Redderen nr 9 November 2009

Nr. 9 November 2009 32. årgaNg
SeNiorSergeNt
- o g a m b u l a N c e a S S i S t e N t

REDDEREN
udgives af
Reddernes Landsklub
Redaktion:
Redaktør & Fællestillidsmand
Morten Andersen
Ringstedgade 128
4700 Næstved
Mobil ........ 20 76 17 22
E-mail: moa@falck.dk
Adresseændr ng kan foretages v a hjemmes
den Redder.dk, e er ved henvende
se t redaktøren.
Redaktionssekretær:
Ebbe Vang
Kontor ...... 43 95 87 27
Mobil ........ 40 20 87 40
Mail: ebbe@redder.dk
2
REDDERNES
LANDSKLUB
Journalist:
Flemming Frederiksen Kyster (DJ)
Langesøvej 67 - 7000 Fredericia
Mobil ........ 28 91 29 80
E-mail: kyster@frederiksen.mail.dk
Annoncer, sats & trykning:
PE Offset A/S
Tømrervej 9 - 6800 Varde
Tlf. ............ 76 95 17 17
Fax ........... 75 21 04 10
E-mail: peoffset@peoffset.dk
Oplag:
4.500 stk.
Redderen læses af reddere, brandmænd,
ledere og andre medarbejdere
i Falck koncernen, AMU-centre,
tekniske skoler, hos pitaler og politikere
samt beredskabs- og
forvaltningschefer.
ISSN nr. 1603-1660
iNdhold
Forsidefoto:
Flyvevåbnets Fototjeneste Nord
Leder ..................................... 3
Ole fløj forrest i ny redderuddannelse. ........... 4
Masser af udfordringer i Nordsjælland ........... 6
Seniorpolitik på dagsordenen .................. 8
Vejvisere i efterløns- og pensionsjunglen ......... 9
Indtægten kan dykke ubehageligt dybt ........... 10
Måske også yngre med ....................... 10
Super initiativ ............................... 10
Bedre otium med et godt helbred ............... 11
Nærmest genial hjemmeside. .................. 11
Hvorfor oprette testamente? ................... 11
Ny korpslæge vest for Storebælt. ............... 14
TEMA: Besøg hos Responce .................. 16
Noter
huSk at m e l d e adreSSeæNdriNg
Husk at melde adresseændring til ”Redderen”, når du flytter, så du fortsat
kan få bladet på din nye adresse.
Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og
ærgrelse over, at bladet ikke dukker op.
Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under ”Medlemsservice”,
”Adresseændring”.
Øvrige læsere kan også få rettet adressen gennem redder.dk. Vælg ”Redderen”,
”Abonnement” og gå ned nederst på siden, hvor du kan markere
”Bladet Redderen” og sende en mail.
Husk at meddele både nuværende og kommende adresse!
redderen nr. 9 2009

leder
vi SeS derude
Det er ikke hver dag, Danmark får en ny, ”rigtig” ambulanceoperatør. Så det er lidt
historisk, når Responce A/S fra den 1. december triller ud fra syv stationer i Horsens/Skanderborg-området.
Det er vist ikke nogen hemmelighed, at en del reddere i området har ønsket
opkomlingen hen, hvor peberet gror. Ikke på grund af deres gerninger, men fordi
deres fremkomst har skabt opbrud og nødvendiggjort svære valg for fremtiden.
Omvendt er det næppe helt forkert, at uden konkurrence fra Responce og andre
aktører kunne monopol-forskrækkede politikere hurtigt begynde at se ambulanceområdet
som modent til offentlig overtagelse.
Men det bliver spændende at se, hvordan Responce kommer fra land. ”Redderen”
var – som man kan læse på tema-siderne inde i bladet – på et veltilrettelagt besøg
hos Responce tidligere på måneden. Og det efterlod ingen tvivl om, at der hersker
engagement, pionerånd og en ”vi skal vise dem”-stemning hos alle medarbejdere.
Samme gejst, som oprykkere i fodbold nogen gange lever højt på.
Mere interessant bliver det, hvordan firma og ansatte tackler udfordringerne, når
silken er slidt af og hverdagen melder sig. Og om de tyske ejere virkelig er klar til
at acceptere røde tal i flere år som en slags etableringsomkostninger.
Under alle omstændigheder skal Responce have ros for at prøve nye veje inden
for køretøjer, udstyr og teknologi. Vi kan alle kun blive bedre af at have lidt kappestrid
på disse områder.
Så god vind til Responce – vi ses derude.
Noter
SidSte: Fo r m a N d Stopper
Formanden for Reddernes Landsklub Niels Stuhr Gerlach har meddelt bestyrelsen,
at han med øjeblikkelig virkning stopper som formand. Denne beslutning
tages til efterretning i bestyrelsen.
Bestyrelsen takker Niels Gerlach for indsatsen, både som fællestillidsmand og
formand, og ønsker ham god vind fremover.
Næstformand Vagn Flink Pedersen vil i henhold til vedtægterne indtræde som
fungerende
formand indtil der er valgt en ny formand for Reddernes Landsklub.
Noter
har du eN
god hiStorie?
Fagbladet Redderen modtager gerne
tips til historier eller emner, som
vi kan tage op.
Ambulanceområdet fylder af naturlige
årsager en del i bladet. Men vi
har et stærkt ønske om at afspejle
hele reddergruppen i bladet, så ikke
mindst kolleger fra assistance- og
brandområdet opfordres til at komme
med input.
Henvendelse kan ske til redaktør
Morten Andersen (se kontaktdata i
kolofonen side 2).
Flere ambulaNcer
til regioN
midtjyllaNd
Region Midtjylland har tilsyneladende
lært af de massive problemer,
som Region Hovedstadens dimensionering
af det nye akutberedskab
resulterede i, skriver bla. beredskabsinfo.
I hvert fald har regionens
forretningsudvalg besluttet, at man
vil kontakte Falck og Responce
for at få indsat ekstra ambulanceberedskaber
i Horsens, Århus,
Silkeborg og Viborg, når regionen
den 1. december 2009 lancerer et
nyt akutberedskab. I første omgang
skal ambulancerne være i drift i et
halvt år.
- Vi har selvfølgelig fulgt nært med
i de opstartsvanskeligheder Region
Hovedstaden havde, da de overtog
ansvaret for ambulancedriften. Det
er én ting. Men en række andre
forhold som statens manglende
leverance af nødvendige computerprogrammer,
usikkerhed omkring
data, der er brugt i beregningerne
af behovet for ambulancer, og den
almindelige risiko for opstartsvanskeligheder
gør, at vi mener der er
behov for flere ambulancer i opstarten.
Man kan sige, at regionsrådet
både har lyttet og lært, siger regionsrådsformand
Bent Hansen (S).
redderen nr. 9 2009 3

ole Fløj ForreSt
i Ny redderuddaNNelSe
Seniorsergent i Flyvevåbnet
og redder Ole
Runager er som den
første uddannet efter
den nye ordning
Af Flemming F. Kyster
Den 30. september var en mærkedag
– både for Ole Runager
og for den nye redderuddannelse,
hvor man vælger speciale inden for
autohjælp eller ambulance. Den dag
bestod han nemlig som den første
herhjemme svendeprøven efter den
nye ordning.
4
Den nye uddannelse trådte i kraft
sidste år og varer et år og ni måneder
på autosiden og to år og syv måneder
på ambulancedelen.
Den opmærksomme læser vil måske
undre sig over, at Ole Runager så
allerede er færdigudlært, men det
skyldes endnu en nyskabelse, nemlig
mulighederne for merit.
50-årige Ole Runager kunne nemlig
præsentere en solid liste med færdigheder,
som var yderst relevante
for en ambulanceredder-uddannelse.
Ud af foreløbig 33 år i Flyvevåbnet
har seniorsergenten de seneste 21 år
været fast tilknyttet sanitetstjenesten.
Som leder af AECC (Aeromedical
Evacuation Control Center – lufttransport
af tilskadekomne soldater) ved
Eskadrille 690 på Flyvestation Aalborg
har han en række kompetencer og
kurser på CV’et. Det gælder blandt
andet Forsvarets egne sundhedsfaglige
uddannelser og en uddannelse i
lufttransport af patienter hos Royal Air
Force i England.
Sparede tid
Alt dette blev inddraget ved den meritafklaring,
som EUC Vest i Esbjerg
foretog. Resultatet var, at Ole Runager
kunne ”stige ind” på syvende skoleperiode
og dermed spare knap 20
måneder.
- Desuden var jeg glad for, at jeg
ikke skulle have autohjælp, som man
skulle med den gamle ordning. Til
gengæld var jeg glad for brand-funkti-
redderen nr. 9 2009

onsuddannelsen, som er relevant i forhold
til de brand- og redningstjenester,
der er i de militære lufthavne, forklarer
Ole Runager.
25 år yngre
Han fulgte på skoleopholdene delvist
en redderklasse, der afslutter uddannelsen
til december efter den gamle
ordning.
- De fleste var jo 25 år yngre end
mig, så jeg var meget spændt på,
hvordan det ville gå. Men det har
fungeret rigtig fint. Vi havde jo helt
forskellige baggrunde, så jeg har lært
meget af dem, og de har nok også
lært noget af mig. Og socialt gik det
super godt, også på studierejsen til
Barcelona, fortæller seniorsergenten.
God praktik
Meget af stoffet i skoleperioderne var
velkendt for den garvede redderelev,
men indlæringen var god, siger han.
Det har dog især været praktikperioderne
(på station Ballerup), der har
været meget givende, oplyser Ole
Runager.
- I AECC henter vi soldater, som er
sårede i de såkaldte operationsområder,
primært Afghanistan. Og det er jo
ofte den samme type skader og traumer,
soldaterne har.
- Men i ambulancen kommer man ud
til alverdens ting; borgere med suk-
Noter
kersyge, astma, andre sygdomme,
misbrugere, færdselsuheld. Der køres
til en særdeles bred vifte af skader og
sygdomme, så det udvider min horisont
og mine kompetencer markant.
Og vi kører virkelig meget, så jeg får
en anden rutinering, end jeg trods alt
kan få i Flyvevåbenet.
Erfarne folk
- Desuden har det været godt at køre
med forskellige reddere. Det er kompetente
og erfarne folk, som griber
tingene lidt forskelligt an, så det lærer
man meget af. Generelt er det inspirerende
at se deres tilgang til et skadested
og den systematik, de bruger,
lyder det fra Ole Runager.
Efter sin assistent-eksamen i august
blev han ”forfremmet” til 2. mand på
ambulancerne, og det har gjort det
endnu mere spændende, fordi man nu
i den grad er ”på” ved indsatser.
Spændende svendeprøve
Selve svendeprøven den 30. september
var også en nyskabelse. Den
rummer en skriftlig, casebaseret multiple
choice-test, en praktisk prøve og
en mundtlig prøve, som omfatter alle
emner i uddannelsen.
Den praktiske prøve var et helt
udstyrsstykke med køretøjer, figuranter,
tre hjælpere og udfordrende
cases.
Falck iNdgår aFtale m e d ForSvaret
Falck og Forsvaret har indgået en aftale, som giver Forsvaret mulighed for at uddanne deres
sanitetssoldater som ambulanceassistenter, dette med henblik på at øge det sundhedsfaglige
beredskab for Forsvarets soldater udsendt i missioner rundt i verden.
Aftalen sikrer at Forsvarets kommende redderelever kan få deres prakt k hos Falck under
samme vilkår som Falcks elever. Formålet er ikke alene at uddanne soldaterne som ambulanceassistenter,
men sigter også på, at de over tid skal uddannes som både behandlere og
paramedicinere. Chefen for Forsvaret Personeltjeneste General Jens Frandsen udtrykker
tilfredshed med aftalen. - Aftalen sikrer kke blot videreuddannelse af vores personel, men er
med til at s kre, at behandlingen af vores soldater på missionerne er af høj kvalitet.
- Jeg glæder mig over aftalen er på plads, og at vi kan hjælpe i dette vigtige anliggende. Ikke
alene øges det faglige niveau hos Forsvarets sanitetspersonale og giver de udsendte bedre
sikkerhed, men det uddanner også flere reddere til branchen og giver evt. soldaterne et
andet erhverv at søge over i på sigt, siger redningsdirektør Lars Vester.
Forsvarets elever kommer til at indgå på samme vilkår som Falcks egne elever, de skal
bære Fa cks un form og under sko eper oderne v de fremadrettet komme t at ndgå på
ho d sammen med e ever fra de øvr ge ambu anceoperatører. Forsvaret regner med at
uddanne ca. 18 e ever om året.
- Først skulle jeg transportere en
”blind” mand i en kørestol og vise, at
jeg forstod principperne bag persontransport.
Under transporten kom vi så
til et færdselsuheld med tilskadekomne,
ild i en bil med videre. Der skulle
man så slukke branden, sikre stedet,
hjælpe de tilskadekomne, tilkalde
hjælperne – og i øvrigt også huske at
fortælle den blinde mand, hvad der
skete og at han var i sikkerhed trods
røglugten.
Fulgt med interesse
- Sidste opgave var en akuttur til en
patient, der på en byggeplads var
faldet ned. Der var aspekter med
egen og patientens sikkerhed (hjelm),
anlæggelse af halskrave etc.
- Man blev virkelig grebet af opgaverne,
og de to timer gik lynhurtigt.
Jeg synes, det er en fantastisk god
måde at bygge det op på, og en god
måde at teste, om de kommende reddere
er klar til ”virkeligheden”, siger
Ole Runager.
Den nyudlærte redders svendeprøve
gik flot, og den blev fulgt med interesse
af folk fra blandt andet EUC
Vest og TUR (Transporterhvervets
Uddannelsesråd), netop fordi det var
første gang, den nye uddannelse blev
afsluttet.
Derfor har seniorsergenten som ”forsøgsperson”
haft travlt med at udfylde
diverse evalueringer af uddannelsen,
svendeprøven med videre, så eventuelle
uheldige ting kan justeres ind, før
de store hold når igennem.
Større arbejdsglæde
Ole Runager er ikke i tvivl om, at det
er en endnu skarpere og dygtigere
seniorsergent, Forsvaret får tilbage,
når han returnerer i starten af det nye
år. Desuden vil forløbet give et boost
i arbejdsglæde og motivation, mener
seniorsergenten.
- Det var en stor tilfredsstillelse at få
svendebrevet og vide, at nu har jeg
papir på en sundhedsfaglig uddannelse,
som kan bruges i det civile.
Der er mange døre, der har åbnet sig
– ikke fordi jeg planlægger at forlade
Flyvevåbenet, men det er da rart at
tænke på, påpeger Ole Runager.
Planen er, at han i alt cirka tre måneder
om året skal køre ambulance i
det civile for at opretholde sine kompetencer.
Og han er også frisk på at
gå efter titlen som behandler på et
senere tidspunkt.
redderen nr. 9 2009 5

Karsten Bendix Jakobsen (th) deltager hvert år i Merida MTB Marathon i Hillerød.
maSSer aF udFordriNger
i NordSjællaNd
Karsten Bendix Jakobsen
blev tidligere på
året valgt som ny fællestillidsmand
Af Flemming F. Kyster
Det var et velkendt ansigt, der
tidligere på året tiltrådte som ny
fællestillidsmand i den nordlige del af
Region Øst.
48-årige Karsten Bendix Jakobsen,
station Fredensborg og bosat i
Hørsholm, blev valgt som afløser for
den hidtidige fællestillidsmand, Niels
Gerlach, der rykkede op som formand
for Reddernes Landsklub.
6
Som ambulancebehandler, holdleder
brand og intern/ekstern instruktør
med knap 23 års erfaring i det nordsjællandske,
kender Karsten Bendix
Jakobsen ni ud af ti af de folk, han
skal repræsentere.
- Det er selvfølgelig en fordel, at jeg
kender de forskellige og ved, hvordan
de tænker – og omvendt; at de ved,
hvem jeg er, konstaterer fællestillidsmanden.
Kan ikke nå alt
Han nåede netop at gennemgå sit
andet V3 opdateringsforløb inden han
gik fra som ambulancebehandler, men
han har suppleret op med kendskab
til det nye udstyr, blandt andet LP
15, ny trappemaskine med videre.
Desuden vil han fortsætte i brandrøret
med nogle holdleder-vagter i den
udstrækning, det kan lade sig gøre.
- Det var faktisk også meningen,
at jeg ville fortsætte med at køre lidt
ambulance for at beholde den praktiske
føling med faget samt opretholde
mit kompetence niveau. Men efter
en måned og tæt ved 80 overarbejdstimer
måtte jeg erkende, at man
ikke kan overkomme det hele, siger
Karsten Bendix Jakobsen.
Spændende udfordring
For der er bestemt nok at se til for
den nye fællestillidsmand. Region
Hovedstadens nye ambulance-setup
redderen nr. 9 2009

har som bekendt givet store dønninger,
og Falcks røropdeling fungerer – som
tidligere beskrevet i Redderen – heller
ikke just uden problemer.
Men med sin merkonomuddannelse i
ledelse, samarbejde og personaleadministration
er han ikke dårligt klædt på til
opgaverne.
- Jeg ser posten som fællestillidsmand
som en spændende og udviklende
udfordring, hvor man skal kunne
holde en masse bolde i luften. Jeg
skal servicere tillidsfolkene og sørge
for, at de har det godt, og så skal jeg
redderen nr. 9 2009
48-årige Karsten Bendix Jakobsen, station Fredensborg, er tidligere på året
tiltrådt som fællestillidsmand i den nordlige del af Region Øst.
gøre min indflydelse gældende over for
ledelsen, til gavn for kollegerne, fastslår
Karsten Bendix Jakobsen.
Elsker mountainbike
I fritiden er det ikke bolde, men cykler,
der optager fællestillidsmanden. Han er
bidt af en gal mountainbike og deltager
blandt andet hvert år i Merida MTB
Marathon i Hillerød, der byder på op til
103 kilometers strabadser.
I forbindelse med løbet i år blev der
Ribe Karosseri Center ApS
Industrivej 35a
6760 Ribe
Tlf. 75 42 31 56
Fax 75 42 33 55
Mobil 30 33 78 88
mail@ribekaros.dk
www.ribekaros.dk
- har i 30 år samarbejdet med
Falcks Redningskorps omkring renovering og
opbygning af korpsets forskellige køretøjer.
afholdt 8 MTB- træningspas, for alle kolleger
i regionen, der havde lyst til køre
med i løbet. Deltagelsen kunne dog godt
have været større fra kollegernes side,
men initiativet gentages fortrøstningsfuldt
til næste år. Badminton har ligeledes
igennem mange år også fyldt godt på
programmet for den aktive familiefar.
- Min kone og jeg har tre store drenge,
der elsker at køre gocart og i det
hele taget også er optaget af sport,
så jeg har ikke problemer med at udfylde
fritiden, griner Karsten Bendix
Jakobsen.
Autoopretning
Pladearbejde
Specialopbygninger
Redningskøretøjer
Varevognsindretning
Busser/Handicapbusser
Hydraulik
Montageopgaver
Salg & Service af Gaffeltrucks
7

SeNiorpolitik på dagSordeNeN
Stor succes for ”Seniordage”
i Region Øst
Af Flemming F. Kyster
Hvem vil frivilligt sidde en hel lørdag
fra ni morgen til fem aften og høre
om pension, sundhed, arveret med
videre?
Tja, det er der tydeligvis mange, der
gerne vil. I al fald har Falcks Region
Øst haft nærmest overvældende succes
med deres såkaldte ”Seniordage”, hvor
en række emner med relation til den
tredje alder har været på dagsordenen.
Alle ansatte over 55 år i regionen samt
ægtefæller/samlevere er blevet inviteret,
og flere end 220 har takket ja.
- Det er en utrolig flot respons. Vi har
måttet oprette venteliste, og vi planlægger
to ekstra arrangementer i det
8
nye år, fortæller planlægningschef og
ambulancedirektør i Region Øst Sean
Bisgaard.
Arbejdsgruppe
Han sidder sammen med fællestillidsmand
Morten Andersen, Slagelse, og
HR-sekretariatsleder Ghita Pedersen i
et udvalg under HSU, som skal arbejde
med seniorpolitik i Falck.
Udvalget har været på banen i et års
tid, og blandt de konkrete resultater er
udarbejdelsen af en officiel seniorpolitik,
samt altså Seniordagene, som i
første omgang får premiere i Region
Øst.
- Social ansvarlighed og gode muligheder
for ældre medarbejdere er
blandt mine kæpheste. Så det glæder
mig virkelig, at vi nu har en formel,
nedskrevet seniorpolitik på trapperne,
fortæller Morten Andersen.
”Bliv lidt længere”
Sean Bisgaard understregede i sin velkomst,
at Seniordagen ikke rummede
nogen bagtanker om at lokke folk ud af
vagten lidt hurtigere.
Tværtimod gengav han et udsagn
– inspireret af Fakta-reklamerne – fra
regionsdirektør Palle Kjeldsen om medarbejdere
på tærsklen til efterløn eller
pension: ”Det tager kun fem minutter
at skrive en opsigelse – men vi vil så
gerne have, at folk bliver lidt længere”.
Informeret valg
- Vi vil gerne have, at folk træffer et
informeret valg. At de ikke først takker
af, men siden fortryder på grund af økonomien
eller andet. Eller ikke undersøger
mulighederne for nedsat tid eller omlægning
af arbejdsopgaver, så de kan blive
på arbejdsmarkedet på en god måde.
- Det giver en dum start på ens otium,
Medlemmerne i arbejdsgruppen under HSU, som har arbejdet med seniorpolitikken: Fælllestillidsmand Morten
Andersen, planlægningschef i Region Øst Sean Bisgaard og HR-sekretariatsleder Ghita Pedersen.
redderen nr. 9 2009

hvis man er stoppet i trods, eller fordi
man føler sig tvunget til det, mener Sean
Bisgaard. Ghita Pedersen tilføjer, at det
ville være dumt at vinke farvel til de garvede
medarbejderes kæmpe erfaring og
deres menneskelige og faglige ressourcer,
hvis man kan finde bedre løsninger,
som gavner alle.
Tema ved OK
Fællestillidsmand Morten Andersen
opfordrer til, at seniorpolitik bliver et tema
i de kommende overenskomstforhandlinger.
Fleksibilitet fra begge parter kan
gøre det nemmere for ældre kolleger
at skræddersy et arbejdsliv, der passer
dem – og passer korpset, mener han.
- Og det skal selvfølgelig udmøntes, så
det for den enkelte medarbejder spiller
bedst muligt sammen med de krav og
regler til eksempelvis efterløn og pension,
som det offentlige stiller, påpeger
Morten Andersen.
Sean Bisgaard tilføjer, at landsdækkende,
seniorpolitiske tiltag nedfældet i
en overenskomst er den rigtige vej at gå:
- Den slags må ikke afhænge af, om
der i et område eller i en region er god
kemi mellem tillidsfolk og ledelsesrepræsentanter,
som tilfældet er her. Der bør
være synlige, ens vilkår hele vejen rundt.
Også så en ældre medarbejder ikke skal
gå og putte lidt med, hvis han er ansat i
en særlig ansættelsesform – for så står
den i overenskomsten.
Måske hele landet
Ifølge Ghita Pedersen var tilbagemeldingerne
fra deltagerne på den første
Seniordag, der blev afviklet den 24.
vejviSere i
eFterløNS- og
peNSioNSjuNgleN
”Du er gammel, når
dine venner roser dine
nye sko i alligatorskind
- og du er barfodet.”
”Det bedste ved morfar
er, at han er sig selv og
ikke lader, som om han
er et eller andet normalt
menneske.”
Omkring 60 Falck-medarbejdere og ægtefæller/samlevere var mødt op til den
anden Seniordag i Region Øst. Det foregik hos 3F Vordingborg og strakte sig fra
klokken ni morgen til den fælles middag klokken 18.
Sådan lød et par af de humoristiske
guldkorn fra internetsiden de-pletskaldede-ulve.dk,
som kundechef ved
Industriens Pension Elsabeth Bisgaard
krydrede sit veloplagte indlæg om
seniorøkonomi med.
Sammen med Gitte Jensen fra 3F
Næstved fortalte hun om pensionssystemet
i Danmark, de forskellige
efterlønssatser, hvad der modregnes
og ikke modregnes, selvstændig virksomhed
samtidig med efterløn med
videre.
Desuden gav hun sin holdning til,
oktober i Falck-Huset, yderst positive.
Disse vurderinger, samt erfaringerne fra
de øvrige tre arrangementer, vil blive
bragt tilbage til HSU, der så vil vurdere,
om tiltaget skal rulles ud i hele landet.
- Det kunne jeg sagtens forestille mig.
Vi vil i al fald gentage succesen her i
regionen, understreger Ghita Pedersen.
Deltagerne kunne næppe huske alle de regler, tal og oplysninger,
som kom fra Gitte Jensen (th) og Elsabeth Bisgaard. Men de fik en
fornemmelse af, hvilke områder de – i forhold til deres egen situation
– måske skulle søge nærmere oplysning eller rådgivning på.
hvornår det er bedst at tage hul på
sin arbejdsmarkedspension.
Elsabeth Bisgaard – som i øvrigt er
gift med Sean Bisgaard og var trådt
til på afbud – redegjorde også for folkepensionen
og reglerne herfor.
Gitte Jensen fortalte også om de
skattefri præmier, man kan optjene,
hvis man opfylder forskellige krav for
alder, antal arbejdstimer etc. Faktisk
kan man optjene op til 12 præmier
á 11.300 kroner (i øjeblikket), som
udbetales, når man fylder 65 år.
redderen nr. 9 2009 9

Det er aldrig for sent at øge pensionsopsparingen, lød det
fra Hans Barth. Men naturligvis gælder det, at jo tidligere en
kursændring sker, jo større er effekten.
Der var flere gange eftertænksom
stilhed, da finansrådgiver Hans Barth
var på podiet.
Han forsøgte da heller ikke at pakke
ind, at mange vil opleve en ganske
voldsom indtægtsnedgang i deres
såkaldte tredje alder, hvis de ikke har
lagt til side og forberedt sig.
- Som jeg forstår det, har mange
her en årsløn i omegnen af 335.000
kroner. Så kan jeg fortælle jer, at hvis
I går på efterløn som 62-årige, så
sker der en lønnedgang på 159.000
måSke
ogSå yNgre
m e d?
Jan K. Rasmussen, 60-årig redder fra
Nykøbing F., og hans hustru Bente, var
meget tilfredse med Seniordagen.
- Det har simpelthen været sådan en
god dag. Der har været så mange gode
og nyttige informationer, og det er en
rigtig god ide med sådan et arrangement,
konstaterer de.
De tilføjer dog, at man måske skulle
udvide kredsen til også at omfatte yngre
mennesker end 55+. De vil så have en
chance for at rette især pensionsopsparingen
til, så det når at batte noget – i
modsætning til dem, der står tæt på
pensionering.
- Men uanset hvad, så skal der lyde
stor ros til dette arrangement, lyder det
fra parret.
10
iNdtægteN
kaN dykke
ubehageligt dybt
kroner om året! Og når I fylder 65,
ryger der lige yderligere 60.000 kroner
årligt.
- Det er ikke just en glidende overgang,
som mange forstiller sig. Det er
en kraftig nedgang, så det er vigtigt
at se fremad og få gang i opsparingen.
Og det er vigtigt at tale om,
hvad man gerne vil have råd til, og
hvordan det harmonerer med de reelle
forhold, understregede Hans Barth,
som er tidligere direktør i Jyske Bank.
Han fortalte om forskellige måder at
Super
iNitiativ
- Det er et super initiativ. Det er lang
tid siden, jeg har været med til noget
så godt.
Sådan lød bedømmelsen af
Seniordagen fra 63-årige Kristian
Vestergaard, vagtcentralmedarbejder
fra Nykøbing F.
Han og hustruen Leila tilmeldte sig
arrangementet ud fra en betragtning
om, at de kun kunne blive klogere.
placere sine pensionsmidler, fordele,
ulemper og risici. Selv havde han
fået en gevaldig øretæve, da hans
Danske Bank-aktier røg fra kurs 200
til 36. De har rettet sig en del igen,
konstaterede han, men det viser, at
man skal tænke over de forskellige
risici.
Hans Barth oplyste blandt andet
også om fordele og ulemper ved livrente,
kapital- og ratepension samt
fordele og ulemper ved ”nedsparing”,
altså at låne penge i husets friværdi.
- Jeg troede, vi var dækket godt
ind. Men vi har da hørt en del ting, vi
ikke var klar over – og også ting, der
overraskede noget. Det er selvfølgelig
svært at ændre så meget som
63-årig, men jeg er glad for, at vi tog
med, siger Kristian Vestergaard.
redderen nr. 9 2009

edre
otium m e d
et godt
helbred
redderen nr. 9 2009
Et sundt liv er et langt sjovere liv,
lød det fra to repræsentanter fra Falck
Health Care.
Sundhedsfaglig kvalitetschef Benedicte
Rostock og udredningskoordinator Anne
Willum fik pulsen op hos forsamlingen,
når de satte gang i forskellige små fysiske
tests.
Hensigten var naturligvis at sætte fokus
på den fysiske tilstand, som kan have
stor indvirkning på, om den tredje alder
bliver en god tid eller ej.
Lige som fra pensionseksperten lød
formaningen, at det aldrig er for sent at
lægge kursen om. Eksempelvis kan man
med små skridt – små succesoplevelser
– opnå vægttab, der holder. Det er langt
at foretrække frem for drastiske kure, hvor
man ”ryger i”, eller hvor kiloene sniger sig
tilbage, fordi man ikke grundlæggende
har lagt livsstilen om, lød det fra duoen.
Ifølge Rostock og Willum kommer man
langt ved at fokusere på KRAM: Kost,
Rygning, Alkohol og Motion.
Næ r m e S t geNial h j e m m eS i d e
hvorFor oprette
teStameNte?
”Hvorfor oprette testamente?”
Sådan lød overskriften på advokat
Elisabeth Eriksens oplæg, som blandt
andet handlede om den nye arvelov
og om, hvordan et par sikrer hinanden
bedst muligt.
- Mange ægtefæller med dine, mine
og vores børn ønsker at sikre, at den
anden ikke bliver ribbet og kan blive
boende i huset også efter et dødsfald.
Det er nu muligt ved testamente
at sørge for, at den efterlevende får
op til 15/16 af den samlede fælles
formue, fortalte Elisabeth Eriksen
blandt andet.
Hun understregede også, at man i
et papirløst samliv kun arver sin samlever,
hvis der er oprettet testamente
– uanset hvor længe man har boet
sammen.
- Et ekstremt eksempel på dette er
den afdøde forfatter Stieg Larssons
partner, som ikke umiddelbart får en
krone af formuen. Det er pudsigt,
Fra flere af oplægsholderne lød der stor
og ubetinget ros til hjemmesiden pensionsinfo.dk.
Ved hjælp af sin digitale signatur, som
man også bruger til netbank, kan man
på siden få et overblik over sine egne
pensioner, både offentlige og private.
Man kan også lave konkrete beregninger
på, hvordan man er stillet, alt efter
hvilke arbejdsmæssige valg man træffer.
Og man kan få oplysninger om en
ens situation i tilfælde af eksempelvis
arbejdsskade, sygdom eller ulykke.
Endelig kan man få udskrevet en fuldstændig
rapport over sine pensionsoplysninger,
som er helt ideel at tage med,
hvis man skal have rådgivning i banken,
A-kassen, kommunen eller andet.
Elisabeth Eriksen – indehaver af Ret & Råd Advokaterne
i Nykøbing F. – afdækkede en række forskellige
aspekter inden for arveret.
at papirløst samliv ... kræver meget
papir, sagde advokaten med et smil.
Evt. yderligere oplysninger:
www.mittestamente.dk
11

”Velkommen i Falck”
Disse 3 ord har jeg mødt et utal af gange, siden jeg
for 2 måneder siden tiltrådte min stilling som Teknisk
Direktør. Den 1. september 2009 kl. 9.00 fik jeg en flot
velkomst af mine nye kolleger i Materielafdelingen på
Falck-Gården i Århus, med præsentation og rundvisning
i hele huset.
Forud var der gået nogle hektiske måneder med jobinterviews,
møder, tests og samtaler, før jobbet i Falck var
en realitet.
Jeg har tilbragt mere end 20 år i verdens største privatejede
tekstilkoncern, Milliken (amerikansk) med ca.
16.000 ansatte, og været ansvarlig for produktioner i
ind- og udland. De sidste 2½ år var jeg involveret i at
starte en mindre dansk produktionsvirksomhed med en
partner i Kina.
Savnet af den atmosfære, dynamik og korpsånd, der
findes i en stor organisation, og som jeg tidligere havde
oplevet hos Milliken, var den primære årsag til, at jeg
som 50 årig søgte nye udfordringer.
Og nu startede det så, denne tirsdag 1. september kl.
9.00 “Velkommen i Falck”
Introduktion/første indtryk
Et 6 ugers intensivt introduktionsprogram var blevet
udarbejdet, som jeg netop i skrivende stund har afsluttet.
Det har været helt utroligt spændende, og lad mig
nævne nogle af de områder, jeg har besøgt.
Naturligvis materielafdelingen, hvor medarbejderne har
vist en del af deres arbejdsprocesser og det udstyr, der
hører herunder, hvilket er et meget bredt område.
Jeg har besøgt alle centralværksteder samt en del stationer,
og været introduceret til koncernledelsen samt
de udenlandske aktiviteter. Jeg har holdt møder med
økonomiafdeling samt indkøbsafdeling, introduceret til
kontraktafdelingen og kvalitetsafdelingen.
Ligeledes har jeg læst en masse, herunder referater fra
mange forskellige udvalg.
Min chef - Redningsdirektør Lars Vester Pedersen - har
jeg løbende holdt opfølgningsmøder med i denne introduktionsfase.
12
For mig har der været ét fælles mønster i min oplevelse
gennem hele denne introduktionsfase nemlig,
at jeg har mødt medarbejdere med en korpsånd, en
hjælpsomhed, et engagement i sit job og sine omgivelser,
som jeg ikke tidligere har oplevet noget andet sted
i verden.
Jeg har heller aldrig tidligere stødt på en virksomhed,
hvor medarbejderne i så stort et antal fejrer 10, 25 ja
sågar 40 års jubilæum.
I Falck har mange medarbejdere gennem årene haft
mange forskellige jobs og ansvarsområder, og har på
den måde opbygget en bred viden omkring aktiviteter
og udstyr. Det er min oplevelse, at megen udannelse
er foregået gennem de forskellige grupper/teams og
dermed med en del ”sidemands-oplæring”.
Med min baggrund i produktionsindustrien og ledelse
af virksomheder, der har været blandt de første til at
blive certificerede indenfor kvalitet, miljø etc. i deres
respektive lande, har jeg været vant til, at processer,
procedurer og udstyr har været beskrevet i detaljer.
Dette har jeg endnu ikke oplevet i samme detaljeringsgrad
i de områder, jeg til dato har stiftet bekendtskab
med hos Falck.
Den netop gennemførte organisationsændring fra
april i år med blandt andet en røropdeling til følge, er
med til at tage højde for, at viden og faglighed fokuseres
inden for de forskellige rør. Organisationsændringen
og videnkoncentration vil over tid tage hånd
omkring det dokumentationsbehov, som jeg ovenfor
nævner.
Fremtiden ”set efter 2 måneder”
Den rigtige organisation til at møde fremtidens udfordringer
er efter min opfattelse søsat i april 2009.
For at Falck i fremtiden fortsat skal kunne være en
profitabel og voksende virksomhed, skal vi have tilfredse
kunder og tilfredse medarbejdere. Så kort og
simpelt kan det siges, hvilket ikke betyder, at det er
nemt og enkelt at nå disse mål.
Vore kunder stiller krav til kvalitet, pris, leveringstid,
miljø, sikkerhed, etc. samt at vi forsat kan udvikle
os som virksomhed. Vi skal alle - både ledere og
redderen nr. 9 2009

medarbejdere - være omstillingsparate og klar til at
imødekomme de nye udfordringer, disse kundeønsker
kræver af os.
Det betyder blandt andet, at vi skal videreuddanne os,
have fokus inden for specielle fagområder, beskrive
vore processer og procedurer således, at vi hurtigt og
præcist kan oplære nye medarbejdere samt dokumentere
vore arbejdsgange. Vi skal sikre os kendskab til
den nye lovgivning - faktisk før den er færdig - indenfor
områder som sikkerhed og miljø etc.
Som ledende virksomhed inden for sit felt i Danmark
og Europa har vi som firma en forpligtigelse til at
have førertrøjen på inden for en lang række områder.
En evne og et ansvar jeg til fulde mener, Falck lever
op til i dag.
Som jeg tidligere har nævnt, besidder vi i Falck en
meget stor viden. Det er utrolig vigtigt, at den viden,
vi har, kollektivt opsamles således, at den bevares i
virksomheden. Det er en ledelsesopgave og ansvar at
sikre, at det sker.
Vi oplever i hverdagen en øget konkurrence på produkter
og services, vi omgiver os med i det daglige. Vi
kan i dag få ting hurtigere, billigere og ofte i en bedre
kvalitet, end vi kunne for blot 10 år siden.
Derfor er det en rimelig sikker forudsigelse at Falck
i fremtiden vil opleve en øget konkurrencesituation
på de markeder, vi opererer på og på de produkter,
vi tilbyder.
Fremtidens køretøjer.
Vil komme til at gennemgå forandringer på en lang
række områder. Køretøjerne vil yde vore kunder
en bedre komfort og service. De medarbejdere,
der arbejder med og i køretøjerne, vil få en bedre
arbejdsplads.
Tænk blot på den udvikling, der er sket inden for
ambulancer. Falck har i dag det ypperste udstyr, der
findes på markedet, det bedst uddannede personale
med en lang uddannelse samt en proces for efteruddannelse.
Denne udvikling forsætter naturligvis.
redderen nr. 9 2009
På miljøsiden er der i dag mange krav og betingelser,
der skal opfyldes. Vi hører dagligt om udfordringer og
krav til reducerede udledninger. De geografiske markeder,
som vi opererer på, er i de samme lande, som
har de strengeste krav til miljø. Vore køretøjer kommer
i fremtiden til at tilbagelægge flere kilometer på mindre
forbrugt energi.
Der vil være krav til fremtidens materialer og processer,
hvorpå vi bygger vore køretøjer, leverandørerne
skal være godkendte, de råvarer, der anvendes, skal
kunne genanvendes etc.
Jeg tror, at vi indenfor de forskellige køretøjsgrupper
kommer til at se et standardiseret koncept på et højt
niveau.
Inden for et defineret område vil der så være mulighed
for at ”vælge til” dette koncept, såfremt der er kundekrav
herfor.
På tværs af alle køretøjsgrupper forudser jeg, at vi
kommer til at se en standardisering. Dette vil blandt
andet være med til at fokusere uddannelsen af medarbejderne,
servicering af køretøjerne etc.
Fremtiden - den er svær at spå om, men jeg tror dog,
at forandringens vinde vil blæse nøjagtig, som vi ser i
det i det omkringliggende samfund. Jeg har den personlige
holdning, at jeg hellere bygger en vindmølle
end et læhegn.
Jeg er af den helt klare overbevisning, at ressourcerne
til at forme en god fremtid for Falck og dets medarbejdere
findes internt. Det er nemlig vores kollektive viden
og erfaring, der primært udgør disse ressourcer.
Endnu en gang - Tak for den flotte og venlige modtagelse.
Jeg glæder mig meget til det fremtidige
samarbejde.
Peter H Sørensen,
Teknisk direktør
13

Det er en særdeles rutineret herre, Falck får i staben fra 1. december. Matthias Giebner
får som korpslæge base på den tidligere vagtcentral i Kolding.
Ny k o r p S l æ g e veSt For St o r e b æ l t
Matthias Giebner –
tidligere præhospital
leder i Sønderjyllands
Amt – tiltræder 1.
december
Af Flemming F. Kyster
Der venter en styrkelse af Falcks
korpslægeenhed og en aflastning
af Sven Trautner, når den 50-årige anæstesi-overlæge
Matthias Giebner den 1.
december tiltræder som korpslæge.
Han får ansvaret for Vestdanmark
(vest for Storebælt) samt for de internationale
ambulancekontrakter som
eksempelvis Polen og Slovakiet.
- Jeg glæder mig meget til at starte.
Jeg kommer til at beskæftige mig med
14
det, jeg brænder for, jeg får brug for alle
mine kompetencer, og jeg får lejlighed
til sætte fingeraftryk både herhjemme
og på den spændende udvikling, Falck
oplever i udlandet, konstaterer Matthias
Giebner.
Solid bagage
Den kommende korpslæge kommer fra
en stilling som klinikchef på anæstesi- og
operationsafdelingen på Sygehus Sønderjylland,
Aabenraa.
Ingen kan dog beskylde ham for kun at
have en teoretisk tilgang til præhospitalt
arbejde. Han har i mange år indgået
i bemandingen af læge- og akutbiler i
området, og han har i 12 år virket som
helikopterlæge – senest på den dansktyske
helikopter i Niebøl.
Desuden lægger han til foråret sidste
hånd på en masteruddannelse inden for
redningsarbejde fra et universitet i Østrig.
Endelig har han en solid bagage fra de
seks år, han var præhospital leder i det
tidligere Sønderjyllands Amt.
- Næsten hele mit arbejdsliv har været
rettet mod akutmedicin og redningstjeneste,
fordi det optager mig helt og aldeles,
påpeger Matthias Giebner.
Godt samarbejde
I de funktioner, han har haft, har Falck
naturligt været en gennemgående samarbejdspartner,
både på lederplan og
”ude i marken”.
- Jeg har altid haft et godt og tæt samarbejde
med Falck. Det er en virksomhed
med styr på tingene og ledere, der
holder ord.
- Min oplevelse af redderne er, at de
er fagligt dygtige og besidder et menneskeligt
overskud, som virker beroligende
redderen nr. 9 2009

for patienterne. Og så er de utroligt gode
til at finde løsninger på de praktiske problemer,
de møder. Hvad gør man, hvis
døren til en patient er låst, hvis en patient
er meget overvægtig, eller hvis der skal
tages vare på fire hunde i en bil efter
et færdselsuheld? Sådanne udfordringer
klarer redderne super godt, mener
Matthias Giebner.
Synlig og tilgængelig
For den kommende korpslæge er det
vigtigt, at han er synlig og tilgængelig,
hvis blandt andet reddere har spørgsmål
eller problemer. Hvordan det skal gøres
i praksis – måske telefontræffetid, en
internetblog eller andet – må afklares hen
ad vejen.
- Jeg vil gerne være sparringspartner
og have føling med, hvad der rører sig
blandt redderne. Det er selvfølgelig
ikke realistisk at køre rundt og tale med
samtlige reddere. Men min intention er at
kigge ind på lokale stationer, hvis jeg alligevel
er i området, og hilse på. Jeg dukker
også gerne op, hvis en eller flere stationer
samler et antal reddere til møde.
Tests bibeholdes
De årlige tests, som nogle reddere har
det lidt skidt med, bliver der ikke rokket
ved.
- Jeg ved godt, at der er garvede folk,
som er helt rolige ved trafikulykker eller
genoplivninger, men som er noget nervøse
for tests. Det er dog mit indtryk
– også fra mit virke som censor – at det
har fundet en form, som de fleste har det
okay med.
- Jeg vil i al fald lægge vægt på, at det
sker i en afslappet atmosfære, hvor man
kan få svar på det, man måtte være i tvivl
om, og få afdækket, hvor man måske
skal læse lidt op. Det er absolut ikke
tanken, at folk skal ”dumpe”. Jeg synes,
redderne kan være stolte af, at de kan
dokumentere deres høje niveau – det
kunne man lære meget af andre steder
i sundhedsvæsenet, mener Matthias
Giebner.
Ydmyghed skal bevares
På den lange bane forudser den kommende
korpslæge, at kravene til teoretisk
viden hos redderne vil øges.
- Redderne har stor praktisk rutine og
en omfattende teoretisk viden. Men den
kan godt hen ad vejen styrkes yderligere.
Vi kan arbejde hen imod endnu større
forståelse af, hvorfor man gør sådan og
redderen nr. 9 2009
sådan ifølge algoritmerne, og ikke bare
”fordi det siger Sven”.
- Den uheldige side af ”Kogebogsmedicin”
er, at enkelte patienter falder
uden for ”opskriften”, og det kræver stor
viden og erfaring at spotte det.
Matthias Giebner understreger, at mange
reddere netop besidder disse færdigheder.
Og det vigtigste er ifølge ham at
kende grænserne for egen formåen samt
at bevare ydmygheden over for faget og
sin kunnen.
- Og det gælder bestemt også mig selv,
tilføjer Matthias Giebner.
Introduktionstur
Den nye korpslæge vil bruge det meste
af december på en introduktionstur
rundt på et antal vestdanske stationer. I
Navn:
Matthias Giebner
Alder:
50 år
Baggrund:
Født og opvokset i det tidligere DDR
Kom til Vesttyskland i 1971
Uddannet anæstesiolog
januar gælder det så en rundtur til aktiviteterne
uden for grænsen.
- Så de første par måneder vil gå med
at stikke en finger i jorden og få føling
med organisationen og jobbet, forklarer
han.
Blandt hans forcer er, at han taler tysk
og har et stort netværk i de tysktalende
lande. Det kan der meget vel blive brug
for, hvis Falck med tiden får foden inden
for i Tyskland og Østrig.
- Mange tyske samarbejdspartnere
opfatter med rette Falck som gennemstruktureret
og professionelt. Hvor det
danske ambulancevæsen er meget
ensartet, er det tyske et ”kludetæppe”
med mange operatører og forskelle i
niveau. Så jeg tror, Falck vil stå stærkt,
efterhånden som der åbnes for ambulanceudbud
i Tyskland og Østrig, vurderer
Matthias Giebner.
Har ud over arbejdet som hospitalslæge virket som læge på lægeambulancer
og lægehelikoptere fra 1988 til 2009
Bosat i Danmark siden 1995
Tidligere leder af lægeambulancen i Flensborg samt i Aabenraa. Har blandt
andet arbejdet på sygehuse i Erlangen, Flensborg, Niebøll, Sønderborg og nu
Aabenraa (SHS Aabenraa).
Præhospital leder i Sønderjyllands Amt 2001-2007
Privat:
Dansk gift (med intensivsygeplejerske)
Fem børn i alderen 12-22 år (heraf to fra tidligere ægteskab)
Familien har bopæl uden for Aabenraa
blå bog
Fritid: Spiller guitar og andre instrumenter. Oldboys-fodbold i Ensted IF,
sejlads, haven, bøger
15

på beSøg hoS
reSpoNce
Fra 1. december skal 90 ansatte i
det nye selskab Responce A/S køre
ambulance i områderne Brædstrup,
Nr. Snede, Galten, Skanderborg,
Odder, Horsens og Hornsyld.
”Redderen” besøgte i starten af
november Responce for at høre
mere om denne nye aktør på ambulanceområdet.
Besøget startede hos Dansk Præhospital
Uddannelsescenter i Silkeborg,
hvor et Responce-hold var
på skolebænken. Derefter gik turen
til Skanderborg, hvor en ny station
bliver indrettet i Brand & Rednings
bygninger, og besøget sluttede på
”hovedstationen” i Horsens, hvor
også firmaets nye ambulance blev
præsenteret.
Både medarbejdere og
firmaet som sådan skal
være fagligt ærgerrige,
mener ambulancechefen
Af Flemming F. Kyster
De starter først i december, men
de 90 Responce-ansatte har
allerede været på skolebænken for at
være helt klar til start.
Det er foregået hos Dansk
Præhospital Uddannelsescenter
(Dapuc) i Silkeborg, som har tegnet
en fireårig aftale med Responce om
kompetenceudvikling samt efter- og
16
TEMA
beSøg eSøg hoS reSpoNce r Sp e
Responce-medarbejderne er fagligt velfunderede og meget motiverede,
vurderer Dapuc-leder Jens Brock-Larsen.
dapuc k l æ d e r reSpoNce på
videreuddannelse.
Da vi besøger Dapuc, er det sidste
af fire Responce-hold i gang med
deres forløb.
- Det er et fem-dages AMU-kursus
i medicinadministration, som blandt
andet omfatter sygdomsforståelse,
simulation med videre, og som omfatter
vores interaktive redskab ”Turning
Point” – hvor eleverne får spørgsmål
via klassens SMART-board, hvorefter
de svarer via en trådløs stemmeboks.
Kurset er delt i to dage i år og tre
dage næste år, fortæller Jens Brock-
Larsen, leder af Dapuc.
Temaaftener
Centret vil også danne rammen om
tema-aftener, hvor der undervises i
Responce-ambulancernes indretning,
brug af båresystemet, instrukserne,
forflytningsteknik, noget nyskabende
udstyr til brud-immobilisering med videre.
Det er cheflæge Claus Henrik Rasmussen
fra Responce’s lægeenhed,
der er ansvarlig for temaaftenerne.
- Vi oplever Responcemedarbejderne
som fagligt meget velfunderede,
og meget motiverede for
at lære nyt. Desuden er vi glade for,
at firmaet flytter udviklingen fremad i
forhold til at inddrage nyt udstyr, til at
elektronisk dokumentere alt hvad man
gør, og i forhold til nye metoder, siger
Jens Brock-Larsen.
Han sigter blandt andet til en internetbaseret
læringsform, hvor medarbejderne
jævnligt får cases ud,
som de kan besvare, hvorefter de får
lægelig feedback. Der vil også være
redderen nr. 9 2009

allehånde fagligt relevante artikler,
som Dapuc lægger op, og medarbejderne
kan stille spørgsmål eller
komme med input.
Anden model
Ifølge Finn Thranum bruger Responce
ikke Falcks model, hvor en supervisor
gennemfører årlig repetition. I
stedet har man førnævnte netforum,
og desuden tilstræber lægeenheden
”stikprøver”, så man mindst en gang
årligt når at køre med hver enkelt
medarbejder.
Er det så uanmeldt?
- Nej, han ringer til pågældende
medarbejder og hører, om han må
køre med den og den dag. Og i øvrigt
Efter 35 år i Falck blev
Finn Thranum ambulancechef
i Responce
Af Flemming F. Kyster
Det har været en utroligt spændende,
men også arbejdsmæssigt og mentalt
hård rejse, som Responce’s ambulancechef
Finn Thranum har taget, siden han i
december 2008 takkede ja til jobbet.
- Der har været øjeblikke, hvor medarbejdere
sprang fra og hvor det virkede
op ad bakke, og der har været øjeblikke,
hvor man sagde ”Yes!”, fordi ting faldt i
hak, fortæller Finn Thranum.
er det lægens rolle at være coach og
hjælper, understreger Finn Thranum.
Han lægger desuden op til, at medarbejderne
sparrer fagligt med hinanden,
så de tager ansvar for deres
egen og kollegernes læring.
Vil gerne løbe forrest
I forhold til Region Midtjylland vil
Responce gerne være en ”forskningsambulancetjeneste”.
Forstået på den
måde, at man gerne vil løbe forrest
med nye metoder, nye medicin-kompetencer
og så videre. Det vil være
oplagt at gøre hos Responce, fordi det
er et forholdsvis lille område, og fordi
man er teknologisk på forkant, mener
Han har tidligere beklædt flere lederstillinger
i Falck – senest som stationsleder
i Odder og Hornsyld (som jo fra 1.
december bliver Responce-land).
Stort engagement
Finn Thranum erkender, at det har været
underligt at sige farvel til Falck efter 35
gode år.
Men hans engagement i Responce
kan man ikke drage i tvivl. Han kan tale
længe og med stor glød om firmaets
visioner og medarbejdere, som han ikke
tøver med at betegne som ”toppen af
kransekagen”.
Han bemærker, at 75 procent af medarbejderne
er ambulancebehandlere,
plus der er fire paramedicinere.
redderen nr. 9 2009TEMA
ambulancechefen.
- Regionen siger: ”Start nu med at
komme i gang, så kan vi kigge på det
andet senere”, griner Finn Thranum.
- Men vi vil gerne være dem, som
regionen skal holde lidt i tømmerne.
Vi vil hellere være de lidt uregerlige
og utålmodige, end nogen, der skal
piskes fremad, lyder det fra ambulancechefen.
På samme måde forventer ambulancechefen,
at alle medarbejdere er
fagligt ærgerrige. Derfor har han en
forventning om, at eksempelvis alle
assistenter ønsker at videreuddanne
sig til behandlere. Det gælder dog ikke
nødvendigvis ældre medarbejdere,
som ønsker at blive på dette niveau,
fortæller han.
Finn Thranum sammen med Jens
Brock-Larsen, leder af Dansk Præhospital
Uddannelsescenter i Silkeborg,
som varetager kompetenceudvikling
samt efter- og videreuddannelse for
Responce.
klar ved
Start eFter
hård rejSe
Aldersspredningen er fra 23 år til 60 år,
hvilket giver et godt mix af ungdommeligt
gåpåmod og stor erfaring, mener ambulancechefen.
Tog springet
Desuden viser dét, at medarbejderne
har turdet tage springet og forlade den
trygge havn og uopsagte stillinger for at
indgå i et pionérprojekt, at de har drive
og engagement, mener Finn Thranum.
- Det er klart, at de folk, der er med om
bord nu, altid vil have en særlig plads i
mit hjerte. For det er jo noget nemmere
at søge til Responce om et år, når alle
kan se, at vi er kommet godt fra land og
er en eftertragtet arbejdsplads, anfører
ambulancechefen.
beSøg be hoS reSpoNce reSpoNce
17

18
TEMA
albert og NderS SavNede am ulaNceN
Anders Schou Vigild (tv) og Albert Mouritsen glæder sig
til Responce-premieren den 1. december.
34-årige Albert Mouritsen er en af de knap 15 ambulancefolk, som er kommet til Responce fra Københavns Brandvæsen
eller med baggrund dér.
Skyldes tilgangen, at Københavns Brandvæsen måtte afskedige en del folk?
- Det tror jeg faktisk ikke. De kunne sandsynligvis sagtens have fundet job hos Falck i hovedstaden eller hos Roskilde
Brandvæsen. Min oplevelse er, at de positivt har valgt Responce, fordi de synes, konceptet er nyt og spændende, vurderer
Albert Mouritsen.
Spændende ideer
Selv har han en lidt atypisk baggrund, idet han ved siden af jobbet som ambulancebehandler tog en uddannelse som
operationssygeplejerske. Det var også i den egenskab, han arbejdede på Rigshospitalet, da han blev opmærksom på
Responce.
- Jeg ville gerne køre ambulance igen, og jeg kommer oprindelig fra Horsens. Men det var udslagsgivende, at Responce
havde spændende og nyskabende ideer. Foreløbig har det mere end indfriet forventningerne, siger Albert Mouritsen.
Forventer indflydelse
38-årige Anders Schou Vigild har en baggrund som behandler igennem ni år hos Falck i Århus og Skanderborg. Det
seneste år har han dog brugt sin uddannelse som elektriker.
- Men jeg savner at køre ambulance, og jeg bor i Hovedgård, så Responce vakte min interesse.
- Det jeg især ser frem til, det er at få indflydelse. Falck er et stort, gammelt firma med mange kvaliteter, men det kan
være lidt tungt. Her forventer jeg, at jeg kan være med til at forme min arbejdshverdag, lyder det fra Anders Schou Vigild.
Kurset i Silkeborg og en senere sekstimers temaaften samme sted foregår i deres fritid, fordi de formelt først starter hos
Responce fra 1. december.
Kurset og temaaftenen aflønnes med, at det pågældende antal timer indsættes på en afspadseringskonto, hvorefter det
senere kan afspadseres eller udbetales, alt efter hvad de foretrækker.
beSøg eSøg hoS reSpoNce r Sp e
redderen nr. 9 2009

Bjarne Vinther, beredskabschef i Skanderborg Kommune, og to af de nye ”lejere”,
ambulancebehandlerne Benjamin Rugaard og Lars Rasmussen.
boFælleSSkab m e d braNdvæSeNet
To tidligere Århusreddere
oplever større
medindflydelse hos
Responce Skanderborg
Af Flemming F. Kyster
Skanderborg lejer Responce sig ind
I hos Brand & Redning på Vestergade.
Et tidligere hjælpemiddeldepot ombygges
og istandsættes, så der bliver i alt
300 kvadratmeter med moderne faciliteter
til de 15-20 mand, der får deres
gang på stationen.
Det gælder blandt andet to ambulancebehandlere,
begge 34 år, som skifter
fra Falck i Århus.
- Jeg så Responce som chancen for
at prøve noget nyt. I et helt nyt firma får
man mulighed for at præge udviklingen,
og det tiltaler mig, forklarer Benjamin
Rugaard, tidligere Falck-Gården i
Århus.
Hans kollega Lars Rasmussen fra
Århus Nord supplerer:
- På det øvrige arbejdsmarked skifter
man jo også job ind i mellem, og det
tror jeg er sundt. Og den iværksætterånd,
jeg oplever her, er spændende
og tiltalende.
Godt med konkurrence
Ifølge Lars Rasmussen vil Responce
være med til at holde Falck på tæerne.
- Da jeg startede i Falck, kørte de
autohjælp med meget nedslidte køretøjer
og grej. Man da så Dansk Autohjælp
virkelig kom på banen, skal jeg love
for, der skete noget med hensyn til
materiel, køretøjer og uddannelse. På
redderen nr. 9 2009TEMA
samme måde tror jeg, konkurrencen
fra Responce kan give korpset et skub
fremad på ambulanceområdet – uden
at jeg siger, det fungerer dårligt i dag.
Begge reddere har været åbne
omkring deres firmaskift, og de har
mødt stor nysgerrighed og godmodige
drillerier fra kollegerne, men ikke negative
reaktioner.
Personalegoder
Hvad har jeres overvejelser været
omkring at forlade goder i Falck: Personaleforening,
Kunstforening, muligheder
for skånejob, sommerhuse...?
- Jeg må sige, at jeg ikke har skænket
sommerhuse en tanke i to sekunder,
siger Lars Rasmussen.
Men summen af goderne...?
- Jo, men der er også personalegoder
her, og det kommer flere til – og
beSøg be hoS reSpoNce reSpoNce
19

spørgsmålet er også, hvor meget man
reelt bruger de forskellige goder. Det
er jo også et gode at være i en smidig
organisation, der kan handle hurtigt.
Der er – for at nævne et eksempel – på
kort tid skabt et godt intranet, og vi har
allerede fået firma-mailadresse – det fik
jeg aldrig i Falck, påpeger han.
Behøver ikke livrem og seler
Hvad så med muligheden for skånejob,
hvis for eksempel ryggen giver problemer?
- Hvis jeg var 55, ville jeg måske tænke
i de baner. Men jeg er 34 år og i min
bedste alder, så der er ingen grund til at
gå med livrem og seler, siger Benjamin
Rugaard.
Ambulancechef Finn Thranum tilføjer,
at ansatte i Responce får en sundhedsforsikring
gennem Tryg, rabataftale med
samme, tilbud om influenza A-vaccine,
tilbud om billig mobiltelefon samt andre
goder, og mere føjes til hen ad vejen.
Indflydelse som koordinator
Mens vi kigger på lokalerne, der rummer
køkken/spiseplads, tv/hvilerum,
pc-rum og omklædning til begge køn,
har håndværkerne travlt. Det er tydeligt,
at der bliver tale om lyse og indbydende
faciliteter.
Det har Benjamin Rugaard en del af
æren for, for han har meldt sig som
20
TEMA
beSøg eSøg hoS reSpoNce r Sp e
Garagen her er base for et døgndækkende beredskab
og et 12 timers dagberedskab.
byggekoordinator. Det betyder, at han
på egne og kollegernes vegne medvirker
til at finde den bedst mulige indretning
af stationen.
Andre kolleger er koordinatorer – det
vil sige ansvarlige – på områder som
eksempelvis hygiejne, materiel med
videre.
Til spørgsmålet om, hvorvidt der gives
tillæg for koordinator-arbejdet, er svaret
umiddelbart nej.
Man gør det, fordi man er engageret,
og fordi man derved får den indflydelse
på sin egen arbejdshverdag, som man
ofte higer efter i Falck, forklarer de to
reddere.
”Tovtrækker”
Samme tankegang er årsagen til, at
der ikke er stationsledere på de syv
Responce-ambulancestationer. Der er
en redder, der er ”tovtrækker” (det er en
bedre betegnelse end en ”tovholder”,
som jo bare står passivt, mener Finn
Thranum), men ellers er det koordinatorerne
og team’et, der skal få tingene til
at fungere.
- Det er voksne mennesker, der kan
tænke selv. De er i stand til at lave triage
på et kompliceret skadested – så
er de nok også i stand til at bedømme,
hvornår affaldet skal tømmes og andre
opgaver løses, påpeger Finn Thranum.
”det er ogSå
i FalckS iNtereSSe at vi lykkeS”
Responce-stifter
Michael Sørensen forventer
røde tal de første
fire-fem år
Af Flemming F. Kyster
32 årige Michael Sørensen fra
Vejen er stifter og redningsdirektør i
Responce A/S.
Han er uddannet speditør og har sidste
10 år beskæftiget med uvikling og
logistik inden for transportsektoren.
Sideløbende har han haft selskaber,
der har løst opgaver for politimyndigheder
(eksempelvis gerningssteds-sikring
og afspærring) og redningsberedskaber
rundt omkring i Danmark. Han er
uddannet brandmand, har altid været
fascineret af brand- og redningsområdet
og er desuden lidt af en Ole
Opfinder inden for teknologi og elektroniske
løsninger.
Efter forskellige omlægninger i ejerkredsen
har Michael Sørensen i dag
en femtedel af aktierne i virksomheden,
mens to store tyske, private
ambulanceoperatører – Promedica
Rettungsdienst og G.A.R.D – tegner sig
for hver 40 pct.
redderen nr. 9 2009

Smidig organisation
Ifølge Michael Sørensen var der muligheder
for at etablere virksomhed med
store, kapitalstærke koncerner i ryggen.
Men jo større de er, jo mere vrider de
armen rundt på samarbejdspartnere, er
hans erfaring.
Så målet har været at lave en lille, smidig
organisation med få beslutningstagere,
og videreføre bla. Falcks tradition
for samvær, sammenhold og korpsånd,
som ifølge Michael Sørensen gør dansk
ambulancetjeneste speciel i forhold til
resten af Europa.
Samtidig har man villet gå nye veje
i forhold til Falck inden for teknologi,
udstyr, ledelsesformer (selvstyrende
teams) med videre.
Vigtig for Falck
Man kunne tro, at Responce var en torn
i øjet på Falck. Men det forholder sig
lige omvendt, mener Responce-stifteren.
- Falck ved godt, at hvis vi ikke lykkes,
så vil regionerne og nok især staten
kraftigt tænke på at lægge al ambulancekørsel
ind i offentligt regi på grund af
manglende konkurrence. Så Falck vil
meget hellere miste et mindre område til
os, end risikere at miste hele landet på
grund af politiske beslutninger, vurderer
Michael Sørensen. Denne tese bekræftes
ifølge stifteren af, at Responce har
Redningsdirektør og stifter af Responce,
Michael Sørensen.
mødt en meget positiv og velvillig indstilling
fra Falck-toppen.
Skudt for lavt
Jeres timepriser på de forskellige beredskaber
ligger noget lavere end Falcks.
Hvordan klarer I det?
- Det er ikke nogen hemmelighed, at
vi blev lidt snydt af konditionerne i både
udbud og overenskomst. Så de priser
skal givetvis justeres næste gang, og
indtil da forventer vi at få røde tal i hele
kontraktperioden. Men alligevel vil vi
altid være 15-20 pct. billigere end Falck,
fordi vi ikke har det der store maskineri.
- Det er ikke for pengenes skyld, vi er
med. Hverken os eller de tyske partnere.
Vi vil gerne have det til at rende rundt,
så vi alle kan udvikle os. Men vi er indstillet
på, at det koster nogle penge at
starte sådan noget her op. Eksempelvis
falder første betaling fra regionen først
efter tre måneders kørsel, men der er jo
store etableringsomkostninger inden da.
Men dine tyske partnere vil vel gerne
se et afkast på længere sigt?
Jo, men det er et sigt, der hedder otteti
år. Eksempelvis G.A.R.D har meget at
stå imod med. På en af deres stationer
er der 25 ambulancer – det er der ikke
mange Falck-stationer, der har, og det
siger noget om deres tyngde. De er villige
til at investere meget – men naturligvis
til en vis grænse.
”Laboratorium”
redderen nr. 9 2009TEMA
Og deres mål er at vinde markedsandele
i Danmark?
Nej, det er egentlig den anden vej
rundt. Vi kan ikke tilbyde dem 100 års
dynasti. Men de synes, dette koncept er
rigtig godt, og de vil godt være med til
at udvikle nye teknologiske løsninger og
nye koncepter, som de så kan tage til
sig i Tyskland.
Så det er en slags laboratorium for
dem?
Ja, faktisk. Men dermed ikke sagt, at
de ikke gerne vil blive større i Danmark.
Omvendt har de nogle ting, vi kunne
lære noget af, (blandt andet med hensyn
til udstyr og kompetencer) så vi kan
faktisk løfte hinanden.
Føler I, at der er stort fokus på, hvordan
I klarer jer?
Ja, absolut. Det bliver ikke nemmere af
ny vagtcentral og at regionen overtager
ansvaret for disponering. Som en journalist
sagde: ”I ved godt, at I får skraldet,
hvis I kommer for sent, selv hvis det
ikke er jeres skyld?”
Fagligt system
Har I planer om et system med tillidsrepræsentant,
fællestillidsrepræsentant
etc. – et fagligt system?
- Det er medarbejderne ved at bygge
op. Lige nu kører der afstemninger,
så det er i fuld sving. De har fået frie
hænder til at finde den model, de vil
have. Ønsker de en TR på hver station,
gør det det, foretrækker de en TR, som
dækker alle stationer, gør de det.
Falck er på godt og ondt en stor organisation,
men det giver nogle strenge
at spille på med eksempelvis skånejob.
Hvad har I af muligheder der?
- Der plejer jeg jo at sige, at hvad gør
andre virksomheder? Falck er jo ikke de
eneste i Danmark.
Men det er vel Falck, redderne skal
sammenligne med?
- Ja, men vi har nogle muligheder gennem
brancheorganisationer, lige som vi
har gjort benyttet os af på lastbilchauffør-området.
Der kan vi gennem brancheorganisationer
kigge på, om samarbejdspartnere
har nogle muligheder for
at hjælpe.
- Vi har ikke grillvogne eller p-vogne,
vi kan sende folk ud i. Men jeg er faktisk
overbevist om, at vi får et glimrende
samarbejde med Falck om disse ting.
Hvis en redder ikke kan køre ambulance
af en eller anden grund, og Falck står og
mangler en til p-vogn, så var det oplagt
Fortsættes på bagsiden ➥
beSøg be hoS reSpoNce reSpoNce
21

22
En båre af mærket Stollenwerk er standard i Responce-ambulancerne. Den er godkendt til 250 kilos belastning. Båren er monteret med en h-sele, som
kommer ud hvor skuldrene er placeret, så patienter – også børn – bliver liggende ved opbremsning. Båren kan sænkes variabelt med start fra valgfri ende.
Desuden kan overdelen løftes af og benyttes som løs båre uden understel. Uden overdel kan en kuvøse klikkes på bårestellet, så ambulancen nemt kan
omdannes til babyambulance. Responce-redderne havde, da vi var på besøg, ikke nået at afprøve båren så meget, så det var for tidligt at bedømme fordele
og ulemper i forhold til Falcks båre.
Udstyr, der skal bruges uden for, HENTES uden for i skabe indrettet til formålet.
Det gælder blandt andet bærestol og spineboard. Det er mere praktisk,
og det forhindrer temperaturudsving i bårerummet, mener Responce.
TEMA
beSøg eSøg hoS reSpoNce r Sp e
Der er god plads i skabe og skuffer. På billedet er det
ambulancebehandler Thomas Andersen, som skifter fra
Falck til Responce i hjembyen Horsens.
redderen nr. 9 2009

Responce’s modstykke til LP 12 er denne Schiller, som blot vejer to kilo. Den kan spille
trådløst sammen med MobiMed-skærmen, som blandt andet kan overføre data ”live” til
sygehuset mht. EKG, tryk, saturation, temperatur med videre. Endnu er regionen dog ikke
klar til denne platform, så Responce bruger også indtil videre LP 12.
Dette såkaldte traumelys er ifølge tyske erfaringer bedre og
mere skånsomt for bla. traumepatienter. Det normale lys
udgøres af et stort antal dioder, og det betyder, at der ikke
kastes skygger, når man arbejder med patienten.
Responce’s 11 ambulancer – eller Fremskudte Hospitals Enheder (FHE), som de benævnes
– bygges på en Mercedes Sprinter 319 med 190 hk motor. De opbygges hos HospiMobil i
Tyskland, og i det hele taget fornægter Responce’s tyske tilknytning sig ikke i indretning, valg
af udstyr med videre. Responce lejer køretøjerne, som står i cirka en million kroner stykket.
Bårelejet er placeret i midten af bårerummet, så der er god plads på begge sider af patienten. I det hele taget er de
imponerende pladsforhold en af de store gevinster ved den ”kasse-model”, Responce’s ambulancer er opbygget
med. Bemærk også bakkamera/mikrofon øverst i midten, så føreren i en højtaler kan høre, hvad der bliver sagt og via
en lille skærm i kabinen kan se, om kysten er klar på stationen eller skadestedet. Der er i øvrigt 220 volt stik i alle biler,
ekstra flaske ilt, skrivepult, det nyeste inden for køle- og varmefaciliteter med mere.
redderen nr. 9 2009TEMA
beSøg be hoS reSpoNce reSpoNce
23

Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved
Fortsat fra side 21
at lave et samarbejde. Vi har som nævnt et
glimrende samarbejde med direktionen i Falck.
- Jeg vil godt understrege, at vi ikke bare
smider folk på gaden. Hvis der er tale om en
arbejdsskade, er vi forpligtet til at beholde
medarbejderen, til der er fundet en løsning. Så
det er både i medarbejderens og vores interesse
at finde en løsning
Også omvendt
- Omvendt har vi folk her, som ikke kan få
ansættelse hos Falck på grund af fx. højde
eller sukkersyge, men som vores korpslæge
har fundet fuldt klar til arbejdet. Så det går begge
veje. Vi får også mange elevansøgninger
fra folk, der er lidt for lave eller lidt for høje til
Falcks krav. Det kører vi ikke med – og vores
ambulancer er høje nok til dem, griner Michael
Sørensen.
Er der i jeres stab dimensioneret til sygdom,
ferie, efteruddannelse etc., eller skal medarbejderne
selvafløse?
Vi har normeret vores stationer så de kan
digitale tiltag
være selvafløsende i ferien. Herudover har vi
ansat et passende antal fuld- og deltidsansatte,
så vi kan afvikle ferie/fridage, sygdom, afspadsering
og efteruddannelse.
I arbejder med nogle koordinator-funktioner
hos medarbejderne. Er det ikke bare en måde
at spare penge på?
- Når man har et ansvarsområde, så er man
også mere engageret i tingene. Det er et
ønske, folk har haft. Havde det været normal
Falck-struktur, havde vi haft nogle stationsledere,
nogle over dem etc. Her forsøger vi at
skabe en mere flad, inddragende struktur, som
man har i det tyske system. Hvorfor skulle vi
sætte nogle ledere ind til at styre folk, hvis folk
har et ønske om at bestemme selv? Der er
flere, der direkte siger, at de skifter, fordi de her
får medindflydelse.
I er klar til start den 1. december?
- Det mener jeg, vi er. Som du nok har kunnet
fornemme, hersker der en fantastisk pionerånd
og engagement hos samtlige medarbejdere.
Når det er tilfældet, kan det ikke gå helt galt
– og vi glæder os meget til at komme i gang,
slutter Michael Sørensen.
Responce’s Michael Sørensen satser på at gøre tingene enklere med elektroniske løsninger.
Det omfatter blandt andet:
• Mulighed for videokonferencer mellem stationer
• Mulighed for at vinkle af på skærmen, når reddere indgiver en journal, de gerne vil drøfte med
korpslægen. Så går journalen automatisk til korpslægen.
• Endnu skal regionen have ambulancejournaler i papir. Men Responce lagrer også alle journaler
elektronisk som data- og billedfiler, så de kan fremskaffes på et øjeblik, hvis de selv eller regionen
har brug for dem
• Den 3. kopi af journalen, som læger og sygeplejersker kan bruge til kommentarer, ris/ros efter
en overlevering på sygehuset, er afskaffet. I stedet får de et link til en side, hvor de kan gå ind
og skrive, hvorefter redder og Responce kan se det på skærmen.
• Michael Sørensen fremhæver også, at enten ledende korpslæge Claus-Henrik Rasmussen eller
korpslæge Jens Thygesen om nødvendigt kan kontaktes af redderne døgnet rundt
UMM ID-nr. 42 506