
kunderne tidligere har ringet flere gange på den samme opgave.<br />
Som en del af Fremtidens Vagtcentral har vi implementeret<br />
Falck Dialog Værktøj (FDV), som er et IT-system, der giver overblik<br />
over kunderne.<br />
Via FDV får Falck-medarbejderne på vagtcentralen et 360°<br />
kundeoverblik, hvor medarbejderen bl.a. kan se de mange<br />
oplysninger, som er registreret på kunden samt hvilke informationer,<br />
vi mangler.<br />
En anden væsentlig fordel ved FDV er, at vi kan se, hvem der<br />
tidligere har talt med kunden samtidig med, at viderestilling til<br />
Falck kundeservice ikke bliver nødvendigt så hyppigt.<br />
Medarbejderen på vagtcentralen kan nu nemt selv ændre reg.<br />
nr., sende forbindsstoffer, oprette nye abonnementskort mv. Det<br />
er både godt, set ud fra et kundesynspunkt, men også tidsbesparende.<br />
Siden maj 2011 har programmet ikke blot taget form og udviklet<br />
sig fra ønsker på papir, men mange af de ønskede tiltag er allerede<br />
blevet implementeret i pilotgruppen og er dermed under<br />
test, inden de skal implementeres på de andre vagtcentraler.<br />
Der er blevet leveret en kæmpe arbejdsindsats fra rigtigt mange<br />
medarbejdere, hvilket har været en væsentlig forklaring på programmets<br />
foreløbige succes.<br />
Vi har fortsat en del spændende og krævende arbejde foran os,<br />
inden vi kan overgå til implementeringsfasen på landsplan.<br />
Jeg forventer at forsætte vores succes via vores fortsatte fælles<br />
indsats, og jeg glæder mig til at implementere programmet på<br />
flere vagtcentraler startende i slutningen af året.<br />
Hvis vi ikke tager os godt af vores kunder, så er der helt sikkert<br />
andre der vil gøre det for os.<br />
Casper Aaen<br />
Programchef<br />
11<br />
Stine Grensteen.
12<br />
København og provinsen<br />
rykker tættere sammen<br />
Kampagne har givet flere<br />
end 100 københavnske<br />
indmeldelser i Reddernes<br />
Landsklub<br />
Af Flemming F. Kyster<br />
De få tusinde reddere i Danmark fylder<br />
ikke meget i forhold til store faggrupper<br />
som eksempelvis læger og sygeplejersker.<br />
Og hvis redderne oven i købet står<br />
splittede, er det endnu vanskeligere at<br />
blive hørt og opnå indflydelse på alle de<br />
områder, der betyder noget for reddernes<br />
arbejdshverdag.<br />
Samtidig er ”billige” redderoverenskomster<br />
(læs FOA/regionernes OK) blevet<br />
en udfordring, som kræver sammenhold,<br />
lige som fraktioner er nemmere at spille<br />
ud mod hinanden for arbejdsgiveren.<br />
Sådan lyder nogle af argumenterne<br />
for, at Reddernes Faglige Klub København<br />
og Reddernes Landsklub igennem<br />
længere tid er rykket tættere sammen.<br />
Aktuelt har en ”hvervekampagne” i<br />
hovedstaden siden sommeren 2011<br />
overbevist cirka 100 københavnske reddere<br />
– blandt andet mange hos Falck<br />
Kastrup (Lufthavnen) – om at supplere<br />
Fra venstre er det Henrik Andersen,<br />
John Hammer, Morten Andersen<br />
og Anders Villadsen.<br />
deres RFK-tilknytning med et medlemskab<br />
i RL.<br />
Dermed er cirka halvdelen af de 650<br />
reddere i RFK også med i RL.<br />
Tæt parløb<br />
<strong>Redderen</strong> <strong>35.</strong> <strong>årgang</strong><br />
- Der er ikke tale om, at RFK skal ”opsluges”<br />
af RL. Det giver efter vores opfattelse<br />
stadig god mening at have en selvstændig<br />
faglig klub i København, som er<br />
et lidt specielt område hvad angår overenskomst,<br />
traditioner, stationsstørrelser,<br />
antal udrykninger med videre, påpeger<br />
Henrik ”Turbo” Andersen, fællestillidsmand<br />
i København og formand for RFK.<br />
- Men det er uden tvivl i alle redderes
<strong>Nr</strong>. 3 <strong>april</strong> <strong>2012</strong><br />
interesse, at de to klubber samarbejder<br />
tæt, og den holdning er vi enige om i<br />
RFK’s bestyrelse, siger Henrik Andersen.<br />
Alle med<br />
Det bekræfter bestyrelsesmedlemmerne<br />
John Hammer og Anders Villadsen, som<br />
er tillidsrepræsentanter i henholdsvis<br />
Gentofte og Ballerup.<br />
De har begge arbejdet på at få alle kolleger<br />
på deres lokale station til at melde<br />
sig ind i RL, men med lidt forskellig ”succesrate”.<br />
I Gentofte er alle 40 med ombord,<br />
mens blot omkring en fjerdedel af de flere<br />
end 50 Ballerup-folk er medlem.<br />
- Jeg har bare sagt, at de SKAL indmelde<br />
sig, forklarer John Hammer med<br />
et smil.<br />
- Nej, men de har valgt mig til at varetage<br />
deres interesser, og når jeg anbefaler<br />
RL-medlemskab, så bliver der lyttet.<br />
Og det er en udbredt holdning hos os,<br />
at vi står stærkere ved at stå sammen,<br />
tilføjer John Hammer.<br />
Stor mistro<br />
Gentofte-tillidsmanden har nok også en<br />
fordel ved, at Gentofte ikke har været i<br />
Falck-regi i så mange år.<br />
Derved har Gentofte-folkene ikke oplevet<br />
det til tider stormfulde forhold, som<br />
RFK og RL har haft gennem årtierne.<br />
Bare det seneste tiår har både budt på<br />
en kollektiv indmeldelse i RL - og en kollektiv<br />
udmeldelse få år senere...<br />
Netop den noget brogede historie<br />
er den største udfordring, når Anders<br />
Villadsen forsøger at overbevise de RLskeptiske<br />
kolleger.<br />
- Der er nogle gamle drenge på stationen,<br />
der har oplevet en del uskønne<br />
øjeblikke i forholdet mellem RL og RFK.<br />
De har en dyb mistro overfor samarbejde<br />
mellem de to klubber, og det smitter<br />
naturligvis af på mange af kollegerne,<br />
fortæller Anders Villadsen.<br />
Nye nøglepersoner<br />
Ballerup-tillidsmanden har en fortid i<br />
Københavns Brandvæsen og er ikke<br />
”belastet af historien” i forholdet mellem<br />
de to klubber.<br />
Og det er netop helt centralt, at den<br />
gamle garde og alle de gamle fejder og<br />
intriger er fortid i BEGGE klubber, understreger<br />
RFK-formand Henrik Andersen.<br />
- Der er sket udskiftning i begge lejre,<br />
således at vi nu står med to bestyrelser,<br />
som har god kemi med hinanden og indbyrdes,<br />
tilføjer han.<br />
Netop den indre harmoni har tidligere<br />
været en mangelvare, måske ikke mindst<br />
i RFK, som har oplevet mange udskiftninger<br />
på formandsposten.<br />
Men nu er der ro på, fuld enighed om<br />
kursen, gensidig tillid og god kemi, betoner<br />
John Hammer.<br />
- Der er en god personsammensætning<br />
i begge lejre, så nu skal vi smede,<br />
mens jernet er varmt, lyder opfordringen<br />
fra Gentofte-tillidsmanden.<br />
Mange relationer<br />
Det spirende forår i forholdet mellem RFK<br />
og RL har blandt andet vist sig ved, at<br />
københavnerne havde hele syv tillidsfolk<br />
med på den årlige 3F/RL-tillidsmandskonference<br />
i Silkeborg i december.<br />
Desuden er begge de københavnske<br />
fællestillidsmænd, Hugo Hammel og<br />
Henrik Andersen, medlemmer af RL´s<br />
bestyrelse, og Henrik Andersen er i<br />
øvrigt også RL´s repræsentant i Redder<br />
Af Verden og Nicaragua-projektet.<br />
RL´s næstformand Morten Andersen<br />
har i hovedstaden givet et indlæg om<br />
social ansvarlighed, og RL-formand Vagn<br />
Flink har deltaget i et RFK overenskomstseminar.<br />
- Vi vil meget gerne have københavnerne<br />
med i landsklubben. Det signalerer<br />
enighed og gavner vores fælles<br />
arbejde for at skaffe kollegerne bedre<br />
arbejdsvilkår. Vi kan trække på vores<br />
fælles erfaringer, og i den forbindelse<br />
deltager jeg gerne i medlemsmøder på<br />
Branddragt<br />
kan slå alarm<br />
Intelligente branddragter kan nu<br />
advare brandfolkene om mulig fare<br />
under brandslukningsarbejdet.<br />
Det sker ved hjælp af varmefølerteknologi,<br />
hvor temperaturmålere,<br />
som er forbundet med displays på<br />
armen og skulderen, kan advare<br />
brandmanden og hans kolleger, hvis<br />
temperaturen kommer op på et kritisk<br />
niveau – både på den indvendige<br />
og den udvendige side af jakken.<br />
Det er Viking Life-Saving Equipment,<br />
som introducerer varmeføler-<br />
de københavnske stationer, lyder det fra<br />
Vagn Flink.<br />
Generelt er bestyrelsesmedlemmer<br />
fra de to klubber begyndt at trække på<br />
hinanden, hvis de har spørgsmål eller<br />
må melde forfald til et møde i råd, udvalg<br />
eller som bisidder.<br />
Plads i HSU<br />
13<br />
- Hvis jeg står med et spørgsmål om<br />
forsikring eller pension, er det jo skønt at<br />
kunne henvende sig til Jan Heine (Lauvring,<br />
fællestillidsmand i Midt/Vestjylland<br />
og RL’s ”pensionsekspert”, red.) i Holstebro.<br />
Og omvendt synes jeg, vi i København<br />
eksempelvis er skrappe til at lave<br />
lokalaftaler, den model kunne sagtens<br />
vinde udbredelse i resten af landet. Så<br />
øget samarbejde gavner dem, det hele<br />
handler om: Redderne, fastslår Anders<br />
Villadsen.<br />
RFK-trioen lægger ikke skjul på, at de<br />
især har ét stort ønske til det fremtidige<br />
samarbejde med RL, nemlig at få sæde i<br />
Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) i Falck.<br />
Om det skal ske ved at ”overtage” en<br />
af RL’s tre pladser eller ved at oprette en<br />
ekstra plads er mindre vigtigt, understreger<br />
de.<br />
Men det kunne i høj grad hjælpe med<br />
at overbevise de skeptiske kolleger om,<br />
at der er ligeværdighed og gensidig<br />
respekt i det nyopblomstrede forhold<br />
mellem øst og vest, betoner de.<br />
Morten Andersen, næstformand i RL,<br />
er bestemt ikke afvisende over for tanken<br />
og har lovet at tage den op internt i<br />
landsklubben.<br />
teknologi i deres sortiment af branddragter.<br />
Thermal Sensor Technology<br />
(TST) kan afsløre, hvis en brandmand<br />
kommer i overhængende<br />
fare, og giver brandfolk og teamet<br />
omkring dem et tydeligt advarselssignal,<br />
når det bliver for varmt.<br />
- Forskning viser, at den mest<br />
udbredte dødsårsag blandt brandmænd<br />
i indsats er hjerteanfald<br />
på grund af varmestress. Viking<br />
branddragter, som er udstyret med<br />
TST-teknologien, er udformet, så de<br />
mindsker nogle af de faktorer, som<br />
forårsager varmestress, fortæller<br />
Jens Peter Kruse, som er vice president<br />
for global fire og PPE-produkter<br />
hos Viking, ifølge beredskabsinfo.
14<br />
”Det ender sgu’<br />
nok med det”<br />
Mistroen over for RL sidder<br />
dybt i Henrik Petersson –<br />
men han KAN måske flyttes<br />
Af Flemming F. Kyster<br />
Slut med løft<br />
i Bornholmerfly<br />
Efter en stor indsats af arbejdsmiljørepræsentanter,<br />
sikkerhedsgruppe,<br />
ledelse, fællessikkerhedsrepræsentant<br />
med flere er det efter års anstrengelser<br />
lykkedes at få løst situationen<br />
omkring de tunge og vanskelige løft<br />
af patienter ud og ind af fly mellem<br />
Rønne og København.<br />
”Når der bliver tre torsdage i en uge”.<br />
Sådan lyder det spontant fra den garvede<br />
Ballerup-redder Henrik Petersson<br />
til spørgsmålet om, hvorvidt han kunne<br />
forestille sig at melde sig ind i Reddernes<br />
Landsklub.<br />
Henrik Petersson.<br />
Arbejdstilsynet har nemlig nu sat en<br />
stopper for, at bornholmske patienter<br />
transporteres til og fra behandling<br />
på Rigshospitalet i fly. I stedet skal<br />
patienterne transporteres i ambulance<br />
via Sverige og opholde sig i ambulancen<br />
på færgens vogndæk under<br />
sejladsen til og fra Bornholm.<br />
Fællessikkerhedsrepræsentant Kenneth<br />
Jensen forventer at se færre<br />
arbejdsskadetilfælde på Bornholm<br />
fremover efter den nye praksis.<br />
Som tidligere tillidsmand og mangeårig<br />
aktiv i RFK var han med i inderkredsen,<br />
da de to klubber indgik et nærmere samarbejde<br />
i 1990’erne.<br />
Han mener, at RFK dengang – på<br />
godt dansk – blev røvrendt af RL, både<br />
med hensyn til økonomi, pladser i diverse<br />
udvalg med videre.<br />
RL opførte sig som en ”storebror”, som<br />
ikke veg tilbage fra at tryne og snyde lillebroderen,<br />
mener han.<br />
- Så jeg har en mistro, som sidder<br />
temmelig dybt, og den forsvinder ikke<br />
lige med det første, forklarer Henrik<br />
Petersson.<br />
Ligeværdig partner<br />
<strong>Redderen</strong> <strong>35.</strong> <strong>årgang</strong><br />
Han tilføjer, at han har stor respekt for<br />
RL-formand Vagn Flink, og han erkender,<br />
at de personer, han havde et udestående<br />
med, alle er væk i dag.<br />
- Det er heller ikke, fordi jeg ikke tror<br />
på princippet om sammenhold. Alle, der<br />
kender mig, ved, at jeg er fagforeningsmand<br />
om en hals, siger Henrik Petersson.<br />
Hvad skulle der til, før du kunne forestille<br />
dig RL-medlemskab?<br />
- Jeg skulle først og fremmest se<br />
tydelige tegn på, at vi (RFK, red.) bliver<br />
behandlet som en LIGEVÆRDIG samarbejdspartner.<br />
Og når der skal udpeges<br />
folk til udvalg etc., bør man tage den<br />
mest egnede mand, og ikke skele til, om<br />
det er RFK eller RL. Og så må der ikke<br />
være ballade i eller mellem bestyrelserne<br />
– det mener jeg så heller ikke, der er<br />
i dag, vurderer Henrik Petersson.<br />
- Så jo, jeg KAN nok godt flyttes til at<br />
melde mig ind, men der skal noget tid til,<br />
konstaterer Ballerup-redderen. Efter en<br />
kort tænkepause tilføjer han:<br />
- Men det ender sgu’ nok med det...<br />
Kenneth Jensen.
<strong>Nr</strong>. 3 <strong>april</strong> <strong>2012</strong><br />
Falckfuglen<br />
tilbage på Vesterbro<br />
Efter 16 års fravær kørte der<br />
fra 2009 igen ambulancer<br />
ud fra Falckhuset i København.<br />
Det har været en<br />
spændende og opløftende<br />
proces at få den nye station<br />
op at stå, konstaterer tillidsmand<br />
Jesper Friis Pedersen<br />
i denne beretning<br />
Af Jesper Friis Pedersen,<br />
tillidsmand station 146 Vesterbro<br />
16 års fravær af hjemsted, for Falcks<br />
køretøjer på Vesterbro er slut. Med ambulance<br />
udbuddet, som trådte i kraft 1/9-<br />
2009 havde Falck igen en fast base, i det<br />
område hvor det hele startede. Falcks<br />
ambulancer var tilbage på Vesterbro. Ja<br />
de var faktisk tilbage i hele København.<br />
For med udbuddet fulgte også en ændret<br />
vagtcentral struktur som gjorde, at Falcks<br />
ambulancer på Vesterbro, bliver sendt til<br />
opgaver i hele København.<br />
I 1993 forlod Falcks køretøjer Falckhuset.<br />
De blev alle flyttet til stationer i Storkøbenhavns<br />
området. Ikke mindst den<br />
nye station Hvidovre var stor aftager af<br />
køretøjer. Falck var i gang med at tilpasse<br />
sig de aktuelle driftsforhold. Da man ikke<br />
kørte ambulance i København, og da man<br />
lige så godt kunne servicere sine autohjælps<br />
kunder fra stationer i Storkøbenhavn,<br />
lukkede og slukkede Falckstationen<br />
i Falckhuset. station Hvidovre overtog<br />
stations numret 101.<br />
Kørte forbi<br />
15<br />
I 16 år var de eneste ambulancer, som<br />
Falckhuset havde nærkontakt med, de<br />
ambulancer som kørte forbi. Når de kom<br />
fra hele landet, med patienter til Rigshospitalet.<br />
Heldigvis så gik ambulanceruten<br />
forbi Falckhuset, så redderne kunne vinke<br />
til pipfuglen, når de kørte forbi.<br />
Nu ved jeg ikke, af gode grunde, hvilke<br />
tanker der har passeret i Allan Søgaards<br />
sind. Når han kunne se en ambulance
16<br />
i Falckfarverne, komme kørende med<br />
udrykning forbi Falckhuset.<br />
Men havde det været mig, så havde<br />
det nok været en blanding af stolthed og<br />
stor irritation. For det er da lidt irriterende<br />
at tænke på, at der i gamle dage kørte<br />
biler ud fra kælderen af Falckhuset - men<br />
at området nu ”tilhører” nogen andre.<br />
Forandringens vinde<br />
Men tiden gik. Og de politiske vinde blæste<br />
forandringer ind over landet. Udbud<br />
var det nye sorte. En ting er den psykologiske<br />
optur, ved at vinde tabt terræn<br />
tilbage.<br />
Men om man kan lide det eller ej, så er<br />
Falck en forretning som skal tjene penge.<br />
Så muligheden for at vinde nye områder,<br />
kunne man selvfølgelig ikke bare lade<br />
passere uhindret.<br />
Og den 1/9-09 var det en realitet.<br />
Daværende ambulance chef Jørgen<br />
Meritz, kunne med stor tilfredshed sende<br />
de første Falck ambulancer ud fra Falckhuset.<br />
Den nye station startede sit første leve<br />
år som satellitstation. De 2 beredskaber<br />
som kørte ud fra station Vesterbro, med<br />
det nye stations nr. 146, kom fra Station<br />
Tårnby og Hvidovre. Det betød at redderne<br />
dækkede ind på begge stationer.<br />
Selvstændig station<br />
Det var ikke en holdbar løsning i længden.<br />
Så 1/10-10 startede station Vesterbro<br />
op som selvstændig station. Man valgte<br />
at gå linen ud, og i samarbejde med<br />
CF/RFK udarbejde man en lokalaftale<br />
omhandlende delvis selvstyrende og selvafløsende<br />
grupper.<br />
Falck forsøgte at efterkomme ønsket,<br />
fra utallige medarbejdertilfredsheds<br />
undersøgelser. Som havde vist at redderne<br />
ønskede en større indflydelse i forhold<br />
til hvornår de arbejdede.<br />
De 22 reddere, som blev fastansat<br />
på St. Vesterbro, skulle driftes på en ny<br />
måde, samtidig med at de skulle bygge<br />
en station op fra bunden af. Stationen<br />
bar meget præg af, at den havde været<br />
en satellitstation. Der manglede alt fra<br />
tv kanaler, tallerkner og bestik til TR og<br />
AMR.<br />
Magiske hændelser<br />
Heldigvis er reddere et initiativrigt folkeslag.<br />
Pludselig blev stationen magisk.<br />
Der begyndte i hvert fald at dukke ting op<br />
ud af den blå luft. Pludselig en dag stod<br />
der en næsten ny (eller meget velholdt)<br />
sofa inde på stationen. Pludselig var der<br />
monteret et surround sound anlæg på<br />
fjernsynet.<br />
En dag var der pludselig et ekstra køleskab<br />
fyldt med sodavand, og nogen af<br />
skufferne i køkkenet var proppet med slik.<br />
Stationen havde lige pludselig fået en tut.<br />
Og en veludstyret en af slagsen, vel at<br />
mærke. Den er ligefremt blevet berømt og<br />
berygtet på de andre Falckstationer.<br />
Selv den faglige sekretær i afdelingen,<br />
ringede en dag og hørte om vi ville have<br />
et gammelt surround sound anlæg, han<br />
havde i kælderen. Men vi måtte takke<br />
pænt nej, da der på magisk vis var dukket<br />
et op på stationen.<br />
Tyvetogt i Tårnby<br />
<strong>Redderen</strong> <strong>35.</strong> <strong>årgang</strong><br />
Jesper Friis Pedersen.<br />
Man kan jo heller ikke have en Falckstation<br />
uden at skilte med det. Så en dag blev<br />
et gammelt lager rum på Station Tårnby<br />
overfaldet, og vupti: Der var nu en masse<br />
Falck effekter på station Vesterbro.<br />
Det skal dog siges, at Stationsleder<br />
Frank Johansson St. Tårnby/Vesterbro,<br />
havde givet sin accept af tyvetogtet (men<br />
tingene var også samlet sammen, og<br />
slæbt ud fra lageret, inden han blev præsenteret<br />
for ugerningen).<br />
I dag fremstår station Vesterbro som<br />
en lille hyggelig veldrevet station. Vi har<br />
endda et lille hjørne indrettet som en lille<br />
kolonihave. Med gasgrill, blomster, farvede<br />
flag og et grønt tæppe i stedet for<br />
græs.<br />
Og for nyligt dukkede der også en lille<br />
parabol op. Så vi fik mere end 4 tv kanaler<br />
at vælge imellem.<br />
Faglig klub og trivselsklub<br />
Udover de fysiske rammer, skabt af<br />
redderne, så skulle der også bygges en<br />
AMR og TR funktion op. Det var heldigvis<br />
ikke noget problem at få valgt folk til til-
<strong>Nr</strong>. 3 <strong>april</strong> <strong>2012</strong><br />
lidsposterne. Det har været lidt anderledes<br />
at skulle starte noget op fra bunden.<br />
Der har ikke været nogen gamle rotter at<br />
støtte sig op af. Man har ikke en opbygget<br />
AMR/TR struktur, på stationen, som man<br />
har kunnet støtte sig op af. Al hjælp skulle<br />
komme udefra.<br />
Heldigvis var RFK og vores faglig<br />
sekretær i afdelingen samt F-AMR rigtig<br />
gode til at komme med gode råd osv.<br />
Så 1½ år inde i stationens levetid er der<br />
både faglig klub og trivselsklub. Stationen<br />
flyder med brandslukkere og arb.miljø<br />
skilte(vores AMR har damp).<br />
TR har været på G1&2 samt G3&4. Og<br />
allerede fået en del rutine i det faglige<br />
arbejde.<br />
Nye udfordringer<br />
En af de ting som har gjort station Vesterbro<br />
anderledes, er at vi er en delvis selvstyrende<br />
og selvafløsende gruppering.<br />
Uden fast tilstedeværelse af stationsleder<br />
til og med. Nu er fravær af stationsleder<br />
jo ikke en fremmed ting i Falck. Men det<br />
har alligevel givet os nogen nye og anderledes<br />
udfordringer.<br />
TR funktionen har udviklet sig til en<br />
form for sjakbajs. For stationen skal jo<br />
stadigvæk se pæn ud. Og man har som<br />
selvafløsende gruppering ansvaret for at<br />
bilerne kører j.v.f. de forpligtigelser som<br />
lokal aftalen beskriver. Det har gjort at<br />
den enkelte redder, har udvist utrolig<br />
meget initiativ. Fordi man nu har indflydelse<br />
på rigtig mange ting.<br />
Det er ikke altid gået lige gnidningsfrit.<br />
Da alle lige fra redderne til stationsleder<br />
og DPC skulle vænne sig til denne nye<br />
driftsform. Og det var ikke altid TR-Vester-<br />
Fælles madlavning før et<br />
møde på station Vesterbro.<br />
bro var enig med stationslederens og<br />
DPC fortolkning af lokal aftalen.<br />
Stort potentiale<br />
Men det er gået støt fremad. Kanterne<br />
er efterhånden pudset af, og potentialet i<br />
denne driftsform har vist sig at vore stort.<br />
I hvert fald fra TR-Vesterbros synsvinkel.<br />
Jeg vil vove at påstå at Vesterbro godt<br />
kunne klare sig uden en stationsleder.<br />
Som vi kender stillingen i dag.<br />
Vi er jo utrolig glade for ”sådan har vi<br />
altid gjort” i Falck. Så en af de helt store<br />
chancer, man har taget er at indføre selvafløsning.<br />
Det går i korte træk ud på at vi<br />
bliver overnormeret med 2 mand. Vi skal<br />
så selv dække sygdom til og med dag 14.<br />
Vi skal dække vedligeholdende udd. Og vi<br />
skal selv dække fravær ved MUS-samtaler.<br />
Det giver ikke noget ekstra i lønningsposen,<br />
gevinsten ligger i at vi skal arbejde<br />
mindre end alle andre. Indtil videre har<br />
vi også arbejdet mindre end vi ville have<br />
gjort på en DN vagt med normtidsvagter.<br />
Det kan vi ikke klage over. Slangen i paradis<br />
er de rådighedsvagter. Som man bliver<br />
nød til at tildele folk, for at kunne leve op<br />
til sine forpligtigelser j.v.f. lokalaftalen.<br />
En rådighedsvagt er en vagt hvor man<br />
har fri, men skal kunne stille på arbejde<br />
inden for rimelig tid(hvilket i praksis vil<br />
sige i løbet af 1 time til 1½ time). Hvis der<br />
skulle opstå sygdom, som skal dækkes<br />
ind. Det er utrolig sjældent at man bliver<br />
kaldt ind. Men det ændre ikke på at man<br />
har fri uden at have rigtig fri. Os jyder kan<br />
f.eks. Ikke tage hjem til Jylland og besøge<br />
familie. Man kan heller ikke passe sine<br />
børn, for man risikere jo at blive kaldt på<br />
arbejde. Det har specielt skabt problemer<br />
for single forældre. Så rådighedsvagterne<br />
sætter nogen irriterende begrænsninger i<br />
redderens frihed. For rådighedsvagterne<br />
ligger jo i folks fridage.<br />
Ophører til maj<br />
17<br />
Til gengæld har vi fået indflydelse på<br />
hvornår vi arbejder. Så potentialet er der<br />
helt klart. Men det vil kræve en tilpasning<br />
af lokalaftalen, at gøre projektet langtidsholdbart.<br />
Desværre har Falck og CF/RFK ikke<br />
kunnet opnå enighed om ændringerne til<br />
lokal aftalen. Pr 1/5-12 ophører Vesterbro<br />
med selvafløsning. Man går tilbage til de<br />
gamle DN og DA(N) rul, samtidig med at<br />
stationen skal sende nogen reddere ud i<br />
område redder puljen. Da overnormeringen<br />
ikke længere er påkrævet.<br />
Det har været et omtumlet år, med en<br />
lodret læringskurve. Men bundlinien er<br />
den samme. Falck har erobret sit gamle<br />
territorium, omkring hovedsædet tilbage.<br />
Det er faktisk lidt historisk. I 1993 ophørte<br />
87 års fast tilstedeværelse i indre københavn.<br />
Vi er nu tilbage.<br />
Det var historisk, da der<br />
atter kørte Falck-ambulancer<br />
ud fra Falckhuset.
18<br />
Fyraftensmøder<br />
pension og forsi<br />
Stor interesse for at høre<br />
om blandt andet efterlønsreformen<br />
Af Flemming F. Kyster<br />
Det har været et travlt forår for den midtvestjyske<br />
fællestillidsmand Jan Heine<br />
Lauvring, som er Reddernes Landsklubs<br />
specialist i forsikrings- og pensionsspørgsmål.<br />
Han har været afsted til en række<br />
fyraftensmøder om forsikringer, arbejdsmarkedspension<br />
og efterlønsreformen –<br />
møder, som er afholdt i samarbejde med<br />
lokale 3F-afdelinger og PensionDanmark.<br />
Der er blandt andet afholdt møder<br />
i Holstebro, Viborg, Århus, Fredericia,<br />
Køge, Maribo og Næstved, og der har<br />
været stor interesse fra reddernes side<br />
for at høre om disse emner.<br />
Eksempelvis blev der i Falck Region<br />
Syddanmark afholdt to møder i Fredericia<br />
med i alt cirka 80 fremmødte.<br />
Mange i tvivl<br />
Ikke mindst efterlønsspørgsmålet har<br />
naturligvis optaget mange.<br />
Lige som i andre faggrupper har<br />
mange reddere været stærkt i tvivl om,<br />
hvorvidt de skulle benytte sig af muligheden<br />
for at få deres efterlønsopsparing<br />
udbetalt eller ej.<br />
Det er den såkaldte tilbagetrækningsreform,<br />
som gør det muligt at få sit<br />
opsparede efterlønsbidrag – som kan<br />
være op til cirka 67.000 kroner, hvis man<br />
har indbetalt siden ordningen startede i<br />
1999 – udbetalt skattefrit i en periode fra<br />
den 2. <strong>april</strong> til den 1. oktober i år.<br />
Det er naturligvis fristende at få så<br />
mange penge udbetalt, eller måske overført<br />
til en pensionsaftale i banken eller<br />
PensionDanmark, men hvad fraskriver<br />
man sig så – og hvad kan bedst betale<br />
sig i den sidste ende?<br />
Ingen facitliste<br />
<strong>Redderen</strong> <strong>35.</strong> <strong>årgang</strong><br />
På mødet i Fredericia kunne de to medarbejdere<br />
fra den lokale 3F-afdeling
<strong>Nr</strong>. 3 <strong>april</strong> <strong>2012</strong><br />
om efterløn,<br />
kring<br />
naturligvis ikke give nogen facitliste, for<br />
det er meget individuelt, hvad der er mest<br />
fornuftigt. Det afhænger blandt andet af<br />
alder, øvrige pensionsforhold, helbred,<br />
planerne for den tredje alder, om man har<br />
”dyr” gæld, der kan afvikles med efterlønspengene<br />
og meget andet.<br />
Som tommelfingerregel vil det dog<br />
typisk være fornuftigt for personer på<br />
50+ at forblive i ordningen, mens dem på<br />
et par og fyrre og yngre måske bør overveje<br />
at benytte sig af muligheden.<br />
For og imod<br />
Fordelene ved at få pengene udbetalt er<br />
naturligvis at kunne disponere over den<br />
skattefrie sum, samt at man sparer de<br />
cirka 460 kroner om måneden i efterlønsbidrag.<br />
Ulempen er, at man afskriver sig<br />
muligheden for at gå på efterløn, man<br />
afskriver sig muligheden for evt. at få et<br />
såkaldt seniorjob (hvis man bliver ramt af<br />
ledighed i en sen alder) fem år før man<br />
har ret til efterløn. Og endelig mister man<br />
muligheden for en skattefri ”bonus” på<br />
147.000 kroner, hvis man går på pension<br />
uden at have brugt retten til at gå på<br />
efterløn.<br />
Der er mulighed for at finde gode råd<br />
og efterlønsberegnere på nettet. Besøg<br />
eksempelvis 3f.dk og pensionsinfo.dk.<br />
Endelig er det en rigtig god ide at få individuel<br />
rådgivning i sin 3F-afdeling, hvis<br />
man er i tvivl, fremgik det på mødet.<br />
Pension og forsikring<br />
Ud over efterlønnen var som nævnt pensions-<br />
og forsikringsforhold for redderne<br />
på programmet.<br />
Hans Stougaard, kundechef i PensionDanmark,<br />
fortalte om arbejdsmarkedspensionen<br />
med videre, mens Jan Heine<br />
Lauvring blandt andet redegjorde for for-<br />
19<br />
sikringsforhold ved nedsat erhvervsevne,<br />
livs- og ulykkesforsikringer samt forhold<br />
ved kritisk sygdom.<br />
I <strong>Redderen</strong> nummer 2, <strong>2012</strong>, kan man<br />
finde en koncentreret oversigt over reddernes<br />
forsikringer.<br />
Møderne hos 3F Fredericia trak<br />
mange reddere fra Falck Region<br />
Syddanmark af huse.
Afsender: <strong>Redderen</strong>, Ringstedgade 128, 4700 Næstved<br />
God plads i Herning<br />
Behersket interesse<br />
for OK-møde<br />
Af Flemming F. Kyster<br />
Det var ikke svært at finde ledige pladser, da<br />
serien af info-møder om OK <strong>2012</strong> mandag<br />
eftermiddag den 2. <strong>april</strong> var nået til Herning.<br />
I 3F’s store mødelokale i afdelingen i Birk<br />
Centerpark var medlemmerne af ”info-karavanen”<br />
næsten lige så talrige som antallet af<br />
fremmødte tilhørere.<br />
Tidligere på dagen havde der dog på et<br />
tilsvarende møde i Århus været noget større<br />
tilslutning, men generelt havde møderne hidtil<br />
ikke været et stort tilløbsstykke.<br />
Møderne, som blev afholdt i København,<br />
Hillerød, Vordingborg, Århus, Herning,<br />
Aabenraa, Odense og Aalborg, er blevet<br />
programlagt, så man kunne nå at have den<br />
fulde forligsskitse med.<br />
Det betød dog, at nyhedens interesse i<br />
nogen grad var kølnet, og det kan meget vel<br />
have influeret på deltagerantallet, vurderede<br />
arrangørerne.<br />
Hvordan redderne tager imod oplægget i<br />
OK-afstemningen vil vise sig senere i <strong>april</strong><br />
(efter redaktionens slutning).<br />
Forhandlingssekretær Kim Poder og<br />
landsklubformand Vagn Flink fortalte<br />
om forligsskitsen. Også blandt andre<br />
RL-næstformand Morten Andersen<br />
og Jacob Andersen fra CF København<br />
var med på mødet.<br />
UMM ID-nr. 42 506