Benin-Danmark Partnerskab - Aid Management Guidelines ...

end i byerne, ikke mindst børnedødeligheden, skolefrekvensen, adgangen til rent vand
og udbredelsen af HIV/AIDS. Det er også kendetegnende, at kvindernes og pigernes
generelt dårlige situation ofte er mere udtalt i landdistrikterne end i byerne.
Derimod er der ikke noget entydigt geografisk mønster i fattigdomsbilledet. Generelt
kan man sige, at den sydlige og mere urbaniserede del af landet er mindre fattigt end de
tyndere befolkede provinser i nord. Men der er væsentlige undtagelser i form af udbredt
fattigdom i landdistrikterne i landets sydlige egne, hvor der er stor knaphed på jord.
Benin har ingen industri af betydning, og selv på håndværksniveau spiller fremstillingserhvervene
en meget beskeden rolle. Produktion og forarbejdning bidrager kun med ca.
15 pct. af produktionsresultatet, mens landbruget tegner sig for godt en tredjedel og
serviceerhvervene for den resterende halvdel.
Ved planøkonomiens sammenbrud i 1989 var de grundlæggende ubalancer i økonomien
meget store. Det krævede fem års hårdhændet økonomisk stabiliseringspolitik at
få rettet op, justeret priser og valutakurs til verdensmarkedet og skabt grundlaget for en
bæredygtig udvikling. Siden har Benin oplevet en stabil makroøkonomisk fremgang
med lav inflation på 3-4 pct. om året og en konstant årlig økonomisk vækst på ca. 5
pct. i det seneste årti.
En høj befolkningstilvækst på ca. 3 pct. om året og en ulige fordeling af indkomstforøgelsen
har imidlertid betydet, at fattigdommen ikke er reduceret i Benin gennem de
seneste ti år. I modsætning til, hvad man normalt forventer i en periode med liberaliseringer
i en landbrugsdomineret økonomi, har ti år med relativt vellykket strukturtilpasningspolitik
tilrettelagt i samarbejde med Verdensbanken og Den Internationale
Valutafond reduceret fattigdommen i byerne i Benin, mens den er blevet markant
forværret på landet, hvor den i forvejen var mest udbredt.
Stabiliseringen af økonomien er lykkedes, men de strukturelle reformer har ikke gavnet
landbruget. Erhvervet er stadig kendetegnet af et rigidt og forældet produktionsapparat,
lave investeringer (især private) og dårligt planlagte offentlige investeringer, der ofte
foretages hen over hovedet på den befolkning, som de skulle komme til gode, af en svag
offentlig forvaltning med lang tradition for central styring af landets udvikling.
At fattigdommen er markant større på landet, hænger nøje sammen med et lavproduktivt
og ensidigt landbrug, hvor priser og øvrige handelsbetingelser på trods af liberaliseringen
af markedet fortsat er til ugunst for bønderne. Den ensidige og dermed meget
risikable satsning på bomuld som eneste eksportafgrøde tegner sig for 80 pct. af den
totale vareeksport. En ulige fordeling af de seneste mange års investeringer i økonomisk
og social infrastruktur samt en betydelig indkomst- og beskæftigelsesskabelse i byernes
11