Bilag til sag 4 - Region Hovedstaden
Bilag til sag 4 - Region Hovedstaden
Bilag til sag 4 - Region Hovedstaden
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Punkt nr. 4 - Forslag <strong>til</strong> Fingerplan 2013 i<br />
offentlig høring<br />
<strong>Bilag</strong> 3 - Side 50 af 68<br />
Appendix 3<br />
Befolkningsudviklingen 1980 – 2010 og<br />
befolkningsfremskrivninger <strong>til</strong> 2030<br />
Hovedstadsområdets befolkningstal vokser –<br />
hvor meget, hvem er de,<br />
og hvor vil de bo?<br />
Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra<br />
2011 viser, at der i hovedstadsområdet skal skabes<br />
plads <strong>til</strong> 180.000 flere borgere i løbet af de næste<br />
knapt 20 år frem <strong>til</strong> 2030. Det svarer <strong>til</strong>, at der skal<br />
placeres en helt ny by, som er godt og vel på størrelse<br />
med Odense.<br />
Men kommer befolknings<strong>til</strong>væksten, hvem er de<br />
nye beboere, og hvor vil de bo?<br />
Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning er<br />
ét blandt flere mulige scenarier for udvikling i befolkningstallet<br />
og dets geografiske fordeling. Den<br />
forudsætter, at de markant nye udviklingstræk,<br />
som har gjort sig gældende i årene fra 2007 <strong>til</strong><br />
2010 fortsætter de kommende 20 år. Danmarks<br />
Statistiks befolkningsfremskrivning indebærer, at<br />
hovedparten af væksten vil ske i centralkommunerne,<br />
mens væksten i andre egne vil være svag<br />
med – viser beregninger - mulighed for tomme<br />
boliger. Alternative scenarier viser en mere balanceret<br />
regional udvikling i hovedstadsområdet med<br />
vækst i alle egne, således som det var <strong>til</strong>fældet i<br />
årene før 2007.<br />
Flere faktorer påvirker befolkningsudviklingen:<br />
fødsler, dødsfald, indenlandske flytninger og<br />
flytninger mellem Danmark og udlandet. Den<br />
fremtidige nettoindvandring fra udlandet viser sig<br />
at være en afgørende faktor, når det gælder det<br />
fremtidige befolkningstal, den geografiske fordeling<br />
og aldersmæssige sammensætning. Specielt<br />
<strong>til</strong>bageflytningsmønsteret for den nye type af indvandrere<br />
– østeuropæiske håndværkere, au-pairs,<br />
studerende og højtuddannede specialister – er en<br />
ukendt faktor.<br />
Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for<br />
de enkelte kommuner tager ikke hensyn <strong>til</strong>, at hovedstadsområdet<br />
udgør sammenhængende bolig-<br />
og arbejdsmarkeder. Boligmarkedets udvikling er<br />
afgørende for nybyggeriets omfang og for de store<br />
48 Forslag <strong>til</strong> Fingerplan 2013 - Redegørelse & Baggrundsmateriale<br />
Møde i Forretningsudvalget d. 11-06-2013<br />
geografiske forskydninger af befolkningen, som<br />
sker inden for den eksisterende bygningsmasse<br />
bl.a. som følge af generationsskifte i nogle kvarterer.<br />
Disse forskydninger i den eksisterende bygningsmasse<br />
har stor betydning for den fremtidige<br />
geografiske fordeling af befolkningen. Endelig har<br />
planlægning af byomdannelse og byudvikling også<br />
betydning for nybyggeriets geografiske fordeling,<br />
og er dermed en væsentlig faktor for udviklingen i<br />
befolkningstallet og dets geografiske fordeling.<br />
Befolkningsudviklingen i<br />
hovedstadsområdet 1980 - 2010<br />
Befolkningstallet i hovedstadsområdet vokser –<br />
ligesom i Østjylland - kraftigere end i landet som<br />
helhed. Væksten er imidlertid svagere end i de<br />
nordiske og nordeuropæiske storbyregioner, som<br />
hovedstadsområdet normalt sammenlignes med.<br />
På den anden side af Øresund oplever Skåne også<br />
en kraftigere befolkningsudvikling end på den<br />
danske side af Øresund. Det gælder særligt folk i<br />
de mest erhvervsaktive aldersklasser.<br />
Hovedstadsområdets befolkningstal stagnerede<br />
og faldt svagt fra midten af 1970’erne frem <strong>til</strong><br />
slutningen af 1980’erne. Fra starten af 1990’erne<br />
har der været vækst. I sidste halvdel af 1990’erne<br />
var væksten omkring 10.000 personer årligt, men<br />
fra starten af 00’erne og frem <strong>til</strong> 2006 var niveauet<br />
halveret <strong>til</strong> omkring 5.000 personer årligt. Nettoindvandringen<br />
fra udlandet var lav, og der var<br />
fraflytning <strong>til</strong> resten af landet. Fra 2007 voksede<br />
befolkningstallet atter og befolknings<strong>til</strong>væksten<br />
er i årene 2008, 2009 og 2010 oppe på og over<br />
20.000 personer årligt. Nettoindvandringen fra<br />
udlandet tegner sig fra halvdelen af væksten,<br />
fraflytningen <strong>til</strong> resten af landet er vendt <strong>til</strong> en svag<br />
netto<strong>til</strong>flytning, og fødselsoverskuddet har holdt<br />
niveauet, dvs. der fødes årligt flere, end der dør.<br />
Den kraftige befolknings<strong>til</strong>vækst i årene fra 2007<br />
<strong>til</strong> 2010 og dens bestanddele er særlig interessant,<br />
fordi det er flyttemønsteret i disse år, der ligger <strong>til</strong><br />
grund for Danmarks Statistisk seneste befolkningsfremskrivning<br />
<strong>til</strong> 2030.